R. F. Kuang; Den brændende gud [Anmeldereksemplar]

R. F. Kuang; Den brændende gud (Poppy War, #3) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst: 
Borgerkrigen har ikke lagt Rin ned, men følelsen af sejr får dog snart en ende. Forrådt af allierede efterlades Rin såret, med et brændende had og et uundgåeligt ønske om hævn...

Rin indser hurtigt, at den sande magt ikke skal findes i de korrupte embedsfolk, men hos de millioner af almindelige mennesker i Nikan, der tørster efter hævn og tilbeder hende som en frelsende gudinde. Rin vil ty til brugen af ethvert våben for at besejre Dragerepublikken, de koloniserende Hesperianere og alle, som truer den shamanske kunstart. Men vil hun være stærk nok til at modstå Føniksens berusende stemme, som tilskynder hende til at brænde verden og alt, hvad den indeholder?

Jeg har taget tilløb længe og nu fik jeg endelig taget mig sammen til at læse den sidste del af "Poppy War"-serien.

En storslået fantasy-serie med masser af action, episk worldbuilding og masse af overraskelser undervejs. Jeg elskede de to første bøger i serien, men jeg må indrømme at 3'eren føltes meget lang.

Rin har aldrig været min yndlings hovedperson, men hvor hun tidligere gjorde op for sine mangler med hendes handlinger, synes jeg virkelig hun er irriterende i den her. Hun fremstår vægelsindet og ofte kun med fokus på hvad der er bedst for hende selv. Måske er det Føniksen der har gjort hende skør, men hun er helt off i den her.

Lige i starten i den her var det faktisk okay. Jeg kunne godt følge hendes kvaler og tanker, men jo længere ind jeg kom jo mere irriterede hun mig igen. Mange skift både i sind og i retning. Så vil hun det ene, så det andet og så tilbage igen.

Samtidig føles hele krigshistorien som et langt "ulven kommer"-kald. Så er det nu "Det store afgørende slag" skal finde sted, nå nej, ikke alligevel, men så er det nu, det skal være, nej heller ikke og så videre og så videre. Det kommer til at føles meget langtrukket og til sidst må jeg indrømme at jeg var lidt ligeglad med hvem der vandt, bare det blev afsluttet... En bestemt scene på bjerget synes jeg også bliver for "let-købt".

Det er virkelig ærgerligt når et afsluttende bind skuffer og efterlader en med en lidt øv-følelse. Jeg havde virkelig håbet på en episk afslutning, men det synes jeg ikke vi fik. 

Jeg synes dog stadig at universet er virkelig gennemarbejdet, hele tanken om shamaner og guder man kan påkalde er fascinerende og interessant. Den kinesiske inspiration er stadig til at tage og føle på og det kan jeg også godt lide.

Men selve bogen, den kunne godt have været 200 sider kortere og meget bedre. Øv!

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Falco
Original titel: The burning god
På dansk ved: Camilla Engkjær Laursen
Udgivet i: 2023 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 656
3 ud af 6 stjerner

Laini Taylor; Strange the Dreamer

Laini Taylor; Strange the Dreamer

Bagsidetekst: 
The dream chooses the dreamer, not the other way around--and Lazlo Strange, war orphan and junior librarian, has always feared that his dream chose poorly. Since he was just five years old, he's been obsessed with the mythic lost city of Weep, but it would take someone bolder than he to cross half the world in search of it. Then a stunning opportunity presents itself, in the form of a hero called the Godslayer and a band of legendary warriors, and he has to seize his chance or lose his dream forever. What happened in Weep two hundred years ago to cut it off from the rest of the world? And who is the blue-skinned goddess who appears in Lazlo's dreams?

Jeg stiftede bekendtskab med Laini Taylor helt tilbage i 2012, da bogen "Ildenglen" udkom. Det var første bog i serien "Ønskekræmmerens datter", en serie jeg elskede dengang og som jeg længe har haft lyst til at genlæse, men så skal det være på engelsk.

For Laini Taylor skriver magisk! 

På daværende tidspunkt var jeg ikke så vild med at læse på engelsk, så "Ønskekræmmerens datter"-bøgerne blev læst på dansk, men jeg bilder mig selv ind at de vil være endnu mere magiske på engelsk.

I 2017 udkom "Strange the Dreamer" og jeg købte den og havde de bedste intentioner om at få den læst med det samme. Det skete bare ligesom ikke og tiden gik. Min dårlige samvittighed bare voksede og voksede, men nu har jeg endelig fået taget mig sammen.

Sammen med Bente (der har Instagram-profilen trolderier) aftalte vi at vi skulle læse bogen sammen. Vi havde faktisk valgt at vi skulle læse den i februar, men så kom livet ligesom lidt i vejen igen, så vi udskød det. Men nu har vi læst den og snakket sammen undervejs.

Som med "Ønskekræmmerens datter" formår Laini Taylor at skrive en fuldstændig magisk og vidunderlig historie om tro, håb, drømme, kærlighed og loyalitet. Om fjendskab, krig og had. Om hvor langt man vil gå for at beskytte dem man elsker - måske endda krydse grænser der ikke burde krydses.

Worldbuildingen er helt i top og hvor Lainis anden serie bl.a. foregår i Prag, er "Strange the Dreamer" sat i et episk univers, med guder og magi. Jeg forestiller mig at det er inspireret af østen og mystikken heraf. Byen Weep ser jeg i hvert fald som en ørkenby.

Magien er heller ikke som vi kender den og selv de almindelige mennesker kan udrette store ting.

Der er kælet for sproget og selvom det nogle gange kan føles lidt tungt at læse, så passer det bare perfekt til historien. Det er vævende, beskrivende og fascinerende. Det er virkelig en af de helt store styrker som Laini har.

Langsomt foldes historien ud og jo længere ind i historien vi kommer, jo mere fanget bliver man af fortællingen. Hvad venter der på næste side? Samtidig gør de forskellige skift i synsvinkel at historien har et godt flow og vi holdes til ilden. 

Jeg er glad for at jeg endelig fik taget mig sammen og at havde en at diskutere bogen med mens jeg læste. For der er mange ting man stiller spørgsmålstegn ved undervejs. Jeg er gået i gang med efterfølgeren, "Muse of Nightmares", som lydbog og det tegner også godt.

Jeg tror også det er godt at jeg ventede med at læse bogen. Jeg tror ikke jeg ville have været klar til den i 2017 - det var jeg nu og jeg nød den i fulde drag.

Fakta:
Forlag: Little, Brown Books for Young Readers
Udgivet i: 2017
Antal sider: 532
5 ud af 6 stjerner

B. B. Alston; Amari og De afskyelige undere

B. B. Alston; Amari og De Afskyelige Undere 

Bagsidetekst:
Krigen er kommet til den overnaturlige verden, og Amaris to værste fjender fører an.

Elaine Harlow har brugt sit talent med tankekontrol til at blive premierminister for Bureauet. Nu fører hun an i kampen mod magikerne. Imens er Dylan Van Helsing, magikernes nye leder på jagt efter en ødelæggende ny kraft, der ikke blot ville sikre magikernes sejr ... den vil gøre ham uovervindelig.

Amari kan hverken stole på Bureauet eller magikerne, og da hendes bror Quinton er fast besluttet på at holde hende ude af konflikten, beslutter Amari og hendes venner sig for at finde en måde at afslutte krigen på egen hånd. De finder ud af, at den eneste måde at stoppe Dylan på, er at finde nogle magtfulde magiske opfindelser kender som "Undere". Men det kan koste dyrt at gøre brug af disse genstande, og hvor meget er Amari klar til at ofre? For De Afskyelige Undere vil kræve alt!

Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med Amari og hendes magiske univers, så skal du skynde dig ned på dit lokale bibliotek eller i boghandlen og anskaffe dig bogen.

Jeg har været pjattet med de to første bøger i serien - og heldigvis lader det til at der kommer endnu flere end de tre der er udkommet. For jeg er slet ikke klar til at sige farvel endnu. Jeg vil med på endnu flere storslåede eventyr.

Bog nummer tre i serien, "De afskyelige undere", starter umiddelbart efter vi vender sidste side i bog to, "Det magiske spil" - og det gør at vi hurtigt kommer tilbage i historien og universet. Selvom det er længe siden jeg har læst anden bog i serien, kom jeg overraskende hurtigt ind i flowet igen.

Jo længere ind i historien vi kommer, jo mere dyster bliver historien. De valg som Amari skal træffe bliver svære og svære, og er ikke uden konsekvenser. 

Der er fokus på venskaber og hvor langt man vil gå for at redde dem man elsker - endda så langt at man risikerer at ødelægge sig selv. Amaris usikkerhed over hvor meget hun udsætter sine venner for - om det er for meget. Hun er også utilfreds med ikke at blive troet på - noget der går igen i mange bøger hvor det er børnene der skal redde verden. 

Den store skattejagt efter De afskyelige undere er både spændende og godt gennemtænkt, da intet skal komme alt for let til vores helte og de bliver testet hver især undervejs i deres prøvelser for at finde dem før Dylan Van Helsing - der vil bruge dem på noget helt andet end Amari vil. Koste hvad det vil.

Serien om Amari er til de læsere der stadig venter på den næste Nevermoor-bog, som har læst "De Ualmindelige", "Nic Blake" eller som bare trænger til en virkelig fed fantasybog.

Fakta:
Forlag: Carlsen
Original titel: Amari and The Despicable Wonders
Antal sider: 384
5 ud af 6 stjerner

Rebecca Yarros; Onyx Storm

Rebecca Yarros; Onyx Storm (The Empyrean Series, #3)

Bagsidetekst:
After nearly eighteen months at Basgiath War College, Violet Sorrengail knows there’s no more time for lessons. No more time for uncertainty. Because the battle has truly begun, and with enemies closing in from outside their walls and within their ranks, it’s impossible to know who to trust.

Now Violet must journey beyond the failing Aretian wards to seek allies from unfamiliar lands to stand with Navarre. The trip will test every bit of her wit, luck, and strength, but she will do anything to save what she loves—her dragons, her family, her home, and him.

Even if it means keeping a secret so big, it could destroy everything. They need an army. They need power. They need magic. And they need the one thing only Violet can find—the truth. But a storm is coming...and not everyone can survive its wrath.

Okay, okay - først, "Onyx Storm" er ikke ligeså god som "Fourth Wing", men den er bedre end "Iron Flame" - hvis du spørger mig.

I "Iron Flame" var jeg ved at brække mig over miskommunikationen mellem Violet og Xaden og hele deres "jeg har hemmeligheder"-ting. Det var skrækkeligt. Det er der heldigvis skruet gevaldigt ned for i "Onyx Storm".

Og ikke fordi der ikke er hemmeligheder mellem Violet og Xaden - eller de andre for den sags skyld, for det er der. Det er ikke overdramatiseret. Til gengæld må jeg indrømme at jeg synes det var virkelig irriterende at Violet, hver kan hun så Xaden, skulle gøre opmærksom på hvor perfekt, lækker - indsæt selv flere tillægsord - han er. 

Det bliver bare for meget. Vi ved det godt. Xaden er lækker. Kom videre med handlingen.

Derudover er det ikke den skarpeste dialog der er beskrevet, og nogle steder er vi næsten nede på "Iron Flame"-niveau, men heldigvis er der et par drager og en Ridoc der kan tilføje nogle hårdslående comebacks så du griner højt. Det er faktisk lige før jeg elsker Ridoc mere i den her end jeg elsker Xaden og det siger ikke så lidt...

Der er i det hele taget meget jeg elsker den her bog for. Jeg elsker at den har et væsentligt hastigere tempo end "Iron Flame", alle kampene, dragerne, universet, ja, selv det at vi går udenfor kortet og skal "opdage" noget nyt. For universet dækker ikke kun "The Continent", men også en masse øer, der ikke nødvendigvis lever på samme måde som Violet og de andre er vant til. De møder nye stikke og står overfor svære prøvelser i jagten på de svar de søger. 

Jeg er vild med at der er mange kapløb, fx for at finde en kur til Xaden og for at finde Andarnas familie. Samtidig tikker uret før fjenden angriber med fuld styrke.

Sprogligt synes jeg den er væsentlig bedre end "Iron Flame", vi fornemmer meget mere hvor meget der er på spil. Ikke bare for Violet og Xaden, men bestemt også for de andre. Der er kælet for beskrivelserne af de nye steder vi oplever og det er med til at forme ens billede af universet. 

Lever bogen op til mine forventninger? Ja, det synes jeg faktisk den gør. Er jeg klar til at vente et år på næste bog? Overhovedet ikke. Slutningen er en voldsom cliffhanger - og en jeg slet ikke havde set komme. Jeg har SÅ mange spørgsmål. Er jeg klar til at nørde teorier? Det kan du tro!

Fakta:
Forlag: Piaktus
Udgivet i: 2025
Antal sider: 527
5 ud af 6 stjerner

Benedict Mirow; Jagten begynder [Anmeldereksemplar]

Benedict Mirow; Jagten begynder (Krøniken om Mistle End, #2) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Den mørke druide, Crutch, har forladt Mistle End sammen tornmagikerne, og alt er igen roligt i den lille by. Lige indtil en meget vigtig bog - Bogen om de forsvundne stier - bliver stjålent og bringer hele Mistle End i fare.

For at få bogen tilbage rejser Cedrik og hans venner Emily og Elliot i al hemmelighed til London, men turen viser sig at være farligere end først antaget. Formskiftere og magikere er nemlig ikke velkomne i London, hvor vampyrerne hersker. Snart begynder en hæsblæsende jagt, hvor de tre venner ikke blot må undslippe vampyrerne, men også stå over for Crutch og hans tornhekse. Er Cedrik klar til at møde sin forhenværende ven, og hvad har Crutch med den stjålne bog at gøre?

"Mistle End"-serien er endnu en serie man kan kaste sig over, hvis man ikke helt er klar til Harry Potter - eller hvis man bare vil have en virkelig god fantasyfortælling.

Jeg var ret opslugt af første bog i serien og fandt den måde opfindsom og original. Der er nok fundet inspiration i rigtig mange andre børneromaner med magi, venskaber og kampen mod det onde, men alligevel synes jeg at "Mistle End" kan noget helt særligt.

Ikke alene fordi den allerede fra start af har kimen til at blive lidt mere dyster i det end så meget andet fantasy for børn. Både i forhold til synet på andre magiske væsner og ikke mindst i hvor langt Crutch er villig til at gå for at få sin vilje.

I "Jagten begynder" er det ikke kun jagten på Crutch der intensiveres, men også jagten på Cedriks mor og de hemmeligheder han håber at få afdækket når han engang finder hende. Det er jagten på et værdifuldt magisk artefakt, som er livsfarligt i de forkerte og det er en jagt på en begivenhed der endnu ikke er sket, men som kan have grufulde konsekvenser...

Så ja, en roman der er væsentlig mørkere end andre bøger og som også indeholder mere mørke væsener end vi er vant til: tornhekse, vampyrer, varulve og woodoo-magi, spiller en stor rolle i den her bog. 

Jeg synes det hele spiller virkelig godt sammen og jeg var fanget fra første side og nød de små glimt af humor, der trods alt er, sammen med dynamikken mellem de tre venner. De tre venner der på en gang både støtter og udfordrer hinanden. 

Bogen kan læses fra omkring 10 år, men vil også kunne fungerer som højtlæsning og det er helt sikkert en historie som kan fange både de yngre og ældre læsere.

Bogen er modtaget i forbindelse med udarbejdelse af lektørudtalelsen og sidenhen som anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Straarup & Co.
Original titel: Die Chroniken von Mistle End - Die Jagd Beginnt
Udgivet i: 2024 (på dansk)
Antal sider: 350
5 ud af 6 stjerner

Sarah J. Maas; House of Flame and Shadow

Sarah J. Maas; House of Flame and Shadow (Crescent City, #3)

Bagsidetekst:
Bryce Quinlan is stranded in a strange new world. She’s going to need all her wits about her to get home again and return to everything she loves. But that’s no easy feat when she has no idea who to trust. Meanwhile, Hunt Athalar is back in the Asteri’s dungeons. Stripped of his freedom and the happiness he’d fought so hard for, he’s without a clue as to Bryce’s fate. Hunt is desperate to help his mate, but until he can escape the Asteri’s chains, his hands are quite literally tied.

Da jeg læste “House of Earth and Wind” for første gang i 2021 (og jeg har læst den flere gange), var jeg fuldstændig blæst bagover. Jeg har læst – og elsket – Sarah J. Maas’ andre bøger, men den her serie, er altså i en liga for sig.

Jeg skyndte mig at læse ”House of Sky and Breath” da den udkom, og med den cliffhanger, burde jeg have begyndt på treeren, ”House of Flame and Shadow” da jeg fik fat i den i starten af året, alligevel er jeg først kommet til den nu.

Som jeg skrev i min anmeldelse af ”Flænger i tiden”, er jeg en kæmpe mood-reader og selvom jeg vidste at jeg ville elske den her bog, har jeg bare ikke kunne overskue at gå i gang før nu. For jeg vidste at jeg ville blive fuldstændig opslugt af den og at jeg ikke ville kunne koncentrere mig om andet.

Og jeg fik helt ret.

Jeg har tygget mig igennem 836 sider på en uge. 836 sider der har fået mig til at juble, råbe, grine, græde og få røde kinder.

836 sider af det ypperste af Sarah J. Maas’ skriveri.

Og jeg har allerede lyst til at læse dem igen.

De rædsler som Bryce, Hunt, Ruhn og alle de andre står overfor er uoverskuelige og umenneskelige. De skal igennem en kamp for deres eget liv, for dem de elsker og alle beboere i deres verden… og i mange andres.

Jeg har læst indtil flere fanteorier om den her serie, og de andre serier som Maas har skrevet og jeg glæder mig virkelig til at se hvordan hun løser de mange løse ender. Jeg vil ikke spoile noget – I skal selv have lov til at opleve alle følelserne. For man kommer virkelig igennem alle følelser.

Jeg er dybt imponeret over at Maas kan holde tungen lige i munden og holde styr på alle historierne. Jeg er imponeret over den måde Maas skriver karakterer, steder og følelser. Hun forstår at worldbuilde på en måde, der indfanger læseren og gør at siderne vender sig selv. De sidste 150 sider er læst med bankende hjerte, våde øjne og et håb om at det ender lykkeligt.

Hvis du endnu ikke har kastet dig over Maas’ forfatterskab, kan jeg kun give det mine varmeste anbefalinger. Det er de vildeste bøger, med de vildeste historier, de mest bad ass personer og i det hele taget bare bøger der går lige i hjertet, hjernen og sjælen.

Fakta:
Forlag: Bloomsbury
Udgivet i: 2024
Antal sider: 836
6 ud af 6 stjerner

Line Lybecker; Døden kalder [Anmeldereksemplar]

Line Lybecker; Døden kalder (Ulveblod, #1) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Hvis tænderne gik gennem hendes hud, ville de lave mærker… Ar ligesom dem på hendes arme. De smukke ar… Grunden til at hun var hos ham, beviset på at hun var i live.

Efter flokkens død sidder Tina tilbage med en hemmelighed og sin fars jagtkniv. Ulve er ikke skabt til at leve alene. Døden kalder, og hun vil følge den.

Frederik er medicinstuderende, og al hans tid går på bøger og arbejde. Det har han ingen planer om at lave om på – indtil den dag han følger lugten af blod og finder en livløs kvinde.

Når folk udtaler at ”fantasy kun er for børn”, er de helt forkert på den. For ja, der er meget fantasy der er for børn og så er der det der bestemt ikke er for børn. ”Døden kalder” er i sidste kategori.

Og her snakker vi ikke fantasy som i ”romantasy”-genren med en masse spice (der er lidt, men ikke meget), men mere måden den er skrevet på og de tematikker historien behandler.

Det er langt fra den ”klassiske” vampyr-varulve-historie, men en urban fantasy historie der sagtens kunne foregå i nutidens Danmark. For ja, Frederik er en slags vampyr, ikke som vi kender dem og så alligevel lidt. Tina er varulv, og igen, ikke helt som vi kender dem, men der er ligheder. Scenerne hvor de to går tur, er meget fint beskrevet og giver læseren et smil på læben.

Nogle af de tematikker som historien behandler, er fx selvskade og det endda i en ret detaljeret grad – så meget af der er en advarsel i starten af bogen. Og selvom selve handlingen er i starten af bogen, bliver det ved med at blive nævnt flere gange.

Et andet tema er sorgbearbejdelse efter dødsfald. Tina er helt alene efter hendes ”flok” er blevet slået ihjel – hun tror det er et uheld, men undervejs bliver hun klogere. Flokken var alt for Tina og uden den, ved hun ikke hvordan hun skal komme videre. Hun finder dog ud af at selv de personer hun troede hun stolede mest på, holdt hemmeligheder for hende – og hun kommer ud på en rejse, både fysisk, men også en udviklingsrejse, fra hjælpeløs, til stålsat på at finde svar.

Noget andet der fascinerede mig meget var hele forfatterens research til videnskaben. Der er virkelig mange videnskabelige fakta undervejs, både med navne på udstyr, undersøgelser og teknologi. Det giver virkelig historien en dybde og tyngde, og som læser er man ikke i tvivl om at den her historie er gennemresearchet. Hele det videnskabelige aspekt omkring både vampyrerne og varulvene er også veldokumentet. Begge racer har styrker og svagheder, hele samfund der er bygget op og deres egen måde at håndtere tingene på.

Det her er ikke bare en roman du læser på få timer og så har glemt igen. Det er en roman der kryber under huden på dig og slår klørene i dig. Jeg var meget fascineret og underholdt af historien. Der er ikke meget humor deri, men det der er, er velplaceret. Samtidig er det en velskrevet roman og skiftene mellem Frederik og Tina fungerer rigtig godt. Siderne vender nærmest sig selv og før du ved af det, er du ved sidste side, og har næsten flere spørgsmål end da du startede.

Du kan roligt sætte denne bog på din TBR hvis du er til dansk urban fantasy. Til vampyrer og varulve. Til en smule romance og en masse videnskab. Og ja, bare en virkelig god historie. Jeg glæder mig meget til at læse videre!

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Ulven & Uglen
Udgivet i: 2023
Antal sider: 422
5 ud af 6 stjerner

Majbrit Ravnholt Cramer; Sanjategnet [Anmeldereksemplar]

Majbrit Ravnholt Cramer; Sanjategnet [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Bue kan befale over andre med sit ord. Om halsen bærer han et sanjategn. En nøgle af ben, der i hans verden viser, at evnen har afsløret sig i ham. Men han forstår ikke at styre sine kræfter og kommer ved et uheld til at dræbe sin onkel. 

I Danmark er en seriemorder på fri fod. En såkaldt copycat, der benytter samme fremgangsmåde som en seriemorder tilbage i 1800-tallet. Fælles for ofrene er, at de alle kort før deres død har påstået at være udødelige. Ligene bliver desuden altid fundet med et sanjategn om halsen. 

I Den Gamle By i Århus mener museumsdirektøren, at nutidens morder er den samme som dengang. En udødelig, der slår andre udødelige ihjel.

Agnete, hvis far er et af ofrene, ved ikke, hvad hun skal tro. Snart må hun dog sande, at Den Gamle By i Århus ikke er, hvad den giver sig ud for at være. Museets hemmeligheder snævrer sig ind omkring hende, og inden længe kastes hun ud i et kapløb mod tiden for at standse morderen.

Det her er sådan en historie man skal afsætte tid til at læse – god tid, for når man først er gået i gang kan den være svært at lægge fra sig.

Det er dog også en historie der kræver at man holder tungen lige i munden, og selvom jeg var meget optaget af den, måtte jeg lige holde pause et par dage, så jeg havde det helt rigtige mindset til at læse den færdig.

Der er både tidsrejser, mystiske portaler, hemmeligheder og en morder, hvis identitet først bliver afsløret til allersidst – og jeg vil gerne indrømme, at jeg ikke havde set det komme. Der er mange ledetråde der skal holdes styr på og brikkerne falder først på plads til sidst.

Hovedpersonerne er henholdsvis Agnete fra nutiden og Bue fra fortiden, men deres spor flettes også sammen undervejs. Der var enkelte steder hvor begge personer irriterede mig, da de både virker lidt naive og egoistiske, men undervejs voksede de alligevel på mig. Dog synes jeg at den romantiske scene (læs: spicy), ikke tilføjer historien noget og for min skyld havde den ikke behøvet at være med. 

Samtidig synes jeg at hele tidsrejse-portal-aspektet var rigtig godt skruet sammen, med begrænsninger og kodeord der skal siges før det virker. Det føles gennemtænkt og sommerfugleeffekten ”virker” i bedste velgående.

Sprogligt fungerer det godt og selvom der er mange skift både i tid og mellem personerne, er det ikke for forvirrende.  Derudover har bogen en af de smukkeste forsider jeg længe har set. Den er både stemningsfuld, enkel og emmer af den stemning der er i hele bogen: lidt uhyggelig og magisk.

Sanjategnet” er altså en velskrevet, spændende og original dansk fantasyhistorie – og så kan det også noget at læse standalones.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Facet
Udgivet i: 2024
Antal sider: 353
5 ud af 6 stjerner

Travis Baldree; Legender & Latte [Anmeldereksemplar]

Travis Baldree; Legender & Latte [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Efter et liv fuld af blodsudgydelser og dusørpenge hænger Viv sværdet på væggen for sidste gang.

Den krigstrætte ork vil starte på en frisk og åbner den første kaffebutik i storbyen Thune. Men vejen til succes er brolagt med både gamle og nye fjender – og så er der den mindre detalje at ingen i byen har nogen anelse om hvad kaffe er.

Hvis Viv skal lykkes med at lægge sit gamle liv bag sig, har hun brug for hjælp. Heldigvis synes skæbnen at byde hende lige præcis hvad hun har brug for, og Vivs liv bliver bedre end hun nogensinde turde drømme om.

Man ved bare aldrig hvornår skæbnen vender.

Denne bog har gået sin sejrs gang på sociale medier – og jeg melder mig straks til heppekoret. Det er virkelig en skøn historie og jeg havde slet ikke lyst til at slippe den igen, da jeg først var begyndt.

Selvom jeg normalt gerne læser fantasy med masser af action, slåskampe, magi og hel masse prøvelser, var det ret hyggeligt at læse noget ”low key”-fantasy.

For jo jo, vi er stadig i et fantasyunivers, med orker, succubi, magiske amuletter, leylinjer og mange andre magiske væsner. Så er det her noget af det mest low high fantasy jeg har læst. Byen hvor orken Viv slår sig ned, efter hun har lagt sværdet på hylden og ikke længere vil slås, kunne ligeså godt være enhver provins i det virkelige liv, der manglede en kaffebar.

For det er præcis det Viv har tænkt sig at bruge sin tid på: en kaffebar.

Men der er noget Viv ikke har. Og det er mennesker omkring hende, der vil hendes drøm præcis så meget som hun vil. Så da hun langsomt, men sikkert stabler sin egen lille familie på benene, må hun indse at nogle ting kræver tilvænning og kan være besværlige, men ikke desto mindre er de det hele værd.

Jeg nød virkelig at tilbringe tid sammen med Viv, Tandri, Cal, Thimble og de andre. Nogle historier giver en venskaber – også sådan en historie er ”Legender & Latte”. Fra deres spæde barneskridt til deres hastige løb, følger man venskabet blomstrer og jeg nød det virkelig.

Jo, der er da drama og ubehagelige typer, men de bliver klaret på en ordentlig måde, og selvom Viv gerne vil ty til sværdets brug, ved hun også at hun ikke skal ned af den vej igen.

Hvis du har brug for 300 siders ode til venskab, til at forfølge sine drømme, til at håbe og til det magiske ved en god kop kaffe, så skal du læse den her bog. Den er hyggelig, hjertevarm og fuld af humor – så sæt i gang.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Ulven & Uglen
Original titel: Legends & Latte
På dansk ved: Freja Løvhøj
Udgivet i: 2022 (på engelsk) og 2023 (på dansk)
Antal sider: 304
6 ud af 6 stjerner

Angie Thomas; Nic Blake og de Usædvanlige - Mesterprofetien [Anmeldereksemplar]

Angie Thomas; Nic Blake og de Usædvanlige - Mesterprofetien [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Det er ikke nemt at være 12-årige Usædvanlig i en Sædvanlig verden. Ja okay, det er da sejt nok at få en helvedeshund i fødselsdagsgave – til gengæld er det ret så irriterende, at man ikke må bruge sine magiske evner, når man selv synes, man er gammel nok.

Nic Blake vil bare være en stærk Mester ligesom sin far. Men før hun kan nå at overtale ham til at lære hende at bruge Gaven, bliver hendes far anholdt, og Nic og hendes to venner bliver kastet ud i en vild jagt på et farligt magisk våben, hun aldrig har hørt om.

Rygterne svirrer, og tiden er ved at løbe ud. Men er det virkelig Nics far, der har stjålet det våben? Og hvem er det egentlig, den mystiske Mesterprofeti handler om?

Angie Thomas har tidligere skrevet ungdomsbøger - jeg var vild med "The Hate U Give", og nu er hun tilbage med en ny bog. Denne gang i helt anden genre og for en helt anden målgruppe.

Tænk på en herlig blanding af Harry Potter, ”De ualmindelige” og ”Percy Jackson” – så har du mere eller mindre historien om Nic Blake.

Der er mange paralleller til andre bøger, men alligevel får Angie Thomas at gøre historien om Nic Blake til sin egen. Det gør ikke noget at finde inspiration, hvis bare man kan sætte sit eget præg på historien og det synes jeg bestemt at Thomas gør.

Historien om Nic Blake er både underholdende, spændende og velskrevet. Der er en tilpas mængde drama deri, uden at det bliver for meget eller for tamt. Der er flere overraskelser undervejs – og uden at afsløre for meget, kan jeg godt sige at den slutter med en cliffhanger, så man har bare lyst til at snuppe næste bog og læse videre.

Jeg kan rigtig godt lide humoren i bogen og ikke mindst den usikkerhed Nic har. Selvom hun prøver at være sej udadtil, tvivler hun på sig selv, sit venskab med JP og om JP bedre kan lide Alex end hende. I og med at Nic har levet en beskyttet tilværelse med sin far, er der en hel del ting som hun ikke ved – som måske burde have været fortalt.

Samtidig er det en skøn historie med mange metalag og en historie indeni en historie der også har stor betydning for både Nic og hendes må at løse de prøvelser hun bliver stillet på.

Det er en fin mellemtrinshistorie og er man omkring de 10 år og ikke er kommet i gang med Harry Potter – eller holder pause indtil man er lidt ældre - kan man roligt kaste sig over den her. Der er masser af magi, magiske væsner (læs: sej drage og cute helvedeshund), action og selvfølgelig en alt for stram deadline og alt for mange valg der skal træffes.

Jeg er klar til mere og jeg glæder mig til at se hvad Nic skal stå overfor næste gang.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Carlsen
Original titel: Nic Blake and the Remarkables: The Manifestor Prophecy
På dansk ved: Charlotte A. E. Glahn
Udgivet i: 2023 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 370
5 ud af 6 stjerner

Rebecca Yarros; Iron Flame

Rebecca Yarros; Iron flame

Bagsidetekst:
”The first year is when some of us lose our lives. The second year is when the rest of us lose our humanity.” – Xaden Riorson

Everyone expected Violet Sorrengail to die during her first year at Basgiath War College—Violet included. But Threshing was only the first impossible test meant to weed out the weak-willed, the unworthy, and the unlucky.

Now the real training begins, and Violet’s already wondering how she’ll get through. It’s not just that it’s grueling and maliciously brutal, or even that it’s designed to stretch the riders’ capacity for pain beyond endurance. It’s the new vice commandant, who’s made it his personal mission to teach Violet exactly how powerless she is–unless she betrays the man she loves.

Although Violet’s body might be weaker and frailer than everyone else’s, she still has her wits—and a will of iron. And leadership is forgetting the most important lesson Basgiath has taught her: Dragon riders make their own rules.

But a determination to survive won’t be enough this year.

Because Violet knows the real secret hidden for centuries at Basgiath War College—and nothing, not even dragon fire, may be enough to save them in the end.

Jeg havde besluttet at min ferie skulle gå med at læse ”Iron Flame” – jeg har også lavet mange andre ting, men læsning har været et af mine fokuspunkter. Og netop ”Iron Flame”, fordi jeg ville have tid, overskud og ro til at nyde bogen. Til at bruge tid på at sætte tabs ind og ja, bare nyde fortællingen.

Jeg er godt klar over at ”Iron Flame” har delt vandene. Der var mange der elskede ”Fourth Wing” – mig selv inklusiv, men jeg har lidt fornemmelsen af at enten så elsker man ”Iron Flame” eller også gør man ikke.

Det kritikerne siger, er bl.a. at historien er for langtrukken. At hele dramaet omkring at sige sandheden mellem Violet og Xaden bliver for meget. Der er ikke nok aktion og de personer man holdt af i ”Fourth Wing” er ikke ligeså gode i ”Iron Flame”. Og så videre.

Når man har læst fx Sarah J. Maas, Jennifer Armentrout eller sågar Pierce Brown, så ved man at worldbuilding er vigtig. ”Crescent City” af SJM får også hug for at være for langtrukken og ja, ligefrem kedelig i sin introduktion til universet. Men jeg elsker det. Jeg føler på ingen måde at det er langtrukket, tværtimod. For mange af informationerne, er vigtig senere hen i historien.

Derfor synes jeg ikke ”Iron Flame” er langtrukken. Nok nærmere tværtimod. Der er virkelig mange små hints og ledetråde der giver mening senere hen. Jeg sad med flere ideer til hvad der kunne ske undervejs, men ikke meget af det holdt stik. Samtidig synes jeg at Rebecca Yarros skriver virkelig godt. Det hele står levende foran mig og jeg kan se scenarierne for mit indre øje meget tydeligt.

Jeg vil dog sige at der var lige et par steder til sidst hvor jeg blev lidt træt af Violet og Xadens konstante skænderier om at holde ting skjult for hinanden. For de gør det begge to, for at beskytte hinanden. De ville nok få mere ud af deres beskyttelse hvis de vidste alting, men det er nok bare mig. Men indtil da, så gjorde det mig ikke noget.

Det viste mig derimod at, både Violet og Xaden ikke er perfekte. At de har ting de skal kæmpe med og blive bedre til, før de kan få det forhold som de gerne vil have: et der varer resten af deres liv. Det viser mig at de er villige – om end ikke så gode – til at arbejde med dem selv. Men ja, der er enkelte steder hvor det bliver lidt for meget.

Så er der spørgsmålet om aktion – både i og udenfor soveværelset … Og selvom vi skal vente ret længe på det første hede øjeblik, så synes jeg ikke at der er for få af dem. Det er trods alt en helt anden situation end i ”Fourth Wing”, hvor de ikke længere går på samme skole, og der er mange der forsøger at holde dem fra hinanden.

Jeg synes også nok at der er kampscener og aktion, måske mest i sidste halvdel af bogen, men det er der.

Dragerne er et kapitel helt for sig. Jeg elsker virker Tairn og Andarna. Deres ping-pong og humor er virkelig noget af det der letter stemningen i bogen. De mange overlegne kommentarer fra Tairn er spot on. Samtidig er deres loyalitet overfor Violet virkelig rørende og selvom de ender i mange livstruende situationer, beskytter de hinanden med alt hvad de har.

Det er lidt en tom følelse jeg sidder tilbage med. ”Fourth Wing” slog benene væk under mig og jeg synes virkelig det er en helt igennem fantastisk bog. Den er også lige en my bedre end ”Iron Flame”.

Men selvom jeg kan godt kan nikke genkendende til det kritikerne siger, så vil jeg bare sige at jeg elsker bogen alligevel. Med fejl og mangler. Det er en virkelig fremragende historie. Jeg elsker personerne, dragerne, handlingen og skrivestilen.

Og nu kan jeg så vente til december på næste bog … suk …

Fakta:
Forlag: Red Tower Books
Udgivet i: 2023
Antal sider: 623
6 ud af 6 stjerner

Karina Sejerø Bell; Blodrus [Anmeldereksemplar]

Karina Sejerø Bell; Blodrus [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Vores øje mødes, men der er noget helt galt med hans. Den blå farve bevæger sig, pulserer og flakker som flammer. Blå flammer.

Lias liv består af arbejde, træning af selvforsvar og kun meget lidt socialt. Det er sådan, hun gerne vil have det. Arrene fra et voldeligt forhold er stadig friske, og Liva er fast besluttet på aldrig at lukke sit hjerte op for nogen igen. Men da en fremmed med intense lyseblå øjne dukker op på Livas arbejde, begynder hendes ensformige hverdag langsomt at krakelerer.

Snart mærker hun en uforklarlig trang til at være i nærheden af den fremmede mand igen, men da det endelig lykkes, sker der noget, som forandrer Livas liv fra den ene dag til den anden.

En Twilight-lignende historie, der bestemt ikke er for børn. Så kort kan denne bog faktisk forklares.

Jeg ved ikke hvor meget forfatteren rent faktisk er inspireret af Twilight, men det var svært for mig at læse ”Blodrus” uden at tænke på den, hvilket faktisk er lidt ærgerligt. Ikke fordi hverken Twilight-serien eller ”Blodrus” er dårlige bøger, men fordi der næsten var for mange ligheder. Jeg vil ikke opremse dem alle sammen, men bare give et par eksempler.

Liva er menneske og forelsker sig i en vampyr. Bella var menneske og forelskede sig i en vampyr. Liva skal for Rådet og have sin skæbne afgjort. Bella og Edward skal også stå foran ”Rådet” aka Volturi. Vincent har en vampyrfamilie. Edward har en vampyrfamilie. Og så videre.

Som sagt, synes jeg desværre der var plukket lige lovlig meget fra den serie.

Samtidig synes jeg desværre der er alt for meget der bliver trukket i langdrag. Der er en masse drama frem og tilbage mellem Liva og Vincent, og nogle ting jeg gerne ville have haft forklaret i starten af bogen, bliver først forklaret til sidst. Måske er det bare mig?

Dog vil jeg sige at historien reddes rigtig meget af karaktererne. Selvom Liva ikke altid er en likeable hovedperson, er hun ret vittig og tør – for det meste – tage styringen. Cas er også en væsentlig faktor og jeg kan rigtig godt lide det venskab han og Liva får stablet på benene. Hele Vincents vampyrfamilie er ret skønne og scenerne hvor de alle sammen er med, står levende når man læser bogen.

Hvis man går ind til denne bog i den tro at det er en sukkersød historie om en pige og en vampyr, kan man godt tro om igen. Vi er i den ret dystre ende af skalaen for romance – for ja, der er herlig meget spice i historien. Også derfor jeg skriver at det ikke er for børn. Samtidig er der både trusler, voldelige forhold og masser af blod, så det skal man også lige kunne være i.

Jeg vaklede meget mellem 3 og 4 stjerner, men er endt på 4. Det er en spændende historie, og selvom den kan virke lidt langtrukken er der masser af overraskelser undervejs, drama og magtspil.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Superlux
Udgivet i: 2023
Antal sider: 337
4 ud af 6 stjerner

Pernille Neergård; Afslutningen [Anmeldereksemplar]

Pernille Neergård; Afslutningen (Verdensherrerne, #4)

Bagsidetekst:
Verdenskrigen er brudt ud. Alexander og Anna tvinges til at begrave stridsøksen, da truslen fra Killian rykker tættere på. Nye venskaber og alliancer opstår på tværs af verdensgrænserne, men da et uventet forræderi slår dybe skår i alliancen, bringes ny viden om, præcis hvad der skete med Annas familie, frem i lyset.

Vil det endelig lykkes Alexander, Anna og deres venner at samle verdnerne og vinde Verdenskrigen?

Eller må de bøje sig i støvet for en Verdensherre fra Alamantia?

Der er bøger man glæder sig til at begynde på, og så er der bøger man frygter at begynde på. Det her er lidt begge dele – og jo, sådanne bøger findes også.

Pernille Neergård har skabt en helt fantastisk serie, med et univers der bare bliver ved med at vokse. Med et persongalleri man både elsker og hader. Med en masse stærke stemmer og venskaber der opstår og forgår. Med en handling der er så hæsblæsende at man skal holde tungen lige i munden rigtig mange gange undervejs.

I det hele taget er det en storslået serie og derfor var det også med en vis nervøsitet at jeg gik i gang med fjerde og sidste bind i serien. For kunne den leve op til de andre? Hvordan ville det hele slutte? Kunne Pernille slå sløjfe på alle trådene?

Svaret er ja, det kunne hun godt. ”Afslutningen” er virkelig en værdig afslutning på dette episke værk.

Den er velskrevet, spændende og medrivende. Den formår at fastholde læseren, samtidig med at man lige må stoppe og trække vejret undervejs, pga. det høje tempo og de mange personer og handlinger der skal holdes styr på. Hvilket, for at være ærlig, kan være lidt forvirrende. Jeg måtte også lige bruge lidt tid på at komme tilbage i universet og hvad der var sket i de forrige bøger, men så snart tonen er fundet, spiller musikken smukt.

Jeg vil ikke komme så meget ind på handlingen, for den forklarer bagsideteksten egentlig rigtig godt – og jeg vil nødig spoile nogen der endnu ikke har læst serien, eller kun har læst den første.

Der er egentlig heller ikke så meget at sige andet end: læs ”Verdensherrerne”! Det er dansk fantasy i utrolig høj klasse.

Tak for historien, Pernille – jeg håber du skriver mere! Du ved i hvert fald godt hvilken historie jeg gerne vil læse …

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: DreamLitt
Udgivet i: 2023
Antal sider: 416
6 ud af 6 stjerner

Siri Pettersen; Sølvstruben [Anmeldereksemplar]

Siri Pettersen; Sølvstruben (Vardari, #2) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:

Forestil dig at have stjålet djævlen fra verdens mægtigste. Berøvet dem kilden til evigt liv. Og at du har startet en krig så næret af frygt og foragt, at du tvinges til selv at blive dét, du jager.

Juva er mærket for livet af den mand, hun satte fri. Djævlen selv, som holdt liv i vardari med sit blod. Nu sidder hun tilbage med et knust hjerte og et hav af problemer: en strøm af ulvesyge, et vaklende byråd og ikke mindst vardari, der kæmper desperat for at få fat i de sidste dråber. Opslugt af sorg og raseri tvinges Juva til at åbne dørene for de fanatiske mørke kræfter, der breder sig i byen, og det går op for hende, at hun har startet en krig, som hun ikke kan overskue konsekvenserne af.

Siri Pettersen er en eminent historiefortæller. Så enkelt kan det siges. 

Jeg slugte hendes serie ”Ravneringene” med stor fornøjelse og det er sådan en serie der virkelig har sat spor i mig. Det er high fantasy, mytologisk, fanatisk, med masser af drama, gråzoner og en historie der kryber under huden på læseren.

Med ”Vardari”-serien er Siri tilbage i topform. I første bog, ”Jernulven”, kridtes banen op. Spørgsmål bliver stillet, hemmeligheder afsløres og de første skridt mod undergang tages.

Nu tænker du nok, at det lyder rimelig deprimerende og ja, det er det til dels også. Vores hovedperson Juva, har det bestemt ikke nemt og må gang på gang træffe næsten umulige valg, for at beskytte dem hun holder af. Og selvom Juva har overbevist sig selv om, at hun ikke kan elske, er man ikke i tvivl om at hun holder af rigtig mange mennesker – måske endda elsker hun dem. 

Men Juva har også en by at redde. Og det kræver at hun stiller de svære spørgsmål og endda også at hun arbejder med fjende. Langsomt viskes de linjer ud som Juva tænkte hun kendte. Hun må tage mange ting op til genovervejelse. 

Noget at det jeg virkelig finder fascinerende ved Siris skrivestil er måden hun formår at spinde sine tråde. Jeg sad flere gange og tænkte at jeg havde regnet det hele ud, men så kommer der et plottvist og ødelægger det hele. Det er herligt og holder læseren på dupperne. Samtidig kan det dystre fantasy virkelig noget og nogle gange har man brug for at læse noget der emmer af dysterhed. 

”Vardari”-serien – og ”Ravneringene” – er begge to virkelig fede fantasytitler og jeg glæder mig til både at læse videre og genlæse. 

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:

Forlag: Gyldendal

Udgivet i: 2023

Antal sider: 391

6 ud af 6 stjerner

Nagabe; The Girl from the Other Side, vol. 12

Nagabe; The Girl from the Other Side, vol. 12

Bagsidetekst:
It was inevitable that the road walked by Teacher and Shiva would be sorrowful, but nok all fo their times together were bleak. Many of their days held quiet, shimmering joy; comfortable days of sunlight and soft breezes where nothing of significance happened. Days that remained unseen … until now. These are the side stories of two people – ond human, one inhuman – who linger in the hazy twilight that separates night from day. 

Jeg kan ikke huske hvor jeg faldt over denne serie henne, da det efterhånden er en del år siden. Siden jeg opdagede den er det blevet til 11 bøger og nu denne tolvte bog, som indeholder en håndfuld noveller.

"The Girl fom the Other Side" er en manga om den unge pige Shiva der bor hos Teacher. Teacher er bare ikke en lærer for Shiva, men også en Outsider - og dermed bærer af en skrækkelig sygdom, der kan slå et menneske ihejl, ved en enkelt berøring. Af en eller anden grund er Shiva dog immun og lever trygt sammen med Teacher.  

Tegneserien er utrolig smuk historie. Jeg er vild med den enkle streg, de simple, men alligevel utrolig stemningsfulde illustrationer og ikke mindst med historien - selvom den er barsk og gør ondt at læse. Som læser er vi godt klar over at det ikke kan ende godt for hverken Shiva eller Teacher, men hvordan det rent faktisk ender, vil jeg ikke afsløre - læs hellere serien selv. 

Denne tolvte bog i serien spoiler ikke noget af handlingen i de andre bøger. Det er noveller der viser, at selvom hovedhistorien med Shiva og Teacher er tragisk, så havde de gode stunder sammen.

Shiva skal bl.a. lære Teacher at tegne og bage æblekage, mens han forsøger at lære hende tålmodighed og at ting ikke altid sker i det tempo man gerne vil have det til at ske. Samtidig får man et indblik i hvor meget de to holder af hinanden. Der er en særlig ømhed i tegningerne som vises i både Shivas ansigt og i Teachers kropsprog. Det er en samling meget rørende noveller og jeg sad flere gange med en klump i halsen. 

Hvis du er fan af serien, skal du bestemt ikke snyde dig selv for denne lille ekstra bog og hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med denne fine manga, så gør det endelig. 

Fakta:
Udgivet i: 2022
Forlag: Seven Seas Entertaiment
6 ud af 6 stjerner

Carissa Broadbent; The Serpent and the Wings of Night

Carissa Broadbent; The Serpent and the Wings of Night (Crowns of Nyaxia, #1)

Bagsidetekst:
Human or vampire, the rules of survival are the same: never trust, never yield, and always – always – guard your heart.

The adopted human daughter of the Nightborn vampire king, Oraya carved her place in a world designed to kill her. Her only chance to become something more than prey is entering the Kejari: a legendary tournament held by the goddess of death herself.

But winning won’t be easy amongst the most vicious warriors from all three vampire houses. To survive, Oraya is forced to make an alliance with a mysterious rival.

Everything about Raihn is dangerous. He is a ruthless vampire, an efficient killer, an enemy to her father’s crown… and her greatest competition. Yet, what terrifies Oraya most of all is that she finds herself oddly drawn to him.

But there’s no room for compassion in the Kejari. War for the House of Night brews, shattering everything that Oraya thought she knew about her home. And Raihn may understand her more than anyone – but their blossoming attraction could be her downfall, in a kingdom where nothing is more deadly than love.

Jeg har flere gange stødt på den her, både på TikTok og Instagram. Den har været udsolgt fra forlaget (den skulle gerne komme i handlen igen til december) og ved en fejl købte jeg to’eren – ups. Til mit forsvar minder forsiderne en del om hinanden …

Heldigvis kunne jeg låne bogen på biblioteket og så havde jeg også en deadline for hvornår jeg skulle have den læst: indenfor en måned.

Og jeg nåede det – faktisk tog det mig kun en lille uges tid at få den læst og hvilken fornøjelse det var (indsæt selv hjerteemoji her).

Når man har læst ACOTAR, ”Crescent City” og ”From Blood and Ash” skal der ret meget til for at gøre mit romantasy-hjerte tilfreds. De tre serier (jeg ved godt jeg ikke er færdig med FBAA endnu), har et virkelig højt niveau af både velskrevet universer, detaljer, fede karakterer og spice.

Jeg kan vist rolig sige at man får lidt af det hele i ”The Serpent and the Wings of Night”. Dog skal man vente længe på smutten, men når den endelig kommer, er det hele ventetiden værd. Spændingen stiger stille og roligt for så til sidst at eksplodere. Slowburn kan bestemt også noget.

Især fordi man får lov til virkelig at komme tæt på hovedpersonerne inden de kaster sig frådende over hinanden. Oraya er en interessant karakter der både gerne vil glæde sin far, men samtidig også har sine egne meninger og holdninger. Især forholdet til faren aka kongen, bliver langsomt presset til det yderste – og uden at afsløre for meget, kan jeg godt sige at der er mange hemmeligheder der skal afsløres til sidst …

Raihn er som skurke nu er flest – hårde og muskuløse på ydersiden, hjertevarme og loyale på indersiden. Jeg er vild med Oraya og Raihns kemi og ping-pong – der er flere virkelig geniale scener der fik mig til at grine. Samtidig kæmper de begge to med en del bagage, der både kan være svær at tilgive og komme videre fra - mon de kan det sammen?

Nu venter bog to, ”The Ashes and the Star-Cursed King”, og jeg er virkelig spændt på hvor forfatteren tager os hen. Der er stadig ubesvarede spørgsmål og jeg forventer bestemt at blive overrasket af flere plottvists.

Læs bogen hvis du er til ovennævnte serier, sprængfarlig kemi, skønne karakterer, spice og ja, bare romantasy når det er bedst.

Fakta:
Forlag: Selvudgivet
Udgivet i: 2022
Antal sider: 491
6 ud af 6 stjerner

Josefine Ottesen; Drømmemesteren, Del 1 og 2

Josefine Ottesen; Drømmemesteren, Del 1 og 2

Bagsidetekst:
Tuva fra Højlandet drømmer om en forfærdelig katastrofe, der vil ramme landet langs den store flod. Drømmen er en advarsel fra guderne, siger hendes bedstefar. De er vrede over menneskenes hæmningsløse udnyttelse af naturen. Tuva bliver nødt til at drage ned til den store by ved flodmundingen for at skaffe sig adgang til Drømmemesteren og fortælle ham om drømmen. Men hvordan skal en rensdyrhyrde fra Højlandet trænge igennem til magtens grådige cirkler i en by, der har glemt alt om den gamle pagt mellem guder og mennesker?

Når man er Danmarks ukronede fantasydronning og har 40-års forfatterjubilæum, så skal det fejres med maner. Og hvilken bedre måde at gøre det på, end ved at selvudgive en virkelig flot, gennemført og spændende bog? Eller bøger, for der er nemlig to.

Man kunne være med til at støtte udgivelsen ved hjælp af en crowdfunding og det gjorde jeg – for selvom jeg faktisk aldrig har læst noget af Josefine, så kender jeg til hende og har hørt mange andre rose hendes bøger. I forbindelse med udgivelsen, kom Josefine endda også et smut til Aalborg og besøgte biblioteket hvor hun fortalte om ”Drømmemesteren”, om tankerne bag og hvordan hun skrev bøger. Der var også spørgsmål fra de andre gæster og det var i det hele taget en hyggelig aften.

Den aften fik jeg mine eksemplarer af bøgerne med hjem – og de er i sandhed smukke. Der er kælet for både det ydre og det indre med guldprint, genbrugspapir og et flot persongalleri bagerst i bøgerne.

Historien er high fantasy med en stærk heltinde, der skal gå grueligt meget igennem. Der er magi, drama og politiske intriger. Der er korrupte magtindehavere, slaver der vil gøre oprør og mange forskellige dagsordener der skal holdes styr på. Og netop det med at holde styr på, er måske den eneste anke jeg har.

Der er rigtig mange personer at holde styr på og en gang i mellem bliver det en smule rodet og lidt langhåret. Selvom Josefine selv siger at den er for 12- til 100-årige læsere, skal man være en ret stærk læser for både at følge med i historien og få det hele ud af den.

Hvis man ser bort fra det, er det en virkelig storslået historie og jeg er glad for at mit første møde med Josefine blev den her.

”Vi kan ødelægge i vrede, men kun bygge op med håb.”

Fakta:
Forlag: Selvudgivet
Udgivet i: 2023
Antal sider: Del 1: 333 og Del 2: 393
5 ud af 6 stjerner

Kenneth Bøgh Andersen; Danske sagnvæsener - et bestiarium [Anmeldereksemplar]

Kenneth Bøgh Andersen; Danske sagnvæsener - et bestiarium [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Ser du en nat et lille, men klart lys i mørket, så tag dig i agt. Lygtemanden vil nyde at lokke dig ud i mosen og lade dig drukne under månens blege skær.

Lygtemanden, helhesten, ellefolket, skiftingen, liglammet, gravsoen og mange, mange flere. Sælsomme, forunderlige og farlige væsener, som de færreste i dag har hørt om, men som man troede på, dengang byerne var små, skoven stor og natten svimlende mørk. Naturen var et mylder af sære skabninger, som man skulle passe på og vogte sig for.

I dette flot illustrerede opslagsværk lærer du alle de farverige danske sagnvæsener at kende. Og ikke mindst – hvordan du kan beskytte dig mod dem …

For sagt på en anden måde: Engang troede man, at Danmark var fyldt med monstre. Tænk, hvis man havde ret?

Jeg har efterhånden læst en del spændende opslagsværker, eller bestiarier om man vil – både om julemonstre, om de uddøde, om drager og monstre. Men denne må siges at være i særklasse – især i sit udtryk. Illustrationer, layout og format går hånd i hånd op i en højere enhed og det er en virkelig flot bog, der indbyder til læsning - om end en noget uhyggelig læsning. 

Forfatter Kenneth Bøgh Andersen er en produktiv mand og har bl.a. kastet sig over at genfortælle en del ældre gyserhistorier, fx ”Frankenstein” – personligt kan jeg bedst lide ”De hvide mænd”, ”Himmelherren” og ”Den store djævlekrig”.

Illustrator Kristian Eskild Jensen har også en hel masse bøger i bagagen, både børnebøger og billedbøger. Jeg har læst og nydt ”Og de onde lo – amoralske fabler”, som også er smukt illustreret.

Kristian formår at få utrolig mange detaljer med i sine illustrationer, så mange af tegningerne fremstår meget levende – måske i dette tilfælde, for levende – gys! Der er virkelig nogle af væsener der får det til at løbe koldt ned ad rygge på en …

Dette er da heller ikke første grafiske bog som Kenneth har skrevet. Sammen med Benni Bødker og John Kenn Mortensen har han genfortalt Grimms eventyr. Med Lars Gabel har han skrevet ”Skæbnemageren” og ”78°”.

Med dette bestiarium forklarer og fortæller Kenneth om de mange danske sagnvæsener – og selvom jeg troede jeg var ret godt bevandret indenfor denne kategori, var der flere jeg ikke havde hørt om.

Udover en historie om hvem eller hvad, disse væsener var, er der et råd til hver enkel om hvordan man kan slippe fra dem, eller undgå at møde dem. Ret handy hvis nu man skulle støde på en helhest eller ved et uheld komme til at fornærme hyldemoren.

”Danske sagnvæsener” er nok ikke en bog jeg vil anbefale som godnatlæsning – medmindre man gerne vil have mareridt. Den er fra børn i alderen 10+ - men voksne kan finde ligeså stor underholdning og viden ved at læse den.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2023
Antal sider: 181
5 ud af 6 stjerner

Fantasyfestival

Fantasyfestival 2023!

Lad os lige tage en snak mere om weekendens festival... bare fordi!

Jeg var faktisk med til den allerførste festival tilbage i 2015. Det var dengang det foregik i et konferencecenter lidt udenfor Esbjerg og hvor jeg stadig kan huske den enorme kø til Tamora Pierce. Der stod folk i flere timer for at få signeret hendes bøger. Jeg var også med året efter – også i centret.

Herefter gik der faktisk flere år inden jeg var med igen. Det var først i 2021 i at jeg var med igen – året efter corona og hvor man bare var glad for at kunne kramme og sige hej til alle de fantastiske mennesker der er med til messen.

I 2021 var jeg også jury til uddelingen af Året Danske Fantasy-pris – det samme var jeg i 2022. I år er jeg ikke med i juryen, men har været med i bogbloggerpanelet. Hvilket også har været spændende.

Jeg tror dog at året i år har lidt mere betydning end de sidste år. Ikke alene fordi jeg selv skal på scenen – for første gang – og snakke med to andre bogbloggere om netop at være bogblogger. Hvilket jeg glæder mig rigtig meget til.

Men, jeg har jo også fået æren af at være praktikant for Dansk Fantasy de sidste mange måneder – og derfor skal jeg også stå i standen i år! Det bliver en fest. Jeg glæder mig til at opleve både forfattere og gæster og al den kærlighed vi kan stable på benene til Dansk Fantasy. Jeg har nydt rigtig meget at hjælpe til, skrive tekster til blog og sociale medier.

Så, selvom jeg skrev på et tidspunkt at jeg er virkelig dårlig til at genkende folk og måske også lidt generet når jeg skal tale med nye mennesker, så tøv endelig ikke med at hive fat i mig og sige hej. At være på festival kræver en vis mentalitet, så jeg er nok godt smadret på søndag, men til gengæld er jeg sikker på at det bliver to virkelig fede, hyggelige og sjove dage.

Jeg håber at vi ses!

Engelske tegneserier til børn og unge

Engelske tegneserier til børn og unge

Herunder giver jeg seks gode bud på fede tegneserier - på engelsk - til børn og unge. Bøgerne kan alle lånes på biblioteket.

“The Dam Keeper” af Robert Kondo
Vi følger den lille gris Pig, der skal varetage Sunrise Valleys dæmning og mølle. Dæmningen og møllen er uundværlige for byen. Den forsvarer byen imod den farlige sorte tåge – en tåge der gør folk sindssyge. Pigs far er forsvundet ud i tågen og da møllen en dag går i stykker, beslutter Pig sig for at finde sin far og få svar på hvad tågen egentlig er. Det bliver en farefuld rejse.

“The Dam Keeper” er en virkelig rørende tegneserie om at tro på sig selv, om loyalitet og venskab. Det er den slags historie der giver en klump i halsen og det er lige før man skal finde Kleenex frem når man kommer til sidste bind. Illustrationerne enkle, og til tider egentlig lidt sjuskede, men utrolig stemningsfulde.

Den findes også som kortfilm fra 2014 med bl.a. Lars Mikkelsen som fortæller. I 2015 var den nomineret til en Oscar for bedste animerede kortfilm.

Kan læses fra 8 år.

“The Moth Keeper” af Katie O’Neill
I ”The Moth Keeper” fortæller Katie historien om den unge pige Anya, der endelig er voksen nok til at påtage sig rollens om Moth Keeper, beskytteren af månemål, der gør det muligt for blomsten Night-Lily at blomstre én gang om året. Den landsby hvor Anya bor i, er afhængige af blomsten og Anya er opsat på at bevise sit værd.

”The Moth Keeper” er en flot og stemningsfuld tegneserie om magi, håb og venskab. Illustrationerne er i Katies vanlige stil, og har man læst ”The Tea Dragon Society” kan man trække mange paralleller.

Kan læses fra 11 år.

”Scurry” af Mac Smith
I ”Scurry” er menneskene flygtet fra byen og har efterladt huse ødelagt og overladt til naturens luner. En langvarig vinter er i gang og har presset dyrene til det yderste. I den musekoloni historien handler om, bliver spejdere sendt ud efter mad og ingen er bedre end Wix. Det er dog ikke alle mus der mener de skal blive i kolonien, men i stedet rejse til byen. Dette medfører magtkampe, forræderi og ikke mindst en rejse ud i det ukendte for Wix og Pict.

”Scurry” er læsning i den tungere ende og kræver sin læser. Der er meget tale på siderne, samtidig med at man skal holde øje med detaljerne på illustrationerne. Hvis man kan holde koncentrationen, får man til gengæld også en rigtig fed læseoplevelse.

Kan læses fra 12 år.

“Wingbearer” af Marjorie Liu
Marjorie Liu er også skaberen af ”Monstress” – en ret mørk og dyster tegneserie, som jeg desværre er gået lidt død i. Heldigvis kan man så kaste sig over ”Wingbearer” i stedet, der er lidt lettere læsning.

Historien handler om pigen Zuli, der har levet hele sin barndom beskyttet sammen med sjæle i form af fugle i et stort magisk træ, men der begynder at ske mystiske ting med sjælene og Zuli må tage ud på en farefuld færd for at finde sandheden. Sammen med hendes vogter, uglen Frowly, må hun finde ud af hvad der sker med sjælene – og undervejs må hun også finde ud af sandheden om hende selv.

Det er en meget flot og stemningsfuld tegneserie. Der er smæk på både farver og detaljer og selvom den også er lidt teksttung at læse, er det ikke noget man lægger mærke til for alvor, for historien er så spændende.

Kan læses fra 12 år.

“Realm of the blue mist” af Amy Kim Kibuishi
Virker efternavnet bekendt? Så er det fordi Amy Kim er gift med Kazu Kibuishi, skaberen af ”Amulet” – en tegneserie som alle bør læse!

Men Amy kan også selv og har givet liv til serien om Tabby Simon og det magiske univers, Rema. Tabby er fast besluttet på at finde ud af hvad der er sket med hendes far og da hun, mere eller mindre tilfældigt falder over en portal til et magisk rige, er hun ikke sen til at tage af sted. Hun håber at kunne finde svar om sin far og måske er den blåhårede dreng, Philip, den der kan hjælpe hende på vej.

”Realm of the Blue Mist” er første del i ”The Rema Chronicles” og en vellykket debut. Det er både spændende og magisk læsning.

Kan læses fra 12 år.

“Ligthfall – the girl & the Galdurian” af Tim Probert
Dybt inde i en skov, på planeten Irpa, bor den vise troldmand Pig Wizard og hans adoptivdatter Bea. Sammen vogter de over ”The Endless Flame” og lever et stille og roligt liv. Men en dag møder Bea et mærkeligt væsen i skoven. Et væsen som alle antog var uddød. Bea møder Cad, en Galdurian og Pig bliver foruroliget over hvad det har af betydning for hele deres samfund. En morgen vågner Bea og Pig er væk – sammen med Cad sætter hun ud for at finde ham, men det er ikke nogen simpel rejse for en der ikke kender til verden og en der først skal til at lære den at kende igen.

”Lightfall” er en meget smuk og stemningsfuld tegneserie. Jeg er virkelig betaget af den måde den er tegnet på. Der er meget liv og detaljer i illustrationerne, samtidig med at der er en stor opfindsomhed i hvordan de mange forskellige skabninger ser ud.

Indtil videre er der udkommet to bind på engelsk og de kan læses 9 år.