Boris Hansen; De falske liv [Anmeldereksemplar]

Boris Hansen; De falske liv (Tavse verdener, #2) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
"Vi kan rejse ind i bøger. Ændre dem indefra. Og nu er grænserne mellem virkelighed og fiktion ved at gå i opløsning."

En magtfuld elite er på kanten til at ændre både bøgernes og virkelighedens verden for altid. Og Olivia Alby og hendes team er muligvis de eneste, der kan standse dem.

Olivias efterforskning leder hende til "Askekrøniken", en serie af fantasy-bøger, der var centrum for en af Ministeriets missioner for nylig. Nu er hun nødt til at finde ud af, hvad der gik galt på den mission, inden den næste bog i serien åbner sig i Strømmen, og en altomfattende krig bryder ud.

Men farerne lurer også ude i virkelighedens verden. Den nådesløse massemorder Victor er trådt ud af sin bog i sin egen jagt på sandheden - og på Olivia og hendes hold.

Holy moly! Hold nu op for en læseoplevelse.

Jeg blev lidt tvunget til at få læst ”Den usynlige krig”, da jeg fik ”De falske liv” til lektør, og som jeg skrev i min anmeldelse af den, fik jeg den ikke læst da den udkom fordi den bare var alle steder og det ødelagde simpelthen min lyst til at læse den. Nu er jeg til gengæld rigtig glad for at jeg har fået både bog et og to læst.

Nu har jeg jo så været heldig at læse ”De falske liv” før mange andre (muhahah!) og jer der ikke har læst den endnu, I er in for a treat. For wow en læseoplevelse.

Boris formår på flotteste vis at bibeholde det ekstremt høje niveau som han lagde for dagen i første bind. Jeg ved ikke om han følte det her var den svære to’er, men han har i hvert fald ramt hovedet på sømmet og skrevet endnu en page turner.

Der er stadig masser af action, masser af brødkrummer og ledetråde. Jeg er dybt imponeret over at han kan holde styr på det hele. Det må kræve et overblik uden lige og jeg tager hatten af for ham. Hvor jeg nu havde første bind i så frisk erindring, fandt jeg i hvert fald ikke nogen huller i historien hvor jeg undrede mig. I hvert fald ikke mere end det nok var meningen at jeg gjorde.

Tempoet er højt og siderne vender virkelig sig selv. Som læser må du bare have mere og mere indtil sidste side er vendt og du endnu en gang sidder mindblown tilbage og faktisk er lidt i tvivl om hvad du har læst.

I ”De falske liv” kommer vi endnu tættere på vores hold af fiktionsagenter. Vi lærer dem og deres hemmeligheder bedre at kende og hermed også hvorfor de agerer som de gør. Men selvom vi bliver klogere er der alligevel stadig usagte ting vi intet kender til. Jeg har på fornemmelsen at vi kun har kradset i overfladen og at der gemmer sig meget mere.

Jeg er virkelig glad for at jeg endelig har fået taget hul på denne serie. Det tegner virkelig godt og jeg glæder mig til at læse videre.

En enkelt ting vil jeg dog sige – selvom den er slået op som ungdomsbog, kræver det altså virkelig sin læser at være med her. Der er så mange ting at holde styr på og det kan være svært at holde tungen lige i munden. 

Bogen er først modtaget til udarbejdelse af lektørudtalelse og sidenhen som anmeldereksemplar fra forlaget.

Fakta:
Forlag: CarlsenPuls
Udgivet i: 2022
Antal sider: 576
6 ud af 6 stjerner 

Pierce Brown; Rød opstand 1-3 [Anmeldereksemplar]

Pierce Brown; Rød opstand 1-3 [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst til "Rød opstand":
"Jeg lever for drømmen om, at mine børn fødes i frihed," siger hun. "At de kan være dem, de vil være. At de kan eje den jord, deres far gav dem."
"Jeg lever for dig," siger jeg sørgmodigt.
Hun kysser mig på kinden.
"Du må leve for mere."

Jorden er død, og Jordens befolkning forsøger nu at gøre Mars beboelig. Darrow er minearbejder og Rød - den laveste kaste i et samfund, hvor befolkningen er delt op i farver. Ligesom de andre minearbejdere har Darrow aldrig set himlen. De arbejder hver eneste dag dybt nede i Mars' undergrund for at skaffe det grundstod, som skal gøre overfladen beboelig for mennesker.

Men en dag går det op for Darrow, at det hele er en løgn. På Mars' overflade har de Gyldne i århundreder nydt livet, mens de har holdt de Røde som slaver i undergrunden. Det får Darrow til at slute sig til en gruppe af oprørere.

Tiden er inde til Rød opstand.

Jeg læste den her serie første gang da de udkom i henholdsvis 2015, 2016 og 2017. Jeg elskede dem dengang. Jeg elskede dem for volden, for krigene og for de forliste venskaber. Jeg elskede dem for håbet de gav, for kærligheden og de venskaber der holdt på trods af forskellige farver. Nu hvor jeg har læst dem igen - elsker jeg dem stadig.

Det er sjældent jeg genlæser bøger, selvom der er flere serier jeg gerne vil genlæse, er det ikke altid jeg føler jeg har tiden til det. Men nu har jeg besluttet mig for at læse videre på serien - og det krævede en genopfriskning af handlingen i de tre første bind. Jeg kunne huske meget, men der var bestemt også mange ting jeg havde glemt.

Så jeg tog mig tid til at læse Darrows historie langsomt og grundigt. Til at dvæle ved alle de små spor som jeg vidste ville give mening senere hen. Til at give mig hen til spændingen der langsomt stiger. Vil han blive afsløret? Hvad vil Servo, Mustang og alle de andre sige til sandheden? Hvilke venner vil vende ham ryggen og hvilke vil støtte ham? Jeg nød det hele - også selvom Darrow stadig klynker lidt for meget en gang i mellem, er han rimelig bad ass alligevel. Servo er stadig min helt. Hylerne er mine riddere og Mustang er prinsessen, der kan redde sig selv. Persongalleriet er fantastisk.

Men samtidig er der intriger og drama. Der er samfundskritik der viser hvor galt det kan gå når dem der har magten bliver høje af det. Bliver for magtfulde for deres eget bedste. Bliver hævngerrige og modbydelige. Mon det viser en karikatur af det samfund vi lever i dag?

Da jeg læste den første gang synes jeg at det var fedt at der endelig var noget fantasy/sci-fi med substans til drengene. Desværre tror jeg aldrig helt den blev den succes som forlaget havde ønsket - de næste bind i serien (som vist mest er en spin-off, der foregår en del år efter sidste bind) er i hvert fald ikke oversat. Det er synd, synes jeg. For det er altså en virkelig fed serie. Den er både spændende og uhyre medrivende. Den er underholdende og der er virkelig gode guldkorn flere steder. Den er voldelig - der er ikke sparet på blod og slåskampe - og så foregår den i rummet. Beskrivelserne af rumskibe, -havne og -byer er detaljerede og man ser det nærmest som en indre film.

Nu har jeg købt de to næste bøger i serien på engelsk og jeg håber at jeg kan komme videre. For jeg er nysgerrig. Jeg vil se hvordan det går med dem alle sammen. Jeg håber det går godt ... men kender jeg Darrow ret, er en lykkelig slutning ikke uden konsekvenser.

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar (i 2015, 2016 og 2017)

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Red Rising, Golden Son og Morning Star
Udgivet i: 2015, 2016 og 2017
Antal sider: Rød opstand (413), Gylden søn (487) og Morgenstjernen (566)
Samlet bedømmelse: 6 ud af 6 stjerner

Christopher Paolini; To Sleep In a Sea of Stars

Christopher Paolini; To Sleep In a Sea of Stars

Bagsidetekst:
Space holds countless secrets. She just found the deadliest one.

During a routine survey mission on an uncolonized planet, Kira finds an alien relic. At first she's delighted, but elation turns to terror when the ancient dust around her begins to move. 

As war erupts amon the stars, Kira is launched into a galaxy-spanning odyssey of discovery and transformation. First contact isn't at all what she imagined, and events push her to the very limits of what it means to be human.

While Kira faces her own horrors, Earth and its colonies stand upon the brink of annihilation. Now, Kira might be humanity's greatest and final hope ...

Jeg ville nok aldrig været gå i gang med denne mursten af en sci-fi roman, hvis ikke det var fordi havde vundet prisen for bedste sci-fi på Goodreads sidste år, og at jeg derfor skulle læse den sammen med Goodreads-gutterne. Jeg kan egentlig godt lide at læse sci-fi, men 800+ sider? Og så endda på engelsk. Men jeg er en stædig læser og jeg kom igennem - selvom det holdt hårdt.

Det er egentlig ikke fordi det er en dårlig historie. Tværtimod, er den faktisk ret interessant, men der er bare virkelig mange lange scener med meget lidt handling og det trækker altså virkelig læseoplevelsen i langdrag. Efter de første sider havde jeg fornemmelsen af at den ville være meget Extant-agtig (en sci-fi tv-serie), men hvor tog jeg dog fejl. Det er derimod en historie om overlevelse, om magtmisbrug og vold. Men samtidig også en historie om tilgivelse og håb. Hvis altså man er villig til at ofre alt for at få det.

Hovedpersonen Kira bliver gang på gang sat i situationer hvor hendes dømmekraft testes. Hun står overfor livsomvæltende beslutninger og jeg ved faktisk ikke helt om hun træffer de rigtige valg. Der er ret mange andre karakterer at holde styr på - nogle mere underholdende end andre, Gregorovich, er helt klart en favorit, men jeg kunne nu også godt lide Falconi og resten af besætningen på Wallfish. Det er dog Kira der er fortælleren og det bliver en kende ensformigt efter så mange sider - især fordi hun danser meget om den varme grød og alting tager lang tid.

Som sagt, følte jeg at det var en meget lang historie. Jeg mistede fokus flere gange undervejs og der er helt sikkert detaljer jeg har misset fordi jeg lige var uopmærksom. Det er faktisk sådan en slags historie jeg tror ville gøre sig meget bedre som fx tv-serie eller film.

Jeg tænker dog at hvis man er sci-fi-fan og ikke har noget imod en ret langstrakt historie, med et komplekst persongalleri og handling, så kunne dette godt være et bud på en bog man skulle kaste sig over. Til os andre dødelige, vil jeg nok sige at vi godt kan springe over i denne omgang. 

Fakta:
Forlag: Tom Doherty Associates
Udgivet i: 2020
Antal sider: 878
4 ud af 6 stjerner

Camilla Wandahl; Kloens klippe [Anmeldereksemplar]

Camilla Wandahl; Kloens klippe (Øglejægerne, #1) [Anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Bagsidetekst:
Parasitter har med avanceret teknologi invaderet planet efter planet for at bruge indbyggernes kroppe som værter. Nu er turen kommet til Nærv.

Ærild bor i en menneskeskabt koloni på planeten Nærv. Da hans lillesøster bliver taget af parasitterne, sværger han at hævne hende, men først må han tæmme en flyveøgle for at komme i Astrovåbnet, så han kan få udrejsetilladelse. Sammen med en gruppe unge, der som han selv er øglehybrider, drager han til Kloens Klippe. På rejsen må de kæmpe mod både vilde dyr, naturen og nye sandheder, og snart er Ærild involveret i en langt større sag end sin søsters forsvinden.

Det er altid spændende at tage hul på en ny serie og jeg må sige, at af det jeg har læst af Camilla, lader dette til at være hendes mest ambitiøse værk. Den kan godt virke lidt tung at komme i gang med, men efterhånden som handlingen skrider frem blev jeg mere og mere opslugt af historien. Der er rigtig mange drejninger som jeg ikke havde set komme og det er fedt at blive holdt på stikkerne.

Der er rigtig meget worldbuilding i denne fortælling og det gode er, at Camilla tager sig tiden til at forklare hvordan det hele er skruet sammen, uden at det dog bliver for langtrukket eller kedeligt. Hun formår at holde tempoet højt igennem hele bogen og det gør, at man gerne vil have mere når sidste side er vendt. Især fordi man som læser efterlades med en masse uafklarede spørgsmål. 

Det er heller ikke blot en science fiction historie. Det er en samfundskritisk fortælling om hvad der sker når mennesker invaderer og overtager et folkefærd. Når de stærke har magten og misbruger den. Det er en fortælling om familiesammenhold, men også om de hemmeligheder som familiemedlemmer kan have for hinanden. Samtidig er det en fortælling om et venskab der går i stykker på den værst tænkelige måde, og om hvordan man rejser sig fra både forræderi og bedrag. 

Jeg kan godt lide "Hunger Games"-følelsen af Ærild og de andres tur til "Kloens klippe". Ikke at de skal slå hinanden ihjel, men det er bestemt ikke dem alle sammen der overlever turen. Denne del af fortællingen er ret barsk og der er ikke lagt fingre imellem, jeg kan huske at jeg sad med en klump i halsen flere gange, om hvorvidt Ærild skulle klare den. Der er flere gange hvor man er i tvivl om han overhovedet overlever.

Samtidig er det fedt at se en hovedperson der kæmper så indæt med sig selv og sine følelser. Selvom Ærild ofte prøver at gøre det rigtige, er det ikke altid det går som han troede. Han forsøger at være god, men kan han være det, når alt han troede på måske viser sig at være løgn? Der er rigtig mange gråzoner og det er med til at gøre historien endnu mere interessant, end hvis det hele bare var sort og hvidt.

Jeg er virkelig spændt på hvordan historien kommer til at udvikle sig i de næste bind. Ingenting er som det ser ud til, og jeg kunne godt frygte at Ærilds kamp kun lige er begyndt. Jeg er i hvert fald klar til at heppe på ham.

Tak til forfatter for at give mig mulighed for at være betalæser samt Gyldendal for bogen.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i: 2020
Antal sider: 240
5 ud af 6 stjerner

Jon Zaar; DX Ghostplayer [Anmeldereksemplar]

Jon Zaar; DX Ghostplayer [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Til daglig er han nobody, i spillet er han alt.

Nu så han det, lemmen i gulvet, et forbandet zombielager. Hurtigt tømte han begge UZI'er mod ondets rod. Det gav ham et par sekunders arbejdsro. Med et snuptag fandt han en håndfuld fjernbetjente miner og kylede dem ned i zombiekælderen, hvorefter han knaldede lemmen hårdt i.

I tredje og sidste bind er Hannibal på hjemmebane, men desværre er fjenden fuldt med. Den helt store finale lurer lige om hjørnet, når Hannibal skal forsøge at redde vennerne og undslippe DX' digitale fængsel. Hvor er Lea? Hvem er BJ? Og hvad med Shooter? Der er rigeligt at tage fat på. Vejen til frihed er fyldt med alverdens rædsler og kræver det maksimale af en gamer.
Med livet som indsats kastes Hannibal nok engang ind i kampen mod sin virtuelle ærkefjende. Heldigvis får han hjælp fra en gammel ven. Snild, mod og hårdkogt action er vejen frem, hvis missionen skal lykkes. En mission der handler om meget mere end gamernes overlevelse.

Hannibal er tilbage. Mareridtet er tilbage.

Game on. 

Jeg var ret begejstret for de to første bind i denne serie. Jeg synes de var spændende og ret intense. Jeg følte næsten at jeg var en del af spillet. Det var fedt med noget for "gamerne", for selvom jeg ikke har spillet meget computerspil, ved at man godt kan blive forpustet og stakåndet af det. Og det bliver man også af disse bøger.

Sproget og handlingen er som i de første, meget hurtigt og flere gange bliver det næsten helt staccato-agtigt. Om det er fordi det er længe siden jeg har læst de to første bind, ved jeg ikke, men jeg følte slet ikke samme samhørighed med denne bog som med de foregående. Der var flere steder hvor jeg helt tabte tråden og måtte tilbage og læse det igen.

Måske skyldes det også handlingen. Der er flere steder - især i starten - hvor det slet ikke føles som om det er Hannibal der er hovedperson, men en anden og det forvirrede mig helt vildt. For hvem var det så? Det kan også sagtens være mig, der bare ikke lige var vågen og fangede det.

På trods af disse ting, synes jeg stadig det er en interessant serie. Der var flere steder hvor jeg kom til at tænke på "Inception" - det med at vi aldrig helt kan vide os sikre på hvilken virkelighed vi er i. Serien piller ved hvad der er muligt og hvad der måske bliver muligt når vi snakker computerspil. Jeg tvivler på at det bliver så vildt som i bogen, men der er da mulige scenarier jeg godt kunne forestille mig blev til virkelighed en eller anden dag.

Alt i alt er det en fin afslutning på en hæsblæsende serie og jeg var faktisk lidt begyndt at tvivle på om den nogensinde kom - men det gjorde den heldigvis! Hvis du er til computerspil, action, masser af våbenild og fede gadgets, så er dette serien for dig. 

Tak til forfatteren for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Facet
Udgivet i: 2020
Antal sider: 254
4 ud af 6 stjerner

Cecilie Eken; Forbund [Anmeldereksemplar]

Cecilie Eken; Forbund (Karanagalaksen, #3) [Anmeldereksemplar fra Bog & Idé]

Bagsidetekst:
Saga og hendes medrejsende om bord på rumskibet Brimdir sætter kurs mod planeten Aohm for at advare Den Øverste Cirkel og afværge fyrst Almaz' forsøg på at overtage magten i galaksen. Men de er oppe mod stærke og kyniske kræfter, for fyrsterne fra Kamenia er ikke alene om at mene, at tiden er løbet fra Forbundet. For at finde allierede i en afgørende kamp for det, hun tror på, må Saga tage chancer, der kan koste både hende og andre livet. Og for Illarion - den fjende, hun har valgt at stole på - er tiden nu inde til endeligt at vælge side.

Denne serie er en helt unik. Det er en helt speciel læseoplevelse - lidt a la "Illuminae", som også er en helt særlig læseoplevelse (i hvert fald første bind i den serie). Der er dog ikke noget fancy setup som i "Illuminae", til gengæld er det en sproglig perle at læse.

Alle tre bøger er skrevet på hver deres måde og i dette tredje bind er historien så fortalt gennem logbogsnotater fra både Saga og flere af de andre karakterer. Det er deres beskrivelser og gengivelser af begivenheder og den er mere eller mindre blottet for følelser. Det gør det dog ikke til en mindre intens læseoplevelse.

Kapitlerne er forholdsvis korte og de mange skift gør at historien har et hastigt tempo, selvom den spænder over lang tid. Der er lange passager hvor der ikke er notater, fordi personerne skal rejse rundt i galaksen - og det er ikke bare lige sådan. Men historien taber ikke pusten af den grund, for der er heldigvis flere personer vi så hører fra. Der bliver flyttet på skakbrikkerne hele tiden og det er uvist i lang tid hvordan historien rent faktisk vil ende. Flere gange var jeg ikke overbevist om at det i det hele taget ville ende godt.

Det er dog med at holde tungen lige munden, for der er mange tråde der skal flettes sammen. Det lykkes heldigvis rigtig godt. Det er noget tid siden jeg har læst "Tillid", men historien kom hurtigt tilbage og det synes jeg var dejligt, netop fordi det er så kompleks en historie.

Alt i alt var det en virkelig fremragende læseoplevelse. Det er en virkelig spændende serie, der ikke kun handler om rumrejser, men også samfundsstruktur, magt, teknologi, traditioner og modet til at gøre hvad der er rigtigt - også selvom det kan koste en dyrt. Jeg giver serien mine varmeste anbefalinger!

Tak til Bog & Idé for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Høst & Søn
Udgivet i: 2019
Antal sider: 437
6 ud af 6 stjerner

Læs mere om Cecilie Eken og hendes bøger her
Læs mere om "Forbund" her

Line Kyed Knudsen; Jorden under os - De sidste zoner [Anmeldereksemplar]

Line Kyed Knudsen; Jorden under os - De sidste zoner [Anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Bagsidetekst:
Hvem kan man stole på i en verden på vej mod udslettelse?

Jeg tøver, for jeg har virkelig ikke lyst til at følge efter hende ind i skoven. Jeg kan høre bladene rasle i træerne. Der er noget, der bevæger dem. Men det er ikke vinden. Jeg bakker og ser flere træer svaje frem og tilbage op ad bjergryggen, mærker panikken feje fødderne væk under mig, da det går op for mig, at noget er på vej gennem skoven.

Vega bor i Grape Valley, som siden krigens start har været isoleret fra resten af samfundet, godt beskyttet af en høj mur med projektører. Men Vega ved ikke, hvad der er uden for muren.

Titan er præsidentens søn. Han er populær og rig og lever i et luksusliv i byen New Port. Han ved lige så lidt som Vega om, hvad der foregår uden for hans verden.

Ved et tilfælde mødes de to unge og bliver tvunget til at tage kampen op mod det onde, der truer med at ødelægge verden.

Den her historie var slet ikke som jeg havde forventet. De hemmeligheder der er, var ikke dem jeg havde troet og selvom der var lidt jeg nok havde forudset, så blev jeg glædeligt overrasket flere gange. Det er en ret intens historie og jeg læste den på et par timer, så opslugt var jeg.

Historien fortælles i et hastigt tempo og især efter at Vega kommer over på den anden side af muren (det kan jeg godt spoile uden at nogen bliver sure), er ikke mange øjeblikke til at stoppe op og trække vejret. Det gør at man som læser føler presset som Vega og Titan er under. De skal træffe svære beslutninger hurtigt og de har ikke altid mulighed for at tænke over konsekvenserne af de valg.

Jeg blev mindet om både "Mørkt stof" af Teri Terry, "Divergent" af Veronica Roth og Cecilie Ekens "Karana-galaksen". Ikke fordi "Jorden under os" som sådan minder om dem, men det er mere de følelser man har mens man læser den. Følelsen af ikke at se det hele billede, at blive holdt hen af fx myndigheder eller dem man holder af. Af håbløs- og rodløshed. Følelsen af ikke at passe ind.

Det er sådan en slags bog der ville gøre sig rigtig på film eller som tv-serie - altså hvis det bliver gjort ordentligt.

Der er flere ting jeg er spændt om kommer til at ske i næste bind, nu vil jeg ikke spoile for meget, men jeg blev efterladt med ret mange uafklarede spørgsmål og en del løse ender, men samtidig håber jeg også at jeg bliver positivt overrasket og at det jeg tror kommer til at ske, ikke nødvendigvis holder.

Jeg kan i hvert fald varmt anbefale den til fans af de ovenstående serier. Til science fiction fans. Fans af dommedagshistorier og rumeventyr. Der er lidt for enhver og det fede er, at den kan læses både af drenge og piger - så har man en teenager der er glad for den slags bøger, så kan det her være et bud på den næste læseoplevelse.

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i: 2019
Antal sider: 286
5 ud af 6 stjerner

Cecilie Eken; Tillid [Anmeldereksemplar]

Cecilie Eken; Tillid (Karanagalaksen, #2) [Anmeldereksemplar fra Bog & Idé]

Bagsidetekst:
Saga er rejst til fyrst Almaz' planet, Kamenia, sammen med sin mormor og en repræsentant for Forbundet. Meningen er, at de skal videregive Den Øverste Cirkels dom til fyrsten: Opgiv straks din besættelse af Hvidøy, eller du bliver straffet. Mødet med fyrst Almaz går dog langt fra som planlagt, og snart er Saga på flugt for sit liv på en fremmed og fjendtlig planet. Hvem blandt fyrstens lydige undersåtter vil hjælpe hende? Og kan hun få kontakt med den eneste på Kamenia, hun har bare en lille smule tillid til: fyrst Almaz' søn, Illarion?

Hold op for en science fiction-saga Cecilie Eken har begyndt på! Den er virkelig magisk og glimrende!

I første bind "Styrke" var det gennem Sagas dag- og logbøger vi hørte historien, hvilket i sig selv er en ret interessant måde at fortælle en historie på. I "Tillid" er jeg ikke helt klar over hvem der er fortælleren. Det er en der følger Saga tæt, uden at hun ved det. Det er ikke nødvendigvis en kendt livsform - hvis den overhovedet er i live? - men, som sagt følger den Saga hvor hun går hen. Den følger også nogle af de andre personer vi møder, hvilket gør fortællestilen ret interessant. Vi hører aldrig Saga selv fortælle hvordan hun har det, kun hvordan det her væsen tror at hun har det. Om det så passer, er jo ikke godt at vide. Det er i hvert fald med til at skabe en hel unik læseoplevelse og jeg kunne slet ikke slippe bogen da først jeg var gået i gang.

Det har helt sikkert også noget at gøre med at handlingen er virkelig spændende. Der sker noget man skal forholde sig til hele tiden. Uventede drejninger og plottwists jeg ikke havde set komme. Flere gange sad jeg med åben mund og frygtede for hvordan Saga nu skulle komme videre. Det er en ret enestående læseoplevelse når det hele bare spiller sammen. Jeg er meget imponeret over Ekens world building. I "Styrke" var der flere ting fra den nordiske mytologi og samfund, jeg kunne nikke genkendende til. Nu er vi i et meget anderledes samfund, styret af en diktator, der ingen midler skyr for at blive den mest magtfulde.

Der er lidt følelsen af "Illuminae-filerne" over denne serie. Den er ikke så kompleks som "Illuminae", men fordi man netop ikke hører fra Saga selv, får man et mere distanceret billede af hende og man ved aldrig helt hvordan hun har det eller hvad hun har tænkt sig at gøre. Det er interessant at læse en bog med både en fortæller, man ikke ved hvem er og en hovedperson, man ikke er inde i hovedet på. Heri fungerer det dog virkelig godt!

Jeg er virkelig vild med alt i denne serie, og jeg glæder mig meget til at se hvad der kommer til at ske i tredje bind - for jeg er ret sikker på, at det ikke kommer til at gå stille for sig!

Tak til Bog & Idé for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Høst & Søn
Udgivet i: 2019
Antal sider:
6 ud af 6 stjerner

Link til flere af Cecilie Ekens bøger - her
Link til "Tillid" - her

Roger Leloup; Under Kinas himmel [Anmeldereksemplar]

Roger Leloup; Under Kinas himmel [Anmeldereksemplar fra Bog&Ide]

Bagsidetekst:
Yoko Tsunos kinesiske eventyr er - ligesom Kina selv - en righoldig blanding af nutid og fortid, fantasi og virkelighed. Vi begynder i 1980'ernes Hongkong, hvor der tilsyneladende er mere end ét havuhyre i vandet, og forsætter til middelalderens Kina. 

Yoko fascineres af fortællingen om kejser Tchen Tsungs tredje hustru, Sin Yi - en seksårig pige, der levede i Sungdynastiets tid og døde under mystiske omstændigheder. Ved hjælp af sin veninde Monyas tidsmaskine rejser yoko til det 11. århundrede i et forsøg på at ændre lille Sin Yis ulykkelige skæbne. Det bliver starten på en række dramatiske begivenheder, som får uforudsete konsekvenser.

Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har læst tegneserierne om Yoko Tsuno og hendes fantastiske oplevelser. Lige fra rumrejser, til tidsrejser til rejser til jordens indre. Der er vist ikke det Yoko ikke har oplevet! Inden jeg helt havde opdaget at det også var fedt at læse bøger, læste jeg tegneserier og Yoko var bestemt min yndlings. Jeg har tit drømt mig med på hendes eventyr og jeg kan huske at jeg var dybt misundelig på hendes taske, som åbenbart kunne indeholde alt muligt sejt! Jeg drømmer om at eje dem alle sammen, men indtil videre må jeg "nøjes" med disse flotte samlede udgaver.

Jeg har altid forsøgt at læse bøgerne i kronologisk rækkefølge - den rækkefølge de er udgivet i på dansk vel og mærke - for der er mange referencer tilbage til tidligere historier. I disse samlede udgaver er der tre historier med et bestemt tema. I den jeg anmelder her er vi i Kina og følger Yokos eventyr der.

Der er tre historier i "Under Kinas himmel" og de handler som man kan regne ud, alle sammen om de oplevelser Yoko har i Kina. I "Tågerne fra Hongkong", hvor Yoko møder Lotusblomst for første gang og skal redde Hongkong fra et frygteligt havuhyre. I "Den himmelse junke" må Yoko rejse tilbage i tiden for at redde den seksårige barnekejserinde og i "Tågernes pagode" rejser hun igen tilbage i tiden til 1021 for at redde en barnepige. For os der har læst historierne mange gange, er der intet nyt under solen, men det er bare hyggeligt at læse dem igen.

Inden historierne går i gang, er der dog en rigtig fin indføring i hvor og hvordan forfatteren fik sin inspiration til de forskellige personer i alle tre historier. Vi ser billeder af virkelige bygninger, statuer mm. og ser hvordan de er omdannet til tegneseriestil på fineste vis. Selvom historierne er fantasi, så er meget af det alligevel forankret i virkeligheden og det synes jeg er rigtig fedt. Tidsrejsemaskinen og hvad der ellers optræder af sci-fi-elementer er stadig gennemarbejde og det virker troværdigt, i hvert fald for den virkelighed som Yoko befinder sig i.

Hvis du er Yoko Tsuno-fan er disse tegneserier klart et must have og jeg håber at jeg kan føre min glæde over Yokos eventyr videre til Iris, så hun også kan komme på rumfart, tidsrejser og meget meget mere!

Tak til Bog&Ide for anmeldereksemplar!

Link til Yoko Tsuno-bøger findes her.
Link til denne bog findes her. 


Fakta:
Forlag: Cobolt
Original titel: Sous le ciel de Chine
Udgivet i: 2016 (på dansk)
Antal sider: 164
5 ud af 6 stjerner

Nanna Foss; Ursiderne [Anmeldereksemplar]

Nanna Foss; Ursiderne (Spektrum, #3) [Anmeldereksemplar fra Tellerup]

Bagsidetekst:
Jeg døde da jeg var ti år. Var det ikke for drengen med de grå øjne havde det været min eneste død. Men jeg fik en ny chance dengang. En chance jeg ikke har tænkt mig at spilde.

16-årige Nasrin møder den dreng som reddede hendes liv da hun var lille. Han kan bare ikke huske hende, og han er ikke blevet ældre i de år der er gået. Desuden var han ikke blind. Men hun er helt sikker. Det er den samme person. Drengens venner er mistroiske over for Nasrin. De snakker om uhyggelige skyggevæsner og om tidsrejser. Nasrin vil ikke blandes ind i deres mærkelige projekt. Men hun ønsker desperat at forhindre noget i fortiden. Én bestemt ting. Og måske kan det rent faktisk lykkes. Hvis hun tænker sig om. Hvis hun tager de rette beslutninger. Spørgsmål er om man kan ændre noget som allerede er sket. Det vil hun snart finde ud af. Det er kun et spørgsmå om tid ...

Det er efterhånden næsten tre år siden jeg sidst har læst en Spektrum-bog og jeg frygtede lidt at jeg ikke kunne huske hvad der var sket - for der sker virkelig meget i de bøger! Det kom dog heldigvis hurtigt tilbage til mig og jeg blev også mindet om hvorfor den her serie er så fed. For der er virkelig ikke sparet på drama og action og jeg imponeret over at Nanna kan holde tempoet oppe - og der er jo mange bind endnu! Hun har jo givet sig selv en kæmpe opgave, og jeg håber virkelig ikke at kvaliteten falder i de kommende bind, det ville virkelig være en skam. Der bliver ikke udgivet mange danske bøger om tidrejser og den her er helt klart i toppen. Både handlings- og kvalitetsmæssigt. Som læser er man ikke i tvivl om den enorme mængde research der ligger bag denne serie, og jeg er imponeret over at Nanna kan holde tungen lige i munden.

Jeg kan godt lide at hver bog har sin egen hovedperson. Det gør at vi lærer hver af personer meget bedre at kende, og at hver bog er en ny form for læseoplevelse. Alle personerne tænker og agerer forskelligt, derfor vil historierne være meget forskellige fra hinanden og det kan jeg godt lide. Selvom det må være et kæmpe arbejde, så fungerer det rigtig godt. Nu har vi lært Emilie og Pi at kende, Nasrin - som er den "nye" i vennekredsen, er hovedperson i denne og i næste bind er det så Noahs tur. Jeg glæder mig meget til at høre hans stemme og forhåbentlig blive klogere på hvad han gemmer under den hårde facade. Jeg håber også at vi får afsløret lidt af hans hemmeligheder, for jeg ved at han skjuler noget!

Nasrin er også fascinerende at lære at kende, især fordi hun minder lidt om Noah. Hun forsøger at virke hård og ligeglad med det hele, men indeni er det en helt anden sag. Hun savner sin mor, faren har begravet sig i arbejde og er ikke rigtig til stede og hun vil ikke åbne op for den sorg hun gemmer indeni. Hun bliver heldigvis klogere på ulykken der kostede hendes mor livet, og hun bliver også klogere på sig selv. Hun indser at hun egentlig er meget stærkere end hun tror - om det så er en god eller dårlig ting, vil jeg ikke afsløre - jeg er faktisk lidt i tvivl selv ...

Selvom bogen er knap 550 sider (med stor skrift), var jeg slet ikke klar at sige farvel - især fordi vi slutter med en rimelig heftig cliffhanger og jeg ved at der stadig går en rum tid inden næste bind kommer, så jeg er faktisk lidt i vildrede. På den ene side er jeg glad for at jeg ventede med at læse den og på den anden side har jeg ikke ventet længe nok! Det er ikke tit jeg genlæser noget, men denne serie burde nok genlæses når alle bind er udkommet. Jeg er sikker på at jeg ville se nye ting, som jeg ikke har været opmærksom på under første læsning.

Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med denne serie, kan jeg kun råde dig til at komme i gang. Lad dig ikke skræmme af de tykke bøger - skriften er stor og når du først er begyndt, har du ikke lyst til at stoppe igen!

Tak til Tellerup for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2017
Antal sider: 540
5 ud af 6 stjerner

Veronica Roth; Delte skæbner [Reklame]

Veronica Roth; Delte skæbner [Sponsoreret af Alvilda]

Bagsidetekst:
Cyra og Akos' liv er bestemt af de skæbner, som oraklerne så ved deres fødsel. Når først skæbnerne er udtalt, er de uomgængelige.

Akos er forelsket i Cyra - til trods for sin dystre skæbne, der siger, at han skal dø for Cyras familie. Og da Cyras far, Lazmet Noavek - en hjerteløs tyran, som alle troede var død - genvinder den shotetiske trone, er Akos sikker på, at hans liv snart er slut.

Da Lazmet udløser en grusom krig, er Cyra og Akos desperate efter at bremse ham for enhver pris. For Cyra kan det betyde, at hun må dræbe den mand, der måske - måske ikke - er hendes far. Og for Akos, at han må ofre sit eget liv. Men selv uomgængelige skæbner kan gemme p de mest uventede hemmeligheder, og Cyra og Akos bliver tvunget ud i umulige valg ...

Veronica Roth kan virkelig noget med at skrive dystre fremtidsromaner, som man får helt ondt i maven af at læse. "Divergent"-serien synes jeg var meget spændende, fascinerende og skræmmende læsning - for hvad hvis vi på et eller andet tidspunkt ender der? "Dødens mærker" er lidt i en anden kategori, men stadig en form for fremtidsroman, hvor menneskeheden bor i rummet og lader livet blive bestemt af orakler og magtliderlige, sindsyge mænd, der gør de værste ting ved deres fjender. Stemningen er dog den samme. Den er dyster, mørk og jeg forstår ikke hvordan Cyra og Akos kan holde modet oppe og blive ved med at kæmpe.

Jeg mindes at jeg læste første bind hurtigt - denne her ligeså. Selvom sproget er lidt knudret en gang i mellem og vi følger rigtig mange personer, så er det bare en page-turner. Netop fordi vi skifter synsvinkel så tit, føles det som om siderne vender sig selv. Som læser får vi hele tiden små godbidder af sandheden at vide og brødkrummer vi skal følge, men fordi vi så lige skal høre fra en anden, som også giver en krumme, så tager det lang tid at samle hele puslespillet. Det gør dog ikke noget - for jeg sad limet til siderne. Jeg er faktisk lidt trist over at der kun er to bind, men på den anden side, er jeg godt tilfreds med at handlingen ikke blev strukket ud til at spænde over mere. Så tror jeg den var blevet udvandet. I stedet har vi en hæsblæsende duologi - som virkelig bare holder.

Vi følte med hovedpersonerne i første bind, fordi de må gå så grueligt meget igennem. Cyra der skal dræbe for sin bror, Akos der tages til fange af Cyras sindsyge bror og forelsker sig i Cyra, selvom han ved a than skal dø for hendes familie. Samtidig er der sidehistorien om Cisi og Isae - som jeg fandt ligeså spændende som den om Cyra og Akos. Begge par vil kæmpe for at blive sammen, selvom de til tider træffer nogle dumme valg, men det skræmmende med Cisi og Isae er, at Cisi kan manipulere med følelser - så hvor stor magt har hun egentlig over Isae? Hvor mange af Isaes beslutninger er rent faktisk hendes egne. Det er interessant at se Cisis kamp med moral - hvor langt skal hun gå, før det bliver for meget. Samtidig er der Cyra og Akos' kamp mod Lazmet. Han er magtfuld og sindsyg - hvor langt vil de gå for at slå ham ihjel? Jeg sad flere gange og rystede på hovedet, for jeg kunne ikke se en vej ud. Den vej de valgte var også meget anderledes end den jeg havde troet - det er fedt at blive overrasket. Udover deres kampe er der også det politiske spil om, hvem der skal reagere over hvem. Hvem der har retten til at bo visse steder. Selvom det hele tiden ligger og ulmer under overfladen, fylder den del rigtig meget - dog uden at det bliver for meget. For den altoverskyggende kamp er nemlig kampen om at få lov til at være til. Til at leve og være fri. Fri for forudbestemte skæbner og sindssyge tyranner der kun vil have magt. Og hvor langt vil man gå for den frihed? Hvor mange skal dø for den? Det plot har forfatteren virkelig også skruet godt sammen.

Hvis du er til magtkampe, rumskibe, politik, en snert at lidt magi, venskab og kærlighed - ja, faktisk det hele der skal til for at have en god fantasy-roman, så er det her helt sikkert noget du skal stifte bekendtskab med. Det er virkelig velskrevet og underholdende. Jeg håber bestemt at der kommer flere fremragende romaner fra Veronica Roths hånd i fremtiden!

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: The Fates Divide
Udgivet i: 2018 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 437
5 ud af 6 stjerner

Cecilie Eken; Styrke [Sponsoreret]

Cecilie Eken; Styrke (Karanagalaksen, #1) [Sponsoreret af Høst & Søn]

Bagsidetekst:
Jeg er et stykke vraggods omgivet af så meget mørke og tomhed, at jeg lige så godt kunne være ingenting. Men jeg findes. Endnu er jeg her, og mine ord bliver gemt i skibets log, og hvor andre en dag vil kunne læse dem.

Sagas rumskib er blevet ødelagt og slået ud af kurs, og hun laver sine sidste optegnelser inden den evige dvale. Hvem er hun, hvor kommer hun fra, og hvad skete der den dag, de fremmede fra Kamenia besatte hendes planet? Den dag, hun blev tvunget til at tage kampen op mod den magtfulde fyrste Almaz og hans to sønner. Uden selv at have nogen form for Styrke.

Cecilie Eken er efterhånden en veletableret og alsidig forfatter. Jeg stiftede første gang bekendtskab med hende, da min mor læste "Troldmandens Søn" højt for mig - sidenhen har jeg læst den mange gange og skrevet opgave om den. Den er absolut værd at læse. Cecilie har skrevet meget siden da, både for børn og unge. Nu har hun så kastet sig over science fiction, rumkrig og politik.

Mens jeg læste bogen fik jeg en følelse af at læse "Erik Menneskesøn" - ikke fordi den handler om nordisk mytologi, men det gør den lidt alligevel. Der er en helt særlig stemning og beskrivelse af samfundet, der får mig til at tænke på et univers, hvor de nordiske guder stadig spiller en stor rolle. Navnene er lidt nordisk inspirerede, deres kultur og samfund ligeså. Det er lidt vikinge-agtigt, bare blandet med teknologi og rumskibe. For mig fungerer det virkelig godt. Jeg er vild med begge dele og denne sammensmeltning er veludført. Jeg tænkte også på "Rød Opstand" og "Illuminae" - mest på grund af rum-delen. For i "Rød Opstand"-serien er beskrivelserne af det uendelige rum, ligeså angst provokerende for mig, som de er i denne. Måske er det fordi min hjerne ikke helt kan arbejde med så stor en størrelse uendeligt rum, eller frygten for at man bliver fanget derude. I hvert fald, fanger Cecilie Eken fint min indre frygt og jeg frygter sammen med Saga at hun skal ende sine dage i sit lille rumskib. Væk fra alle hun elsker. Væk fra dem hun vil have hævn over. Bare væk. Jeg tænker på "Illuminae" fordi det meste af historien er fortalt i logbogsform og det er en helt speciel læseoplevelse. Igen, så fungerer det bare rigtig godt til netop denne historie.

Saga er fanget i sit rumskib, bogstavelig talt midt ude i ingenting, og hun fortæller sin historie, til skibets computer, så andre kan lære hvad skete med hende og hendes planet. Hendes liv er vendt på vrangen, da planten bliver invaderet, og hun bliver presset til det alleryderste, i kampen for at finde en flugtvej. Hun hader fyrst Almaz og frygter hvad han vil, men selvom hun virkelig forsøger, kan hun ikke helt hade hans sønner. De forsøger virkelig at gøre hendes liv komfortabelt, også selvom hun er fange i sit eget slot. Jeg tror også at der vokser en vis forståelse blandt de tre - eller i hvert fald Saga og den ene søn. For selvom de burde være fjender, opstår der et venskab - omend skrøbeligt, så dog et venskab.

"Styrke" er en bog om sorg over at have mistet dem man elsker og kampen for at komme videre. Det er en historie om at finde sin styrke, også selvom man ikke har Styrke (lidt kringlet). For selvom Saga er uden Styrke, har hun alligevel masser af det. For det kræver styrke at bevare overblikket og håbet om både at slippe væk fra planeten, men også at blive fundet ude i rummet. Det er en velskrevet og spændende historie og jeg glæder mig meget til at læse videre, for jeg tvivler på at alt håb er ude for Saga!

Tak til Høst & Søn for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Høst & Søn
Udgivet i: 2018
Antal sider: 235
5 ud af 6 stjerner

Marie Lu; Warcross [Sponsoreret]

Marie Lu; Warcross [Sponsoreret af Alvilda]

Bagsidetekst:
For de millioner, der logger ind hver dag, er Warcross ikke bare et spil - det er en livsstil. Nogle foretrækker Warcross' virtual reality frem for virkeligheden, mens andre bare håber på at tjene penge. Teenage-hackeren Emika Chen arbejder som dusørjæger og opsporer folk, som spiller ulovligt. Da hun en dag hacker sig ind i Warcross-verdensmesterskabet bliver hun ved en fejl en del af handlingen - og mediernes yndling.

Emika tror, at hun vil blive anholdt, men i stedet kontaktes hun af spillets skaber, den unge milliardær Hideo Tanaka, som giver hende et uimodståeligt tilbud: Hun skal være spion i årets turnering. Emika haster til Tokyo og kastes ind i en afsindig verden af penge og berømmelse. Men snart opdager hun, at hun er en del af et uhyggeligt plot, som har enorme konsekvenser for hele Warcross-imperiet.

Jeg ved ikke om Marie Lu har læst "Ready Player One", men denne bog føles inspireret af den. I en fremtid hvor de rige er meget rige og de fattige meget fattige, bliver mange afhængige af Warcross som er en virtuel virkelighed, hvor alt er muligt - lyder det bekendt? I Warcross er der dog, som jeg forstod det, ikke mulighed for at leve som i "Ready Player One", man går ikke i skole, arbejder eller tager på ekspeditioner ud i rummet. I Warcross kæmper man mod andre i vilde og umulige baner, hvor man skal besejre det andet hold. Vinderen får stor prestige og mange penge - enhver der lever på kantens drøm.

Da Emika ved et tilfælde hacker åbningsceremonien, frygter hun at blive sendt i fængsel - i stedet får hun sit livs tilbud, som hun ikke kan sige nej til det. Opgaven hun får er dog ikke så ligetil, for selvom hun er glimrende hacker, er kun ok Warcross-spiller, slet ikke på niveau med dem hun skal både spille imod og være på hold med. Som spion for opfinderen af Warcross, skal hun forsøge at komme tæt på sine medspillere og de andre, for at opsnuse hvad der truer. Sandheden er dog langt værre end Emika nogensinde kunne have forestillet sig og hun stilles overfor et umuligt valg, da hun endelig opdager den. Kærligheden eller retfærdighed?

Som i "Ready Player One" kan min hjerte ikke helt arbejde med det der virtual reality, hvor man tager briller på og pludselig er et andet sted, selvom ens krop stadig er det samme sted. Jeg har selv prøvet det, og jeg bliver bare dårlig (måske fordi jeg bruger briller), så jeg kan ikke helt se det fede i det - selvfølgelig er niveauet for VR nok også lidt højere i bøgerne end som den er nu i virkeligheden. Ideen er dog tiltalende og hvis samfundet er ulideligt, livet er en endeløs kamp for overlevelse, kan jeg godt forstå at mange vil søge tilflugt i en verden hvor alt er perfekt og mulighederne uendelige. Det farlige bliver så hvis det virtuelle overtager fuldstændig, så man ikke længere kan fungere i det virkelige liv. Jeg tænker på "Surrogates" filmen med Bruce Willis, hvor alle lever i robotter, mens deres menneskelige kroppe ligger og forfalder i en teknologisk kapsel. Det er lidt skræmmende tænkning.

"Warcross" er ikke fyldt med 80'er referencer som "Ready Player One" og det er jeg glad for - det blev lidt for tungt. Historien er interessant og så snart man lærer sandheden at kende, bliver man stillet overfor nye etiske spørgsmål, der kræver eftertanke. For hvem er egentlig skurken? Det ved Emika heller ikke helt, men hun er opsat på at følge sit hjerte, også selvom det kan ende katastrofalt - for hende selv, og alle dem der spiller Warcross. Hvis du er til dystopi, science fiction og med en forkærlighed for computer spiller, så kan denne bog varmt anbefales. Jeg glæder mig til - og håber på - at bind to snart kommer, for kampen er slet ikke færdig endnu og jeg er sikker på at Emika skal meget mere igennem end det hun har været!

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: Warcross
Udgivet i: 2017 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 398
5 ud af 6 stjerner

Amie Kaufman; Illuminae

Amie Kaufman; Illuminae (Illumineafilerne, #1)

Bagsidetekst:
Da Kady slår op med Ezra, tror hun, det er det hårdeste, hun nogensinde skal igennem. Samme dag bliver hendes planet invaderet.

Året er 2575, og to rivaliserende megakoncerner er i krig om planeten Kerenza, der er lige mere end bare en is-dækket plet i udkanten af universet. Den ene koncern, Beitech, angriber Kerenza, hvor den anden koncern udfører illegalt minearbejde på Beitechs område. Det er hensigten, at angrebet skal dræbe alle civile på planeten, men det lykkes en række mennesker at evakuere til andre planeter - heriblandt historiens to hovedpersoner, Kady og Ezra, hvis kærlighedshistorie vi får fortalt, mens de prøver at finde rundt i konflikten mellem megakoncernerne og redde både sig selv og fremtiden for deres medborgere fra Keneza. Deres problemer er dog kun lige begyndt - en dødbringende best er brudt ud og muterer med skrækindjagende resultater. Flåden, der skulle beskytte dem, viser sig at være deres fjende, og ingen ved magten vil afsløre, hvad der reelt foregår.

Kady må hacke sig ind i et fintmasket net af informationer for at finde frem til sandheden, og det står hurtigt klart, at der kun er en, der kan hjælpe hende: Ezra, som hun havde svoret aldrig at tale til igen. 

Jeg købte denne bog for flere år siden med henblik på at læse den med det samme, og ja, så har den egentlig bare stået på min hylde ligesiden. Jeg løb så tør for læsestof da vi var på skiferie og begyndte på den som ebog og på engelsk. Da vi kom hjem gik jeg straks i gang med at læse videre i mit fysiske eksemplar og det er jeg glad for - for alle de lækre detaljer der er kræset ved, ved historien, kommer slet ikke til sin ret i ebogen. For er du vimmer, det er en vild læseoplevelse.

For det første er hele historien bygget op på chatlogs, mailkorrespondancer mellem historiens forskellige personer, renskrivninger af videoovervågning og ikke mindst hvad den kunstige inteligens AIDEN "tænker" og "oplever" - lyder det spacey? Det er det også - og det foregår også i rummet, så mere spacey bliver det vist ikke. Men selvom det er en sindssyg måde at bygge en bog op på og sikkert har taget ufattelig lang tid, så fungerer det bare virkelig godt. Det er utrolig gennemført. For det andet er der virkelig mange lækre detaljer og skriftlige finurligheder i bogen. Der er tegninger over rumskibenes opbygning og hver gang det er AIDEN der fortæller, er siderne sorte. Samtidig skal bogen fleres gange drejes mens man læser og skriften står i bølger, i cirkler og hvad ved jeg. Det er pisse fedt! At læse en historie hvor der ikke rigtig er noget direkte tale eller dialog, er meget underligt, og til at starte med også lidt anstrengende. For det kræver at man konstant har tungen lige i munden i forhold til hvor vi er henne, hvem der skriver og hvornår det foregår. Efterhånden vænner man sig til det. Og hvis I føler at den er for tyk til at gå i gang med (599) så tøv ej - de er forholdsvist hurtigt læst, netop pga. skrivestilen og at der er flere steder hvor der ikke står særlig meget på siderne. Det er ærgerligt at de næste bind ikke er oversat, men jeg kan godt forstå det - for det må være et kæmpe og omfattende arbejde at oversætte sådan en bog, hvor der er gjort så meget ud af udformningen.

Samtidig er det bare en ekstremt medrivende historie. Kady og Ezras forhold går fra at være helt til hundene, til at blomstre på ny - eller gør den? Jeg er vild med deres kærlighedshistorie, og det er tydeligt, gennem deres chatbeskeder, at de holder meget af hinanden. Det er også tydeligt at de skriver som de ville snakke med hinanden. Jeg har også et helt tydeligt billede af hvordan de ser ud, selvom det aldrig rigtig bliver beskrevet i detaljer. Det er også klart at de begge to er presset undervejs - de har begge mistet stort set alle de elsker, og har nu kun hinanden - selvom de befinder sig i hvert sit rumskib. De må begge to træffe umulige valg for at overleve. Undervejs må de også kæmpe mod AIDEN der lader til at være alvidende, og lidt for menneskelig, hvis I spørger mig. En computer skal ikke føle eller have en mening, men det har AIDEN og han (jeg mener den) er ikke bare for at handle udfra hvad han (jeg mener den), er bedst. Hvem det så er bedst for, kan diskuteres. Jeg tror heller ikke AIDEN helt er klar over det. Det er i hvert fald klart at han (jeg mener den) også tumler med nogle ting, han/den ikke helt forstår.

Det er en historie om hvor langt man er villig til at gå for at overleve. Hvad der er værd at kæmpe for, når alt ellers synes umuligt og det overlevelses instinkt der ligger i den menneskelige natur. For selvom Kady er ved at give op flere gange og føler håbet svigte, giver hun ikke op. Hun kæmper videre for det hun mener der er rigtigt, for det der er vigtig for hende og for hendes egen overlevelse. Hun indgår kompromisser og aftaler, for at sikre sin egen og forhåbentlig andres overlevelse. Hun gør ikke noget halvt, hun kæmper med næb og klør. Hun mindede mig om Cassie i "Den 5. bølge" - hun er også alene og sammen med fjenden, men hun kæmper stadig for dem hun holder af - også selvom det måske kan betyde at hun ikke overlever.

Hvis I har læst den, er I forhåbentlig ligeså begejstrede som jeg er, hvis I ikke har læst den - så gør det! Det er uden sammenligningen den vildeste læseoplevelse jeg har haft meget længe.

Fakta:
Forlag: Politikens Forlag
Original titel: Illuminae
Udgivet i: 2015 (på engelsk) og 2016 (på dansk)
Antal sider: 608
6 ud af 6 stjerner

Brian K. Vaughan; Saga, vol. 7 [Sponsoreret]

Brian K. Vaughan; Saga, vol. 7 [Sponsoreret]

Bagsidetekst:
Efter endelig at være blevet genforenet med sin konstant voksende familie, rejser Hazel til en krigshærget komet, som Wreath og Landfall har kæmpet om i evigheder. Nye venskaber dannes og andre går for altid tabt i dette actionmættede bind om familier, kamp og livet som flygtning.

Jeg har tidligere skrevet om Saga-tegneserien og nu gør jeg det igen, for hvis du endnu ikke har læst den - vil jeg bestemt anbefale dig at gå i gang! Det er hæsblæsende aktion og der er virkelig ikke sparet på noget. Dog vil jeg sige at det ikke er for sarte sjæle - for der er blod, vold og mærkeligt sex i lange baner (i hvert fald i de første bind - heldigvis har tonet lidt ned for det i de sidste bind). Jeg er vild med illustrationerne - selvom de kan være voldsomme og bizarre. De passer rigtig godt historien og det univers som forfatterne har skabt.

Saga er en episk kærlighedshistorie om Alana og Marko, der på trods af, at de burde være fjender, forelsker sig og får datteren Hazel. De er do på flugt fra flere som vil slå dem ihjel - en flugt der bringer dem hid og did i det uendelige verdensrum. Der er ikke meget fred og ro til den lille familie. Dog opgiver de aldrig håbet på at nå til et sted hvor de kan leve fredeligt sammen - om de nogensinde finder sådan et sted, vides ikke. Både Alana og Marko er soldater og håber at de kan lægge våbnene på hylden og leve fredeligt, men gang på gang støder de på uforudsete problemer der besværliggør denne drøm. Samtidig er det ikke blot Alana og Marko vi følger, men også dem der vil dem til livs. Disse karakterer udvikler sig også igennem historien, og vi ser at deres verdens syn også ændres undervejs i historien. Fra at være modstandere af Alana og Markos forhold og familieforøgelse, er der faktisk et par stykker der nu støtter op om og vil beskytte. Deres familie vokser og vokser - selvom der også bliver sagt farvel til en del. Vold er som sagt en ret stor del af historien og forfatterne er ikke bange for at slå folk ihjel!

Dette er også en tegneserie som jeg synes bliver bedre og bedre. Jeg var vild med de første bind, men jeg synes at udviklingen i historien og personerens udvikling er virkelig spændende og gennemført. De vokser med de prøvelser de skal igennem og med de valg de træffer. Jeg håber virkelig at der er lang tid til at serien slutter, for jeg har slet ikke lyst til at sige farvel!

Tak til Bog & Ide for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag:
Udgivet i: 2017 (på dansk)
Antal sider: 152
5 ud af 5 stjerner

Mere om forfatteren her.
Mere om serien her.

Ernst Cline; Spillet om OASIS

Ernst Cline; Spillet om OASIS (Ready Player One, #1)

Bagsidetekst:
Wade Watts søger tilflugt i det globale onlinespil OASIS, et virtuelt utopia med mere end 10.000 planeter og uendelige muligheder ...

Et sted i dette virtuelle slaraffenland har skaberen af OASIS, James Halliday, skjult en række gåder og udfordringer, som alle relaterer til 1980'erne. Den person som først løser dem arver Hallidays enorme formue og kontrollen over OASIS! Men gåderne er svære.

En dag efter mange års søgen løser Wade endelig den første gåde, og så starter spiller om OASIS ...

Jeg har egentlig gerne ville læse den her bog længe, men som så mange andre, er det bare aldrig rigtig blevet til noget. Nu skulle vi læse den til min læsekreds og jeg blev faktisk ret grebet af historien, selvom den ofte blev noget langhåret og nørdet.

Jeg synes hele ideen med det virtuelle virkelighed er vildt spændende! Jeg kan dog stadig blive lidt forvirret over at man kan alle mulige ting når man befinder sig i en stol - men jeg tror bare jeg skal lade være med at tænke for meget over det og bare følge med flowet. I OASIS er alt muligt og for en dreng som Wade der ingenting har, er det, det eneste sted han virkelig føler at han kan noget og er nogen. Det bliver endnu vildere for ham da han knækker første kode i jagten på ægget. Hele den del af historien er virkelig spændende: de forskellige spilleres jagt efter ægget, udredningen af ledetråde og alle gætterier om hvor den næste ledetråd kan være er virkelig gennemført og hæsblæsende. Selvom historien spænder over forholdsvis lang tid, så gør det ikke noget. De "rolige" perioder er mere eller mindre sprunget over, samtidig med at handlingen alligevel fortsætter sit forløb. Det er en utrolig medrivende fortælling.

Dog vil sige at for en som mig, som ikke er specielt kendt med computerspil, arkadespil og spil generelt - og slet ikke fra 80'erne - så kan det godt blive noget langhåret og nørdet til tider. Der er mange steder hvor der bliver brugt flere sider på at redegøre for et specielt spil, film eller musikstykke fra det årti, og så står jeg altså lidt af. Jeg skimmede flere af disse pasager, fordi jeg simpelthen ikke forstod dem og det ødelagde lidt læseoplevelsen for mig. Men. For dem der interesserer sig for sådan noget, vil denne bog helt klart være sagen. Når Wade er i OASIS foregår alt i højeste gear, der er sjældent tid til at gennemtænke hvad han skal og han er hele tiden på vagt - lidt sådan forestiller jeg mig, det er at spille visse computerspil. Det gør at historien, selvom den er lang, føles kort. Jeg kunne sagtens have læst mere - og der kommer jo heldigvis mere!

Selvom alt skriveriet om kultspil og arkadespil jeg aldrig har hørt om, kunne være langhåret, var det også utrolig spændende. Jeg har ingen ide om hvor mange de nævnte spil der findes i virkeligheden, men hvis de alle sammen findes, må forfatteren virkelig have lavet et kæmpe arbejde for at få historien til at gå op i højere enhed sammen med historierne i de udvalgte spil. Det tager jeg hatten af for. Dette gør også at bogen virkelig er medrivende - på trods af alt det nørdede! For samtidig med at det er en historie om hvor dejligt det er at have en virtuel verden af flygte til, så er det også en løftet pegefinger om hvad der sker med os som mennesker hvis vi kun "lever" virtuelt. Hvilke egenskaber vi kommer til at mangle eller miste. Hvad bliver der af vores kroppe hvis de ikke holdes i gang? Hvad bliver der af sociale færdigheder, hvis de kun findes virtuelt? Hvad med kropskontakt - kys og kram? Det er en spændende udvikling at følge med i - for Wade elsker OASIS, men undervejs opdager han alligevel at solen måske skinner lidt lysere ude i det virkelige liv.

Jeg håber helt klart at der kommer mere - for jeg er da ikke helt klar til at forlade OASIS endnu ... godt jeg kan gå i biografen og opleve det!

Fakta:
Forlag: Tellerup
Original titel: Ready player one
Udgivet i: 2011 (på engelsk) 2013 (på dansk)
Antal sider: 486
5 ud af 5 stjerner

Katharine McGee; Blændende højder [Sponsoreret]

Katharine McGee; Blændende højder [Sponsoreret af Gyldendal]

Bagsidetekst:
New York, 2118. En glitrende vision af en fremtid, hvor alt er muligt - hvis man ønsker det brændende nok.

Leda bliver hjemsøgt af mareridt om det, der skete den værste aften i hendes liv. Hun er bange for, at sandheden skal slippe ud, og derfor hyrer hun Watt, hendes personlige superhacker, til at holde øje med vidnerne fra den aften.

Rylin får et legat til en eliteskole på de øverste etager. Men hvis hun skal gå i skole der, kan hun ikke undgå at møde den fyr, hun er forelsket i; ham, som fik sit hjerte knust af hende, og som knuste hendes som straf.

Avery kæmper for at leve med sin forbudte forelskelse - findes der noget sted i verden, hvor hun og Atlas kan få lov at være sammen?

Og så er der Calliope, den mystiske og frisindede skønhed, som er kommet til New York med ét mål - og flere hemmeligheder, end nogen aner.

Imens er der en, som tørster efter hævn, så de gør klogt i at huske, når man bor i de blændende højder, skal man ikke gå for tæt på kanten ...

I andet bind i denne hæsblæsende serie hvirvles vi dybere og dybere ind i hovedpersonernes liv og hemmeligheder. Vi ved nu hvem der dør i første bind (bare rolig, jeg afslører det ikke), men det betyder ikke at verden ved hvem der slog hende ihjel. Leda truer nemlig alle der var tilstede den skæbnesvangre aften. Hvis de siger sandheden, vil hun afsløre deres inderste hemmeligheder - og det er der ingen af dem der tør risikere. Dog undervejs finder flere og flere personer ud af disse hemmeligheder, så jeg er spændt på hvad der sker i bind tre. Der er allerede lagt i kakkelovnen til den helt store finale. For hvem gør det af med den eneste person, udenfor fællesskabet, der ved alt om dem alle?

Jeg er stadig meget fascineret af denne historie. Det er lidt "Gossip Girl", "Pretty Little Liars" og "Rivalerne" blandet med de vildeste gadgets og teknik. Jeg ved ikke om jeg tør håbe på om vi nogensinde får sådan en fremtid. For det virker på mig kold og kynisk. Alle typer af mennesker "spærret" inde i et højt tårn. Aldrig komme udenfor. At man er så afhængig af teknik at man får det inkorporeret i ens egen krop? Det virker vildt. Som noget der er meget langt ude i fremtiden, og alligevel forholdsvis tæt på. Jeg tænker på Watts computer og på de linser de alle sammen har. At man konstant er koblet sammen - aldrig alene. Og alligevel, sikkert mere alene end nogensinde før. Det er en skræmmende tanke at vi kan nærme os sådan en fremtid.

At vi følger så mange af de forskellige personer, er med til at give historien sit hæsblæsende tempo. Handlingen spænder ikke over mange uger, og der er aldrig tid til at stoppe op, trække vejret og slappe af. De er alle sammen i konstant beredskab og frygter hele tiden det værste. Ingen kan vide sig sikre på noget som helst, og det medfører at ingen rigtig stoler på hinanden - selvom alle gerne vil udnytte alle til deres egne fordele. Jeg kan godt lide at blive holdt hen i uvished og at vi, som læser, heller aldrig rigtig kan vide os sikre på noget. Der bliver stadig lagt små brødkrummer ud til os, det er bare op til os at stykke det hele sammen.

Der er dog et par steder hvor jeg følte handlingen kørte lidt for meget i ring og hvor jeg følte personerne var lidt for konfliktsky. Det ødelægger dog ikke min helheds opfattelse af bogen og historien og jeg kan roligt sige jer, at I er underholdt hele vejen igennem! Der er masser af underspillet humor og gode stikpiller undervejs, som pifter historien godt op. Jeg glæder mig i hvert fald til at se hvad det hele ender med!

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: The Dazzling Heights
Udgivet i: 2017 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 450
5 ud af 5 stjerner

Thomas Kampmann Olsen; Mimesis

Thomas Kampmann Olsen; Mimesis

Bagsidetekst:
Hvad hvis spillet blev virkeligt? Eller virkeligheden blev et spil?

"Vil du have noget at drikke?" Sikka har ført ham gennem mængden og hen til scenen, hvor der også er opstillet en lille bar. Hun rækker ham en øl på flaske og tager også selv en. "Tak ... Hvad skal der ske?" Markus tager imod den kolde flaske. "Det er en indvielse. Vi kalder det en forvandling." "En forvandling? Til hvad?" "Til et dyr. Man bliver et dyr og får et liv mere." "Hvad mener du?" Sikka smiler og tager en tår af sin ølflaske. "Du skal ikke bekymre dig ... Der sker ikke noget med dig?"

I 2014  modtager Markus på sin fon et billede af den far, han altid har troet døde tyve år tidligere under 3. verdenskrig. Der er noget der tyder på, at hans far alligevel ikke er død. Markus følger sporet, der optrevler brutale historier fra krigen og fører ham til en fremtidig og drømmeagtig udgave af Berlin, hvor han møder pigen Sikka og vikles ind i noget, der ligner et uskyldigt spil, men måske alligevel ikke er ufarligt. Hvad har Markus' far med "Mimesis" at gøre, et ulovligt og meget realistisk virtual reality spil, der har taget et sidste skridt og gjort døden virkelig?

Den her historie har virkelig meget potentiale. Jeg finder ideen med "Mimesis" virkelig spændende - et spil der tester mennesker i det mest ekstreme. Sætter dem i situationer hvor de kan dø, i en apokalyptisk verden, hvor hver dag er en kamp for overlevelse. Alt dette sker mens man sidder trygt og godt hjemme i en sin sofa. Det mindede mig lidt om Bruce Willis' filmen "Surrogates" - hvor alle har en "dobbeltgænger" der er robot, som lever ens liv, mens man selv sidder derhjemme og syner hen.

Markus' kamp for at finde sin far, kan jeg også godt lide. Hans hverdag er ensformig, kedelig og ret meningsløs. Indtil han får bevis for at faren rent faktisk stadig er live. Dog finder jeg Markus virkelig irriterende. Selvom jeg godt kan sætte mig ind i nogle af de tanke og beslutninger han træffer, synes jeg at han det meste af tiden er vattet og ikke en der tør stå ved sine beslutninger.

Selve historien bliver - for mit vedkommende - lidt for forvirrende til sidst. Der sker rimelig meget, og jeg fangede det ikke helt første gang jeg læste det. Jeg måtte tilbage et par dage efter og læse de sidste sider igen, og jeg er stadig ikke helt sikker på at jeg fangede det 100 %. Jeg ved ikke om det bare er mig.

I det hele taget fangede sproget mig slet ikke i denne historie. Der bliver lavet virkelig mange sammenligninger. Hvis Markus føler noget bestemt, eller der sker noget, så kommer der en sammenligning på flere linjer bagefter og efter at have læst et par stykker, irriterede det mig virkelig meget. Som læser, kan jeg godt regne ud hvordan Markus havde det, uden at få forklaret at han føler sig "som en udspringer der for første gang står på en rigtig klippe og kigger ned i de brusende bølger"  (s. 25) - og sådan fortsætter det. Beklager, de beskrivelser irriterede mig grænseløst. I de samtaler Markus har med sin mor er han beskrevet som "Ma" og hun "Pe" - hvorfor ikke bare skrive hele navnet?

Jeg ved ikke om det er fordi jeg ikke læser nok science fiction, men jeg blev desværre aldrig rigtig fanget af historien. Det er faktisk lidt øv, for jeg synes den lød rigtig spændende, den formår bare ikke at trykke på de rigtige knapper for mig.

Tak til Science Fiction Cirklen og forfatteren for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Science Fiction Cirklen
Udgivet i: 2017
Antal sider: 288
3 ud af 5 stjerner

S. J. Kincaid; Diabolik

S. J. Kincaid; Diabolik

Bagsidetekst:
En diabolik er skabt til at være ubetinget loyal over for sin ejer. En diabolik er en nådesløs dræbermaskine. Nemesis er diabolik. Hun er bundet til Sidonia og vil ofre sig uden at tøve, hvis hendes ejer i fare. Nemesis er bare ikke helt almindelig. Hun har en svaghed, der gør hende til den farligste diabolik i imperiet - hun ved det bare ikke ... endnu.

Mens jeg læste denne bog blev jeg ved med at vente på at Darrow (fra "Rød Opstand") skulle gøre sit indtog. Ikke som sådan fordi handlingen i "Diabolik" minder om "Rød Opstand", men mere fordi den også foregår i rummet, med stjerneskibe, rumskibe og meget mere. Samtidig mindede handlingen mig om "Rød Dronning", hvor hovedpersonen også går undercover for at redde dem hun holder af.

Når det så er sagt, er "Diabolik" virkelig helt sin egen. Vi er lidt tilbage i tankegangen om en daimon (Det gyldne kompas), hvor en del af ens sjæl er udenfor kroppen og er det, for at beskytte en. Her er det bare en skræddersyet robot. Bygget til at elske og passe på ét bestemt menneske. Beskytte det for en hver pris. Det er en problematik der bliver diskuteret meget i bogen, mest fordi Nemesis pludselig begynder at føle noget for en anden en Sidonia, og det både skræmmer og fascinere hende. For Sidonia er sikker på at Nemesis er mere som hende selv, end Nemesis tror. At Nemesis også har ret til at være lykkelig og til at føle noget.

Sidonia har mere ret end hun lige tror. For ulykker, hævn og krig truer i horisonten og Nemesis må kæmpe flere gange for sin egen, men også Sidonias overlevelse. Hun må gå undercover og påtage sig rollen af den hun elsker højest, for at beskytte hende. For at redde hendes liv og tilværelse. Undervejs begynder Nemesis dog at føle - føle ting som hun ikke burde kunne. Har hun så svigtet som diabolik? Svigtet som menneske? Eller har hun netop opfyldt noget der er større end hende selv?

"Diabolik" er en hæsblæsende stjerneodysse, med storslåede beskrivelser af stjerneskibe, med sorte huller der truer med at ødelægge alt, med politik og intriger der skal navigeres rundt i. Med løgne der skal afdækkes. Med sandheder der kan ødelægge års planlægning. Det er en historie om umulig kærlighed. Om venskab. Troskab og loyalitet.

Hvis du har læst "Rød Opstand" og "Rød Dronning" kan den her varmt anbefales - det kan den også selvom du ikke har læst de andre!

Tak til Carlsen for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Carlsen
Original titel: The Diabolic
Udgivet i: 2016 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 372
5 ud af 5 stjerner

Veronica Roth; Divergent - Oprøreren

Veronica Roth; Divergent - Oprøreren (Divergent, #2)

Fremtidens verden er inddelt i fem faktioner. Dit tilhørsforhold dikterer dit liv.

Tris har fravalgt sin familie og slutter sit til Skytsenglene. Men da der udbryder krig mellem faktionerne, og hendes nærmeste bliver dræbt, styrter hendes verden i grus.

Som divergent bærer hun samtidig på en grusom hemmelighed. Hvis hun skal redde verden, må hun igen gøre sig fri. Også selvom det betyder, at hun må sige farvel til den, hun elsker allermest.

Tris, Tobias og de andre overlevende er på flugt og ligesom de tror de er sikkerhed, må de foretage endnu flere valg der kan få store konsekvenser for samfundet og ikke mindst dem selv.

De søger tilflugt hos de Faktionssløse, som er ledet af Tobias' mor, som alle ellers troede var død. Tris stoler ikke på hende, og det bliver ikke nemmere da hun beder Tobias om tjenester. Da det bliver for meget for dem, søger de hjem til Skytsenglenes lejer, men det er ikke ufarligt. Det simulationsstof de er blevet sprøjtet med, virker stadig og snart bliver der udleveret trusler fra Jeanine om at flere vil dø hvis ikke alle divergenter overgiver sig.

Tobias har truet Tris med, at hvis hun bliver ved med at sætte livet på spil for andre, vil han ikke mere, men Tris er overbevist om at det er sådan hun kan ære det hendes forældre har kæmpet for. Da døden for alvor ånder Tris i nakken går sandheden i midlertidig op for hende - hun vil kæmpe!

Men hvem vil hun kæmpe for? Sandheden eller friheden? Og kan hun kæmpe for begge dele uden at forråde dem hun elsker mest?

Jeg er stadig dybt fascineret af denne serie - det er virkelig en page-turner og sluger det hele råt!

Fakta:
Forlag: Alvilda
Udgivet i 2014
Original titel: Divergent - Insurgent
Antal sider: 443
Læst på dansk
Genre: Fantasy
Målgruppe: Unge voksne