Bagsidetekst:
Monsteret kom lige efter midnat. Som de jo gør. Men Conor er ikke bange. Han har frygtet et helt andet slags uhyre. Uhyret fra det mareridt, han har haft næsten hver nat, siden hans mor blev syg. Mareridtet med mørket, vinden og skrigene. Men monsteret uden for vinduet er noget andet, noget vildt. Og det vil have det farligste af alt: Det vil have sandheden.
Conor frygter et uhyre, men ikke det uhyre der en nat står uden for hans soveværelsesvindue. Det er det gamle takstræ oppe ved kirken der er blevet til et stort monster. Men Conor er ikke bange, i hvert fald ikke for det monster.
Monstret fortæller Conor at det vil komme igen og fortælle 3 historier til Conor og så skal Conor fortælle monstret en historie. Det skal ikke være en hvilken som helst historie, nej, det skal være sandheden!
Conors far er rejst til USA og har fået en ny kone og en ny søn. Conors mor er syg. Hun har kræft. Conor vil ikke bo hos sin mormor, for de kommer ikke så godt ud af det med hinanden, men Conors mor er for syg til at passe på ham. Selvom Conor ihærdigt forsøger at fortælle mormoren at de godt kan klare sig selv - uden hendes hjælp.
I skolen bliver Conor mobbet af nogle af de andre drenge, men en dag, er det som om at de ændrer syn på ham. En af drengene siger til Conor at nu er luft for ham. Conor går - med hjælp fra monstret - amok på drengen. Conor håber på en straf, for han vil straffes, men Conor får ingen straf fordi hans mor er syg.
Moren bliver mere og mere syg. Der er ingen behandlinger der virker. Og nu vil monstret have den sidste historie - sandheden.... Conor tør ikke, for han er bange... Sandheden gør ondt at sige, for han vil så gerne være en god dreng, men han er træt og kan ikke holde det ud mere. Vil sandheden sætte ham fri?
Monster er ikke en fortælling for sarte sjæle! Det er en meget barsk historie om død, tab og sorg. Om hvordan man både kan være en god og en ond heks. Om hvordan man både kan være en morder og en frelser. Om både at være vrangsindet og rettænkende. Om at være tro mod sit hjerte og svigte sin tro og om hvordan den usynlige mand bliver endnu mere ensom når han pludselig kan ses. Det er en historie om modsigelser og om at turde indrømme sandheden, også selvom det gør ondt.
Jeg sad med tåre i øjnene da jeg nåede til slutningen, for jeg synes virkelig det var ekstremt stærkt skrevet, og Conors frygt er næsten så håndgribelig at man kan række ud og røre ved det. At ønske noget så brændende, men samtidig ikke turde indrømme det, for man så ikke er en god dreng, det må være forfærdeligt.
Faktisk er det her vel næppe nogen børnebog. Det er i hvert fald, efter min mening, ikke en bog man skal læse alene, hvis man er barn. Til højtlæsning, måske, det er helt klart en bog der ikke kan stå alene. Det er en bog man skal snakke ud fra og lære noget af. En bog der kræver en at holde i hånd eller en der holder om en, mens den læses. Men bestemt en bog man ikke glemmer og en bog man kan vende tilbage til igen og igen.
Illustrationerne i denne bog er med til at underbygge den dystre og uhyggelige stemning på smukkeste vis. Det er blyants tegninger, kun i sort/hvid, meget detaljerede og flotte. Man har næsten lyst til at printe dem ud i stor størrelse og hænge dem op!
Jeg er enig med Philip Pullman, der bagpå bogen har skrevet: "Overbevisende ... stærk og imponerende." Så sandt, så sandt... En hjerteskærende fortælling, som nok, indtil videre i år, er noget af det bedste jeg har læst!
Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: A Monster Calls
Udgivet i: 2011 (på engelsk) og 2015 (på dansk)
Antal sider: 215
Læst på dansk
5 ud af 5 stjerner
Sikke en fin anmeldelse! Jeg vil så gerne læse den bog. Snart.
SvarSletMonster
SvarSletAnmeldelse fra Siddhant Sharma
En stærk og rørende fortælling om det at miste nogen man holder meget af
Billedet er fra https://www.information.dk/moti/anmeldelse/2015/05/historier-ender-altid-lykkeligt og illustrerede af Jim Kay i 2011.
”Du skal fortælle mig en fjerde historie, og den skal være sandheden. Ikke bare en tilfældig sandhed. Din sandhed. Du ved udmærket, at din sandhed, den, du skjuler, Conor O'Malley, er det, du er allermest bange for.”
Følgende uddrag er fra romanen Monster og illustrere overordnet den tematik, der tages op i bogen, nemlig det faktum, at det kan være svært at indse den sandhed, som er uundgåelig, men som er et vilkår her i verden; at vi alle sammen på et tidspunkt skal miste, og at det at miste ofte er forbundet med en sorg, som kan være svær at indse og skulle leve med.
Vent, lad mig lige starte fra begyndelsen, så I følger godt med.
Conor O'Malley er en helt almindelig dreng på 13 år. Han bor alene med sin mor i England, der er dødeligt syg af kræft, mens hans far bor i USA med sin nye kone. Conor har ikke nogen rigtige venner, bortset fra Lilly, som han har kendt i mange år, men hun har ikke nogen stor betydning. Han har det svært, ikke bare fordi hans mor er dødeligt syg af kræft, men også fordi han tit bliver mobbet af nogle drenge fra sin klasse. Nogle gange kan det være svært at miste nogen, man holder af i en meget ung alder, ligesom Conor. Og når det sker, er det også svært at acceptere det. Conor har mareridt hver nat klokken 12:07, og der er så skræmmende og uhyggeligt, at han ikke kan sætte ord på det. Så da et monster, som Conor ikke havde forventet, begynder at dukke op fra jorden og løbe hen til Conors soveværelsesvindue, bliver han slet ikke bange, fordi der er ikke noget, der kan skræmme ham mere end de skræmmende mareridt. Monsteret er kommet, fordi Conor havde ”kaldt” på det, og fordi det vil have den farligste ting. Det vil have Conor O'Malleys sandhed. De første tre nætter forsøger monsteret at fortælle tre historier til Conor, og den fjerde nat skal Conor fortælle sin egen historie, som skal være sandheden.
Patrick Ness er en britisk-amerikansk forfatter, der bor i London, Storbritannien. Han udgiver primært romaner og noveller til både unge og voksne, men Ness skriver mest ungdomsbøger. Måske kender du ham fra filmen ”Chaos Walking”, men uanset hvor du kender ham fra, er han stadig en anerkendt og kendt forfatter. Han har skrevet gode værker som Burn, Krigens Monstre, Og Havet Var Vores Himmel, Monster, osv. Men det var faktisk ikke Patrick Ness' idé at lave bogen ”Monster”. Det var den kendte britisk-irske forfatter Siobhan Dowd, der desværre døde af brystkræft i en alder af 47 år. Hun blev kendt for sine børnebøger og litteraturbøger.
Jeg synes, at den var god, fordi den havde en meget stærk og rørende handling. Man kunne se, at han havde et hårdt liv i forhold til mange andre i bogen og filmen, da han for eksempel slet ikke havde nogle venner, og hans mor havde det meget dårligt. Den var også god, fordi den viser, hvordan nogle mennesker har det i deres daglige liv rundt omkring i verden.
Men den var ikke kun god, for der var også nogle steder, hvor den var mindre god og kunne forbedre sig for eksempel var musikken lidt for dramatisk, og selve karaktererne var ikke lige så dramatiske som musikken. Dette fandt jeg ud af, da jeg hørte traileren med musik og uden musik. Alt i alt synes jeg, at den var god, og derfor vil jeg den min første 5 ud af 5 stjerner.
Mvh Siddhant sharma min anmeldelse