René Toft; Skylandet [Anmeldereksemplar]

René Toft; Skylandet

Bagsidetekst:
Solveig, Cirkeline og Katinka mistede deres far for et år siden. Mor siger, at han ved et uheld spiste for mange piller. Farmor siger, at far snød døden er nu er luftpirat i Skylandet. Solveig ved, at de begge lyver.

En dag får pigerne et Ouija-bræt. Og far svarer.

Skylandet er en fortælling om arrene, vi lever med. Om Disney Sjov og spaghetti kødsovs. Om regnbuer og kirkegårde. Om de døde, vi ikke kan give slip på. Og de døde, der ikke kan give slip på os.

Den her bog overraskede mig og var slet ikke hvad jeg havde forventet!

Ikke på en dårlig måde, bestemt ikke, men kender I det at man går ind til en bog med fornemmelsen af at vide hvor vi skal hen og når sidste side er vendt, så sidder man tilbage i total chok og var slet ikke klar på at det var sådan en historie?

Sådan var ”Skylandet” for mig. Og det bliver lidt svært at skrive en anmeldelse uden at spoile alt for meget … men jeg vil prøve.

”Skylandet” er en historie om håb, fantasi og sammenhold. Det er en historie om død, om det at komme videre og om at turde være ærlige. Det er en historie om at ære minderne om dem vi har mistet og at selvom de er væk, så er de stadig hos os.

Samtidig er det en virkelig skrækkelig historie om netop tab, sorg og død. Hvad sker der når vi dør? Er der noget bagefter? Da jeg var færdig med bogen kunne jeg ikke lade være med at tænke på Brødrene Løvehjerte, der sammen trodser ilden og finder fred.

Det er en bog der rummer utrolig meget kærlighed, tro og håb. Som en der har mistet en forælder, kan jeg godt nikke genkendende til den smerte som pigerne oplever. Om end min er anderledes end deres, da jeg er voksen og har haft min far i længere tid end de fik deres. Jeg kan godt sætte mig ind i den vrede og håbløshed de føler – og som de ikke ved hvordan de skal sætte ord på.

Samtidig forstår jeg godt farmorens kamp for at holde mindet om pigernes far i live. Om end det er en utraditionel måde at gøre det på – og nogle ville sikkert ryste på hovedet og kalde det forfærdeligt, men hvorfor ikke drømme og tro på at der er noget efter døden? Eller hvis man snyder døden? Jeg ville da personligt synes det var fedt at være luftpirat.

Historien er hurtig læst, men bestemt ikke hurtigt glemt. Brug den i folkeskolen til samtaler om døden og hvad der sker efterfølgende. Brug den til samtaler om psykisk sygdom og hvilke spor det sætter på en familie.

Tak til forfatteren for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Calibat
Udgivet i: 2023
Antal sider: 143
5 ud af 6 stjerner

Nora Dåsnes; Ubesvaret opkald

Nora Dåsnes; Ubesvaret opkald

Bagsidetekst:
Oslo, efteråret 2011.

En måned efter terrorangrebene i Norge d. 22. juli begynder Rebekka og Fariba i gymnasiet. Fraiba melder sig ind i AUF, mens Rebekka prøver at engagere sig i revyen, i Daniel med det krøllede hår, i fester, skole og venner. Problemet er bare, at Rebekka hele tiden tænker på det, der er sket.

Nora Dåsnes har gjort det igen!

Jeg stiftede første gang bekendtskab med Nora da ”Ti knive i hjertet” udkom tilbage i 2020 – en utrolig hjertevarm og smuk tegneserie om identitet, venskab og familie. Om det at blive teenager, men føle sig alene med sine følelser og tanker og om at finde ud af hvem man gerne vil være.

Nu er Nora Dåsnes aktuel igen. Ikke med en hjertevarm fortælling, men en fortælling der bestemt giver stof til eftertanke. Det er denne gang en graphic novel om terrorangrebene i Oslo og på Utøya tilbage i 2011 (tænk at det er så mange år siden!).

Jeg havde ikke forventet at jeg ville blive så rørt af den her historie, men det gjorde jeg. Den gik lige i hjertet og jeg sad og snøftede til sidst. Som bagsideteksten indikerer, har Rebekka svært ved at glemme angrebene – hun var ikke selv involveret i nogen af dem, men alligevel sidder der en frygt og uforståenhed i hende. Hun søger efter svar på nettet og er måske en smule besat. Men hun vil vide hvordan det kunne ske – og hvorfor andre lader til at være kommet videre.

Det er en historie om venskaber, familiesammenhold, spirende kærlighed og nok det vigtigste af alt: kampen for at komme videre, men ikke glemme hvad der er sket. For vi må aldrig glemme det. Vi skal i stedet lære af det, snakke om det og gøre verden til et bedre sted.

Billedsiden er, som i ”Ti knive i hjertet” i en klasse for sig. Farverne er holdt i blå og hvide nuancer, bortset fra når Rebekka tænker tilbage på den skæbnesvangre dag en måned tidligere. Når hun gør det, bliver farverne røde. Det er en ret stærk effekt og når man lige har regnet det ud, giver det virkelig noget til historien.

Det er en helt igennem fantastisk graphic novel – snyd ikke jer selv for den, børn som voksne.

Fakta:
Forlag: Turbine
Original titel: Ubesvart anrop
På dansk ved: Anne Krogh Hørning
Udgivet i: 2021 (på norsk) og 2023 (på dansk)
Antal sider: 284
6 ud af 6 stjerner

Patrick Ness; Hold nu op! [Uopfordret anmeldereksemplar]

Patrick Ness; Hold nu op! [Uopfordret anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Stewarts bryster taler til ham hver eneste dag. De gør nar ad ham og fortæller ham, at han ikke er noget værd. Og selv om de altid er der, føler Stewart sig meget alene. Men alt ændrer sig, den dag han møder Sylvie med det røde hår og de mange fregner.

Da du var barn og/eller ung vil jeg vædde med at du havde noget ved dig selv som du hadede. Du kan endda stadig have det som voksen.

Lad mig starte:
Da jeg var barn hadede jeg mine flyveøre. Jeg blev mobbet med dem og det endte med at jeg fik dem opereret.
Da jeg var ung var jeg aldrig helt tilfreds med størrelsen af mine bryster – det er jeg sådan set stadig ikke, og slet ikke efter at have ammet to børn.

Lige præcis disse tanker er hvad ”Hold nu op” handler om. Vi har alle været flove over et eller andet ved vores krop. Noget som vi ofte ikke kan gøre noget ved – i hvert fald ikke uden indgreb. Noget som i bund og grund, gør os til dem vi er. Eller i hvert fald er med til at forme os som dem vi er.

For nok er Stewart ikke den bedste i skolen, ej eller på rugbybanen og Sylvie er måske ikke skolens klogeste pige – og hvad så? Hvad de ikke har af ”godkendte” egenskaber blandt de populære børn, opvejer de til gengæld i medfølelse og solidaritet overfor hinanden. Og er det ikke meget mere værd?

Patrick Ness rammer igen hovedet på sømmet. Han giver os igen stof til eftertanke og gør os både kede af det og vrede.

Kede af det fordi det ikke er retfærdigt at børn og unge (eller voksne for den sags skyld) skal have det dårligt over hvordan de ser ud. De skal ikke gå i frygt for at blive mobbet bare fordi man som dreng har bryster – eller som pige ikke har – eller noget helt tredje.

Vred fordi man som læser får lyst til at ryste mobberne for at gøre hverdagen et helvede. Samtidig har man lyst til at spørge dem om de ikke også – inderst inde – er usikre på dem selv? Måske har de også noget de hader.

Det er en historie om at acceptere – og respektere – at vi ikke er ens. Vi er alle sammen unikke, måske endda perfekte på hver vores måde. Og der skal nok være mindst én person derude der ser en som vi alle gerne vil ses: med kærlighed, forståelse og accept.

”Hold nu op” er en fremragende bog. En bog der bør læses af alle – små og store. Snak om den, åben jer for hinanden og kram hinanden bagefter.

Tak til Carlsen for uopfordret anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Carlsen
På dansk ved: Glenn Ringtved
Udkommet i: 2013 (på engelsk) og 2023 (på dansk)
Antal sider: 40
6 ud af 6 stjerner