Ella Andrup; Krydderier i Gårdhaven [Anmeldereksemplar]

Ella Andrup; Krydderier i Gårdhaven [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Køkkenchefen Emmas største passion har altid været madlavning, men da Café Agnes får en ny bestyrer, kommer der andre boller på suppen...

Som garvet kok på Hjørrings lokale café ved Emma lige, hvor gryden skal stå. Men der bliver vendt op og ned på hendes hverdag, da den nye bestyrer Thor, melder sin ankomst. Han er fuld af fikse ideer, og selvom hun ikke er begejstret for dem, skal hun kæmpe for ikke at falde for hans ligefremme charme...

Samtidig forsøger hun at finde frem til et helt bestemt krydderi til en meget særlig familieopskrift. Den sidste opskrift, hun mangler, for at kunne færdiggøre den kogebog, hun altid har drømt om at skrive. Tanken om krydderiet kan ikke slippe hende, men måske mangler hun også noget andet i sit liv? Det er tid til, at Emma ser op fra gryderne, og det bliver både surt, sødt, salt og bitteret.

Det er sjældent jeg skriver en anmeldelse med det samme når jeg har læst en bog. Faktisk plejer der at gå et par dage inden jeg får taget mig sammen, men lige til den her. Der gør jeg en undtagelse.

Jeg har læst (lyttet - men det tæller stadig som læsning) bogen på en formiddag. Jeg har ferie og jeg har været i Aalborg og klare forskellige ting og hørte lydbogen færdig mens jeg kørte hjem. Jeg sidder lige nu, mens jeg skriver anmeldelsen i mine sko, jakke og tørklæde - for jeg er nødt til at skrive anmeldelsen med det samme.

Jeg smågræd på vej hjem i bilen, for den her bog er altså noget af det fineste jeg har læst - og der var især en ting jeg kunne nikke genkendende til.

Inden vi når til det, vil jeg sige at det er en bog om at finde kærligheden og om at turde følge ens drømme. Det er en historie om at turde sige fra og sætte foden ned når der er noget der er uretfærdigt - eller når man bliver voksen-mobbet og/eller chikaneret af andre voksne. 

Samtidig er det en historie om hemmeligheder og hvad de kan gøre ved en når man har holdt på dem for længe. Jeg kan ikke sige noget præcist om dem, for så vil jeg spoile historien alt for meget, og det vil jeg ikke.

Dog kan jeg godt sige at Emma lider under tabet af sin far og som en der har mistet sin far, kan jeg fuldt ud sætte mig ind i hvordan hun har det. Man kan ikke længere lige ringe, skrive eller svinge forbi og få et godt råd. Jeg kan stadig høre min far komme med tøre bemærkninger og jeg siger nogle gange til mig selv, at her ville han have gjort sådan og sådan.

Det er en følelse der er svær at sætte fingeren på. For selvom han har fået fred - og det var det bedste for ham - så savner jeg ham stadigvæk. Jeg kan godt forstå Emmas behov for at ville skrive til ham og fortælle ham om hvad hun går og laver - og heldigvis får hun et svar, dog ikke fra den hun forventede.

Rikke formår på en utrolig smuk måde at beskrive følelsen af tab rigtig godt. Det bliver ikke overdramatiseret eller utroværdigt - man kan føle at hun selv har stået der og jeg tror netop det er grunden til at historien er så troværdig. Fordi de følelser ikke er opdigtede. De er ægte. 

Det er en romantisk fortælling, men bestemt også en fortælling med noget på hjeret og som giver læseren stof til eftertanke.

Tak til forfatteren for bogen.

Fakta:
Forlag: Flamingo
Udgivet i: 2024
Antal sider: 388
6 ud af 6 stjerner

Kristin Hannah; Himlen over vildmarken [Anmeldereksemplar]

Kristin Hannah; Himlen over vildmarken [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
I Alaska kan man dø på hundrede måder, men det er ikke altid naturen, der er den farligste...

Leni er tretten år, da hendes impulsive far beslutter, at familien skal flytte til Alaska. I vildmarken kan de endelig leve, som de selv vil, være frie og uafhængige. I første omgang lader Alaska til at være svaret på deres bønner. De lange solskinsdage og de lokales sammenhold og generøsitet opvejer familiens manglende forberedelse og svindende ressourcer. Leni begynder at tro på en bedre fremtid for sig selv og sin familie, og følelsen af at høre til vokser, da hun bliver venner med den betænksomme Matthew.

Men efterhånden som vinteren nærmer sig, og mørket sænker sig over Alaska, bliver forældrenes i forvejen vanskelige forhold forværret. I deres lille hytte – dækket af sne og indhyllet i atten timers mørke – går den frygtelige sandhed op for Leni og hendes mor: De er alene, og der er ingen, som kan hjælpe dem.

Jeg læste "De fire vinde" tilbage i 2022 og det var en stor læseoplevelse. Så stor at den stadig kan give mig ond i maven når jeg tænker på den. Den var den første bog jeg læste af Kristin Hannah og jeg lovede mig selv at det ikke skulle være den sidste.

Tidligere i år udkom "Himlen over vildmarken" og både glædede mig til at læse den, samtidig med at jeg frygtede den ville være ligeså barsk som "De fire vinde".

Og det var den...

Det er en virkelig barsk historie om kampen om overlevelse. Om altopslugende kærlighed som man vil gøre alt for - også selvom det betyder at man skal tilgive det ene overgreb efter det andet. Det handler om sammenhold - både den sunde og den gifte slags.

Men den handler også om den første store kærlighed, man kan opleve som ung. Det handler om drømme og håb for fremtiden. Om årstider hvor solen skinner hele dagen og natten varer evigt. Om den vilde natur og hvad det koster at leve i den. 

For vildmarken er ikke et ufarligt sted at leve, næsten alting kan slå dig ihjel. Leni må dog indse at måske den allerstørste fare lurer indenfor hyttens fire vægge. Faren har PTSD efter en udsendelse til Vietnam og ser trusler overalt, selv når de ikke er der. 

Jeg er fuldstændig betaget af Kristins måde at skrive bøger. Hun får vævet fortællingen sammen af mange tråde og nuancer, der langsomt danner et helt billede. Selvom bogen er tyk, føles den ikke sådan. For årstiderne skifter og vi følger med i at Leni vokser op og bliver en ung kvinde der tør sige sin mening og have sine egne drømme. 

Det er dog en bog der kræver en vis sindsstemning og det er nok også derfor jeg først får kastet mig over den nu, men den er virkelig god og der er mange tvists undervejs, der gør at man som læser bliver holdt fanget af historien fra start til slut.

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Fakta:
Forlag: Cicero
Original titel: The Great Alone
På dansk ved:
Antal sider: 477
6 ud af 6 stjerner

Penelope Douglas; Five Brothers

Penelope Douglas; Five Brothers

Bagsidetekst:
One the other side of town are five brothers...

Macon is the oldest. I've never seen him smile. Army is a single dad with beutiful green eyes. Iron will be in prison soon. Dallas is the one I hate. Trace used to be mine.

I need to go home. Away from the swamps and these men. I'll leave tomorrow. I'll crash on the couch tonight. Everyone is asleep. Except for one. He sees me crying. I let him wrap his arms around my body and hold me. 

I don't think is was Trace. Which means it was another brother. I don't know who, but I can't help but want him to hold me again.

Efter at have læst "Credence" af Penelope Douglas, var jeg en smule skræmt over at skulle læse endnu en bog af hende. En bog der bestemt virkede til at være ligeså mørk og "forskruet" som "Credence" - for ja, jeg var ikke helt solgt.

Men "Five Brothers"?

Jeg er blæst bagover. Jovist, den er mørk og dyster - og også en kende forskruet, i og med at hovedpersonen Krisjen er sammen med fire ud af fem brødre. Men jo længere ind i historien jeg kom, jo bedre lærte jeg familien Jaeger at kende og jo bedre gav deres handlinger mening.

Det er ikke en bog for sarte sjæle. Der er både vold, manipulation og en hel del sex. Men også en yderst velskrevet historie med mange tvists og drejninger, man som læser ikke havde set komme.

Jeg er virkelig positivt overrasket. Jeg havde slet ikke forventet at blive så hooked på bogen som jeg blev. For min skyld måtte den gerne have været 100 sider længere - jeg var ikke klar til at sige farvel. 

Selvom det er en mørk kærlighedshistorie med "reverse harem"-tema, altså en kvindelig hovedperson og flere "love interests", så er den meget mere end det. Det er også en historie om sammenhold, om loyalitet og om at familien holder sammen. Det er en historie om hvor langt man vil gå for at beskytte dem man elsker - selv hvis det indebærer at man selv skal være ulykkelig.

Den handler om utroskab, skilsmisse, overgreb, at sælge sig selv for sex, depression og selvmor. Penelope Douglas har det hele med og selvom det virker som en ordentlig mundfuld, er det lykkedes hende at skrue en virkelig god historie sammen. En fortælling der holder læseren fast fra start til slut. Man skal bare lige have et kapitel mere... og et til... og et til....

Der bliver lagt meget op til en efterfølger, så måske får jeg muligheden for at vende tilbage til The Bay og udforske den mere. Jeg håber det i hvert fald.

Tak til Emma for at ville læse bogen sammen med mig. Det var dejligt at have en at snakke med undervejs - det var der brug for!

Bogen er selvbetalt.

Fakta: 
Forlag: Pengiun
Udgivet i: 2024
Antal sider: 539
6 ud af 6 stjerner

Trine Bundsgaard; Himmeløjne [Anmeldereksemplar]

Trine Bundsgaard; Himmeløjne [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
”Da jeg skal sove, fortæller du historien om den dag, jeg blev født. Som du plejer: Hvor lille jeg var, hvor rød og rynket, så sød og så grim. Jeg vil have dig til at stoppe og blive ved. Det her kan vi jo godt finde ud af, siger du og synger sangen om lærken og reden og ungerne.”

”Himmeløjne” er en billedfortælling om svigt og længsel og om at vokse op med en alkoholiseret far. Det er også en historie om kærlighed om at få nok.

Der er bøger og så er der bøger.

Det her er af den slags i sidste kategori. Vigtig, smuk og rørende. En bog som alle burde læse.

Der hvor historien starter, skal vores hovedperson, en lille pige, på besøg hjemme hos sin far første gang efter skilsmissen. Det går egentlig ok med de besøg og de hygger sig sammen, men langsomt forsvinder faren ind i alkoholens verden og pigen får sværere og sværere ved at have et forhold til sin far. Langsomt vokser de fra hinanden og længe opgiver hun ikke håbet, men samtidig er hun så sur, så sur på sin far og til sidst får hun nok. Hun cutter forbindelsen til sin far.

Som en der selv har boet med alkoholiseret far, kan jeg nikke genkendende til rigtig mange af de følelser og tanker som hovedpersonen har. Frygten for hvad man kommer hjem til og ja, hvor mange tomme flasker der stod. Hvordan humøret var og om man egentlig skulle være blevet væk.

Vi kom igennem det, og det er jeg glad for. Men som med mig og hovedpersonen er der mange børn der oplever sådan en hverdag. Og det er ikke alle, der som mig og min far, kommer igennem det. Men det er langt oftere at man mister kontakten. Hvilket hvert sjette skilsmissebarn gør. Ofte til faren.

”Himmeløjne” giver et indblik i en hvordan en hverdag med en alkoholiseret far kan se ud, med den frygt og skam der følger med. Men samtidig giver den også et indblik i håb og det mod det kræver at sige fra. Jeg sagde også fra overfor min far og jeg ved nu, at det var et vendepunkt – og at det nok havde set helt anderledes ud hvis jeg ikke havde gjort det.

Sprogligt er den fuld af modsætninger – som det også ses ud fra bagsideteksten. Hovedpersonen vil have faren til at stoppe, men samtidig blive ved med at fortælle. Sådanne steder er der flere steder undervejs og igen underbygger det den følelse af usikkerhed, utryghed og kærlighed som der i historien. Alt dette underbygges virkelig flot af illustrator Signe Kjær (der også har illustreret ”Gulduret”), der med både rå og sårbare illustrationer giver historien liv.

Det er bestemt en fortælling der er værd at læse. 

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i: 2023
Antal sider: 112
6 ud af 6 stjerner

Huda Fahmy; "Huda F er du?" og "Det kan arrangeres" [Uopfordret anmeldereksemplar]

Huda Fahmy; "Huda F er du?" og "Det kan arrangeres" [Uopfordret anmeldereksemplar]

Bagsidetekst til "Huda F er du?":
Det er en almindelig udbredt kliché, at et muslimsk barn på et eller andet tidspunkt oplever en identitetskrise …

Huda og hendes familie er lige flyttet. I sin gamle by vidste Huda præcis, hvem hun var: Hun var hende med hijabben. Men her bærer alle de andre også hijab, og Huda står pludselig midt i en kæmpe identitetskrise, for hvem er hun egentlig, når hijabben ikke længere adskiller hende fra flokken?

Huda må i hvert fald konstatere, at hun hverken interesserer sig for mode eller sport – og hun er heller ikke den, der ved alt om religion, eller den, som alle drengene kan lide.

Så hvem er Huda F egentlig?

Da jeg modtog ”Huda F er du?” troede jeg ikke at det ville være en tegneserie for mig. Den begrundelse havde jeg udelukkende truffet ud fra forsiden og illustrationerne – den streg er ikke lige mig. Jeg ved ikke helt hvad der er med den, men den er lidt for karikeret til min smag, og dog. For efter at have læst både ”Huda F er du?” og ”Det kan arrangeres” er jeg blevet mere begejstret.

Stregen passer til mediet som bogen er lavet til – hvilket slet ikke er en bog, men derimod opslag på hendes profiler på sociale medier. Og her tror jeg det er fint med de karikerede og ”enkle” illustrationer. Det er lidt Maren Uthaug, men med mere kød på, hvis det giver mening.

Historien er troværdig og der er helt sikker mange unge – ikke kun nogen med tørklæde – der kan spejle sig i de tanker som Huda går og tumler med. Er hun god nok, hvem er hun, hvem vil du gerne blive og så videre.

I ”Det kan arrangeres” er det kampen eller jagten på kærlighed der er i fokus – hvilket ikke er ligetil når ens far skal godkende hvem man skal på date med og ens mor skal med som chaperone – det kan godt dræbe stemningen lidt. Men igen er der tanker og overvejelser som mange kan genkende. Hvem vil være et godt match for mig? Hvor meget skal man ændre sig selv for at få nogen til at elske en og meget mere.

I det hele taget er begge bøger meget underholdende, troværdige og oplysende. Begge bøger giver også stof til eftertanke og giver et indblik i en muslimsk piges liv – på godt og ondt, og med et glimt i øjet.

Begge bøger er modtaget uopfordret af forlagt, mens ”Huda F er du” også er modtaget til udarbejdelse af lektørudtalelsen.

Fakta:
Forlag: Gutkind
Udgivet i: 2023 (på dansk)
Antal sider:
”Huda F er du” = 208 sider
”Det kan arrangeres” = 192
Antal stjerner:
”Huda F er du” = 5 ud af 6 stjerner
”Det kan arrangeres” = 5 ud af 6 stjerner

René Toft; Skylandet [Anmeldereksemplar]

René Toft; Skylandet

Bagsidetekst:
Solveig, Cirkeline og Katinka mistede deres far for et år siden. Mor siger, at han ved et uheld spiste for mange piller. Farmor siger, at far snød døden er nu er luftpirat i Skylandet. Solveig ved, at de begge lyver.

En dag får pigerne et Ouija-bræt. Og far svarer.

Skylandet er en fortælling om arrene, vi lever med. Om Disney Sjov og spaghetti kødsovs. Om regnbuer og kirkegårde. Om de døde, vi ikke kan give slip på. Og de døde, der ikke kan give slip på os.

Den her bog overraskede mig og var slet ikke hvad jeg havde forventet!

Ikke på en dårlig måde, bestemt ikke, men kender I det at man går ind til en bog med fornemmelsen af at vide hvor vi skal hen og når sidste side er vendt, så sidder man tilbage i total chok og var slet ikke klar på at det var sådan en historie?

Sådan var ”Skylandet” for mig. Og det bliver lidt svært at skrive en anmeldelse uden at spoile alt for meget … men jeg vil prøve.

”Skylandet” er en historie om håb, fantasi og sammenhold. Det er en historie om død, om det at komme videre og om at turde være ærlige. Det er en historie om at ære minderne om dem vi har mistet og at selvom de er væk, så er de stadig hos os.

Samtidig er det en virkelig skrækkelig historie om netop tab, sorg og død. Hvad sker der når vi dør? Er der noget bagefter? Da jeg var færdig med bogen kunne jeg ikke lade være med at tænke på Brødrene Løvehjerte, der sammen trodser ilden og finder fred.

Det er en bog der rummer utrolig meget kærlighed, tro og håb. Som en der har mistet en forælder, kan jeg godt nikke genkendende til den smerte som pigerne oplever. Om end min er anderledes end deres, da jeg er voksen og har haft min far i længere tid end de fik deres. Jeg kan godt sætte mig ind i den vrede og håbløshed de føler – og som de ikke ved hvordan de skal sætte ord på.

Samtidig forstår jeg godt farmorens kamp for at holde mindet om pigernes far i live. Om end det er en utraditionel måde at gøre det på – og nogle ville sikkert ryste på hovedet og kalde det forfærdeligt, men hvorfor ikke drømme og tro på at der er noget efter døden? Eller hvis man snyder døden? Jeg ville da personligt synes det var fedt at være luftpirat.

Historien er hurtig læst, men bestemt ikke hurtigt glemt. Brug den i folkeskolen til samtaler om døden og hvad der sker efterfølgende. Brug den til samtaler om psykisk sygdom og hvilke spor det sætter på en familie.

Tak til forfatteren for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Calibat
Udgivet i: 2023
Antal sider: 143
5 ud af 6 stjerner

Nora Dåsnes; Ubesvaret opkald

Nora Dåsnes; Ubesvaret opkald

Bagsidetekst:
Oslo, efteråret 2011.

En måned efter terrorangrebene i Norge d. 22. juli begynder Rebekka og Fariba i gymnasiet. Fraiba melder sig ind i AUF, mens Rebekka prøver at engagere sig i revyen, i Daniel med det krøllede hår, i fester, skole og venner. Problemet er bare, at Rebekka hele tiden tænker på det, der er sket.

Nora Dåsnes har gjort det igen!

Jeg stiftede første gang bekendtskab med Nora da ”Ti knive i hjertet” udkom tilbage i 2020 – en utrolig hjertevarm og smuk tegneserie om identitet, venskab og familie. Om det at blive teenager, men føle sig alene med sine følelser og tanker og om at finde ud af hvem man gerne vil være.

Nu er Nora Dåsnes aktuel igen. Ikke med en hjertevarm fortælling, men en fortælling der bestemt giver stof til eftertanke. Det er denne gang en graphic novel om terrorangrebene i Oslo og på Utøya tilbage i 2011 (tænk at det er så mange år siden!).

Jeg havde ikke forventet at jeg ville blive så rørt af den her historie, men det gjorde jeg. Den gik lige i hjertet og jeg sad og snøftede til sidst. Som bagsideteksten indikerer, har Rebekka svært ved at glemme angrebene – hun var ikke selv involveret i nogen af dem, men alligevel sidder der en frygt og uforståenhed i hende. Hun søger efter svar på nettet og er måske en smule besat. Men hun vil vide hvordan det kunne ske – og hvorfor andre lader til at være kommet videre.

Det er en historie om venskaber, familiesammenhold, spirende kærlighed og nok det vigtigste af alt: kampen for at komme videre, men ikke glemme hvad der er sket. For vi må aldrig glemme det. Vi skal i stedet lære af det, snakke om det og gøre verden til et bedre sted.

Billedsiden er, som i ”Ti knive i hjertet” i en klasse for sig. Farverne er holdt i blå og hvide nuancer, bortset fra når Rebekka tænker tilbage på den skæbnesvangre dag en måned tidligere. Når hun gør det, bliver farverne røde. Det er en ret stærk effekt og når man lige har regnet det ud, giver det virkelig noget til historien.

Det er en helt igennem fantastisk graphic novel – snyd ikke jer selv for den, børn som voksne.

Fakta:
Forlag: Turbine
Original titel: Ubesvart anrop
På dansk ved: Anne Krogh Hørning
Udgivet i: 2021 (på norsk) og 2023 (på dansk)
Antal sider: 284
6 ud af 6 stjerner

Kelly Rimmer; Hvad hjertet aldrig glemmer [Uopfordret anmeldereksemplar]

Kelly Rimmer; Hvad hjertet aldrig glemmer [Uopfordret anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Hvor meget vil vi ofre for kærligheden?

Polen, 1939. Allerede fra barnsben vidste Alina Dziak, at hun en dag ville gifte sig med sin bedste ven, Tomasz. Nu er de unge og forelskede, og trods rygter om nazister ved den polske grænse nærer Alina stadig håb om en fælles fremtid. Men den nazistiske besættelse kaster skygger over hverdagen, landsbyen er splittet af frygt og had, og en dag forsvinder Tomasz.

Florida, 2019. Alices mormor ligger på sit dødsleje. Hendes sidste ønske er, at Alice tager tilbage til Polen for at finde sin morfar. Den morfar, som Alice troede var død … Men tør hun efterlade sin egen lille familie for at grave i slægtens mørke fortid?

Frem med Kleenex og læs ikke slutningen af den her i det offentlige rum.

Selvom det ikke lige lå i kortene, er jeg faktisk blevet ret glad for den her slags historier. Jeg læste en håndfuld af dem sidste år og jeg satser bestemt på at holde det ved lige i år. Det er den slags historier der kombinere en fortidsfortælling med en nutidig. De fleste af de bøger jeg læste sidste udspillede fortidsfortællingen sig under 2. Verdenskrig – det samme gør den her.

”Hvad hjertet aldrig glemmer” er en storslået historie om en ukuelig tro på håb og kærlighed. Jeg blev virkelig opslugt af historien. Både historien i nutiden hvor Alice skal afdække bedstemorens historie, så hun kan nå at få opfyldt et sidste ønske og sporet hvor vi følger Alina, der må gå så grueligt meget igennem under 2. Verdenskrig.

Begge historier er hjerteskærende på hver deres måde og man føler med dem begge. For selvom Alice ikke skal overleve en krig, skal hun alligevel være i et liv, der er fuld af problemer. Hendes søn er stærkt udfordret og har intet sprog, udover den app han har på sin iPad og hendes datter er klog – måske for klog for en 10-årig. Hendes mand arbejder alt for meget og Alice føler at hun må klare alt derhjemme. Derfor er det også en ekstra udfordring at rejse fra dem alle. Men gennem prøvelser sejrer man og måske Alice også lærer noget af sin familie mens hun er væk.

Samtidig er der historien om Alina, der på nærmeste hånd oplever nazisternes indtog. Først kan hun ikke begribe det sker og jeg kan godt lide den naivitet hun er beskrevet med. Fx tanken om hvad de store skorstene er til, som hun kan se i horisonten. Som læser ved vi godt hvad de er til og det gør hele Alinas hverdag meget mere uhyggelig. Men i uhyggen er der også håb og spirende kærlighed og netop den kærlighed er altafgørende for hendes videre valg.

Det er smuk, barsk og gribende historie. Faktisk så meget at jeg tænkte på den flere aftener i træk inden jeg lagde mig til at sove. Den satte min egen virkelighed i perspektiv. Nogle gange når jeg synes jeg har det hårdt, må jeg indse at jeg på ingen måder har det hårdt. Når litteraturen kan give grobund for den slags refleksioner, så er det noget ved at læse.

Tak til forlaget for uopfordret anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Cicero
Original titel: The Things We Cannot Say
På dansk ved: Birgitte Brix
Udgivet i: 2019 (på engelsk) og 2022 (på dansk)
Antal sider: 478
6 ud af 6 stjerner

Adam Silvera; Evighedsdøden [Anmeldereksemplar]

Adam Silvera; Evighedsdøden [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Den ene bror ønsker at ende krigen. Den anden bror ønsker at vinde krigen.

Det er lykkedes brødrene Emil og Brighton at besejre Blodstøberne med livet i behold. Tror de. Brighton har drukket den sidste dråbe Høsteblod, og det burde gøre ham uovervindelig. Men i stedet er giften ved at slå ham ihjel.

I Emils jagt på den modgift, som vil kunne redde hans bror, får han mere end nogensinde brug for Spell Walkernes hjælp. Men Spell Walkerne er dybt splittede, og sammenholdet er truet.

Efterhånden går det op for Emil, at han måske har kæmpet mod den forkerte fjende hele tiden.

Endelig! Endelig blev jeg færdig!

Nu har jeg også kun været fire måneder om at få den her læst. Det var bestemt ikke min mening at der skulle gå så lang tid, men jeg kunne desværre slet ikke med historien. Jeg synes ellers at ”Evighedssønnen” var rigtig god.

Det er urban fantasy – med både drager, magi og politik. Alt sammen i en stor blanding om magt, håb og frihed. Det burde være rigtig godt – og det var første bog også. Desværre synes jeg virkelig at bog to er langsom og faktisk ret kedelig. Indtil vi når den sidste fjerdedel, men det er for langt henne i bogen. Nu er jeg en stædig læser, men der er nok andre der ville give op undervejs.

Der er rigtig meget snak frem og tilbage. Parlementeren frem og tilbage. Først skal de det, så ikke alligevel. Så vil de det, så ikke alligevel.  Så går den plan i vasken, det gør den næste også og den næste … Det bliver for langtrukkent. Alt for langtrukkent.

Derudover irriterer flere af personerne mig. Både Emil og Brighton, men også de andre Spell Walkeres. Emil og Brighton har deres egne kamp – både med dem selv og hinanden, og det er ikke engang sikkert at de ser hinanden som brødre når bogen er slut. Så er det bare lidt irriterende at have brugt rigtig lang tid på at opbygge forholdsvis gode relationer til dem, for så bare at få dem ødelagt. Nu håber jeg ikke at jeg siger for meget …

Samtidig synes jeg at sproget er for kluntet. Der er alt for mange lange passager der ikke rigtig fører til noget – eller som er nødvendige. Flere steder kunne det i hvert fald godt være skrevet kortere.

Jeg synes virkelig det er ærgerligt at den ikke lever op til mine forventninger. Jeg ville virkelig gerne kunne lide den, men ak. Jeg er dog ikke parat til at opgive serien, så håber at næste bind bliver bedre.

Jeg giver ikke op. Både fordi jeg er stædig, men også fordi jeg – trods denne ikke så gode læseoplevelse – er nysgerrig efter at se hvad der sker. Hvad ender det med? Det kan virkelig gå begge veje, og det er interessant.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: CarlsenPuls
Original titel: Infinity Reaper
På dansk ved: Tina Sakura
Udgivet i: 2021 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 474
3 ud af 6 stjerner 

Hannah Gold; Den sidste bjørn [Anmeldereksemplar]

Hannah Gold; Den sidste bjørn [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Der er ingen isbjørne tilbage på Bjørneøen.

Det er i hvert fald det, Aprils far fortæller hende, da han bliver ansat på en vejrstation i det fjerne Arktis.

Men en endeløs sommernat møder April alligevel en isbjørn. Han er sulten, ensom og langt væk hjemmefra. Fast besluttet på at redde ham begynder April sit livs vigtigste rejse ...

Husk Kleenex når du skal læse den her bog - og læs den ikke færdig i offentlig transport. Det gjorde jeg - det var en fejl!

“Den sidste bjørn” er en den slags historie der langsomt strammer grebet om dig og knuger dig hårdt, for så at slippe dig og efterlade dig med en tom følelse indeni.

Sådan havde jeg det i hvert fald. Jeg var både trist på Aprils vegne, på Bjørns og farens. Alle har mistet så uendeligt meget - både April og Bjørn har mistet deres mødre, og April har tildels også mistet sin far til både sorg og arbejde. Det er svært at være barn, når ens far er så optaget af arbejde at han glemmer fødselsdage og at handle ind.

Ikke at jeg tror han gør det i en ond mening, men han kan ikke andet. Hvordan kan han være der for en lille pige, når han ikke kan tage vare på sig selv? Det er det sorg kan gøre ved en.

Bjørns historie er anderledes og så alligevel ikke, men jeg vil ikke afsløre for meget. Jeg vil hellere lade ham fortælle den til dig, som han fortalte den til April.

Selvom jeg blev trist mens jeg læste følte jeg også et håb for fremtiden - omend det kan blive dyster en af slagens.

"Den sidste bjørn" er en form for løftet pegefinger. En påmindelse om at vi skal passe på naturen og de storslåede skabninger der bor i den. At vi skal handle nu, før det er for sent. At det er i orden at sørge og være trist, men man skal ikke glemme at leve.

Jeg vil kort nævne de flotte sort/hvid illustrationer der er undervejs. De både underbygger og forstærker læreoplevelsen og jeg synes de passede rigtig godt til bogen og historien. 

Den er som et kæmpe stort kram … bjørnekram … til os alle sammen, og ikke mindst til den planet vi skal passe på.

Jeg giver “Den sidste bjørn” mine varmeste anbefalinger - både til store og små!

Tak til Straarup & Co. for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Straarup & Co.
Original titel: The Last Bear
På dansk ved: Jeanette Sigtenborg
Udgivet i: 2021 (på engelsk) og 2022 (på dansk)
Antal sider: 296
6 ud af 6 stjerner

Ann-Helén Laestadius; Bytte [Anmeldereksemplar]

Ann-Helén Laestadius; Bytte [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Elsa er ni år gammel, da hun en morgen helt alene tager ud til familiens rensdyrfold for at gøre dyrene klar. Men der venter hende et forfærdeligt syn. Hendes yndlingsren ligger død på jorden, og en mand står bøjet over den med en blodig kniv i hånden. Han har kalvens øre i munden.

Elsa bliver skræmt fra vid og sans og tør ikke fortælle nogen om manden, ikke engang sin far og mor eller bror. Og politiet vender det blinde øje til forbrydelsen.

Ti år senere. Elsa står på tærsklen til at blive voksen og drømmer om at blive rensdyrhyrde ligesom sin far. Men fremtiden er dyster. Familiens livsgrundlag er truet af krybskytternes rovmord, og samebyen er ved at blive ædt op indefra af skam og afmagt over myndighedernes passivitet og den konstante cikane fra lokalbefolkningen. Nogen må gøre noget.

Elsa har aldrig glemt manden. Hun ved, hvor han bor. Men kan han huske hende?

Dette er nok en af de mest intense og fascinerende historier jeg har læst i år.

Da Elsa som 9-årig ser en mand slå hendes yndlingsren ihjel, ændrer det hele hendes liv. Han truer hende til stilhed og truslen sætter et enormt aftryk på Elsas opvækst og senere liv. Især fordi politiet intet gør – og manden får lov til at fortsætte sine uhyrligheder. Indtil desperationen og afmagten er for stor for familien.

”Bytte” giver – ligesom ”Firekeepers datter” – et indblik i et samfund jeg ikke kender meget til. Elsa er same, men bor i Grænselandet i Lapland, et sted hvor hendes slægts traditioner er stærk, men samtidig føler hun sig udenfor alle andre steder end sammen med rensdyrene.

Der er mange ting der bliver fortiet for børnene og Elsa må selv stykke sandheden sammen: at de er alene og må klare sig selv. At politiet intet vil gøre – lige meget hvor mange rensdyr der dør eller hvor meget hun trues på livet.

Samme afmagt og frustration er også til at føle i ”Firekeepers datter”. Selvom det er to meget forskellige folkefærd, er denne følelse tydelig. Som læser kryber denne følelse også ind under huden og man bliver forarget og ked af det på samernes vegne.

Noget af det der fascinerede mig ved historien – udover hele magtbalancen mellem folkefærdene – er beskrivelserne og den detaljegrad der er brugt for at fortælle om naturen. Årstiderne går og vi er med hele vejen. Fra de mørke dage, til når solen endelig skinner. Fra sne og frost, til det spæde forår der for os, sikkert også ville føles som vinter.

Jeg kan kun give ”Bytte” mine varmeste anbefalinger. Læs den – det er virkelig en storslået historie.

Tak til forlaget Alpha for at sende mig et anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Alpha
Original titel: Stöld
På dansk ved: Louise Ardenfelt Ravnild
Udgivet i: 2021 (på svensk) og 2022 (på dansk)
Antal sider: 463
6 ud af 6 stjerner

Jakob Hero; Kun når det brænder [Anmeldereksemplar]

Jakob Hero; Kun når det brænder [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Hvad gør man, når man tror, at man skal til at begynde på livet, men i stedet skal det slutte?

Simon og Dina er kærester. Parret er unge og skal for alvor til at starte deres liv sammen, men så får Dina konstateret kræft i hjernen.

I bogen følger man primært Simon, og hans kamp for at acceptere, at han skal miste Dina. Han er desperat og forsøger alle tænkelige alternativer for at finde en behandling, men intet hjælper.

Udover kampen mod kræften, kæmper Simon også for Lisa. Hans bedste vens udkårne, som er fanget i et forhold til en voldelig mand. Simon kender til vold i hjemmet på egen krop. Han ved, hvor svært det er at komme væk. Og hvor farligt det kan være at blive.

Det her er meget mere end blot historie om kræft og hvor skrækkelig det er for en sygdom – ikke blot for personen der har det, men bestemt også for de pårørende.

Nu er det ikke længe siden jeg selv har måttet sige farvel til en der tabte kampen og det er virkelig en ubarmhjertig sygdom – så jeg kan godt forstå at Simon ikke vil give op. Jeg kan godt forstå at han bliver ved med at prøve. Især når man læser beskrivelserne af hvordan ham og Dina har det sammen. Hvordan de komplementerer, støtter og stadig udfordrer hinanden.

Det er heller ikke kun en historie om voldelig forhold og hvilke ar – både fysiske og psykiske – det giver på sjælen. Vi lærer, i flashbacks, hvordan Simon, broren Erik og moren må flygte fra deres voldelige far og ægtemand. Men som læser er vi helt klart over hvad der egentlig sker den skæbnesvangre nat som Simon husker tilbage til.

Der er faktisk mange ting vi som læser ikke helt er klar over. Forfatteren formår at sprede mange brødkrummer. Nogle fører til noget nyt, andre tilbage til start. Hvilke brødkrummer skal vi – og Simon – følge og hvilke skal vi overse?

Historien vinder stille og roligt ind på en. Her er ikke noget med en buldrende skovbrand der tager fat fra første gnist, men mere et slumrende bål, der bliver vækket til live igen. Dina har en udtalelse om, at kun når det brænder, ser man det virkelige billede af et menneske – hvilket jeg godt kan lide, selvom det også er lidt melankolsk.

Der er også en vis portion overnaturlighed i historien. Dina bliver gode veninder med en mystisk pige, Malin, som Simon først tror, er et synsbedrag hos Dina, men sidenhen bliver han klogere … eller gør han? Som læser var jeg i tvivl et godt stykke af bogen om hun nu rent faktisk var der eller ej.

Det er en bog med virkelig mange facetter og selvom det på den ene side gør den lidt tung at læse, så bliver man indfanget af stemningen og følelserne. Jeg kunne virkelig forstå Simons frustrationer – både over Dinas sygdom, og hvor svært det er han hjælpe Lisa. Der er grusomme hemmeligheder der skal afsløres, før bålet kan slukkes og Simon kan komme videre med sit liv.

”Kun når det brænder” er spændende, anderledes og interessant. Forbered dig på en historie der langsomt, men sikkert vil krybe under huden på dig og som du vil have svært ved at slippe igen.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar. 

Fakta:
Forlag: Superlux
Udgivet i: 2022
Antal sider: 316
5 ud af 6 stjerner

Kristin Hannah; De fire vinde [Uopfordret anmeldereksemplar]

Kristin Hannah; De fire vinde [Uopfordret anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Texas, 1934
Millioner af mennesker er arbejdsløse, og en ekstrem tørke breder sig over landet. Bønderne kæmper for at redde deres sidste levebrød, mens afgrøderne langsomt visner, og voldsomme støvstorm truer med at begrave alle levende.

Det er svære tider, og Elsa Martinelli må som så mange andre træffe et skæbnesvangret valg: kæmpe for alt, hvad hun kender og har kært, eller drage mod vest med sine to børn i søgen efter et bedre liv i Californien.

Elsas utrolige rejse gennem det barske og ufremkommelige landskab bliver et vidnesbyrd om urokkeligt håb, hjerterum og offervilje. Det er historien om en mors endeløse kærlighed til sine børn og om kvinders styrke og udholdenhed, når verden rammes af mørke.

"De fire vinde” er et uforglemmeligt portræt af USA og den amerikanske drøm set gennem øjnene på en kvinde, hvis mod og trængsler får afgørende betydning for en hel generation.

Den her var virkelig deprimerende, men samtidig utrolig velskrevet og medrivende.

Det er ellers en historie der starter - forholdsvist - positivt ud. Elsa har aldrig rigtig passet ind hos sin familie og da hun møder den flotte Rafe Martinelli, der gør hende med barn, har de endelig en grund til at smide hende ud. Hun flytter ind hos sin nye svigerfamilie og lærer at elske landbruget. Arbejdet og ikke mindst at se noget gro. Hun kan lide madlavningen og rutinerne. Hende og familien har det godt.

Indtil de ikke har det godt mere. I 1934 bliver landet præget af tørke og Elsa må flytte fra familiens gård med sine to børn. Det er ikke ufarligt og selvom de får gode venner, er det bare den ene elendighed der bliver udskiftet med den anden. Det er virkelig hjerteskærende læsning.

Det er flygtningekrise af den værste slags. Det gør ondt i hjertet at læse om hvordan de må spare på alt, hvordan de ingenting har og hvordan børn og ældre dør. Elsa er en kriger og selvom verden er ond mod hende, opgiver hun ikke – hun kæmper for sine børn, for kærligheden, for deres fremtid. Det er netop den kamp der gør bogen så interessant at læse. Der gør at den gør så ondt at læse.

Selvom bogen er hård at komme igennem - jeg hørte den som lydbog til og fra arbejde, det passede med den mængde elendighed jeg kunne holde til - er det virkelig en storslået læseoplevelse. Selv når alt håb synes ude, finder Elsa og børnene mod til at fortsætte. De giver ikke op. Selv da det hele ser sortest ud, finder de viljen til at blive ved med at kæmpe. 

”De fire vinde” er til dig der vil have storslåede amerikanske romaner. De romaner der bliver siddende i en længe efter man har vendt sidste side. Men gør dig klar – det kommer til at gøre ondt. Vær modig!

Tak til forlaget for uopfordret anmeldereksemplar. 

Fakta:
Forlag: Cicero
Original titel: The Four Winds
På dansk ved: Ulla Lauridsen
Udgivet i: 2022 (på dansk)
Antal sider: 416
5 ud af 6 stjerner

Gayle Forman; Frankie & Bug

Gayle Forman; Frankie & Bug

Bagsidetekst:
10-årige Bugs sommerferie er tæt på at blive verdens kedeligste. Heldigvis får hendes nabo Philip besøg af sin nevø Frankie, der skal redde Bugs ferie. Tror hun. Frankie er bare ikke sjov at hænge ud med. Han er sær, taler ikke så meget og er vildt optaget af et lokalt mysterie om en seriemorder. Bug VIL have en god sommerferie, selvom det betyder, at hun er nødt til at hænge ud med den hemmelighedsfulde Frankie.

Gayle Forman skriver normalt til unge, men denne gang har hun kastet sig over en børneroman, der virkelig er en stor fortælling om en sommer hvor alting forandrer sig.

Bug er 10 år og glæder sig til en sommerferie hvor hun skal hænge ud med sin storebror Danny. De skal svømme, spise is og bare hygge sig. Men Danny eller Daniel, som han hellere vil kaldes nu, har andre planer. Han er blevet for stor til at hænge ud med sin lillesøster og vil hellere bruge tid på at træne og imponere pigerne. Bug bliver i stedet sat til at passe overboens feriebarn, Frankie, hvilket Bug langt fra er begejstret for. Det tegner slet ikke til at blive den sommer hun havde set frem til!

Historien om Frankie og Bug er langt mere end en historie om en sommerferie der ikke bliver som håbet. Det er også historie om et umage venskab der opstår selvom parterne ikke umiddelbart virker interesserede. Det er historien om at finde sig selv. Om de forandringer der sker når man går fra barn til teenager til ung voksen. Om racisme, homoseksualitet og kønsidentitet.

Det er meget rørende læsning og siden hovedpersonen ikke er ældre, bliver historien også fortalt med et barns naivitet og manglende indsigt, men stadig med et skarpt blik på det, som voksne måske ikke lægger så meget mærke til. Hvordan ord bliver sat, hvilke stemninger der er og hvordan selv den mindste ændring i kropssprog kan have en betydning. 

"Frankie & Bug" er skøn sommerlæsning for såvel børn (10+), unge og voksne. Den vil helt sikkert give mange forskellige læseoplevelser hvor de yngre vil lægge mærke til nogle ting, som de voksne ikke vil og omvendt. Alle læsere vil dog kunne nyde Gayle Formans måde at fortælle historier på med indlevelse, troværdighed og indsigt. 

Fakta:
Forlag: Carlsen
Original titel: Frankie & Bug
På dansk ved: Charlotte A.E. Glahn
Udgivet i: 2021 (på engelsk) og 2022 (på dansk)
Antal sider: 262
5 ud af 6 stjerner

A. F. Steadman; Skandar og enhjørningetyven [Uopfordret anmeldereksempar]

A. F. Steadman; Skandar og enhjørningetyven [Uopfordret anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Bagsidetekst:
Skandar Smight har altid drømt om at blive enhjørningerytter: en af de udvalgte, som får lov at tage ud til Øen, udklække en enhjørning, forbindes med den for livet, træne med den og måske en dag vinde den prestigefulde Kaos Cup.

Hans drøm er netop ved at gå i opfyldelse, da en uhyggelig og mystisk fjende stjæler Øens stærkeste enhjørning og lader til at have onde hensiger med den. Mens truslen kommer nærmere, opdager Skandar en hemmelighed, som kan smadre hans verden for evigt …

En slags Percy Jackson med enhjørninger, gammel magi og kampen mod det onde – sådan kan man godt beskrive ”Skandar og enhjørningetyven”.

Jeg er stor fan af bl.a. Percy Jackson-bøgerne, og derfor er det lidt trist at læse en bog, der minder så meget om Percy og er så meget dårligere. Ej, så dårlig er historien om Skandar ikke, men jeg synes inspirationen fra både Percy Jackson og Harry Potter er alt for åbenlys.

Lad mig forklare: Vi har en hovedperson der drømmer om at blive enhjørningerytter. Han må ikke tage den prøve der skal til for at blive det, men samme aften bliver han hentet af en mystisk person, der tager ham med til Øen, hvor han deltager i prøven alligevel. Her får han mystiske, gamle og forbudte magiske kræfter, en enhjørning med en forbudt blis i panden og en gruppe venner, der nok er mærkelige, men loyale. Rundt om dem sker der mærkelige ting og sager og snart skal de i kamp mod ondskaben der truer med at ødelægge alting.

Så, magiske kræfter, mytiske væsner, en storslået ondskab, venskaber udover det sædvanelige og dårlig humor. Lyder det bekendt? Altså bortset fra at humoren i fx Percy Jackson, er genial!

Jeg læste en anden anmeldelse af den, og her stod der at det var virkelig irriterende at hver gang der skete noget spændende, var Skandar og vennerne, langt væk og kunne kun se røgen – det var først til sidst at der rent faktisk skete noget. Det kan jeg godt følge. Det føles lidt som om at Skandar står på sidelinjen en god del af tiden. Udover at han skal skjule sine kræfter, skal han samtidig gå i skole og lære at mestre de andre grene af magien.

Et langt stykke hen af vejen kan jeg faktisk rigtig godt lide historien. Universet er interessant, hele ideen med at enhjørninger ikke er søde væsner, men derimod blodtørstige og med en jernhård vilje, er spændende og grenene af magi, som skal læres, er også god. Personerne irriterer mig bare. Humoren irriterer mig. At jeg kan se for meget af andre bøger i den, irriterer mig. Måske er det bare mig?

Bogen kan bruges til dem der endnu ikke er store nok til Harry Potter, men gerne vil læse om magi, venskab og kampen mod det onde. Jeg har dog ikke afskrevet den endnu og vil gerne læse videre – der bliver nemlig lagt op til en kamp af de helt store! Så håber jeg bare at Skandar får lov til at være med. 

Tak til Gyldendal for det uopfordrede anmeldereksemplar.

Fakta: 
Forlag: Gyldendal
Original titel: Skandar and the Unicorn Thief
På dansk ved: Elisabeth Kiertzner
Udgivet i: 2022 (på engelsk og på dansk)
Antal sider: 410
4 ud af 6 stjerner

Veronica Henry; Sommeren ved havet [Uopfordret anmeldereksemplar]

Veronica Henry; Sommeren ved havet [Uopfordret anmeldereksemplar fra Cicero]

Bagsidetekst:
Tag med på den dejligste strandtur i denne hjertevarme roman om tre kvinder, tre somre og et bryllup, der ændrer alt.

Sommeren nærmer sig, og Robyn og Jake er i færd med at planlægge deres bryllup. Den nærmeste familie er inviteret, og brylluppet skal afholdes i familiens lille strandhus – med frokost i vandkanten, dans i sandet og masser af rosé.

Men Robyn er bekymret snarere end forventningsfuld. Hun kan nemlig ikke lade være med at tænke på æsken, hun fik til sin attenårs fødselsdag. Hvilke hemmeligheder indeholder den, og bør hun overhovedet åbne den, hvis hun skal gøre sig håb om en lys og lykkelig fremtid?

Efterhånden som bryllupsdagen nærmer sig, begynder sandheden at gå op for Robyn, og hun indser, at selv den største sorg kan rumme håb – og at kærligheden altid sejrer til sidst.

Jeg er helt pjattet med historier der har et spor i både nutid og fortid – og sådan en historie havde jeg troet ”Sommeren ved havet” var. Det er det til dels også, men ikke helt som jeg havde håbet. Jeg havde håbet at den var mere som "Villa Måneskin", men desværre ikke.

Udover at historiens form ikke helt var som jeg havde håbet, er der også virkelig mange personer med i den her og de har alle sammen en stemme og noget at sige. Det kan godt blive en smule rodet og forvirrende. Dog har de alle en historie at fortælle og især Gwen, Robyns veninde, synes jeg var et herligt bekendtskab. Hende ville jeg gerne have til at arrangere en fest for mig en gang.

Og den sidste negative ting, jeg brød mig ikke særlig meget om hovedpersonen Robyn. Hun skal giftes med sin drømmemand, har et godt firma og er gravid – så nu vil hun åbne den æske som hendes biologiske mor gav hende da hun blev bortadopteret. Det sætter en masse tanker i gang – forståeligt nok, men jeg synes Robyn er for vattet. For undskyldende overfor sin familie. For nølende omkring at træffe valg. Og det synes jeg ikke helt stemmer overens med den Robyn der bliver beskrevet når det kommer til hendes firma.

Fortidsporet i historien er den fortælling om hvordan Robyns mor og far mødte hinanden og hvad der førte til at hun blev bortadopteret. Den historie er rigtig god og går lige i hjertet.

Hvis man dog kan se bort fra de ting - og det kan også være at man ikke finder dem irriterende, så er det en rigtig dejlig sommerbog. Den er fyldt med lækker mad, drinks og sjove stunder. Der er sand mellem tæerne, solnedgange og varme knus. 

Fakta:
Forlag: Cicero
Original titel: A Wedding at the Beach Hut
På dansk ved: Ulla Oxvig og Elisabeth Bang-Nielsen
Udgivet i: 2020 (på engelsk) og 2022 (på dansk)
Antal sider: 384
4 ud af 6 stjerner

Rick Riordan; Datter af dybet [Uopfordret anmeldereksemplar]

Rick Riordan; Datter af dybet [Uopfordret anmeldereksemplar og lektørbog]

Bagsidetekst:
Hvad nu, hvis historierne om Nemo og hans dødbringende ubåd var sande?

Ana Dakkars sidste dag som førsteårselev på Harding-Pencroft-akademiet begynder som enhver anden … lige indtil en katastrofal ulykke indtræffer. Ana og de andre elever fra hendes årgang slipper med livet i behold, men faren er langtfra ovre.

Skolen har nemlig gemt på en hemmelighed, der kan skabe totalt kaos, hvis den falder i de forkerte hænder. Og ingen ringere end Ana Dakkar er nøglen til denne hemmelighed – og fjenden er lige i hælene på hende. Ana og hendes venner må bruge alt, hvad de har lært, hvis de skal vinde det dødelige kapløb.

Men jagten på sandheden er ikke bare et spørgsmål om liv og død – det er spørgsmål om hele verdens skæbne.

Det er vist ingen hemmelighed at jeg efter at have læst Percy Jackson og Magnus Chase, i særdeleshed, har fået en svaghed for Rick Riordan og hans bøger. Det var også med stor glæde at jeg fik ”Datter af dybet” til lektør og sidenhen af forlaget.

Hvor Riordans tidligere bøger har beskæftiget sig med forskellige mytologier, er ”Datter af dybet” baseret på Jules Vernes ”En verdensomsejling under havet”, kaptajn Nemo og ubåden Nautilus. Hovedpersonen, Ana Dakkar, går på Harding-Pencroft-akademiet, hvor hun er præfekt for delfinkollegiet der specialiserer sig indenfor kommunikation, udforskning, kryptering og spionage. Der er tre andre kollegier, haj-, blæksprutte- og spækhuggerkollegiet, der hver især er specialiseret indenfor forskellige områder som militær ledelse, ingeniørvidenskab og medicin.  

Da hun og hendes klassekammerater skal ud på en ekspedition, ser de akademiet blive sprængt i luften og så begynder kapløbet. For hvem ville turde ødelægge en skole fyldt med børn og lærer? Ana må træde i karakter og sørge for at de kommer i sikkerhed og hun finder ud af at de har et helt særligt mål. Nemlig det sted hvor Nautilus - kaptajn Nemos sagnomspundne ubåd - ligger. Akademiets lærer vil have hende til at aktivere ubåden og en masse utrolige teknologiske genstande. Genstande der i de forkerte hænder ville kunne ødelægge verden. 

"Datter af dybet" er - som mange af Riordans andre bøger - virkelig spændende og velskrevet. Man bliver fanget af historien fra første side og den er svær at slippe igen. Riordans karakteristiske humor fylder også i den her, men den er ikke sjov-sjov på samme måde som Percy og Chase-bøgerne.

Hvis man er fan, må man ikke snyde sig selv for endnu en skøn læseoplevelse og hvis man ikke tidligere har læst noget af Riordan, kan denne være et godt sted at starte. Der er masser af drama, hemmeligheder og fantastiske våben og teknologi - selv en abe der laver mad og ser bagedyst!

Tak til Carlsen for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Carlsen
Original titel: Daughter of the Deep
På dansk ved: Vibeke Nielsen
Udgivet: 2021 (på engelsk) og 2022 (på dansk)
Antal sider: 384
5 ud af 6 stjerner

Jenny Jordahl; Hvad skete der egentlig med dig?

Jenny Jordahl; Hvad skete der egentlig med dig?

Bagsidetekst:
Emma ligner ikke resten af sine familie. De andre er slanke, mens Emma er kraftig. Hvad skete der egentlig med hende?

Emma vil allerhelst være usynlig, men alle ser hende, især mobberne på skolen. Så foreslår hendes mor en løsning på problemet: hun får 100 kroner for hvert kilo, hun taber sig. Emma går med på aftalen, og langsomt men sikkert bliver hun mindre. Men bliver hun lykkeligere? Og løser det egentlig hendes problemer?

Børn, der lider af en spiseforstyrrelse, opfordres til at læse bogen sammen med en voksen.

Den her tegneserie gjorde ondt at læse – sådan virkelig helt ind i sjælen ondt, men præcis derfor, burde alle læse den. Børn, unge, deres forældre, deres lærer – alle bør læse den.

Den gør ondt fordi den sætter fokus på et svært emne: at være et overvægtigt barn. Emma er tyk. Hendes mor, far og bror er ikke tykke. I skolen bliver Emma mobbet og hun er meget alene. Derfor spiser Emma lidt ekstra til aftensmad og gerne en (eller flere) kager på vej hjem fra skole.

Emma vil gerne tabe sig. Det vil hun virkelig gerne, men det er svært. Indtil forældrene foreslår at hun kan få 100 kr. for hvert kilo hun taber. Og tabe sig, det gør hun. Men undervejs taber hun også sig selv.

Det gør ondt at læse at Emma vil gøre så meget for at tabe sig. Fordi hun tror at hun bliver lykkeligere af at være tyndere. At hendes forældre vil elske hende mere, hvis der er mindre af hende at elske. Det gør ondt fordi forældrene er så længe om at indse at de har tabt sutten fuldstændig og har skadet mere end gavnet.

Den gør ondt at læse fordi jeg ved at der er mange børn, unge og voksne der kæmper med vægten. Kæmper med at leve sundt og være tilpasse i deres egen krop. Jeg ved hvor ondt det gør at blive mobbet og så tror jeg endda at det jeg har oplevet er i den ”milde” ende af skalaen. Børn og unge kan være nogle modbydelige nogen, hvis der er nogen de synes skiller sig ud.

”Hvad skete der egentlig med dig” skal læses. Den skal snakkes om. Så, læs den!

Fakta:
Forlag: Turbine
Original titel: Hva skjedde egentlig med deg?
På dansk ved:
Udgivet i: 2021 (på norsk og dansk)
Antal sider: 220
6 ud af 6 stjerner

Kim Fupz Aakeson & Sanne Munk Jensen; Au pair [Uopfordret anmeldereksemplar]

Kim Fupz Aakeson & Sanne Munk Jensen; Au pair [Uopfordret anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Irene er fra Ribe og aner ikke, hvad hun skal stille op med sig selv efter gymnasiet, så hun søger job som au pair i Hellerup; en stor villa, to biler, en teenager, et børnehavebarn og et ægtepar, der ligner lykken. Hvad kan gå galt?

”Au pair” har indtil videre høstet den ene fine anmeldelse efter den anden og jeg stiller gerne op til koret. For det her er en helt sublim læseoplevelse. En historie der nok egentlig er mest young adult, men som bestemt også kan vække genklang hos en voksen læser.

Som bagtekster afslører, skal bogens hovedperson, Irene, fra Ribe til 2900 Hellerup (Happiness – yep, tænk bare på serien, så er du ikke helt off) hvor hun skal passe hus, hund og barn for en overklasse familie der mere end alt forsøger at leve det perfekte liv. Irene lader sig lokke af det flotte hus, friheden som pengene giver samt muligheden for at finde ud af hvem Irene-fra-Ribe egentlig er. Er hun den der skal overtage morens frisørsalon, flytte med veninden til Århus eller skal hun noget helt tredje?

Selvom alt ånder idyl i 2900 Happiness kan Irene skimte sprækkerne; børnehavebarnet, Kastanje, taler næsten kun om den tidligere au pair; faren, Thor, arbejder mere og mere; moren, Mie, græder på toilettet og teenagedrengen, Ludvig, der snart skal flytte hjemmefra, får en lækker lejlighed foræret, for så er han ikke i vejen. Hvad gemmer de?

Langsomt, stykke for stykke, går sandheden op for Irene og selvom hun fyldes af harme, kan hun alligevel ikke helt få sig til at slå billedet fuldstændig i stykker. Men alle har et bristepunkt – spørgsmålet er så bare hvordan man håndterer det, når man når dertil? Og Irene håndterer det måske ikke skidegodt.

Men på en eller anden måde elsker jeg hende for det. For at turde tage springet, ikke bare med at flytte fra Ribe til Hellerup, ikke at have forstand på børn eller kunne lave mad. Men også springet udi at hjælpe nogen – om end hjælpen ikke er ønsket. Irene har ben i næsen. Hun lader sig ikke slå ud og hun forsøger at gøre det bedste – efter hendes eget moralske kompas.

Udover at give et indblik i en teenagepiges tanker om fremtiden, om hvem hun selv er og hvem hun gerne vil være, giver den også et indblik i livet som au pair. Vi møder familiens tidligere au pair og andre au pairs, alle filippinere, alle alene i Danmark, mens deres egne familier og børn er blevet i Filippinen. For pengene er bedre i Danmark, men er livet nødvendigvis bedre? Det er et smertefuldt indblik, men også lærerigt – i hvert fald for Irene.

”Au pair” er til udskolingen. Det er til de unge læsere der står på tærsklen til voksenlivet, og som kæmper med at finde ud af hvem de selv er, hvad de vil finde sig i og hvor langt de vil gå for lykke. Det er til de voksne – for her er også noget at lære for dem. Med andre ord: bare læs den. Den er formidabel.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i: 2022
Antal sider: 227
6 ud af 6 stjerner

J. K. Rowling; Julegrisen

J. K. Rowling; Julegrisen

Bagsidetekst: 
Jack har haft sin elskede tøjgris, Lille Gis, så længe han kan huske. Lille Gis, også kaldet LG, har fulgt ham i tykt og tyndt - indtil den juleaften, hvor det frygtelige sker: LG bliver væk! Jack er knust, og det hjælper slet ikke, at han får et erstatningstøjdyr ved navn Julegrisen.

Men juleaften kan der heldigvis ske mirakler, og Julegrisen viser sig at have en fantastisk plan. Sammen begiver de to sig ud på en hæsblæsende, magisk rejse til Det Tabtes Land. I denne underfulde verden skal de forsøge at redde Jacks allerbedste ven fra den rædselsvækkende og legetøjsknusende Taber.

Da jeg fik den her til udarbejdelse af lektørudtalelse klappede jeg i mine hænder – nogle gange må man godt have lov til at være heldig.

”Julegrisen” er historien om Jack der skal ud på en farefuld færd for at redde sin bedste ven, bamsen LG (Lille Gis – for da Jack var lille, kunne han ikke sige Lille Gris). LG har været hans bedste ven gennem forældrenes skilsmisse, skoleskift og da moren får en ny kæreste. Stedfaren har en datter, Holly, som Jack til at starte med synes er mega sej, men efterhånden kommer der knuder på tråden. Op til jul bliver det for meget og Holly smider LG ud af vinduet mens de kører på motorvejen. Jacks verden falder fra hinanden og selvom Holly køber en erstatning, Julegrisen, er det ikke det samme.

Men! Siden det er jul og miraklernes tid, får Jack chancen for at få LG tilbage. Sammen med Julegrisen tager han til ”Det Tabtes Land” for at redde LG – men rejsen er fuld af fare og tiden er knap. Undervejs kommer de ud for mange farer og tiden går. Men Jack lærer også noget om sig selv og ikke mindst sit forhold til LG og Julegrisen.

Jeg ved godt at Rowling er i modvind, men hun kan altså noget med ord og magiske fortællinger. ”Julegrisen” er en skøn historie. Den er velskrevet og man får en klump i halsen flere gange undervejs. Som voksen virker det måske fjollet at være så knyttet til en bamse, men som mor kan jeg godt forstå det. Min lille dreng er meget glad for sin bamse og jeg kunne sagtens se hvordan han ville reagere hvis hans bamse forsvandt. Jeg er sikker på at han også ville blive meget ked af det og parat til at tage ud og finde ham.

Historien er udover at være godt skrevet, også krydret med virkelig flotte illustrationer, der lige giver det ekstra til historien. Det er en historie der ikke behøver læses op til jul, den kan læses hele året. Den kan bruges som højtlæsning fra 6-7 år og selvlæsning fra 10.

Bogen er modtaget i forbindelse med udarbejdelse af lektørudtalelse.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: The Christmas Pig
På dansk ved: Charlotte A. E. Glahn
Udgivet i: 2021 (på engelsk og på dansk)
Antal sider: 310
6 ud af 6 stjerner