Livet som mor #14: Syn på tid

Livet som mor #14: Syn på tid

Nu er Iris blevet 15 måneder. Det er helt vildt at tænke på. Når jeg tænker tilbage på tiden for 16 måneder siden, hvor jeg var tyk og ikke rigtig gad vente mere på hende, er det ikke til at forstå at det er over et år siden. Der synes jeg hver dag gik virkelig langsomt - det synes jeg ikke mere, i hvert fald føles det ikke som om dagene har den samme mængde tid.

Når Iris ikke er i dagpleje er tiden hvor hun sover eftermiddagslur, mit pusterum. Det er der jeg lige kan nå at koble lidt af og forhåbentlig nå at læse noget. Det er dog ikke altid at hun sover tre timer, som var kutymen da hun var mindre, så den tid hvor hun sover, værdsætter jeg endnu mere nu - det skal ikke misforstås! Jeg nyder al min tid med Iris, men jeg nyder også de små pauser hvor jeg bare kan være mig selv. I dag fx nåede jeg kun at sidde for mig selv (og jeg var lige kommet hjem fra arbejde - endda før tid) i knap 40 minutter før hun vågnede og jeg skulle være klar igen - lurtiden kan godt gå alt for hurtigt!

Søndag aften når jeg går i seng tænker jeg ofte på at den uge jeg går ud af, er gået virkelig hurtigt. Måske er det fordi at jeg føler jeg har travlt hele tiden lige pt. Dagene tager hinanden. Dagene ligner hinanden, samtidig med at de ikke gør. Timerne på arbejde er aldrig ens. Timerne med Iris er aldrig ens. Men alligevel formår dagene at være forholdsvis ens. Nok fordi de er så præget af rutiner det meste af tiden, at de føles ens. Derfor føler jeg ofte lige det har været mandag, når kalenderen viser mandag igen. Især hvis der har været mange planer i weekenden.

Så en uge går hurtigt. Og det sidste år er gået hurtigt. Men tiden går også rigtig langsomt. Nogle gange om morgenen kan jeg slet ikke vente til det bliver aften og jeg skal i seng igen - måske også en konsekvens af at have travlt - og dagen kan føles rigtig lang. Når jeg skal putte Iris om aftenen kan tiden også føles lang - for ofte ligger og vender og drejer hun sig bare mens hun snakker løs - selvom hun, to minutter inden var virkelig træt. Den halve time det godt kan tage, føles ofte som flere år.

Jeg er heller ikke den hurtigste til at falde i søvn - selvom jeg er meget træt. Så selvom jeg går i seng i fornuftig tid, kan der godt gå lang tid inden jeg falder i søvn og igen går tiden langsomt. Igen, nok fordi jeg har travlt - har jeg nogle gange svært ved at slå hjernen fra og bare slappe af. Jeg tænker hele tiden, at det skal jeg lige nå og det skal jeg huske. Dårlig vane! Jeg prøver faktisk at skrive tingene ned, for så ved jeg, at jeg kan huske det næste morgen og det kan faktisk godt hjælpe lidt på støjen.

Tid er noget underligt noget - den går hurtigt, langsomt og nogle gange kan det føles som om den slet ikke går! Men lige gyldigt hvad, ville jeg gerne have mere af den - eller så skal jeg bare blive bedre til at udnytte den tid jeg har.