Sidsel Sander Mittet; "Smagen af aske" og "Jordmassens dronning" [Anmeldereksemplar]

Sidsel Sander Mittet; "Smagen af aske" og "Jordmassens dronning" (Bjergtaget, #2 og #3)[Anmeldereksemplar fra Forlaget Facet]

Bagsidetekst til ”Smagen af aske”:
”Der er et sagn, et digt, der kan forstås af dem, der har øjne at se med og ører at hører med. Jeg ved ikke, om det gælder for jer. Det er en advarsel og en bøn på samme tid, og jeg vil recitere det for jer, hvis…” Den gamle elverkvinde smilede listigt.

I menneskenes verden forsøger Sigrid at finde en måde, hvorpå hun både kan være elver og menneske. Askatla kæmper for at genvinde sin styrke, og Johannes, der er fanget i elvernes rige, må bruge alle tilgængelige midler for at beholde magten over sit eget sind.

Ingen af de tre kan tillade sig kun at koncentrere sig om deres egne udfordringer. Elvernes interne magtkampe spidser til, og hver især må de sande, at tingene kun sjældent er, hvad de giver sig ud for.

Det er efterhånden ret længe siden jeg har læst første bind i denne serie og det kunne jeg godt mærke da jeg gik i gang med “Smagen af aske”. Jeg skulle lige ind i historien og fortællestilen igen, men da jeg var kommet tilbage på rette spor, gik det ret hurtigt med at få læst både bog to og tre.

Jeg var ret glad for forfatterens “Morika”-serien og “Bjergtaget” er langt henad vejen skrevet på samme måde. Vi følger flere forskellige personer. Historien er kompleks og der er mange tråde der skal holdes styr på. Jeg tabte nogle af dem fra tid til anden, men heldigvis blev der samlet på det hele til slut. Dog blev jeg aldrig helt så fanget af denne historie som med “Morika”. Jeg synes det var for rodet og lige præcis i denne fortælling, var det ikke en styrke at have flere hovedpersoner. Tværtimod synes jeg at det var forvirrende og jeg mistede overblikket.

En anden grund kunne være at jeg ikke rigtig brød mig om personerne. Jeg havde svært ved at relatere til dem og til de valg de træffer. Bevares, jeg har aldrig stået i de situationer de har, men selvom deres følelser bliver beskrevet godt, havde jeg alligevel svært ved at sætte mig i deres sted.

Dog synes jeg at selve historien er spændende. “Jordmassens dronning” er yderst hæsblæsende og det er her alle trådene bliver flettet sammen - hvilket forfatteren gør på en rigtig god måde. Jeg synes helt klart bedst om det sidste bind, det føles mere fuldendt end de to første. Jeg er også fascineret af hvordan forfatteren har flettet så mange af de danske folkeviser og sagn om elvere ind i historien og det giver en vis tyngde til historien.

For mig er det derfor en ok læseoplevelse - ikke forfatterens bedste, men ok. Sproget og de mange skift af fortæller gør det lidt for rodet, men historien er solid og spændende. 

Tak til Forlaget Facet for anmeldereksemplar.

Fakta: 
Forlag: Facet
Udgivet i: "Smagen af aske" (2019) og "Jordmassens dronning (2020)
Antal sider: "Smagen af aske" - 397 og "Jordmassens dronning - 474
4 ud af 6 stjerner

Sidsel Katrine Slej; Íssóls fortælling [Anmeldereksemplar]

Sidsel Katrine Slej; Íssóls fortælling (Asgårds døtre, #2) [Anmeldereksemplar fra Tellerup]

Bagsidetekst:
Íssóls Ásmundsdatter er en af Asgårds bedste urtemagersker. Der findes ikke de urter hun ikke kan dyrke eller de sygdomme hun ikke kan helbrede. Men nu er hendes hjemegn, Østfold, truet. Jætterne fra Glitterheims bjerge – Udgårds mægtigste kongedømme – vil angribe og udslette alle hun elsker. På samme tid hærger en dødelig og meget smitsom koppevirus som kriger efter kriger i Østfolds hær bukker under for. Kun én ting kan redde Íssóls land og folk: en eliksir brygget af urten stormkrone. Den eneste urt Íssól hverken kan finde eller dyrke. Íssól er fortvivlet, men så hører hun et rygte. I Glitterheim gror der stormkrone i tusindvis. En skæbnesvanger nat drager hun ind i fjendeland. Det bliver en rejse hvor indsatsen ikke kun er hendes liv, men også hendes hjerte.

Asgårds døtre er en saga om kærlighed og blodige fejder. Om slægt og ære. Om hjertets længsel. Om tre valkyriers kamp for deres familiers overlevelse. Dette er deres fortælling.

Jeg slugte første bind i denne serie, ”Ingeborgs fortælling”, på ganske kort tid og jeg var fuldstændig opslugt af den fantastiske historie. Derfor havde jeg virkelig høje forventninger til ”Íssóls fortælling” – og selvom det er den svære toer, så lever den op til mine forventninger.

Jeg havde dog ikke behøvet den resumeagtige indledning, hvor Íssól fortæller om hvad der skete i første bind, for det er ikke så længe siden jeg har læst den, så jeg havde den frisk i erindring, men så snart historien var kommet i gang var den lige så svær at slippe som historien om Ingeborg.

Forfatteren formår at bygge dramaet langsomt op. Der kommer flere og flere problemer som Íssól skal overskue. Der er små stykker information, vi skal gemme og bruge til senere. Det er udelukkende Íssól der fortæller, selvom det havde været interessant at se handlingen fra en anden synsvinkel – som i første bind, hvor jeg gerne ville have hørt mere af det fra Auðuns synsvinkel. Men alligevel fungerer det godt at vi kun hører fra Íssól – det gør historien meget levende.

Jeg kunne godt lide Íssóls udvikling igennem bogen. Hun starter med at være den lidt stille, generte pige, der har indgået et ægteskab af pligt overfor sin familie. Hun har aldrig turde håbet på et ægteskab som Ingeborg og Auðuns. Men langsomt vokser hun i styrke. Hun forstår at hun, som urtemagerske, også kan hjælpe i krig. Hun tør sige sin mening og hun da hun endelig finder kærligheden, blomstrer hun virkelig. Selvom hun stadig kan være usikker, finder hun styrke i ham og deres forhold.

Forfatteren har igen skabt en hæsblæsende historie med masser af drama, krig og blod, men også humor og kærlighed. Det er en virkelig god blanding og selvom tempoet er højt, bliver der alligevel kælet for detaljerne på de helt rigtige steder. Jeg kunne sagtens se sceneriet for mit indblik: Íssóls hjem, diamantminen og slagmarken. Det står knivskarpt.

Hvis man er vild med at læse om nordisk mytologi, slægtsfejder, drama og romantik, skal man bestemt ikke snyde sig selv for ”Asgårds døtre” – jeg er i hvert fald hooked og jeg glæder mig rigtig meget til at læse Ísliljas historie! Mine forventninger er igen høje!

Tak til Tellerup for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2021
Antal sider: 368
6 ud af 6 stjerner

Jennifer Bell; Wonderscape [Anmeldereksemplar]

Jennifer Bell; Wonderscape [Anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Bagsidetekst:
”Det var tidligt om morgenen, og Arthur var allerede ved at komme for sent i skole, da havenisserne eksploderede.”

Sammen med sine to skolekammerater, Ren og Cecily, sætter Arthur sig for at undersøge den mystiske eksplosion, men pludselig befinder de sig ombord på et underligt skib ejet af en vis Isaac Newton. Det viser sig, at de er fanget i år 2473 midt i det episke spil Wonderscape, og sammen må børnene nu løse gåder og opgaver for at gennemføre det. Men selvom de undervejs får hjælp af kendte, historiske figurer, er det en kamp mod tiden at undslippe spillet …

Jeg elsker forfatterens serie ”De ualmindelige”, og hvis man ikke har læst den, synes jeg bestemt man skal gå i gang. ”Wonderscape” er mindst lige så underholdende og hvis man befinder sig på mellemtrinet og trænger til en virkelig medrivende fantasyfortælling, skal man ikke snyde sig selv for en magisk rejse!

Humoren og skrivestilen er meget lig den i ”De ualmindelige” og det er nemt at forestille sig alt det som Arthur, Ren og Cecily oplever. Alt fra de forskellige verdener, deres wondercloaks og teknologien. Det hele går op i en højere enhed – det er sådan en fortælling jeg ville elske at se som film, hvis det altså blev gjort ordentligt!

Selvom historien er skrevet i et let og flydende sprog, er der alligevel kælet ved en masse detaljer og iderigdommen er fantastisk. Jeg aner intet om teknologi, men jeg tror på alt det forfatteren har beskrevet. Jeg kendte heller ikke alle heltene som børnene møder, men igen, jeg tror på at de ville have opført sig som de gør i bogen. Det virker troværdigt.

Jeg kan også godt lide sammenholdet mellem børnene. De kender ikke hinanden særlig godt, før den mystiske eksplosion – de går i klasse sammen, men har ikke andet til fælles. Alligevel forstår de hinanden, støtter hinanden og komplimenterer hinanden. Især efter de har fået deres wonderskills, får de virkelig det fulde udbytte af deres venskab. 

"Wonderscape" får mine varmeste anbefalinger og kan læses af både store og små fantasyfans - og ikke mindst deres forældre!

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.

Fakta: 
Forlag: Gyldendal
Original titel: Wonderscape
På dansk ved Nanna Gyldenkærne
Udgivet i: 2020 (på engelsk) og 2021 (på dansk)
Antal sider: 324
6 ud af 6 stjerner

Louise Haiberg; Låsen & Vogteren [Anmeldereksemplar]

Louise Haiberg; Låsen & Vogteren [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
”Det føles som om tiden snegler sig af sted, går uendelig langsomt. For hvert hjerteslag forbereder jeg mig på at høre Dax’ dødsgisp, mærke hans sidste udånding mod mit ansigt og se lyset forsvinde fra øjnene. Vide at han altid har været på min side. Alt, alt for sent.”

Alina er sidste led i en lang række af kvinder som er skæbnebestemt til at regere en mørk verden hvor deres tilstedeværelse ikke er ønsket. Derfor beslutter hun sig for at rejse langt væk, men én gang om året er hun nødt til at vende tilbage for at sikre sig at alt er som det skal være.

Dax er udpeget til at passe på Alina, men det er svært når hun hverken ønsker hans tilstedeværelse eller stoler på ham.

Noget går galt, og nu må Dax og Alina på en farefuld rejse gennem et rige som kun ønsker at se Alina død.

Louise Haiberg er tilbage i topform med ”Låsen & Vogteren”. Jeg har ikke læst ”Død verden”-serien, men jeg elskede serien om dæmondræberen Dominic og efter at have læst om Alina og Dax, har jeg lyst til at genlæse den. Jeg kan genkalde mig meget af Dominics humor i Dax og især i samspillet mellem Dax og Alina. Samtidig er de helt deres egne.

Netop samspillet mellem de to er noget af det der virkelig bærer den her historie. Selvom præmissen for fortællingen er interessant og universet er godt beskrevet, er det når Alina og Dax snakker, skændes og kommenterer hinandens gøren og laden, der virkelig fangede mig. Det var lidt som at få to nye venner. Det er et hate-love-forhold og det fungerer overraskende godt.

Universet er beskrevet med detaljer og masser af indlevelse, så det var ikke svært for mig at se det hele for mit indre blik og kombineret med en historie, der var svær at slippe, gjorde at bogen var virkelig svær at lægge væk, da jeg først var gået i gang. Derfor læste jeg den også på et par timer – og jeg nød at læse en fuldfed fantasy fortælling, der rent faktisk bliver afsluttet. Enkeltstående historier kan altså også noget.

Hvis jeg skal sætte min finger på en ting jeg ikke helt brød mig om, var de mange gentagelser der er undervejs. Vi får ”spådommene” eller gåderne, som Alina bliver stillet under sine prøvelser, gentaget ret mange gange – lidt for mange. Samtidig er der andre ting der også bliver gentaget lidt ofte. Det gjorde de passager lidt kedelige og ensformige. Men, det ødelægger ikke den overordnede læseoplevelse.

Hvis man skal have en spændende, medrivende, underholdende, barsk historie om forudbestemte skæbner, kærlighed, drama, krig og monstre, kan man roligt kaste sig over ”Låsen & Vogteren” – og så man kan læse ”Dæmondræberen” bagefter!

Tak til forfatteren for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2021
Antal sider: 398
5 ud af 6 stjerner

Julia Quinn; Den ugifte hertug [Anmeldereksemplar]

Julia Quinn; Den ugifte hertug (Familien Bridgerton, #1) [Anmeldereksemplar fra People's Press]

Bagsidetekst:
London, 1813. Daphne Bridgerton er både begavet og smuk – alligevel modtager hun kun ægteskabstilbud fra bejlere, hun ikke synes om. Men da den unge hertug Simon Bassett kommer til byen, forandres alt.

Sammen lægger Daphne og Simon en snedig plan: Hvis de indgår en falsk forlovelse, vil den rette type friere måske endelig få øjnene op for Daphne, og samtidig vil overklassens ægteskabsgale mødre forhåbentlig holde sig langt væk fra Simon, som ingen intentioner har om at gifte sig. Nogensinde.

I begyndelsen går planen som smurt, men efterhånden som dagene går, bliver det sværere og sværere for både Daphne og Simon at skelne mellem skuespil og ægte følelser.

Som så mange andre, faldt jeg i ”Bridgerton”-fælden på Netflix og jeg slugte serien på blog få dage sammen med en god veninde. Det var den perfekte blanding af drama, spirende kærlighed, erotik og storslåede fester. Jeg havde ikke læst bøgerne inden jeg så serien, så jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle forvente, men jeg elskede hvert øjeblik.

Efterfølgende har jeg læst ”Den ugifte hertug”, som første sæson af Netflix-serien bygger på. Jeg vidste derfor hvad jeg gik ind til, men alligevel sad jeg limet til siderne og kunne slet ikke slippe historien. Som med serien er den meget vanedannende og jeg glæder mig til at læse videre i bøgerne!

Der er dog ret meget der er lavet om til Netflix-serien, nogle ting synes jeg fungerer godt, andre knap så godt. Jeg kan ikke lide at de laver om på de små detaljer – fx at herren af Featherington-familien er død (han er levende i serien), at dronningen ikke er med i bøgerne (hun spiller en ret stor rolle i serien), at Daphne allerede har været på ”markedet” i to sæsoner i bøgerne – i serien er det hendes første år. Der er flere, men vil ikke spoile alt for meget.

Udover det – og det er ting man sagtens kan se bort fra – så lægger serien sig ret godt op af bogen. Fx scenen hvor Daphne og Anthony skal varme mælk er med og det er en genial scene. Samtidig synes jeg at de har fanget sproget, tonen og humoren ret godt. Jeg sad i hvert fald og klukkede for mig selv flere gange. Jeg er vild med samspillet mellem Daphne og Simon – det fungerer rigtig godt både i bogen og i serien.

Alt i alt er jeg blevet endnu mere hooked og jeg skal helt klart læse resten af bøgerne – de er underholdende, medrivende og indeholder alt det, en god kærlighedshistorie skal indeholde.

Tak til People's Press for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: People's Press
Original titel: The Duke and I
Udgivet i: 2000 (på engelsk) og 2020 (på dansk)
Antal sider: 350
6 ud af 6 stjerner

Majbrit Ravnholt Cramer; Henretterlunden [Anmeldereksemplar]

Majbrit Ravnholt Cramer; Henretterlunden (Mæsker, #1) [Anmeldereksemplar fra Facet] 

Bagsidetekst:
I Katava er alle indbyggerne lyse, bortset fra én. Den kongelige falkoner Byriel. Han kommer fra kannibalernes ø, og det er kongen selv, der har bragt ham til Katava og opfostret ham på slottet. Men befolkningen tager afstand fra Byriel, fordi de frygter hans oprindelse og mørke hud.

I slottets skole arbejder Johanne. Hun assisterer den aldrende skolemester Lohrens med undervisningen og urtehaven. Da hun finder et gammel brev i Lohrens’ studerekammer, går det op for hende, at skolemesteren holder noget skjut. Noget, der har med hende selv og Byriel at gøre.

Passer det, at Byriel ikke spiser mennesker, og hvem er han egentlig? Før Johanne ser sig om, ved hun ikke længere, hvem hun kan stole på, og hemmelighederne stikker dybere, end hun aner.

Jeg har efterhånden haft ”Henretterlunden” til at ligge et godt stykke tid, men nu har jeg endelig fået den læst og hvilken storslået læseoplevelse det var. Da jeg først var kommet i gang kunne jeg slet ikke slippe den igen. Hvis man er til high fantasy, skal man bestemt ikke snyde sig selv for denne – og jeg ser meget frem til at læse videre i serien.

Som med en del andet high fantasy, skal banen lige kridtes op. Univers og samfund skal forklares, inden historien sådan for alvor går i gang, men når man så er kommet i gang, kan det være svært at komme tilbage til den virkelige verden. Jeg blev suget ind i en historie med sin egen form for racisme, magtmisbrug, klasseskel og tyranni. Men selvom det er et barskt samfund vi befinder os i, er der alligevel plads til det smukke – til håb, spirende kærlighed og loyalitet.

Jeg kunne rigtig godt lide samspillet mellem Johanne og Byriel – de har en god kemi og ping-pong, så deres relation føles med troværdig og reel. Samtidig er det fedt at både hende og Byriel ikke er teenagere, men derimod i 20’erne, hvilket giver historien et lidt andet feel, end de historier hvor hovedpersonerne er 16. Det er ikke småting Johanne og Byriel kommer ud for, men nok fordi de er lidt ældre og mere voksne, reagerer de på en lidt anden måde. Jeg kan bedre forstå og sætte mig ind i deres handlinger.

Universet vi befinder os i, med øerne, der til sammen danner Katava, er godt beskrevet og jeg kunne fint danne billeder for mit blik af både skov, landsby, ørken og de andre steder hvor handlingen udspiller sig. Enkelte steder synes jeg dog at handlingen føles lidt forjaget – der sker rigtig meget på ganske kort tid. Jeg forstår godt at personerne er pressede og det ødelægger heller ikke flowet i historien, men det giver ikke meget tid til at holde styr på alle informationerne.

Alt i alt er det en virkelig god og solid historie, der lægger op til en spændende efterfølger. Selvom vi har fået svar på en del af vores spørgsmål, er der stadig mange ubesvarede og ukendte faktorer. Jeg glæder mig i hvert fald meget til at læse mere om Johanne og Byriels oplevelser – jeg har på fornemmelsen at det ikke kommer til at gå stille for sig. 

Tak til Forlaget Facet for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Facet
Udgivet i: 2020
Antal sider: 402
5 ud af 6 stjerner

Anna Line Søgaard; Hjertevedhæng [Anmeldereksemplar]

Anna Line Søgaard; Hjertevedhæng [Anmeldereksemplar fra Byens Forlag]

Bagsidetekst:
Amanda går i gymnasiet og gemmer sig bag et tykt lag makeup for ikke at forsvinde. Hun ville ønske, at hun var mere modig, og at der ikke var så mange forventninger til hende. Alt er en kamp. Selv helt almindelige ting føles unaturlige for hende.

Til en fest møder hun den jævnaldrende Melanie, der er helt anderledes end hendes andre venner, og lige så langsomt begynder alting at forandre sig …

Dette er sådan en slags historie jeg ville synes alle i gymnasiet skal læse. Det er egentlig ikke en særlig rar historie, men den er ærlig og troværdig.

Den tegner et billede af hvordan piger dækker sig til med lag af makeup for at skjule de fejl de mener de har. For at dække over usikkerheden og nervøsiteten ved at skulle finde dem selv. Jeg kan huske min tid i gymnasiet - jeg var ikke så langt nede eller ude som Amanda - men jeg kan tydeligt huske tankerne om ikke at være god nok, klog nok, dygtig nok, smuk nok og så videre.

Derfor er den vigtig. For den indkapsler den virkelighed der er rigtig mange unge piger der kæmper med. Ikke kun 12-tals pigerne. Men langt de fleste var været i Amandas sko på den ene eller anden måde.

Udover at være en historie om at finde sig selv, er det også en fortælling om at lære at sige fra. At sige farvel til de venskaber der er skadelige for en - også selvom det kan være hårdt. Men venner der ikke er der for en, men derimod er med til at fastholde en i dårlige vaner, er ikke værd at samle på. Den lektie skal Amanda lære. Hun skal også lære at tro på at hun er god nok. At hun er klog nok. At hun faktisk er præcis som hun skal være. Det er ikke nogen nem lektie at lære og det er ikke noget man bare lige lærer over en weekend.

“Hjertevedhæng” er en ærlig, ubehagelig, troværdig, smuk og nødvendig bog. Jeg ville dog ønske den havde en mere appellerende forside, for jeg kan godt være nervøs for om målgruppen rent faktisk vil tage den til sig.

Tak til Byens Forlag for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Byens Forlag
Udgivet i: 2020
Antal sider: 297
5 ud af 6 stjerner

Karen M. McManus; Alt det vi ikke vidste [Anmeldereksemplar]

Karen M. McManus; Alt det vi ikke vidste [Anmeldereksemplar fra Carlsen Puls]

Bagsidetekst:
Alle har hemmeligheder. Story-familien har mange.

Milly, Aubrey og Jonah Story er fætre og kusiner, men de kender knap nok hinanden, og de har aldrig mødt deres rige bedstemor, som slog hånden af deres forældre, før de blev født.

Så da de modtager en uventet invitation til at komme og arbejde på hendes ferieresort sommeren over, bliver de både overraskede og nysgerrige.

Men da Milly, Aubrey og Jonah ankommer til Gull Cove Island, står det hurtigt lysende klart, at de hemmeligheder, der splittede Story-familien ad for længe siden, langt fra er et overstået kapitel.

Denne sommer kommer sandheden frem.

Jeg har læst Karens andre bøger med stor fornøjelse. Det er virkelig pageturnere alle sammen. Spændende historier, plottvists, overraskelser, humor og gode persongallerier.

Da jeg læste om denne tænkte jeg at det det lød rigtig meget som præmissen i “Vi var løgnere” af E. Lockhart, men det er den på ingen måde! Selvom det er masser af hemmeligheder og løgne der skal afdækkes, er "Alt det vi ikke vidste” helt sin egen.

Jeg læste bogen på to dage! Jo, bevares, den er ikke svær at læse, men så snart jeg var blevet flettet ind i familiedramaet og det mysterie der skulle afdækkes, kunne jeg ikke slippe den igen. For hvad skete der dengang for 24 år siden? Jeg vil ikke spoile mere end jeg har gjort, men jeg kan sige så meget, at det bestemt ikke var småting!

Undervejs får vi et godt indblik i Milly, Aubrey og Jonahs bevæggrunde for hvorfor de gør som de gør og tænker som de tænker. Især Milly og Aubrey har ikke haft en specielt god opvækst, da den har været præget af fraværende forældre, usagte ord og mistænksomme handlinger. Jeg kan godt forstå at de takker ja til invitationen og de ender heldigvis med at lære meget mere end bare sandheden - de lærer også en hel del om dem selv.

Karen M. McManus skriver på en helt særlig måde. Selvom Milly, Aubrey og Jonah skiftes til at fortælle, ødelægger det ikke historien. Der er et godt flow i den og siderne vender sig selv. Samspillet mellem de tre fungerer også rigtig godt og jeg klukkede for mig selv flere gange, da jeg sagtens kunne se det hele for mit indre blik. Samtidig er der flashbacks til den sommer hvor alting ændrede sig - og selvom det ikke giver læseren mange spor at gå efter, fornemmer vi alligevel hurtigt dynamikken mellem de fire Story-børn.

Hvis du er til pageturnere, spænding og en velfortalt historie, skal du bestemt ikke snyde dig selv for denne!

Tak til Carlsen Puls for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Carlsen Puls
Original titel: The Cousins
På dansk ved:
Udgivet i: 2020 (på dansk)
Antal sider: 350
6 ud af 6 stjerner

Beth Corby; En sidste vilje [Anmeldereksemplar]

Beth Corby; En sidste vilje [Anmeldereksemplar fra Palatium Books]

Bagsidetekst:
Ville du tage chancen, hvis det kunne ændre alt?

Hannahs liv er fuldstændig planløst. Hun er 25 år gammel og har på sine forældres regning skiftet studieretning flere gange. Nu er hun godt nok endelig blevet færdig med universitet, men hun har ikke den fjerneste idé om, hvad hun vil med sit liv. Altså lige bortset fra, at hun nok bliver nødt til at få sig et rigtigt arbejde, for hun kan ikke blive ved med at være tilkaldevikar.

Da Hannas hovedrige grandonkel Donald dør, er det til resten af familiens ærgrelse Hannah, der arver. Men arven er ikke helt så ligetil. For at finde ud af, hvad hun har arvet, skal hun nemlig løse en række hemmelige opgaver, sammen med Alec, der var onkel Donalds personlige assistent.

Efterhånden som de løser opgaverne, knyttes Hannah og Alec tættere til hinanden, og langsomt går det op for Hannah, at Donalds arv i virkeligheden handler om noget helt andet og langt mere interessant end penge.

Man skal ikke dømme en bog på dens cover! Og beklageligvis synes jeg på ingen måde at dette cover indkapsler den fine historie der er indeni. Hvis jeg stod på biblioteket eller i en boghandel, ville jeg ikke vælge den, udelukkende pga coveret. Heldigvis fangede bagsideteksten min interesse og det er jeg glad for - det er nemlig en rigtig fin historie.

Det er sådan en slags bog der ville fungere rigtig godt som film. Jeg kunne ikke lade være med at tænke lidt på “Mig før dig” da jeg læste den. Mest pga de mange beskrivelser og detaljer om den by og det gods hvor handlingen udspiller sig. Men også fordi forholdet mellem Hannah og Alec ikke ligefrem kommer godt fra start - ligesom Lou og Will.

Samtidig elsker jeg Donalds humor og uforudsigelige gemyt. Hele hans historie er interessant og jeg ville faktisk gerne have haft lidt mere - det kunne være spændende at læse om hans opvækst og ungdom. Den sorte humor han har, minder mig om min egen far - hvilket er en god ting!

Jeg synes det var nogle rigtig fine opgaver Donald havde stillet Hannah og det var interessant at se hendes reaktion på dem og på historien om Donalds liv. Selvom hun er en lidt kuet og stille ung kvinde til at starte med, vokser hun med opgaven og jeg kunne godt lide de sider af hende som opgaverne fik frem. Bl.a. at hun skulle lære at være modig, at have det sjovt og nyde livet. Jeg brød mig virkelig ikke om hendes familie og jeg synes at slutningen var lidt for nem – jeg havde måske håbet på lidt mere, men på den anden side passede den måske godt nok til bogens ånd.

Jeg var i hvert fald godt underholdt hele vejen igennem og hvis man tidligere har læst fx Kate Morton eller Jojo Moyes, så kan man sagtens kaste sig ud i ”En sidste vilje”!

Tak til Palatium Books for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Palatium Books
Original titel: Where There's a Will
På dansk ved: Camilla Engkjær Laursen
Udgivet i: 2020 (på dansk)
Antal sider: 339
5 ud af 6 stjerner