Hvilken bog elskede du at få læst højt som barn?
Når jeg var på besøg hos mine bedsteforældre, sov jeg altid nede i kælderen på min mosters værelse. Hun havde en skuffe under sengen, som de trak ud, hvor jeg kunne sove. Der lå jeg, på en stor stak dyer og tæpper, og fik læst Prinsessen på ærten op, og drømte om at det var mig der var en vaske ægte prinsesse.
Hvad er den første bog du selv læste?
Jeg var ikke super begejstret for at læse i de tidlige klasser. Jeg husker vi i 8. skulle læse Sort ungdom, og jeg hadede den. Jeg tror faktisk aldrig jeg kom igennem den.
Min mor elskede bøger og var vitterlig en boggnasker, så det har sikkert frustreret hende en smule at jeg slet ikke viste interesse i den retning. Hun var medlem af en bogklub, så hendes reoler bugnede af bøger fra ConAmore. En dag faldt jeg over Hulebjørnens klan af Jean M. Auel. Jeg læste et par sider, og af uforklarlige årsager lykkedes det mig at sluge den på en weekend. Jeg tror det var fordi, at jeg på de første sider formåede at oplevede den der dybde man får, når handlingen bliver læst, og ikke set i en film. Der hvor man selv danner rammen om scenen, hører deres tanker, ser hvad de ser, hele indlevelsen der kun er fodret af fantasien. Derfra var jeg hooked.
Din yndlingsbog som barn/ung?
Det var Dean R. Koontz – Eksperimentet. Bogen går bare i gang med action og neglebidende gys på første side, og stopper ikke før sidste punktum. Jeg har altid elsket gyserfilm, så efter jeg havde læst om hulemennesker, var det at opleve gys på skrift ekstra uhyggeligt. Derfor gik jeg videre med den genre, og selv i dag skal der lige være det element af noget fantastisk for jeg bliver fanget. Jeg gider ikke læse krimi, med mindre det er et overnaturligt væsen, som har begået forbrydelsen, eller er efterforskeren for den sags skyld.
Din yndlingsbog som voksen?
Det er nok Jordens børn-serien, hvor Hulebjørnens klan er den første. Jeg er skuffet over den sidste og afsluttende bog, men det ødelægger ikke de mange timer jeg har nydt serien fra helt ung og til nu, fordi forfatteren har været så længe om at skrive de sidste bøger.
En bog du aldrig er blevet færdig med at læse og hvorfor.
Blottet for dig af Sylvia Day.
Den var alt for overfladisk og karaktererne for perfekte til at tænde min nysgerrighed. Jeg kan godt lide erotisk litteratur, men der skal være en historie, ikke bare en anledning til at skrive porno.
En bog du har på din tbr-liste, men som du godt ved at du aldrig får læst.
Brontë søstrenes bøger. Jeg er en sucker for drama og ulykkelig kærlighed, og jeg anser disse klassikere som nogle man bør læse. Der er bare ikke timer nok i døgnet.
Når du skal vælge hvad du vil læse, hvordan gør du så?
Jeg lytter meget til anbefalinger. Bloggere, kollegaer, men mest veninder som har hang til fantasy, der lige har læst den der som er lidt bedre end alle andre.
En bog der minder dig om et særligt tidspunkt i dit liv.
Begge mine børn fik De mindstes Bibel af præsten, da de blev døbt. På trods af at den har lidt voldsomme, abstrakte illustrationer, så har vi nydt at læse i den op til jul. Jeg er ikke selv kristen, men det er jo nogle spændende historier, og budskabet om næstekærlighed, godt og ondt ol., er en vigtig læring, så jeg har læst fra den siden de var helt små. Nu gider de ikke rigtig få læst højt mere, men Jesus fødsel er blevet en særlig tradition, og vi skal da lige igennem den stadig i julemåneden.
Jeg hørte Michael Jacksons "History"-album mens jeg læste Harry Potter og når jeg hører sange derfra, minder det mig om specielle scener i bogen. Har du det også sådan med noget musik?
Jeg hører ikke musik når jeg læser. Jeg er ret sensitiv for lyde, så jeg bliver for let distraheret. Men når jeg skriver mine egne bøger, så bruger jeg meget musik til at fange essensen af karaktererne. Når jeg hører Mads Langers Elephant, eller Panama med Børn af natten, kommer jeg til at tænke på de to piger som har hovedrollerne – Emilie og Marie.
Hvis du skulle anbefale mig en bog, hvilken skulle det så være?
Det skal være Jean M. Auels serie: Jordens børn. Jeg har stor respekt for forfattere som gør benarbejdet ordentligt, når de skal skrive en histories roman. Det er sjusket ikke at have styr på fakta, når man bruger det i handlingen. Auel havde ikke Google dengang hun researchede til de første bøger, så hun har selv rejst rundt i Frankrig og set hulemalerierne, lært kunsten at bryde flint, og et hav af andre håndværk fra stenalderen. Det fik mig til at interessere mig for lægeplanter i sin tid, og nu hvor jeg selv skriver, nyder jeg også selv at sætte mig ind i de ting som er med i historien. Jeg har lært om Shakespeare, runetydning, religionshistorie, og arkæologiske fund i norden. Det at kunne søge faglig viden om et emne, man lige har læst i en skønlitterær bog, og opdage at forfatteren faktisk har styr på fakta, er vildt fedt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar