Rick Riordan; Apollons prøvelser

Rick Riordan; Apollons prøvelser

Bagsidetekst til "Det skjulte orakel":
Hvordan straffer man en gud? Ved at gøre ham til menneske.

Svag og desorienteret vågner Apollon i en baggård i New York i skikkelse af en helt almindelige teenager. Uden sine overjordiske kræfter må han lære at overleve i en moderne verden, indtil Zeus vil lade ham komme tilbage på Olympen. Men Zeus har andre planer: først skal Apollon klare en dødsensfarlig mission. Desværre har Apollon mange fjender - både guder, uhyrer og dødelige - som ikke vil have spor imod at se den tidligere gud fejle. Hvis Apollon skal klare missionen, får han brug for allierede ...

April-bogen sammen med GoodreadsGutterne var "Neros tårn" - altså femte og afsluttende bind i serien om Apollon. Jeg har haft kig på bøgerne i et godt stykke tid og tænkte at nu var tiden til at få læst dem - når nu jeg alligevel skulle læse den sidste bog. Det tog lidt tid, men det var bestemt det hele værd. 

Vi har mødt Apollon i et par af de andre bøger med Percy Jackson og de andre halvguder. Her har han været arrogant, selvoptaget og har ikke stået i vejen for at fyre haikudigte af. Jeg var spændt på hvordan det ville være at følge ham - om han ville være lige så irriterende som dødelig teenager, som han var som gud. Svaret er ja, men så ikke helt alligevel. 

For jo, Apollon er stadig selvcentreret og irriterende. Han er klynkende over sin skæbne og han hader at være dødelig. Han fyrer stadig haikudigte af - hvert kapitel indledes faktisk med et haikudigt (og det er virkelig underholdende!). Men! Undervejs i bøgerne udvikler han sig. Han vokser med opgaven og begynder at se sig selv og de andre guder i et andet lys. Ikke nødvendigvis et bedre lys, dog. For han har begået fejl. Masser af fejl og dem bliver han konfronteret med løbende igennem alle fem bøger. 

Apollon skal lære at sige undskyld og indse at man ikke bare kan behandle andre så dårligt som han har gjort. Det er ikke en rar indsigt for ham at få. Men lige præcis fordi han indser at han må forbedre sig, er han virkelig interessant at følge. Han udvikler ægte venskaber. Han gør andre glade og indser at mennesker faktisk ikke er så ringe endda. "Neros tårn" er tårevældende og et svært farvel.

Hvis man har læst de andre bøger i Rick Riordans univers med de græske guder, skal man på ingen måde snyde sig selv for at læse om Apollon. Det er uhyre underholdende, medrivende, neglebidende spændende og "ondt-i-hjertet"-trist. Jeg holder meget mere af Apollon nu, end jeg gjorde da jeg begyndte på serien!

Fakta:
Forlag: Carlsen
Original titel:
"The Hidden Oracle", "The Dark Prophecy", "The Burning Maze", "The Tyrant's Tomb", "The Tower of Nero"

Udgivet i:
"Det skjulte orakel": 2016 (på engelsk og dansk)
"Den dunkle profeti": 2017 (på engelsk og dansk)
"Den brændende labyrint": 2018 (på engelsk og dansk)
"Tyrannens gravkammer": 2019 (på engelsk og dansk)
"Neros tårn": 2021 (på engelsk og dansk)

Antal sider:
"Det skjulte orakel": 391 sider
"Den dunkle profeti": 442 sider
"Den brændende labyrint": 475 sider
"Tyrannens gravkammer": 477 sider
"Neros tårn": 442 sider

Samlet bedømmelse:
5 ud af 6 stjerner

Nathali & Bettina Liane; Arven fra fortiden [Anmeldereksemplar]

Nathali & Bettina Liane; Arven fra fortiden (Awen, #2) [Anmeldereksemplar fra Turbine]

Bagsidetekst:
Kære Aia og Peter
I dette hemmelige testamente overdrager jeg hermed en rikir til jer. Når dagen kommer, hvor I svæver i livsfare, vil svaret findes heri.
Så vil I forstå alting.

Et nyt skoleår begynder på det magiske skib Galathea, hvor Aia og hendes tvillingebror Peter har påbegyndt deres uddannelse om vogtere af den forunderlige verden Igdrafell. Men tvillingernes fortid og familiebaggrund truer med at indhente dem. Deres afdøde far, der skulle have været leder af de onde Morkinskinna, hvis han ikke var død i en ulykke, har efterladt dem noget, som de for alt i verden må finde. Problemet er bare, at de ikke aner, hvad det er …

Jeg mindes den første bog i denne serie, som absolut fremragende. Derfor var det også med bankende hjerte og tilbageholdt åndedrag at jeg gik i gang med to’eren. Der var dog ingen grund til nervøsitet. Bog to er yderst medrivende, stemningsfuld og spændende.

Hvis jeg skal sætte fingeren på én jeg ikke helt var hooked på, er det, at, i midten af historien går handlingen lidt i stå. Det er ikke fordi der ikke sker noget, men det er lidt som om der er en pause i fremdriften. Det ødelagde ikke min læseoplevelse, men historien tabte lidt pusten.

Heldigvis kom den bestemt op i fart igen! Jeg nød at følge Aia og hendes tanker omkring Peter, om testamentet, hende selv og spirende følelser for det modsatte køn. Hun tænker meget over, at det er hende der skal redde alle - helst alene, så hun skåner sine venner for unødvendig smerte. Undervejs finder hun dog ud af, at man altså klarer sig bedst når man er omgivet af folk der stoler på og støttet en. Peter derimod - for ham hører vi nemlig også fra - kæmper med at føle sig mindre værd, fordi han har den opfattelse at Aia altid kommer ham til undsætning. Han vil i hvert fald gerne vise sit værd - næsten koste hvad det vil.

Første bog, husker jeg også som dyster, og at stemningen langsomt blev mere og mere trykket, jo større presset fra Morkinskinna blev. Sådan er denne også. Morkinskinna tager stikprøver og tester igraderne, Vogterne og ikke mindst Aia og hendes venner. Vi som læsere er ikke i tvivl om at der kommer en konfrontation - men hvem er stærkest?

Jeg er især vild med at vi får udbygget skoleskemaet med endnu flere spændende lektioner (i hvert fald for os læsere, jeg er ikke sikker på at aspiranterne er enige), skibet får nye rum og vi får kendskab til flere Slør. Det er et omfattende univers og det er strøget ind i toppen af min liste med favorit fantasysteder. Der er virkelig kælet for detaljer i både stemninger, personer, steder handlingen udspiller sig og ikke mindst flora og fauna er helt exceptionelt godt fundet på og veldokumenteret.

Tesen om den svære to’er, er blevet gjort til skamme med denne. Den er alt det man kunne ønske sig af en to’er - og selvom handlingen, som sagt, har et lille dyk midt i bogen, var fortællingen umulig for mig at slippe da jeg først var kommet i gang. Jeg nød at være tilbage på Galathea og jeg er mere end klar til næste gang kaldet kommer!

Tak til Turbine for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Turbine
Udgivet i: 2021
Antal sider: 576
6 ud af 6 stjerner

Sarah J. Maas; A Court of Silver Flames

Sarah J. Maas; A Court of Silver Flames (A Court of Thorns and Roses, #4)

Bagsidetekst:
Nesta Archeron has always been prickly - proud, swift to anger and slow to forgive. And since the war - since being made High Fae against her will - she's struggled to forget the horrors she endured and find a place for herself within the strange and deadly Night Court.

The person who ignites her temper more than any other is Cassian, the battle-scarred, winged warrior who is there at Nesta's every turn. But her temper isn't the only thing Cassian ignites. And when they are forced to train in battle togehtenr, sparks become flame.

As the threat of war casts its shadow over them once again, Nesta and Cassian must fight monsters from within and without if they are to stand a chance of halting the enemies of their court. But the ultimate risk will be searching for acceptence - and healing - in each other's arms.

Det er ingen hemmelighed at jeg elsker Sarah J. Maas' bøger. "A House of Earth and Blood" (første bind i hendes nye "Crescent City"-serie), slog mig fuldstændig ud i januar og hver gang jeg tænker på den, får jeg lyst til at læse den igen. Jeg er i gang med at læse "Throne of Glass" og indtil videre er jeg mega hooked og nyder den rigtig meget.

"A Court of Thorns and Roses" er en af mine yndlings serier og det er en jeg indtil videre har læst den to gange - det skal nok blive til flere. Nu er fjerde bind kommet - og sikke en hype der har været omkring den. Jeg har nærmest ikke kunne åbne min Instagram uden at se noget om den. Jeg har forsøgt ikke at spoile mig selv alt for meget, og det er faktisk lykkedes ganske ok.

Jeg har læst bogen relativt hurtigt af at det er 751 sider på engelsk, men siden jeg er i gang med "Throne of Glass" på engelsk, er jeg godt inde i Maas' skrivestil og jeg kender jo universet og personerne. Det var ret interessant at se Feyre og Rhysand udefra. Hvor vi tidligere ser historien fra deres synsvinkel og hørt deres tanker, er de nu bipersonerne.

Jeg var dog noget nervøs for at skulle høre Nestas historie, da hun virkelig er en bitch i de tre første bøger. Jeg var spændt på om jeg ville komme til at holde af hende, som jeg holder af Feyre. Svaret er: ja, det kunne jeg godt. Selvom hun stadig er en kælling, begynder man alligevel at forstå hende. Vi lærer en ung kvinde at kende, der, helt fra barnsben er blevet podet til at være snu. Til ikke at lade sig narre af noget, men derimod være den der narrer. Følelser var en svaghed og Nesta har opbygget kilometer tykke mure om sit hjerte, som hun ikke ved hvordan hun skal vælte - men det er der heldigvis andre der gør.

Selvom jeg elsker Rhysand - er Cassian også blevet en af mine litterære forelskeler. Han giver ikke op og bliver ved med at holde en hånd ud til Nesta. Også selvom hun slår den væk. Jeg elsker deres samspil, humor og kemi. Og kemi er der nok af! Der er ikke sparet på smuds og sex - og jeg elsker det! Kombineret med en virkelig spændende og medrivende fortælling, er det bare lige kirsebærret på toppen af isdesserten.

Historien er lidt længe om at blive løbet i gang, men det er ikke fordi der ikke sker noget og jeg nyder Maas' måde at bygge spænding op på. Der er små hints og ledetråde. Der er små bihistorier, der kommer til at spille en afgørende rolle og i det hele taget, er der kælet for detaljer og nuancer ved både historien og ved karaktererne.

Hvis du har læst de foregående bøger i "A Court of Thorns and Roses" skal du ikke snyde dig for Nestas historie! Der lægges op til flere bøger og jeg håber meget at vi kommer til at høre fra Azriel på et tidspunkt. Jeg er stadig fan - og jeg må indrømme at jeg holder en hel del mere af Nesta end jeg gjorde inden jeg gik i gang.

Fakta:
Forlag: Bloomsbury Publishing
Udgivet i: 2021
Antal sider: 751
6 ud af 6 stjerner

Roshani Chokshi; Aru Shah og Ønsketræet [Anmeldereksemplar]

Roshani Chokshi; Aru Shah og Ønsketræet (Aru Shah, #3) [Anmeldereksemplar fra Straarup & Co.]

Bagsidetekst:
Krigen mellem devaerne og dæmonerne er nært forestående, og Det Overjordiske er i alarmberedskab. Den 14-årige Aru Shah og hendes venner bliver sendt på en mission for at redde to personer, inden den ene af dem fremsætter en profeti, som kan udgøre hele forskellen mellem sejr og nederlag. De to personer viser sig ikke bare at være tvillingesøstre, men også Pandavaer, selv om profetien påstår, at der er en falsk Pandavasøster iblandt dem.

Vogternes Råd er mildest talt ikke tilfredse med Pandavaerne, da det ikke lykkes dem at forhindre Den Sovende i at overhøre profetien. Derfor beslutter Aru, at den eneste måde, hvorpå de kan genvinde deres popularitet, er ved at finde Kalpavriksha, Ønsketræet, som dukkede op, dengang guderne og asuraerne kærnede Mælkehavet. Hvis hun kan finde det før Den Sovende, kan hun måske bruge sit ene ønske på at vende alt til deres fordel.

Men pas på, hvad du ønsker dig, Aru Shah …

Efter at have læst alle bøgerne om Apollon, var det nemt at glide tilbage i historien om Aru Shah. Selvom det ikke er Rick Riordan der har skrevet den, skinner hans humor og fortælleevne tydeligt igennem. I flere af hans andre bøger, er kapiteltitlerne i en liga for sig og danner et billede af hvad der sker.

Aru Shah og vennerne testes igen og igen – hvilket de jo også er blevet i de to første bøger – det er åbenbart en ting, der er ingen der får lov til at få nemme missioner. Aru kæmper stadig med en indre frygt om hvad der vil ske når de andre opdager at Den Sovende er hendes far – vil de stadig kunne lide hende? Hvad hvis de forventer at hun også bliver ond? Eller at hun er hans spion? Hvad hun ikke ved, er at hendes venner også gemmer på deres egne hemmeligheder og frygt. Men, som i alle gode historier, ved vi, at de klarer sig bedst når de stoler på hinanden og er ærlige.

Selvom jeg har snust lidt til den indiske mytologi i min barndom, er jeg på ingen måde så velbevandret, som jeg er i fx den græske – derfor kæmper jeg lidt mere med ordene i denne. Det er ikke så nem læsning, når der er en del ord og navne der er svære at læse – jeg tør slet ikke prøve at udtale dem! Men heldigvis overskygges det, af den fremragende historie som der fortælles. Og ja, jeg ved godt at der er en ordliste bagerst, men jeg er notorisk ringe til at bruge sådan en.

Hvis man er til ”Nevermoor”, ”De Ualmindelige” eller ”Arlo Finch”, så skal man bestemt ikke snyde sig selv for at tage med Aru Shah på eventyr. Det er hæsblæsende – for de har kun få dage til at løse deres missioner – det er spændende og underholdende. Aru har den fedeste humor og den ping-pong der er med hendes venner er genial. Som læser indfanges man fra første side og flere gange bliver det så neglebidende, at jeg ikke turde læse videre. Det er et klart must read, hvis du spørger mig!

Tak til Straarup & Co. for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Straarup & Co.
Original titel: Aru Shah and the Tree of Wishes
På dansk ved: Henrik Enemark
Udgivet i: 2020 (på engelsk) og 2021 (på dansk)
Antal sider: 418
5 ud af 6 stjerner

C. G. Valentin; Som møl om Månen [Anmeldereksemplar]

C. G. Valentin; Som møl om Månen (Skæbnestunder, #1) [Anmeldereksemplar fra forfatter]

Bagsidetekst:
Kathleen er mor til Sally og er netop kommet ud af et forhold til datterens far. Da hun begiver sig ud i datinglivet på ny, konfronteres hun med fortidens dæmoner. Samtidig banker nutiden på døren i form af søsterens karatetræner. Kath står over for en skillevej. Hvilken skæbnestund skal hun vælge?

"Deres mor er en engel, min lysende engel. Hun er som månen for mig, hvis jeg var et møl." Jeg griner til Harry. En rumlende latter bobler op ad hans massive brystkasse.
"Bliver du nu pludselig poetisk?"
"Jeg kan være ret så poetisk." Hurtigt tørrer jeg en lille dråbe væk fra øjenkrogen. "Det var sådan, jeg scorede månen."
Harrys latterbrøl sender en varm bølge igennem mig, og jeg ler højt.

Jeg vil starte med at sige at dette er et tilfælde af "døm ikke bogen på coveret"-syndrom. Bogen og historien blev solgt til mig af bagsideteksten - ikke forsiden. Jeg undskylder på forhånd til grafikeren, men jeg synes forsiden er kedelig og ikke særlig appellerende.

Jeg var også lidt lunken over historien til at starte med. Jeg synes den var lidt tam og forudsigelig. Jeg brød mig ikke særlig meget om Kath. Jeg synes hun var irriterende og en smule, ja, tomhjernet måske endda. Samtidig kunne jeg ikke lade være med at tænke på Rhysand når jeg læste beskrivelserne af Ryland - mon der er fundet lidt inspiration der?

Heldigvis blev det hele markant bedre et stykke inde i historien. Kaths tanker omkring hendes mulige fremtid med Cameron eller Ryland virker troværdige og relaterbare. Jeg kan godt lide at vi hører fra dem alle, men at det er Kath der er hovedfortælleren af historien. Vi lærer om Cams usikkerhed over at skulle bejle til Kath, Ryland der ikke vil indrømme hvad han føler og derfor ender med at begå katastrofale fejl og Kath der skal navigere i det hele.

Min sympati for Kath vokser også jo længere ind i historien. Jeg lærer hende bedre at kende og derfor forstår jeg bedre hendes valg. Samtidig viser det sig, at det liv hun har valgt, ikke er uden prøvelser og sorg - men mon ikke der er lys for enden af tunnellen?

Jeg giver bogen fire stjerner og grunden til at den ikke får flere, er de begyndervanskeligheder jeg synes historien havde samt forsiden. Men! Når det så er sagt, så er det bestemt en hjertevarm, underholdende og meget følelsesladet historie. Jeg sad i hvert fald med en stor klump i halsen til sidst og indrømmet, jeg havde ikke forventet at den skulle ramme så hårdt, men det gjorde den.

Tak til forfatteren og forlag for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Nelumbo
Udgivet i: 2021
Antal sider: 292
4 ud af 6 stjerner

Paul Anthony Sørensen; De III Udvalgte - Mogthunheims forbandelse [Anmeldereksemplar]

Paul Anthony Sørensen; De III Udvalgte - Mogthunheims forbandelse [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
De tre venner, Seb, Eliot og Bjørn, finder et skrin på bunden af Øresund. Skrinet er en portal, og mod deres vilje er drengene pludselig De Tre Udvalgte.

Mission: Vend den dystre skæbne for landet Mogthunheim. Og det er med livet som indsats. Hver gang de falder i søvn, vågner de op i Mogthunheim. Men dør de i Mogthunheim, dør de også i deres egen verden.

De tre drenge får heldigvis deres helt egen skytsengel. Uheldigvis er han ikke altid lige kvik og giver nogle virkelig dårlige råd. Og hvad gør man så, når man står over for væsner, man end ikke turde drømme om eksisterede?

I deres egen verden skal de kæmpe mod skole-hjem-samtaler, eftersidninger og en ny megasnobbet pige i klassen. Og så findes der også et mørkets skrin. Hvem som helst kan være deres fjende og uhindret bevæge sig mellem de to dimensioner.

Garanti for mor, gennemført ondskab ... og virkelig akavede øjeblikke.

Det er ikke en drøm. Det er virkelighed. Det er et mareridt.

Din søvn vil ALDRIG blive den samme.

Lad mig lige så fast først, at man normalt ikke skal dømme en bog på dens cover, men altså – det her cover er for vildt. Jeg synes virkelig det er fedt og det passer rigtig godt til historien indeni. Jeg har ikke spillet ”Assassin’s Creed”, men jeg fik associationer til det. Coveret emmer af mystik, action og hemmeligheder. Og det må man sige at der også er i historien!

Ideen med at drengene drager til et andet land mens de sover er virkelig spændende og jeg synes forfatteren kommer ret godt rundt om eventuelle problematikker ved det. Tiden forløber anderledes i Mogthunheim end den gør her hjemme. Skader de pådrager sig i drømmene, følger med ind i vores verden, men ikke omvendt. Især det med at kunne lagre viden i underbevidstheden for så at få den fulde glæde af det når de drømmer, synes jeg er vildt sej.

Jeg kunne også rigtig godt lide samspillet med Seb, Eliot og Bjørn. De er tre meget forskellige drenge, men sammen er de stærke og de er loyale overfor hinanden. De kan godt være uenige, men samtidig kan de også ræsonnere sig frem til brugbare løsninger. Deres humor er fed og jeg ville ikke have noget imod at være venner med dem i virkeligheden. 

Worldbuilding med Mogthunheim er også god - den er detaljeret, uden at det bliver for langtrukket og jeg kunne sagtens forestille mig slottet, Ulvehoved, Jervs grotte og de andre steder de befinder sig. Universet henledte mine tanker til John Flanagans serie om "Skyggens Lærling" - og det er bestemt ikke en dårlig ting. 

Hvis jeg skal sige to ting der irriterede mig under læsningen, så er det er der er mange opremsninger. Altså steder hvor personer siger at der er tre grunde til noget, tre ting der skal overvejes osv. Det bliver sagt ret mange gange og da jeg først havde lagt mærke til det, var det svært at se bort fra. Samtidig virker det ikke som noget man normalt ville sige. Samtidig har jeg svært ved at regne ud hvor gamle drengene er i virkeligheden - jeg menes ikke at der bliver nævnt noget klassetrin, i så fald, har jeg misset den. Lige præcis det med alder og det detaljerede sprog, kan gøre det svært at placere bogen hos en bestemt målgruppe. Jeg synes egentlig ikke at det er en børnebog, men derimod er det nok nærmere en ungdomsbog - eller i hvert fald til de mere voksne fantasy læsere.

Jeg var dog mægtig godt underholdt hele vejen igennem. Vi skifter synsvinkel mellem en del af karakterne, men det er gjort på en flydende måde, så man ikke tænker så meget over det, men mere nyder at der er flere stemmer og flere detaljer. Undervejs samler vi brikker til puslespillet og jeg kunne godt lide de plottvists der var. Hvis du trænger til den fed, medrivende og underholdende fantasyfortælling, kan jeg varmt anbefale denne!

Tak til forfatteren for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: HoneyBadger
Udgivet i: 2020
Antal sider: 340
5 ud af 6 stjerner

Maja Lunde; Solvogteren [Anmeldereksemplar]

Maja Lunde; Solvogteren [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Lilja står på grænsen mellem barndom og ungdom. Hun er i gang med at forandre sig, men omkring hende er naturen, som den altid har været. Lilja har kun svag erindring om solen, for den verden, hun kender, er regntung og mørk. Intet kan gro i den våde jord, og ingen planter trives i den evige skumring.

Lilja er forældreløs og bor hos sin bedstefar, der forsyner landsbyen med grøntsager. En dag glemmer han sin madpakke, og da Lilja løber efter ham hen til drivhuset, hvor han arbejder, ser hun noget, der kommer til at ændre alt.

Lilja får øje på en hemmelig sti ind i skoven, hvor ingen børn ellers må komme. Men nysgerrige Lilja er ikke som andre børn, hun undertrykker sin frygt og følger stien. Derinde mellem de mørke træstammer opdager hun en anden, blomstrende verden. Derinde lever eventyret. Lilja må møde sin største frygt, men finder også kærlighed og glæde - og ikke mindst et håb om forår.

Årstidsserien, hvoraf "Snesøsteren" var første bind, er nu nået til foråret med en ny, selvstændig historie. "Solvogteren" er en storslået fortælling for både børn og voksne, en bog, hele familien kan samles om.

Da jeg første gang læste "Snesøsteren", vidste jeg at det ville blive en af mine favoritter. Maja Lundes smukke skrivestil kombineret med Lisa Aisatos utrolige stemningsfulde illustrationer, er virkelig bare et match made in Heaven. Det fungerer så godt, hvis du spørger mig. 

Nu, med "Solvogteren", lader det til at de fortsætter arbejdet et par bøger endnu - forhåbentlig kommer der også en "sommer" og "efterår" bog til samlingen - i så fald, står jeg forrest i køen!

"Solvogteren" er historien om Lilja, der står med et ben i både barndom og ungdom. Hun føler sig lidt for at gammel til at lege med veninden Thea, men samtidig er hun ikke helt klar til at droppe legene. Da hun finder dalen med frugterne, er lykken gjort - tænker hun. Men hvordan kan hun tillade sig at få fregner og sul på kroppen, når alle andre i byen sulter og aldrig har mærket solens varmen?

Lilja sætter sig for, sammen med drengen fra dalen, at redde landsbyen - men hvad der først virkede som en god ide, ender med at blive et mareridt og starten på en utrolig farefuld rejse. En rejse hvor Lilja ikke alene lærer sandheden om drengen at kende, men også hun finder også ud af hvem den mystiske Solvogter er. En sandhed der ryster Lilja i hendes grundvold. 

Som "Snesøsteren" er "Solvogteren" en følelsesladet læseoplevelse. Hjertet banker hårdt i brystet, sveden pibler frem og åndedrættet er hæst. Lilja og drengen går så grueligt meget igennem - meget mere end man burde som de store børn de er. Men gennem fare og strabadser, lærer de ting om sig selv. At de er stærkere end de tror. At de, selv når alt ser sortest ud, kan finde noget at grine af og finde håb. At de sammen kan bedrive fantastiske ting.

Det var med en klump i halsen jeg læste bogen. For jeg vidste at den ville gå lige i hjertet på mig og jeg sad da også med våde øjne flere gange undervejs. Det er en virkelig en smuk historie. "Snesøsteren" er lige en my bedre, men det er ikke meget der skiller dem. Begge kan dog varmt anbefales og bør stå i et hvert hjem.

Tak til Turbine for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Turbine
Original titel: Solvokteren
På dansk ved Mette Stepnicka
Udgivet i: 2020 (på norsk) og 2021 (på dansk)
Antal sider: 200
6 ud af 6 stjerner

B. B. Alston; Amari og Nattens Brødre [Anmeldereksemplar]

B. B. Alston; Amari og Nattens Brødre [Anmeldereksemplar fra Carlsen]

Bagsidetekst:
12-årige Amari er fattig, sort og bor i den "forkerte del" af byen. Men hendes elskede bror Quinton har lært hende, at hun skal tro på sig selv og aldrig give op.
Da Quinton forsvinder sporløst, indleder Amari en eftersøgning, der åbner et hemmeligt, magisk universt. Men Amari er ikke som andre. Hun er unik. Hun er noget specielt. Nogle mener specielt farlig!
Jo tættere hun kommer på sandheden om sin bror, jo mere skal hun kæmpe for sin ret. Alle kneb gælder. 

Kan dette gå hen og blive den nye Harry Potter? Det kunne det meget vel. Og for mig, er det en ret stor ting at sige det - for jeg elsker Harry Potter og hvad den serie har gjort for rigtig mange børn og unge. Amari har ret store sko at udfylde, men jeg synes hun gør det aldeles fremragende.

Der er mange paralleller til Harry Potter-universet. En hovedperson der føler sig udenfor ikke passer ind i "virkeligheden"; en familie hemmelighed der afdækkes; et parallel univers med magiske væsner; en magisk skole, hvor man kan gøre karriere indenfor stort set alt mellem himmel og jord; stærke venskaber, der er med til at støbe og støtte hovedpersonen i hendes jagt på hvem hun er.

Selvom der er paralleller, er "Amari" alligevel helt sin egen. Jeg er vild med universet, beskrivelserne af Vanderbilt Hotel, de magiske væsner, venskabet med Elsie og Dylan - ja, det hele faktisk. Jeg havde nemt ved at forestille mig det hele for mit indre blik og jeg nød at blive trukket ind i historien. 

Der er selvfølgelig en mørkere side af historien, hvor skurkene bor. Hvor tankerne om at magien er farlig. At det kun er få udvalgte der burde have adgang til den. De forførende tanker om frisættelse, der kan overvinde selv dem med de bedste intentioner. Amari lærer at ikke alt er hvad det giver sig ud for at være og selv dem, hun opfatter som venner, kan vende hende ryggen. 

Jeg havde meget svært ved at slippe historien da jeg først var gået i gang og jeg læste den på en eftermiddag - så spændende er den! Hvis du (eller dine børn) er fans af Harry Potter, "Nevermoor", "De Ualmindelige" eller "Arlo Finch" - så kan de kaste sig over serien om Amari og få endnu en fantastisk læseoplevelse!

Tak til Carlsen for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Carlsen
Original titel: Amari and the Night Brothers
Udgivet i: 2021 (på dansk)
Antal sider: 392
6 ud af 6 stjerner

Louise Haiberg; Dæmondræberen 1-3 [Anmeldereksemplar]

Louise Haiberg; Dæmondræberen 1-3 [Anmeldereksemplar fra Tellerup]

Bagsidetekst på "Oprører":
Navnet er Dominic.

Enhver dæmon kender mit ansigt og drømmer om at aflevere mit hoved til Lucifer. Jeg har vandret på jorden i årtusinder. Boet i Helvede og ledt dæmoniske horder i krigen mod englene. Ikke ligefrem min glansperiode, men ingen er perfekt. Jeg gjorde oprør - årsagen til at jeg i dag er hadet af min egen race og lever skjult blandt menneskene. 

Før blev jeg kaldt Dominic Engledræber. I dag går jeg under navnet Dominic Dæmondræber. 

Dette er min historie ...

Jeg har læst bøgerne om Dominic før, men det er flere år siden - faktisk helt tilbage i 2013 (what?!), da den første, "Oprører", udkom. Tænk, at det er så længe siden. Jeg har flere gange haft lyst til at genlæse dem og især efter at have læst "Låsen & Vogteren" var lysten stor. Så opdagede jeg heldigvis at to af mine med-bookstagrammere lavede en readalong på hele serien og så greb jeg chancen og læste med. 

Det var en meget anderledes oplevelse at læse bøgerne anden gang. Det er sjovt at der er nogle ting der stod meget klart i min erindring, mens andre var helt væk. Det er helt klart "Oprører" jeg husker bedst. I "Udvalgt" og "Revolution" var det kun enkelte steder jeg kunne huske, så det var næsten som at læse dem for første gang.

Jeg nød virkelig gensynet med Dominic, Syranthia, Benjamin, Michael og alle de andre. Det er vist ingen hemmelighed at Dominic er en af mine helt store litterære forelskelser (jeg nyder virkelig min plakat med ham!). Selvom han er rapkæftet og utilregnelig, har han et hjerte af guld, en fed humor og jeg ville ikke tøve med at gå i krig, hvis han stod ved min side. Syranthia, åh, den faldne engel, der har opgivet så meget for kærlighed. Benjamin, der pissede mig af første gang jeg læste den, var stadig en pain in the ass - så intet nyt under solen der.

Jeg var spændt på om historien stadig holdt - her 8 år efter den udkom - og jeg blev glædeligt overrasket over at det gør den. Det er stadig en spændende, medrivende og følelsesladet læseoplevelse. Jeg tror jeg blev mere rørt denne gang end første gang jeg læste den. Jeg er glad for at jeg besluttede mig for at læse dem igen og jeg er sikker på at det ikke bliver sidste gang jeg genlæser dem. Det er ikke lige sådan at slippe Dominic igen!

Tak til Tellerup og Louise Haiberg for anmeldereksemplarer (dengang de var nye)!

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: "Oprører" - 2013, "Udvalgt" - 2014, "Revolution" - 2015
Antal sider: "Oprører" - 482 sider, "Udvalgt" - 414 sider, "Revolution" - 481 sider
Samlet antal stjerner: 6 ud af 6 stjerner