Sarah Engell; Det vi har mistet [Anmeldereksemplar]

Sarah Engell; Det vi har mistet [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Det var nat, da vi steg ombord og sejlede væk fra alt, vi kendte. Vi vinkede i stilhed. Selv os, der ikke havde nogen at vinke til. Den eneste, der ikke vinkede, var dig. Du var så vred og bange, at hele din lille krop rystede.

Jeg har ikke tidligere læst denne novelle, selvom den er udkommet i samlingen "Lige nu - 21 europæiske noveller om at rejse". Noveller er ikke noget jeg har gjort så meget i, men jeg er begyndt på det og jeg kan faktisk rigtig godt lide det. Nu er det jo ingen hemmelighed at jeg er ret betaget af Sarah og hendes fantastiske skrivestil og at læse en novelle med illustrationer til, gør altså bare noget ved læseoplevelsen.

Det er ganske lidt af det Rasmus Bregnhøi har illustreret, som jeg har læst. "Mira"-bøgerne har jeg læst og "Krystalskibet" og lige til de historier passer Rasmus' streg rigtig godt. Det gør den bestemt også til denne historie.

Sarah Engell ynder at skrive om de hårde emner. Mobning og selvmord i "21 måder at dø", cutting i "Hjertet er 1 organ" og igen mobning og identitet i "Tag gaden tilbage". Det kom heller ikke bag på  mig da jeg læste om bogen, at det var Sarah der havde skrevet den. Hun formår på fineste vis at skrive om disse emner. Selvom de gør i hjertet og giver en knude i maven. Samtidig synes jeg også det er godt at nogen tør skrive de her bøger. de er nødvendige! Jeg tror det er sundt at læse om disse ting, fordi de sætter ens eget liv i perspektiv og er med til at få en til at værdsætte det vi har meget mere. Sådan har jeg det i hvert fald.

"Det vi har mistet" er historie om flygtninge. En barsk historie om hvilke ofre det kræver at træffe valget om at flygte fra et land i krig. De flygter med båd og det er ikke nogen dans på roser. Hvilket understreges i Rasmus' illustrationer som alene også er nok til at give mig en klump i halsen.

Jeg ved ikke hvor mange der vil vælge sådan en bog til lystlæsning, men den kan i hvert fald sagtens bruges i udskolingen, da den virkelig lægger op til samtale og dialog. Hvis man tidligere har læst "Mowgli" og "Så god som ny" (Carlsen billednoveller), kan man også godt læse denne.

Jeg giver den i hvert fald mine varmeste anbefalinger - husk dog at bruge Kleenex når du læser den!

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i: 2019
Antal sider: 40
6 ud af 6 stjerner

Ditte Wiese; Og så drukner jeg ... [Anmeldereksemplar]

Ditte Wiese; Og så drukner jeg ... [Anmeldereksemplar fra CarlsenPuls]

Bagsidetekst:
Lynhurtigt, koldt bad, hestehale, betablokkere, kaffe, green smoothie bowl på snapstory og Instagram, bil, psykologieksamen, 12, kramme Miraim, skifte tøj, flere betablokkere, bil, parkering, hovedet på rattet. Og så dybe indåndinger ...

Josephine har lagt en plan. Hun har valgt en ambitiøs uddannelse, den rigtige kæreste og den optimale diæt. Alt skal være perfekt!

Men der er noget, der sitrer inde i hende. Små bølger af noget forkert, der presser på og holder hende vågen. Det borer sig ind i hendes hjerne og får hende til at glemme ting. Glemme at trække vejret.

Hvorfor kan hun ikke klare det hele?

Hvis du skal læse bare én realistisk ungdomsbog i år - så lad det være denne! Dette gælder både hvis du er ung og voksen. Alle burde læse den.

Ikke kun de unge som kan nikke genkendende til presset over at være god nok - hele tiden. Angsten for ikke at være god nok. Tvivlen om ens veninder og kæreste nu faktisk holder af en som man er. De søvnløse nætter hvor søvnen ikke vil indtræffe, selvom man forsøger alle meditations måder der er.

De voksne skal læse den for at få et bedre indblik i hvordan de unge lever. Hvilke tanker der går gennem deres hoveder og hvilke følelser de kæmper med. De voksne skal læse den for at forstå at de ikke behøver sætte krav til de unge - det klarer de udmærket selv!

Dittes tidligere bog "Provinspis" var også barsk læsning, men denne krøb virkelig under huden på mig. Selv nu kan jeg få hjertebanken og næsten sved på panden når jeg tænker på de valg Josephine træffer og det pres hun lægger på sig selv. Det er ikke nemt at være studernede i dagens Danmark. da jeg gik på gymnasiet var det ikke så slemt, men jeg kan alligevel sagtens sætte mig ind i de ting hun tumler med. Samtidig med at hun skal være den perfekte studerende, skal hun også være den perfekte veninde, kæreste, datter og søster. Hun skal helst kunne overskue det hele. Hele tiden være på. Hele tiden være tilstede. Og det tvivler jeg virkelig på at man kan uden at det vil knække en. Det ville knække mig og det knækker også Josephine.

"Og så drukner jeg ..." er et utrolig nærværende, rørende og angstprovokerende indblik i nok det tidsrum i ens liv hvor der bliver stillet aller flest krav til en. Som gymnasiestuderende er du både ung og voksen. Der er hele tiden valg og beslutninger der skal tages og hvis man ikke træffer de rigtige har de indflydelse på hele ens liv. Der bliver krævet noget af en hele tiden. Man skal både fokusere på sit studie, men samtidig skal man også leve livet og give den gas. Jeg kan blive helt forpustet når jeg tænker på hvor fyldt Josephines kalender må være med ting hun skal nå - nærmest på alle tidspunkter af døgnet.

Jeg kan simpelthen ikke rose denne bog nok. Selvom min gymnasietid ikke var så præget af kampen for 12-tallerne, ville jeg stadig gerne have haft sådan en bog her da det var mig. Den viser at det altså er ok at sige fra. At man skal have lov til at trække vejret dybt. At det er ok ikke at tjekke Instagram og Snapchat hele tiden. Den perfekte kæreste findes ikke, ej heller den perfekte veninde. Vi har alle fejl og det skal der være plads til.

Den er vigtig. Den er velskrevet og medrivende. Den er et must read!

Tak til Carlsen Puls for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Carlsen Puls
Udgivet i: 2019
Antal sider: 336
6 ud af 6 stjerner

Ulrikke Falch & Sofie Frøysaa; Jenteloven [Anmeldereksemplar]

Ulrikke Falch & Sofie Frøysaa; Jenteloven [Anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Bagsidetekst:
Hvorfor er piger oftere psykisk syge end drenge? Hvorfor synes mere end halvdelen af pigerne på ungdomsuddannelserne, at de er for tykke? Og hvorfor undskylder vi dårlig opførsel hos drenge med: "han flirter bare (du ved jo, hvordan drenge er)"?

Vi ved, at det må ændres. Så vi har lavet vores egen lov. Og den har vi tænkt os at følge resten af livet.

Vi ved også, at vi er sygt meget stærkere, når vi står sammen. Så nu laver vi et squad af kampklare piger - og vi har tænkt os at forandre verden. Vil du være med?

Dette er også en bog der efterhånden har ligget et godt stykke tid, ja, jeg læser meget lystbetonet og derfor er der noget der kommer til at ligge længere end andet - undskyld på forhånd.

Men - det er helt klart en bog der skal læses! Af alle. Unge og voksne. Piger og drenge.

Ikke alene giver den et indblik i hvordan det var for Ulrikke og Sofie at vokse op. Deres problemer med drenge. Deres tanker omkring deres krop. De uretfærdigheder de har oplevet. Erfaringer de har med systemer som burde have hjulpet dem, men som ofte bare gjorde hele værre.

Den kommer også med gode råd til hvordan man skal reagere i forskellige situationer. Hvad man kan sige når klassens klovn igen gør grin med en eller hvis man bliver gramset på i byen og man ikke vil have det.

Samtidig kommer den også med fakta og tal der bevidner om hvor svært det har været - og til tider stadig er - at være kvinde/pige. At drenge skal have lov til at være drenge, mens piger ikke må være larmende og vilde med idræt. Hvilke problemer det kan medføre når lærere ikke tør stoppe fx klassens klovn i at gøre grin med piger eller når der er seksualundervisning og læreren selv er flov over emnet.

Det er en øjenåbner. Den giver stof til eftertanke og jeg kom også til at tænke på nogle episoder jeg har oplevet, hvor jeg helt klart burde have sagt fra, men ikke turde fordi jeg var bange for at blive udelukket, kaldt grimme ting eller grint af. Det er ikke i orden! Vi skal behandle hinanden pænt. Spørge hinanden om vi har det godt og hjælpe hvis der er brug for det.

Bogen er en løftet pegefinger. Til drengene om at opføre sig pænt. Til pigerne om at turde være dem selv, stå ved deres meninger og turde sige fra, uden frygt. Det kan være svært ja, men ikke desto mindre skal det gøres. For ellers bliver her ikke til at holde ud til at være ...

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i: 2018 (på norsk og dansk)
Antal sider: 191
5 ud af 6 stjerner

Brandon Sanderson; En konges vej, del 2 [Anmeldereksemplar]

Brandon Sanderson; En konges vej, del 2 (Stormlysarkiverne) [Anmeldereksemplar fra Ulven & Uglen]

Bagsidetekst:
"Far," sagde Adolin, mens han gik frem og tilbage i Dalinars opholdsstue. "Dette er vanvittigt."
"Det er sandelig passende," svarede Dalinar tørt. "Da jeg - lader det til - også selv er det." 
"Jeg har aldrig hævdet, at du var vanvittig."
"Rent faktisk," konstaterede Renarin, "mener jeg nu nok, at du gjorde.
"De tre var alene i Dalinars opholdsstue og afventede dagens højstorms komme. Der var gået en uge, siden Dalinar havde gjort sine sønner bekendt med sin plan om at træde tilbage som Højfyrste.

Dalinar ser syner, og hans fjender griner af ham bag hans ryg. Hans sønner frygter for hans helbred. Der er kun en løsning: at træde tilbage som højfyrste.
Shallans brødre sælger familiens ejendele og holder de kreditorer hen, som de kan. Men tiden løber ud. Shallan må snart eksekvere deres plan - eller overlade sin familie til dens dystre skæbne. Jo længere tid hun arbejder for Jasnah, jo mere elsker hun sit nye liv, og tyveriet vil sætte alting over styr.
Nederst i samfundet kæmper Kaladin for at overleve, for at samle Bro 4 og for at finde en vej ud af deres dødsom. Men hans overordnede har bemærket ham, og når man er bromand, er det det sidste, man ønsker. 

Så blev jeg endelig færdig med denne mursten af en bog. Jeg gik i gang sidste år i slutningen af juni og ja, jeg gik så desværre lidt død i den hen over sommeren.

Jeg ved ikke helt præcist hvorfor jeg gik død og mistede lysten til at læse i den, men jeg tror der er flere faktorer der har spillet ind. For det første er jeg ikke særlig god til meget (meget) tykke bøger - hvilket denne er. Det giver mig følelsen af, at selvom jeg læser og læser, så kommer jeg ingen vegne og det kan godt virke demotiverende på mig.

For det andet blev der ved med at komme andre bøger, som jeg havde mere lyst til at læse og min stak af anmeldereksemplarer var efterhånden uoverskuelig. Derfor blev denne nok gemt lidt af vejen - for jeg følte jo heller ikke at jeg kom videre med den.

For det tredje, så - selvom historien er rigtig spændende - er den virkelig fortalt i slow motion. Der skal pilles ved hver eneste detalje, hvert sandkorn skal vendes, alle personer skal komme til orde og så videre. Der sker egentlig meget lidt på de knap 900 sider. Det er ikke fordi fortællingen er kedelig, bestemt ikke, jeg er bare ikke god til at alting tager meget lang tid. Samtidig er sproget meget detaljeret og det bliver også lidt for meget for mig.

Jeg er dog bestemt interesseret i at læse videre - for nu begynder det stramme til og vores forskellige hovedpersoner risikerer faktisk at møde hinanden og det tror jeg ikke kommer til at gå stille for sig. Vi begynder også at nærme os nogle sandheder, hvor jeg er spændt på om mine teorier holder stik. Jeg frygter lidt det værste - men sådan er det vist ofte med fantasy fortællinger: det skal blive skidt, før det bedre.

Min lektie må dog bare være at jeg ikke skal have mange andre bøger jeg hellere vil læse når jeg går i gang med den næste og lære at bevæbne mig med tålmodighed. Tykke bøger tager bare tid.

Tak til Ulven & Uglen for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Ulven & Uglen
Original titel: The Way of Kings
Udgivet i: 2010 (på engelsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 887
4 ud af 6 stjerner

Shannon Dunlap; Izzy + Tristan [Anmeldereksemplar]

Shannon Dunlap; Izzy + Tristan [Anmeldereksemplar fra CarlsenPuls]

Bagsidetekst:
En både tidløs og tidstypisk kærlighedshistorie, en moderne Romeo og Julie.

Tristan er 16 år, genial til skak og bor hos sin tante i Brooklyn sammen med sin fætter Marcus. Marcus er pusher. Han styrer nabolaget med hård hånd og udnytter Tristan og hans skaktalent til at vinde penge fra folk. Da Izzy og hendes pæne middelklasse-familie flytter til kvarteret, forelsker hun og Tristan sig hovedkulds i hinanden. Men deres kærlighed giver dem store problemer - ikke kun fordi de kommer fra to helt forskellige miljøer, men også fordi Marcus har udset sig Izzy som sin kommende kæreste.

Izzy + Tristan er historien om den første store kærlighed - en kærlighed, som må holdes hemmelig.

Jeg har aldrig læst Romeo og Julie, men jeg har set filmen og har en ide om grundtrækkene i historien. Om dette derfor er en moderne fortolkning ved jeg ikke helt, men jeg kan helt klart se paralleller til Shakespears historie.

Ligegyldigt hvor lidt eller hvor meget den end ligner, så er det en virkelig god historie. Det er en historie om en umulig, men ufattelig stor kærlighed. Om livstile og det samfund vi lever i. Om at turde sige fra og stå på egne i et samfund hvor vi bliver udnyttet - også af dem der burde passe på os. Tristan og Izzy må også skjule deres forhold, hvilket heller ikke gør det nemt for dem. Alle tegn på forelskelse skal skjules og det kan være svært når det er en altopslugende kærlighed.

Den handler også om racedeskrimination. For Tristan er sort og Izzy er hvid. Derfor bliver der set skævt til deres kærlighed og de ender ofte i nogle misforståede situationer. Ligesom med Angie Thomas' bøger, "The Hate U Give" og "On the Come Up", giver "Izzy + Tristan" et skræmmende billede af hvordan det må være at leve, som sort i en hvid verden, men også hvordan det er for en hvid at leve i en sort verden. Izzy og hendes forældre flytter til Brooklyn, hvor de nærmest er de eneste hvide og det er heller ingen dans på roser.

Jeg vil ikke afsløre hvordan den ender, for hvis den skal ligne Romeo og Julie, giver det vel lidt sig selv ... Dog vil jeg sige at der er nogle ting ved slutningen der gør den meget gribende - jeg vil ikke sige hvad, det må I selv læse jer frem til, men det giver stof til eftertanke: for hvad sker der egentlig?

Sammen med Angie Thomas' bøger, er det en skræmmende, realistisk og smuk fortælling om ung kærlighed. Om at vælge livet og dermed turde sige fra overfor personer der ikke vil en noget godt. Den handler om familiesammenhold eller mangel på samme. Den er helt klart værd at læse!

Tak til CarlsenPuls for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: CarlsenPuls
Original titel: Izzy + Tristan
Udgivet i: 2019 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 350
5 ud af 6 stjerner

Aurora Rose Reynolds; Indtil Trevor [Anmeldereksemplar]

Aurora Rose Reynolds; Indtil Trevor [Anmeldereksemplar fra Palatium Books]

Bagsidetekst:
Trevor Mayson har en plan. Familiefirmaet skal bygges op, og om et par år, når han er færdig med at løbe hornene af sig, vil han stifte familie. Men så får han øje på hende. Liz Hayes er smuk genert og alt, hvad han overhovedet kan ønske sig ... men hun passer ikke ind i planen. Trevor afviser og ydmyger hende, så Liz glemmer ham og kommer videre i sit liv. Men Trevor har svært ved at glemme hende. Det virker lidt, som om jo mere han prøver at holde sig væk, jo mere intense bliver hans følelser for hende. Og presset bliver sværere og sværere for ham at modstå.

Liz Hayes er færdig med at vente på Trevor, og hun er ikke det mindste interesseret i at blive ydmyget igen. Men Trevor gør det svært for hende at glemme ham, med sin insisterende, kærlige og altopslugende måde at være på.

Kan Trevor bevise over for Liz, at han er værd at forelske sig i igen, og er han klar til at ændre sine planer for at gøre plads til hende i sit liv?

Jeg kunne godt lide den første bog i serien om Mayson-brødrene, "Indtil November". Den var underholdende og selvom den til tider var lidt langt ude, var jeg fanget af historien. Jeg kunne godt lide personerne, humoren og selve historien. Den var underholdende og selvom Asher var lidt en røv, så lærer vi hurtigt at han mener det kærligt. Desværre var "Indtil Trevor" ikke nær så god som den første bog - måske er der tale om den svære to'er?

Der er nogle ting jeg synes fungerer godt. Liz og Trevors forhold minder meget om Asher og Novembers. Trevor er alfahan, ligesom Asher og Liz giver ham kamp til stregen, ligesom November. Jeg synes dog ikke at Trevor var en ligeså spændende person som Asher. Eller sympatisk. Selvom Asher kunne være en røv også. Det er lidt svært at sætte fingeren på, men jeg klikkede ikke helt på samme måde med Trevor som jeg gjorde med Asher.

Samtidig synes jeg at historien har et underligt flow. Nogle steder går det virkelig hurtigt, måske for hurtigt. Andre gange synes jeg der bliver dvælet for meget ved ting der ikke har indflydelse senere hen i historien. De ting der ikke bliver flugt op på, virker rimelig unødvendige. Måske de har indflydelse på handlingen i næste bind.

Selvom historien som sådan var underholdende nok, så blev jeg aldrig rigtig fanget af den, beklageligt nok.

Tak til Palatium Books for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Palatium Books
Original titel: Until Trevor
Udgivet i: 2013 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 243
3 ud af 6 stjerner.

Philip Reeve; Helvedesmaskiner [Anmeldereksemplar]

Philip Reeve; Helvedesmaskiner (Mortal Engines, #3) [Anmeldereksemplar fra Alvilda]

Bagsidetekst:
Hester og Tom har slået sig ned i den statiske by Anchorage, langt fra deres ungdoms farefulde trækbyer og højtflyvende luftskibe. Deres datter, Wren, drømmer om at følge i forældrenes fodspor og rejse væk på eventyr. Så da en charmerende pirat dukker op, griber Wren chancen for at slå en handel af. Hvis hun får en plads om bord på piratens ubåd, vil hun hjælpe ham med at sjæle en mystisk bog fra Ancorages bibliotek. En bog, der kan blive meget farlig i de forkerte hænder ...

Jeg er ret betaget af denne serie. Den er original (også selvom den ikke er helt ny mere), medrivende og virkelig spændende. Jeg har efterhånden vænnet mig til at vi hører fra flere forskellige personer og det er med til at øge det hæsblæsende tempo. Hvis man ikke tidligere har læst serien, skal man dog have dette in mente - det kan være lidt forvirrende til at starte med.

I dette tredje bind i serien er Hester og Tom blevet voksne - der er gået 16 år siden "Forrædernes fest"og de bor nu på Ancorage sammen med Freya, Caul og resten af byens beboere. De har også fået et barn, Wren, der, trods sin trykke tilværelse drømmer om noget mere. Det skal jeg lige love for at hun får - måske lidt for meget faktisk. Undervejs på hendes eventyr går det nemlig op for Wren at hun nok egentlig havde det meget godt hvor hun var. Det kan hun dog ikke lave om på og hun forsøger at få det bedste ud af situationen.

Selvom Hester og Tom er blevet voksne, er de stadig usikre og en smule naive. Hester har svært ved at leve det stille liv og hun savner spænding. Samtidig gemmer hun på en frygtelig hemmelighed, som Tom endnu ikke aner noget om - det ændrer sig og dermed ændrer hans syn på hende også. Noget der måske fører til en afslutning på deres forhold. Tom nyder derimod livet på Ancorage, men er loyal overfor både Hester og Wren og hjælper med at få Wren tilbage. Wren er god blanding af dem begge. Deres individuelle følelser føles virkelighedstro og er med til at give bogen et plausibelt feel - selvom jeg ikke har levet på en trækby eller oplevet det de har, kan jeg stadig godt sætte mig ind i deres tanker og følelser.

Der trækkes tråde tilbage til ting vi lærer i både første og andet bind, så det vil være en god ide at have læst disse inden man går i gang. Der er også gamle kendinge med, men vi bliver også introduceret for nye personer. Handlingen er som i de foregående bøger vildt spændende og jeg sad klistret til siderne og slugte dem. Det bliver spændende at se hvordan det hele ender i næste bind.

Hvis du endnu ikke har læst serien, kan jeg varmt anbefale den! Nu har jeg også set den første film, og selvom der er ting der er udeladt, så er ok tro mod bogen. Jeg nød den i hvert fald også fordi det er en meget flot film.

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: Infernal Devices
Udgivet i: 2005 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 328
5 ud af 6 stjerner

Roshani Chokshi; Aru Shah og tidens ende [Anmeldereksemplar]

Roshani Chokshi; Aru Shah og tidens ende [Anmeldereksemplar fra Straarup & Co]

Bagsidetekst:
Aru Shah har det med at fordreje sandheden en lille smule for at passe ind blandt de rige børn på skolen, hvor hun går. Mens hendes klassekammerater flyver til eksotiske rejsemål, skal hun selv tilbringe efterårsferien på Museet for Indisk Kultur og Oldtidskunst, hvor hendes mor arbejder. Er det så mærkeligt, at Aru finder på historier om at være kongelig, om at skulle til Paris og om at have en privatchauffør?

En dag dukker tre af hendes klassekammerater op på museet for at afsløre en af Arus løgne. De tror ikke på hendes påstand om, at en af lamperne på museet er forbandet, medmindre hun beviser det. Hvis Aru nu bare lige tænder den lynhurtigt, sker der nok ikke noget ...

Men at tænde lampen viser sig at have katastrofale konsekvenser. Uden at vide det slipper hun en ældgammel dæmon fri, hvis eneste mission er at vække guden Shiva - Ødelæggeren. Hendes klassekammerater og mor er fastfrosset i tiden, og nu er det op til Aru at redde dem.

Den eneste måde at stoppe dæmonen på er ved at finde reinkarnationerne af de legendariske Pandava-brødre og rejse gennem Dødens Rige. Men hvordan skal en enkelt pige i en Spiderman-pyjamas klare alt det?

Hånden på hjertet: jeg har ikke læst ret meget af Rick Riordan. Kun den første bog i "Kane-Arkiverne" og graphic novel udgave af "The Lost Hero". Jeg er dog meget fascineret af hans skrivestil. Han formår både at skrive beskrivende, detaljeret og virkelig underholdende - uden at nogen af dele kammer over. Grunden til at jeg nævner Rick, er at han har været med til at redigere denne og det kan ses i historien og sproget.

Jeg var omgående fanget af fortællingen og ikke mindst af hovedpersonen, Aru. Hun er en prøvet og presset teenager, men hun formår alligevel at handle med hjertet på rettet sted - for det meste i hvert fald. Hun virker troværdig og det er med til at gøre historien nærværende. Hvem har ikke prøvet at lyve overfor klassekammerater for at fremstå mere som dem eller for at komme ind i rampelyset? Aru er en rutineret løgner, men egentlig har hun bare en fremragende fantasi og hun er ikke bange for at bruge den.

Arus sammensvorne er også herlige, Mini, en nørdet pige, der på trods af sin usikkerhed, er ret modig og en talende due, der gemmer på store hemmeligheder, men som vil dem det godt. De tre går rigtig godt i spænd og supplerer hinanden godt. De bliver bragt til en parallel verden hvor de indiske guder og ånder holder til og her skal de indsamle bestemte artefakter til at stoppe dæmonen, som Aru kom til at slippe fri. En dæmon der også gemmer på hemmeligheder og en fortid, der er meget forbundet med Aru. Jeg har tidligere fundet den indiske mytologi utrolig spændende, så jeg synes det var fedt at gå i dybden med det igen.

Jeg er overbevist om at hvis man tidligere har læst Rick Riordans bøger, så er denne også et hit. Hvis man er til vildt underholdende, medrivende og fremragende fantasy - så kan den helt klart anbefales. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse mere om Aru og måske også tage mig sammen og læse nogle af de andre af Ricks bøger!

Tak til Straarup & Co for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Straarup & Co
Original titel: Aru Shah and the End of Time
Udgivet i: 2018 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 396
5 ud af 6 stjerner

Bob Lloyd Jones; Jake Atlas - Smaragslangens grav

Bob Lloyd Jones; Jake Atlas - Smaragslangens grav

Bagsidetekst:
Indiana Jones møder Mission Impossible.

For kort tid siden var jeg skoleelev med dårlige karakterer og en endnu dårligere opførsel. Jeg havde verdens skrappeste forældre, en søster, som knap nok gad tale til mig, og en evne til at lave ballade, selv når jeg prøvede at lade være.

Nu er jeg medlem af en super højteknologisk gruppe af skattejægere på jagt efter en skjult grav, så jeg kan redde mine forældre fra at blive lavet til mumier af en ond kult.

Det har været lidt af en uge ...

Jeg har fået denne bog anbefalet af en kollega som er fuldstændig forelsket i den - og nu hvor jeg har læst den, kan jeg kunne melde mig til koret og lovprise den. Der bliver udgivet rigtig meget fantasy, gys og realistiske børnebøger - men hvad med dem der ikke gider læse det? De kan kaste sig over historien om Jake Atlas!

Selvom den har en snert af fantasy over sig, er det ikke det, der er det bærende element. Det er i stedet den samme stemning som i Indiana Jones-filmene man får: hæsblæsende aktion, mystiske artefakter der skal reddes og en familie der skal forsøge at redde hinanden.

Handlingen udspiller sig over ganske få dage, så der er virkelig smæk for skillingen når det kommer til en tempofyldt historie. Jeg læste bogen på et par timer og var fuldstændig grebet af den. Jeg slugte hvert et ord og siderne blev vendt meget hurtigt. Historien er enormt underholdende - lidt i stil med Rick Riordans skrivestil - og jeg sad flere gange og grinte for mig selv. Sproget er malende og selvom der er mange detaljer blev det aldrig for meget. Jeg kunne fint se de forskellige scenarier for mit indre øje og nærmest mærke solen brænde ned på mig.

Selvom jeg ikke er nogen Indiana Jones eller Jake Atlas, var der alligevel ting jeg godt kunne genkende og som jeg tror mange børn også ville kunne nikke genkendende til. Jake føler sig udenfor både i skolen og derhjemme. Han er det sorte får og selvom han prøver at være god, ender det sjældent med at gå sådan. Han har ikke det bedste forhold til sin søster, men heldigvis udvikler det sig i løbet af bogen og han lærer at stole bedre på sig selv og det han er god til og på sin søster - som iøvrigt også er total badass.

Jeg er glad for at jeg endelig har fået læst bogen og trist over at resten af serien ikke er blevet oversat, for nu må jeg læse videre på engelsk - for jeg vil læse mere! Jeg er Jake Atlas-fan og jeg er så klar til flere eventyr med ham og hans familie!

Fakta:
Forlag: Carlsen
Original titel: Jake Atlas and the Tomb of the Emerald Snake
Udgivet i: 2017 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 300
6 ud af 6 stjerner

Kathryn Ormsbee; The House in Poplar Wood

Kathryn Ormsbee; The House in Poplar Wood

Bagsidetekst:
The Agreement, Death told them, was permanent.

Poplar House would forever be dividede into two parts - East and West. On the east side, Felix would live with his father and Death. On the west side, Lee would live with his mother and Memory. Their parents would never set eyes on each other for the rest of their days. Felix would never see his mother, and Lee would never see his father.

That was the Agreement, and it would stand in perpetuity. The brothers had learned this the hard way.

I april gik det ikke så godt med at få læst på engelsk, hvilket jeg har forsøgt at gøre op for i maj. Jeg har både læst nogle tegneserier på engelsk og nu også denne børneroman. Det er efterhånden lidt tid siden jeg lånte den, men ja, der blev ved med at komme andre bøger i vejen. Jeg er dog glad for at jeg endelig har fået den læst, for det var en meget interessant og spændende læseoplevelse.

Felix og Lee må kun forlade Poplar House sammen én gang om året: ved Halloween. De må gerne mødes på terrassen udenfor huset, men Felix kan ikke komme ind til Lee og omvendt. Deres far kan ikke se Lee og deres mor kan ikke se Felix. Forældrene kan heller ikke se hinanden. Felix arbejder sammen med faren og Death og Lee arbejder sammen med moren og Memory. Sådan er aftalen og sådan har familien nu levet i 13 år - men ikke mere! Felix og Lee har besluttet sig for at bryde forbandelsen - i hvert fald vil de prøve, men det er ikke ligetil og de må lære at stole på deres fjender før det kan lykkes.

Jeg skulle lige ind i historien før jeg helt fangede hvad det gik ud på. Måske har det noget at gøre med at jeg hørte det meste af den som lydbog, men da jeg havde fanget præmissen var jeg virkelig fanget af fortællingen. Ideen om et adskilt hus, hvor de boende ikke kan besøge eller se hinanden var virkelig fascinerende. Samt ideen om at Death, Memory og Passion er virkelig personer, der kan blande sig i menneskers liv.

Historien er mørk, dyster og ikke særlig rar. Felix, Lee og deres fjende Gretchen vil opklare et mord, men det viser sig at være meget mere end det. Familiehemmeligheder og intriger optrevles. Drenge bliver til unge mænd og må bevise deres værd. Pigen der ellers var familiens sorte får, må mande (kvinde?) sig op og gøre hvad hun ved inderst inde er det rigtige - også selvom det gør ondt.

Selvom historien er mørk er der alligevel hele tiden et spinkelt lys af håb, som bliver ved med at blafre i udkanten af ens synsvinkel. Spørgsmål er om hovedpersonerne tør træffe de nødvendige valg, for at få flammen til at brænde stærkere og lade håbet om en bedre fremtid sejre.

Fakta:
Forlag: Chronicle Books
Udgivet i: 2018
Antal sider: 344
5 ud af 6 stjerner