torsdag den 30. april 2015
April wrap-up
April wrap-up
Så er endnu en fantastisk læsemåned slut!
April har været en måned med mest børne- og ungdomslitteratur - lige bortset fra de to af Maya Banks bøger, jeg må vist stramme mig lidt an hvad angår bøger for voksne, men det har nu været hyggeligt at læse så mange bøger for det yngre publikum, selvom en del af dem vist godt kan betegnes som YA.
Jeg håber også jeg kan nå en del her i starten af maj, da jeg stadig er alene hjemme og derfor har masser af tid til at læse!
I april blev det til 21 bøger - heraf 3 lektørbøger.
Patrick Ness; Monster (læs anmeldelse her)
Carsten Flink; Når man kysser med øjnene (læs anmeldelse her)
Tammara Webber; Kys mig langsomt (læs anmeldelse her)
Jonathan Stroud; Den skrigende trappe (Lockwood & Co., #1) (læs anmeldelse her)
James Dashner; Labyrinten (Maze Runner, #1) (læs anmeldelse her)
Rick Yancey; Det uendelige hav (Den 5. bølge, #2) (læs anmeldelse her)
Stephanie Perkins; Anna og det franske kys (læs anmeldelse her)
Maya Banks; Giv slip (Surrender, #2) (læs anmeldelse her)
John Flanagan; Den brændende bro (Skyggens lærling, #2)
John Flanagan; Det vinterfrosne land (Skyggens lærling, #3)
Maya Banks; Tag det hele (Surrender, #3) (læs anmeldelse her)
De bøger jeg har skrevet lektør på i april:
Thomas Feibel; Like me
Kim Fupz Aakeson; Pigen der havde en klovn på slæb
Anne Bredahl; Min mormor og skovkrokodillen
April var også måned for read-a-thon, hvor jeg bare var SÅ klar! Jeg havde planlagt at læse 7 bøger:
H. C. Andersen; De vilde svaner
Colin Thompson; How to live forever
Ane Bjørn; Da natten blev
Neil Gaiman; Sandman
Kiera Cass; Udvælgelsen
Mette Finderup; Smertens barn
Neil Gaiman; Nobody
Micelle Falkoff; Playlist for det dead
Men som I nok har læst tidligere, gik det ikke helt som jeg havde regnet med, men jeg fik dog læst lidt:
H. C. Andersen; De vilde svaner (læs om den her)
Colin Thompson; How to live forever (læs om den her)
Ane Bjørn; Da natten blev væk (læs om den her)
Neil Gaiman; Sandman (læs om den her)
Michelle Falkoff; Playlist for the dead (læs om den her)
Det var rigtig sjovt (selvom det ikke gik som jeg håbede) at prøve at være med til read-a-thon - og det er helt klart ikke sidste gang.
Jeg glæder mig til at se hvad maj bringer af læseoplevelser! Jeg har et par anmeldereksemplarer jeg skal have læst, men jeg vil ikke fortælle jer hvilke! Det skal være en overraskelse!
God læselyst i maj!
PS. Jeg ved godt at jeg læste "Som stjerner på himlen" i marts, jeg havde bare ikke nået at få den på plads, så derfor er den lige kommet med på billedet, men mon ikke det går? :)
Stephanie Perkins; Anna og det franske kys
Stephanie Perkins; Anna og det franske kys
Bagsidetekst:
Vil Anna finde kærligheden i Paris?
Anna er glad for sit liv: Hun og hendes bedste veninde skal til at begynde deres sidste år på high school, hun har et godt fritidsjob og et crush på sin kollega, som lige er begyndt at vise interesse for hende ... Men så beslutter hendes far sig for at sende hende på kostskole i Paris. 7054 kilometer væk. Alene.
Selvom Anna ikke taler fransk, får hun hurtigt en gruppe nye venner, inklusiv den søde, charmerende og flotte Étienne St. Clair. Desværre er han allerede optaget - og det er Anna vel egentlig også? Vil året ende med det kys, som Anna har ventet på?
Anna vil ikke flytte til Paris, men hun har desværre ikke rigtig noget valg. Hendes forældre er skilt og faren er begyndt at udgive kiksede kærlighedshistorier der revet ned af hylderne, hvor moren forsøger at holde hverdagen for Anna og hendes lillebror så normal som muligt. Begge forældre er dog enige om at det vil gavne Anna at komme et år til udlandet.
Anna frygter for hvordan året skal blive. Hun vil ikke væk fra sin bedste veninde og hun har lige kysset en af sine kollegaer, som hun har varm på! Og nu skal hun så til Paris, væk fra familie, venner og arbejde.
Anna bliver heldigvis taget godt imod at sin nye nabo, Meredith. Hun er en sej kunstnerisk pige, og hun introducerer Anna for sine venner, heri blandt St. Clair. Den første aften Anna er hos Mel kommer an på besøg og Anna finder ham med det samme uimodståelig. Men Mel er også vild med ham og han har en kæreste. Mels vennerne bliver også Annas venner og de hjælper hende igennem den første tid på skolen.
Da Anna skal hjem på juleferie går indser hun indtil flere ting. Jeg vil ikke komme ind på dem her, men jeg vil bare sige at det er nogle rimelig store ting! Af mystiske årsager savner hun rent faktisk Paris - eller måske ikke så meget selve byen, nok mere de personer hun kender som er der, især en helt bestemt person. Forfærdet må Anna indse at hun har forelsket sig i St. Clair, men er der nogen fremtid for dem når han stadig har en kæreste? Kan de få udredet alle de misforståelser og forvirrede signaler der er mellem dem inden det kører helt af sporet?
Anna og det franske kys er en virkelig sød og hjertevarm fortælling. Om en pige der forelsker sig i en dreng og om en dreng der forelsker sig i en pige. Om alle de stjålne blikke de sender hinanden. Om den fortrolighed de bygger op og den loyalitet de føler for hinanden. Om alle de misforståelser de skal redde ud inden de kan få hinanden. Om ikke at turde være alene og indse at man rent faktisk aldrig har været alene - fordi man har været omgivet af venner der elsker en. Og ikke mindst en hyldest til Paris. Til kærlighedens og lysets by. En by hvor alt kan ske - selvom man er tilflytter og føler sig udenfor, er det muligt at få venner og forelske sig!
Fakta:
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Original titel: Anna and the French Kiss
Udgivet i: 2010 (på engelsk) og 2015 (på dansk)
Antal sider: 373
Læst på dansk
5 ud af 5 stjerner
onsdag den 29. april 2015
Rick Yancey; Det uendelige hav
Rick Yancey; Det uendelige have (Den 5. bølge, #2)
Bagsidetekst:
Hvordan kommer man af med Jordens syv milliarder mennesker? Man tager deres menneskelighed fra dem.
Cassie Sullivan har overlevet fire bølger af ødelæggelse. Jorden er tæt på at være udryddet for mennesker, den 5. bølge ruller ind over kloden, og nu står Cassie og hendes venner over for et valg: De kan blive, hvor de er og forsøge at klare sig igennem vinteren i håb om, at nogen kommer dem til undsætning. Eller de kan begive sig ud for at finde andre overlevende. For en ting er sikkert: De Andre vil angribe igen.
Ingen kan forudsige, hvor langt De Andre vil gå for at udrydde menneskeheden. Ingen kan forudsige, om menneskene vil være i stand til at rejse sig og kæmpe i den ultimative krig mellem håb og håbløshed, kærlighed og had, liv og død.
Cassie og vennerne er kommet ud af Camp Haven. De venter nu på et nedlagt og forladt hotel på at Even Walker skal finde dem. Der er en udbredt følelse af håbløshed og irritation blandt vennerne.
Ringer tager afsted for at tjekke nogle klippehule ud, for at se om de er bedre skjul end hotellet når vinteren for alvor kommer. De ved alle sammen godt at de ikke kan blive hvor de er. De er stadig for tæt på Camp Haven, for synlige for De Andre og ikke rustet godt nok på til vinteren. Ringers valg får store konsekvenser, ikke kun for hende selv, men for hele gruppen. Hun bliver taget til fange af Vosch og han har planer for hende. Planer, der ikke alene giver hende sandheden om invasionen, men også forandringer Ringer for altid.
Tilbage på hotellet venter de andre stadigvæk, med en voksende følelse af, at de snart må gøre noget før det er for sent. Cassie nægter dog at gå før Evan kommer tilbage, men hvordan kan du vide om han kommer, vil Ben vide. Det kan hun heller ikke, men han gav hende et løfte og hun stoler på ham, også selvom det er svært.
Evan er trods sine skader, ligeså opsat på at komme tilbage til Cassie, som hun er på at blive ved med at vente på ham, men det bliver ikke nemt for ham at nå frem og tiden er ved at løbe ud for dem alle sammen. For overalt på Jorden indsættes den 5. bølge - en bølge der skal fjerne de sidste rester af menneskeheden fra Jorden. Samtidig er vinteren på vej og Cassie og vennerne må træffe et valg.
Jeg var meget fascineret af Den 5. bølge. Jeg synes den ufatteligt godt skrevet og efter hvert endt kapitel sad man hungrende tilbage efter mere. Det uendelige hav er ligeså. Hvert kapitel slutter ofte med en cliffhanger og den er virkelig svær at lægge fra sig når først man er kommet i gang. Selve sproget er det samme som i Den 5. bølge, forfatteren får, på en eller anden måde, skrevet rigtig meget på ganske lidt plads. Derfor kunne den første bog godt være lidt tung en gang i mellem, men jeg har nok vænnet mig til det, for jeg synes jeg fløj igennem denne.
Selvom man ser det meste af denne bog fra Ringers synsvinkel, og hende finder jeg ret irriterende, giver det alligevel bogen et skub fremad. Man hører om Ringers fortid, hvorfor hun er blevet som hun er, men stadigvæk, selvom man som læser opnår større indsigt i hvorfor hun håndterer tingene på den måde hun gør, så irriterer hun mig stadig. Det er lidt svært for mig lige præcis at sige hvorfor og hvordan, men det er bestemt ikke nok til at ødelægge bogen.
Jeg glæder mig meget til slutningen på denne fantastiske serie! Jeg frygter dog for hvordan det hele kan ende bare en lille smule lykkeligt, men det må tiden vel vise!
Vincit qui patitur.
Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: The Infinite Sea
Udgivet i: 2014 (på engelsk) og 2015 (på dansk)
Antal sider: 332
Læst på dansk
5 ud af 5 stjerner
tirsdag den 28. april 2015
James Dashner; Maze Runner - Labyrinten
James Dashner; Maze Runner - Labyrinten
Bagsidetekst:
Træd ind i labyrinten, hvor kun den stærkeste overlever - og den hurtigste undslipper.
Da Thomas vågner, kan han ikke huske andet end sit navn. Han er omriget af fremmede - drenge, som heller ikke kan huske noget fra før. Hver måned kommer der en ny til Lysningen. Ingen ved hvorfra. På den anden side af de høje stenmure, der omgiver det lille samfund, er der en uendelig og altid foranderlig labyrint. Den er drengenes eneste vej ud, men ingen er nogensinde kommet levende igennem den.
Om natten lukker porten drengene inde. Og fjenderne ude ...
Thomas vågner i en elevatorskakt der kører opad. Han aner ikke hvordan han er endt i elevatoren, hvor han kommer fra eller hvor han er på vej hen. Det eneste han ved og kan huske er hans navn. Elevatorturen slutter og store døre bliver åbnet og han ser op i en flok fremmede drenges ansigter. Han er nu bønnespire, den sidste nye ankomne til Lysningen. Et stort område omkranset af høje vægge. Der er ingen af de andre drenge der kan huske noget fra før de ankom til Lysningen, men de ved at den store labyrint der gemmer sig bag de tunge vægge, har svaret på deres spørgsmål. Derfor sender de hver dag løbere ud for at kortlægge labyrinten. Der er andre opgaver der skal varetages og Thomas bliver sendt rundt blandt de forskellige for at se hvad der passer til ham, men inderst inde har han et brændende ønske om at blive løber. Han ved ikke hvor det kommer fra, men det er der.
Der er store porte i væggene og om natten lukker de Thomas og de andre inde, mens de holder fjenderne der er i labyrinten ude. En dag sker der dog noget, der gør at Thomas tager chancen og løber ud i labyrinten, netop som portenen lukker. Han tilbringer derfor en nat i labyrinten, hvilket bestemt ikke er ufarligt, men han overlever og han bliver optaget som løber.
Der plejer at komme nye medlemmer til lysningesamfundet hver måned, men kort tid efter Thomas, kommer der endnu en ny. Denne gang en pige og hun ved hvem Thomas er! Der fører til skærpet mistanke om at Thomas ikke har rent mel i posen, men det er svært for at ham at modbevise, når han ikke kan huske noget. Pigen er ikke til meget hjælp, da hun, lige efter at være ankommet, går i koma og pludselig er ingenting som det plejer at være! Labyrinten er anderledes og en nat lukker portene ikke!
Thomas og de andre drenge bliver tvunget til at indse at de ikke kan blive i Lysningen, men må ud i labyrinten også selvom det kan koste dem livet. For deres eneste udvej er at løse labyrintens gåde!
Jeg har haft denne bog til at stå rigtig længe på min hylde og nu blev det endelig tid og jeg blev bestemt ikke skuffet! Jeg har ikke set filmen endnu, jeg ville vente til jeg havde læst bogen, så nu kan den bare komme an!
Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle forvente af bogen. Jeg har hørt meget godt om den, men jeg vil sige at jeg bestemt ikke havde forventet at sidde neglebidende, nervøst og frustrerende og læse de sidste sider hvor det hele bliver afsløret. Jeg har forsøgt at overveje hvilket ord der vil beskrive denne bog bedst, og jeg kom frem til nøjeren. For det er lige præcis hvad den er. Den er skrevet i et virkelig godt sprog og man føler virkelig med de her drenge der intet kan huske og som bare gerne vil finde en udvej. Hele vejen igennem bogen er den virkelig svær at slippe og kapitlerne slutter ofte med en cliffhanger der gør at man bare MÅ læse videre! Jeg ved ikke hvor hurtigt jeg læste de sidste sider, for det er bare så spændende at jeg havde svært ved at styre min nysgerrighed.
Nøjeren beskriver den derfor godt. Drengene er total paranoide hele tiden og de bliver det ikke mindre, jo længere frem i bogen vi kommer. Som læser sidder du også med den følelse. Hvad sker der dog nu? Hvordan kommer de videre? Hvad skal det betyde? Alle de spørgsmål kører konstant rundt i hovedet og lægger brænde på bålet. Den er umulig at lægge fra sig når først man er kommet i gang! En fantastisk spændende bog, barsk læsning til tider, men stadig interessant og rå. En virkelig pageturner! Nu skal jeg bare lige have sat tid af til at læse den næste og forberede mig mentalt på endnu en rutsjebane tur!
Fakta:
Forlag: Høst & Søn
Original titel: The Maze Runner
Udgivet i: 2010 (på engelsk) og 2014 (på dansk)
Antal sider: 381
Læst på dansk
5 ud af 5 stjerner
søndag den 26. april 2015
Post Read-a-thon
Post Read-a-thon
Jeg ved godt der stadig et par timer til read-a-thon officielt slutter, men der bliver ikke mere læsning for mig. Det hele var klar - stakken af bøger var lagt frem, teen var færdig, vandet netop hældt op og en kold Redbul fra køleskabet var fundet frem. Snacksene var stille frem. Den lille bærbare fundet frem af gemmerne så jeg nemt kunne følge de andre deltageres fremskridt på de sociale medier.
Men min første deltagelse blev heller ikke helt som jeg havde regnet med.
Min første bog var "De vilde svaner" af H. C. Andersen. Illustreret af Lars Gabel og selvom jeg udmærket godt kendte til eventyret var det virkelig som om fortællingen fik nyt liv i hans fantastiske illustrationer. De er meget stemningsfulde og detaljerede. Et par steder i bogen er der sat nogle gennemsigtige sider ind, der også er illustreret og det giver en virkelig flot effekt.
Næste bog jeg gik i gang med var "Playlist for the dead". Den skulle jeg læse sammen med Xenia og Irene - hvilket var sjovt at prøve. Bogen handler om to bedste venner, Hayden og Sam. Sam går over til Hayden for at vække ham, men Hayden er ikke til at vække. I løbet af natten har han begået selvmord. Sam er knust. Han havde kun Hayden som ven og nu føler han sig endnu mere alene end før. Hayden har efterladt en playliste med sange til Sam, som han mener skal forklare Sam hvorfor han gjorde det. Hvert kapitel er tilegnet et nummer og det var fedt at finde og høre dem undervejs i læsningen. Sam forsøger at finde ud af hvorfor Hayden begik selvmord, og under sin eftersøgning går flere sandheder op for ham og han indser at han måske ikke kendte Hayden så godt som han troede.
Da jeg manglede 20 sider, blev jeg ringet op af min mor. Hun overbragte den nyhed som jeg nok inderst inde har ventet på længe. Min morfar var sovet ind. Da var klokken 18:40 og jeg mistede lysten til at læse videre. Min morfar var 97 og mæt af dage, men derfor slog det alligevel mig lidt off track.
Jeg læste de sidste 20 sider, men kunne godt mærke at jeg ikke kunne mere. Selvom det ville være dejligt at kunne dykke ned i en historie der kunne få mig til at tænke på noget andet, vidste jeg, at jeg ikke ville kunne koncentrere mig om det. Derfor så jeg par film og gik i seng.
Da jeg vågnede i morges, var det med tanken om nyheden i går. Jeg kunne ikke falde i søvn igen og hentede derfor "How to live forever", "Da natten blev væk" og "Sandman", med tanken om at det måske ville hjælpe lidt. Jeg fik dem læst, men jeg kunne mærke at lysten stadig ikke var der.
"How to live forever", af Colin Thompson, er en utrolig fin billedbog om en dreng der bor i et bibliotek af en art. Han vil forsøge at finde bogen der netop hedder "How to live forever", men det er ikke så lige til, når den har været forsvundet i mange mange år, om han finder den, det må I selv læse jer frem til, men jeg synes bestemt den der værd at anbefale!
Ane Bjørn har skrevet "Da natten blev væk". Det er en meget simpel illustreret billedbog, men ikke desto mindre meget smuk fortælling om frygten for det ukendte og at opdage, at det vi frygter, ikke nødvendigvis er farligt. Den handler om drengen Theodor. Ham og hans far elsker natten, men en dag kommer den ikke. Theodor begiver sig nu afsted for at forsøge at finde natten. Undervejs får han følge af en stjerne, en ulv og et monster - altså væsner der også elsker natten.
Jeg faldt over Neil Gaimans tegneserie "Sandman" en dag på arbejde, og besluttede mig for at tage den med hjem. Det er en flot tegneserie, der dog, trods de til tider rimelig klamme tegninger og dystre univers, er en meget smuk fortælling.
Selvom det ikke lige gik som jeg havde håbet, synes jeg stadig det var en god oplevelse. Det har været rigtig fedt at følge alle de andre bogbloggere igennem dagen i går, natten og her til morgen. Jeg er helt klart med på at prøve igen næste gang - dog håber jeg at jeg så kan holde til alle 24 timer uden at blive afbrudt af triste nyheder.
torsdag den 23. april 2015
Pre Read-a-thon
Dewey's Read-a-thon 2015 (pre)
Så er det på lørdag at den internationale read-a-thon finder sted! Jeg er meget spændt - det er første gang jeg skal være med til sådan noget. I Danmark starter det kl. 14 lørdag og løber 24 timer frem. Jeg er helt alene hjemme (i de næste 16 dage, bortset fra hunden), og det er jeg på sin vis glad for da jeg har en ide om at jeg bliver rimelig utilnærmelig i det tidsrum.
Jeg har lavet en mental huskeliste over det jeg skal have købt ind - surt, sødt, sukker (masser af sukker) osv. Så det burde der være styr på ...
Så er der bare lige det med bøgerne ... jeg har haft lidt svært ved at bedømme hvor mange eller hvor få bøger jeg skulle vælge og hvor tykke eller tynde de skulle være. Nu tror jeg nok at jeg har lagt mig fast på dem det skal være!
I alt har jeg udvalgt 8 bøger.
Som I kan se har jeg valgt en del forskellige bøger. Der er et par stykker der har stået på min hylde et godt stykke tid efterhånden, så nu blev det deres tur!
Men kort fortalt om de udvalgte bøger: Nederst er det "De vilde svaner" af H. C. Andersen i illustreret udgave fra 2014. Illustrationerne er lavet af Lars Gabel - han har netop vundet Kulturministeriets Illustrator pris for netop "De vilde svaner". Den glæder jeg mig meget til! Den næste er "How to live forever" som jeg så på Instagram. Den er skrevet af Colin Thompson og handlingen foregår, så vidt jeg har forstået, på et bibliotek! "Da natten blev væk" er en krydsning mellem billedbog og graphic novel. Jeg bladrede den igennem på arbejde i dag og blev med det samme indfanget af de smukke smukke tegninger, så den skulle med hjem!
Så er der to bøger af Neil Gaiman. Den ene er "Sandman", bog nr. 1. Jeg kender ikke meget til selve historien, men igen blev jeg fanget af de meget smukke illustrationer og jeg har fået blod på tanden til at læse mere af ham. "Nobody", som også er skrevet af Neil Gaiman og den har været på min TBR-liste alt for længe!
Herefter er der to bøger på dansk, som igen har stået længe på min TBR-liste. Drejer sig om første bind i The Selection serien af Kiera Cass. Jeg købte mest bogen pga. den flotte forside og fordi den lød som noget jeg ikke havde læst før. Nu er jeg spændt på hvordan den er! Den anden er første bind i Mette Finderups serie om Den Grønne Ø. Jeg har haft den med hjemme flere gange, men er af en eller anden grund aldrig rigtig nået til den. Jeg har hørt så meget godt om den og nu er jeg virkelig opsat på at det skal være!
Og til sidst en bog mere på engelsk, nemlig en jeg købte da jeg var i Århus med Astrid og som jeg har glædet mig til at læse lige siden jeg fik den med hjem! "Playlist for the dead" hedder den og jeg håber virkelig at den lever op til mine høje forventninger.
Er der andre derude der skal være med til at læse på lørdag? I kan i hvert fald følge mig på Instagram (linedalbro) og Twitter (linedalbro) hvor jeg løbende vil forsøge at holde jer opdateret på hvordan det går, hvilken bog jeg nu er nået til og hvor meget sukker jeg når at få spist på 24 timer! Der skal selvfølgelig også nok komme et indlæg her på bloggen om hele oplevelsen!
God læsning!
onsdag den 22. april 2015
Jonathan Stroud; Lockwood & Co. - den skrigende trappe
Jonathan Stroud; Lockwood & Co. - den skrigende trappe
Bagsidetekst:
Når de døde vender tilbage for at jage de levende, træder Lockwood & Co. til ...
I mere end halvtreds år har landet været plaget af en rædselsvækkende spøgelsesepidemi - og nogle af spøgelserne er endog særdeles farlige.
Lucy Carlyle, paranormal agent, drømmer om en bemærkelsesværdig karriere hos et berømt agentur. I stedet må hun slutte sig til Londons mindste og mest ... øhm, usædvanlige ageentur, der bliver drevet af den karismatiske Anthony Lockwood. Da en af deres sager går riv rav ruskende galt, har Lockwood & Co. kun én sidste chance for at rette op på miseren og redde agenturet. Uheldigvis indebærer det at tilbringe en nat på Englands mest hjemsøgte herregår - og forsøge at slippe levende fra det.
Evnerne til at se, høre og fornemme spøgelser er stærkest hos børn, så derfor er det børn og unge der bliver sendt ud for at finde, identificere og jage spøgelser væk. Lucy er gået hjemme fra efter en forfærdelig oplevelse, hvor hun var den eneste, bortset fra sin læremester der overlevede. Hun er nu taget til London for at få job hos et af de prestigefyldte agenture, men der er ingen af dem der vil have hende. Derfor er hun nu taget til Lockwood & Co. for at søge der. Lucy er nemlig en af dem der kan fornemme spøgelser og hun kan mere end det, hun kan, når hun holder en genstand der har tilhørt en afdød, fornemme følelser og modtage erindringer fra denne person.
Hun bliver ansat ved Lockwood og & Co. og det går egentlig ganske fint, indtil en besværlig sag går helt galt og efterlader firmaet med en kæmpe erstatningssag på halsen. Lucy har også forbrudt sig mod reglerne og har taget en genstand med fra gerningsstedet, en genstand der bringer dem flere problemer. De bliver kontaktet af en rig og betydningsfuld person der har købt Englands mest hjemsøgte herregård. Han tilbyder at betale deres gæld, hvis de vil blive en nat i huset. De får pengene ligegyldigt om det lykkedes dem at fordrive spøgelserne eller ej.
De tre kollegaer fra Lockwood & Co. gør sig klar og tager afsted, blot for at opdage at de har ikke har fået hele sandheden at vide, samt at det meget nemt kan gå hen og koste dem livet at være i det hus, også selvom det kun er for en enkelt nat!
Lockwood & Co. - den skrigende trappe er en underholdende historie, med masser af gys og gru. Man skal helt klart ikke være sart, hvis man skal arbejde med spøgelser! Det er en god fortælling, sproget er flydende og selvom den er nem at læse, var jeg ikke kedet igennem de 400 sider. Det er et spændende univers, og en skræmmende tanke hvis der pludselig var spøgelser alle vegne.
Det er nemt at holde af hovedpersonerne, for det er ikke nemt stadig at være barn, selvom man pludselig er i en voksenverden, hvor der ses skævt til at børn klarer sig selv. Selvom de voksne har affundet sig med at det er børn der har evnerne, ses der ned på at der ingen voksne er i Lockwood & Co.
Igennem hele bogen bliver spændingen bygget højere og højere op og jeg synes bestemt ikke at slutningen skuffer. Jeg havde ikke set sandheden komme og det glædede mig, at man, som læser, først får de sidste brikker til slut. Det er med til at holde liv i bålet og lysten til at læse videre. Jeg ser frem til flere bøger i serien!
Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: The Screaming Staircase
Udgivet i: 2013 (på engelsk) og 2014 (på dansk)
Antal sider: 430
Læst på dansk
4 ud af 5 stjerner
lørdag den 18. april 2015
Tammara Webber; Kys mig langsomt
Tammara Webber; Kys mig langsomt
Bagsidetekst:
Jacqueline er lige startet på universitet, da hendes kæreste gennem tre år slår op med hende. Jacqueline er knust, og da hun endelig kommer lidt ovenpå og tager med veninderne til fest, bliver hun overfaldet på vejen hjem. Heldigvis kommer Lucas hende til hjælp. Lucas, den mystiske fyr som altid sidder og tegner under forelæsningerne. Lucas, den cool fyr med motorcykel, som ved, hvordan man slår fra sig. Lucas, den søde barista fra den lokale kaffebar. Lucas, den flotteste fyr på uni.
Jacqueline er forelsket. Og forelskelsen er gengældt. Eller er den? Lucas kan også være hemmelighedsfuld og fjern. Og midt i alt dette vil Jacquelines eks-kæreste have hende tilbage.
Jacqueline er vant til at høre sammen med Kennedy. Han kalder hende Jackie, ligesom den tidligere præsidentfrue i USA. Da Kennedy slår op, falder Jacquelines verden fra hinanden. De har været sammen i tre år, og undervejs har hun mistet sin egen identitet og er bare blevet til Jackie, Kennedys kæreste.
Da Jacquelines roomie får hende overtalt til at tage til fest efter bruddet, sker det utænkelige. På vej tilbage til sin bil bliver Jacqueline overfaldet af en af Kennedys venner, Buck. Han vil voldtage hende! Jacqueline råber efter hjælp og prøver at komme fri, men det lykkedes ikke. Jacqueline er skræmt fra vid og sans. Pludselig holder Buck op. Hun vender sig og ser en fyr hun har aldrig har set før tæve ham. Fyren kommer op i bilen til Jacqueline og får hende overtalt til at lade ham køre sig hjem, men hun vil ikke tilkalde politiet. Han ved hvad hun hedder, men hun har aldrig set ham før. Efter den aften, ser hun ham dog alle steder.
Han er på hendes økonomihold, et hold som hun kun valgte fordi Kennedy også gjorde. Efter bruddet har hun ikke været der, og er derfor kommet bagud. Deres lærer henviser hende til en tutor som hjælper hende, endda flirter lidt med hende, eller er det noget hun bilder sig ind? Hendes redningsfyr arbejder på den lokale Starbucks og pludselig er hun både i besiddelse af et navn og et telefonnummer. Jacquelines roomie sætter plan Operation Slem Fyr i værk, da hun helt bestemt mener at Jacqueline trænger til en slem fyr og at hendes redningsfyr passer perfekt i den kategori.
Jacqueline lærer at han hedder Lucas, er dygtig til at tegne, har en motorcykel og selvom han hele tiden giver hende sommerfugle i maven, kan han til tider være meget tilbageholden og mystisk. Uden egentlig at ville det, forelsker Jacqueline sig i Lucas, og hun føler at det er gengældt, men Lucas har stadig mange hemmeligheder. Hemmeligheder som Jacqueline ikke kan holde sig fra. Samtidig med at hun kæmper for at få Lucas til at åbne sig over for hende, vil Kennedy have hende tilbage og Buck er stadig derude, og han har bestemt ikke givet op!
Nu har jeg efterhånden læst et par stykker af Gyldendals Hjerteserie bøger, men jeg må indrømme at det her helt klart er den bedste af dem. Det er en rigtig god og velfungerende historie om at være blevet såret af en man troede man kunne stole på og det at samle stumperne af et ødelagt hjerte sammen igen og komme videre i livet. Samtidig beskriver den rigtig godt hvor svært det kan være at tale om voldtægt, og at tage næste skridt og melde fyren der gjorde det mod en. Især hvis det samfund man er i, ikke vil tro på en og have en til at sige sandheden.
Undervejs i bogen fik jeg en association til Et frækt væddemål af Jamie McGuire. For i den er det også modsætninger der mødes, Abby er den søde, stille pige der aldrig gør noget forkert og Travis er den tatoverede slagsbror der nedlægger piger på stribe, men de falder uundgåeligt for hinanden og forelsker sig, selvom kærligheden er svær. I Kys mig langsomt er Jacqueline den stille pige, der er kommet ud af et langt trygt forhold, og nu skal hun finde sin plads i verden igen. Lucas er fyren med tatoveringerne, der slås når det er nødvendigt, men samtidig gemmer på en frygtelig hemmelighed, der truer med at knuse hans muligheder for at finde lykken. De forelsker sig også, og her er kærligheden heller ikke nem. For både Jacuqline og Lucas har ar på sjælen, og begge skal lære at stole på andre mennesker igen.
Kys mig langsomt er en af de ungdomsbøger der virkelig fanger en. Det er en spændende historie og du har som læser, virkelig svært ved at lægge den fra dig. Jeg elskede hvert et øjeblik af den og jeg skal da helt klart læse nummer 2!
Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Easy
Udgivet i: 2012 (på engelsk) og 2014 (på dansk)
Antal sider: 370
Læst på dansk
5 ud af 5 stjerner
Bagsidetekst:
Jacqueline er lige startet på universitet, da hendes kæreste gennem tre år slår op med hende. Jacqueline er knust, og da hun endelig kommer lidt ovenpå og tager med veninderne til fest, bliver hun overfaldet på vejen hjem. Heldigvis kommer Lucas hende til hjælp. Lucas, den mystiske fyr som altid sidder og tegner under forelæsningerne. Lucas, den cool fyr med motorcykel, som ved, hvordan man slår fra sig. Lucas, den søde barista fra den lokale kaffebar. Lucas, den flotteste fyr på uni.
Jacqueline er forelsket. Og forelskelsen er gengældt. Eller er den? Lucas kan også være hemmelighedsfuld og fjern. Og midt i alt dette vil Jacquelines eks-kæreste have hende tilbage.
Jacqueline er vant til at høre sammen med Kennedy. Han kalder hende Jackie, ligesom den tidligere præsidentfrue i USA. Da Kennedy slår op, falder Jacquelines verden fra hinanden. De har været sammen i tre år, og undervejs har hun mistet sin egen identitet og er bare blevet til Jackie, Kennedys kæreste.
Da Jacquelines roomie får hende overtalt til at tage til fest efter bruddet, sker det utænkelige. På vej tilbage til sin bil bliver Jacqueline overfaldet af en af Kennedys venner, Buck. Han vil voldtage hende! Jacqueline råber efter hjælp og prøver at komme fri, men det lykkedes ikke. Jacqueline er skræmt fra vid og sans. Pludselig holder Buck op. Hun vender sig og ser en fyr hun har aldrig har set før tæve ham. Fyren kommer op i bilen til Jacqueline og får hende overtalt til at lade ham køre sig hjem, men hun vil ikke tilkalde politiet. Han ved hvad hun hedder, men hun har aldrig set ham før. Efter den aften, ser hun ham dog alle steder.
Han er på hendes økonomihold, et hold som hun kun valgte fordi Kennedy også gjorde. Efter bruddet har hun ikke været der, og er derfor kommet bagud. Deres lærer henviser hende til en tutor som hjælper hende, endda flirter lidt med hende, eller er det noget hun bilder sig ind? Hendes redningsfyr arbejder på den lokale Starbucks og pludselig er hun både i besiddelse af et navn og et telefonnummer. Jacquelines roomie sætter plan Operation Slem Fyr i værk, da hun helt bestemt mener at Jacqueline trænger til en slem fyr og at hendes redningsfyr passer perfekt i den kategori.
Jacqueline lærer at han hedder Lucas, er dygtig til at tegne, har en motorcykel og selvom han hele tiden giver hende sommerfugle i maven, kan han til tider være meget tilbageholden og mystisk. Uden egentlig at ville det, forelsker Jacqueline sig i Lucas, og hun føler at det er gengældt, men Lucas har stadig mange hemmeligheder. Hemmeligheder som Jacqueline ikke kan holde sig fra. Samtidig med at hun kæmper for at få Lucas til at åbne sig over for hende, vil Kennedy have hende tilbage og Buck er stadig derude, og han har bestemt ikke givet op!
Nu har jeg efterhånden læst et par stykker af Gyldendals Hjerteserie bøger, men jeg må indrømme at det her helt klart er den bedste af dem. Det er en rigtig god og velfungerende historie om at være blevet såret af en man troede man kunne stole på og det at samle stumperne af et ødelagt hjerte sammen igen og komme videre i livet. Samtidig beskriver den rigtig godt hvor svært det kan være at tale om voldtægt, og at tage næste skridt og melde fyren der gjorde det mod en. Især hvis det samfund man er i, ikke vil tro på en og have en til at sige sandheden.
Undervejs i bogen fik jeg en association til Et frækt væddemål af Jamie McGuire. For i den er det også modsætninger der mødes, Abby er den søde, stille pige der aldrig gør noget forkert og Travis er den tatoverede slagsbror der nedlægger piger på stribe, men de falder uundgåeligt for hinanden og forelsker sig, selvom kærligheden er svær. I Kys mig langsomt er Jacqueline den stille pige, der er kommet ud af et langt trygt forhold, og nu skal hun finde sin plads i verden igen. Lucas er fyren med tatoveringerne, der slås når det er nødvendigt, men samtidig gemmer på en frygtelig hemmelighed, der truer med at knuse hans muligheder for at finde lykken. De forelsker sig også, og her er kærligheden heller ikke nem. For både Jacuqline og Lucas har ar på sjælen, og begge skal lære at stole på andre mennesker igen.
Kys mig langsomt er en af de ungdomsbøger der virkelig fanger en. Det er en spændende historie og du har som læser, virkelig svært ved at lægge den fra dig. Jeg elskede hvert et øjeblik af den og jeg skal da helt klart læse nummer 2!
Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Easy
Udgivet i: 2012 (på engelsk) og 2014 (på dansk)
Antal sider: 370
Læst på dansk
5 ud af 5 stjerner
søndag den 12. april 2015
Carsten Flink; Når man kysser med øjnene
Carsten Flink; Når man kysser med øjnene
Bagsidetekst:
"Tror du ikke, det går?" hvisede hun til Kuno. "Du er jo en dygtig sejler."
Kuno stirrede intenst hen på revene.
"Det går ikke, vi må prøve at vende. Der er ikke vand nok!" råbte han til Mark.
Lavt mumlede han til Sara: "Og Elefantfisken hvisker ... den hvisker død."
Sara har fået en rejse til Indonesien i eksamensgave af sin far. En tidlig morgen sejler de sammen på delfintur. I båden er foruden Sara og hendes far også den selvsikre fyr Mark og bådens fører, den unge indonesiske dreng Kuno.
Da Mark presser Kuno til at følge efter en flok delfiner gennem nogle rev, får det skæbnesvangre konsekvenser. Pludselig befinder Sara sig i en kamp for overlevelse, hvor troen, håbet og den spirende kærlighed føles stærkere end nogensinde før.
Sara nyder livet sammen med sin far på en paradisagtig strand i Indonesien. De har svømmet, nydt solen og hinanden selskab og nu kommer feriens højdepunkt: de skal ud og kigge på delfiner! Sara elsker delfiner og glæder sig helt vildt! De skal have Mark med, han arbejder sammen med Saras far, og han er en rigtig charmør, hvis den slags ellers virkede på Sara. Hun kan godt se han er flot, men han er også røvirriterende og alt for selvsikker. Bådens fører er den unge indfødte Kuno, det skulle have været hans far, men han er blevet syg. Det gør dog ikke noget, for Kuno har sejlet siden han var barn og kender vandene.
Halvvejs bliver Saras far dog dårlig og de sætter ham af på Kunos onkels ø, så kan de samle ham op på tilbagevejen. Den tilbagevej kommer imidlertid aldrig. For Mark presser Kuno til at følge efter en flok delfiner, selvom Kuno giver udtryk for at det vil gå galt. Mark vil dog ikke høre efter. Kuno mister kontrollen over båden og pludselig befinder Sara og Mark sig i vandet, hvor de kun holder sig oppe ved hjælp af et stykke drivtømmer. Sara er flere gange ved at give op og lade sig drukne, men Mark redder hende.
Efter hvad der føles som en evighed ser de dog land og kæmper sig op på stranden. Heldigvis er de ikke alene, Kuno har også reddet sig op på denne strand, men deres prøvelser er langt fra forbi, for hvis de skal overleve, skal de samarbejde - hvilket bestemt ikke er nogen nem opgave!
Samtidig kæmper Saras far sin egen kamp på den lille ø hvor de efterlod ham, for han er syg og ved ikke hvornår hjælpen kommer.
Når man kysser med øjnene er en realistisk beskrivelse af hvad der vil ske hvis du ender på en øde ø. De farer du står overfor, de valg du må træffe samt de følelser du med garanti kommer til at opleve. Bogen er hurtig læst, men både sprog og handling fungerer godt sammen, og jeg synes det er en solid fortælling. Personerne er nemme at holde af, bortset fra Mark der virkelig bare er et røvhul, og selvom jeg holdt af Sara, synes jeg hun er længe om at sige ordentlig fra og sige sin mening. Alle personerne ændrer sig dog markant undervejs i bogen, for de bliver alle udsat for noget der for altid vil ændre ens opfattelse af livet.
Fakta:
Forlag: Turbine
Udgivet i: 2015
Antal sider: 226
4 ud af 5 stjerner
Bagsidetekst:
"Tror du ikke, det går?" hvisede hun til Kuno. "Du er jo en dygtig sejler."
Kuno stirrede intenst hen på revene.
"Det går ikke, vi må prøve at vende. Der er ikke vand nok!" råbte han til Mark.
Lavt mumlede han til Sara: "Og Elefantfisken hvisker ... den hvisker død."
Sara har fået en rejse til Indonesien i eksamensgave af sin far. En tidlig morgen sejler de sammen på delfintur. I båden er foruden Sara og hendes far også den selvsikre fyr Mark og bådens fører, den unge indonesiske dreng Kuno.
Da Mark presser Kuno til at følge efter en flok delfiner gennem nogle rev, får det skæbnesvangre konsekvenser. Pludselig befinder Sara sig i en kamp for overlevelse, hvor troen, håbet og den spirende kærlighed føles stærkere end nogensinde før.
Sara nyder livet sammen med sin far på en paradisagtig strand i Indonesien. De har svømmet, nydt solen og hinanden selskab og nu kommer feriens højdepunkt: de skal ud og kigge på delfiner! Sara elsker delfiner og glæder sig helt vildt! De skal have Mark med, han arbejder sammen med Saras far, og han er en rigtig charmør, hvis den slags ellers virkede på Sara. Hun kan godt se han er flot, men han er også røvirriterende og alt for selvsikker. Bådens fører er den unge indfødte Kuno, det skulle have været hans far, men han er blevet syg. Det gør dog ikke noget, for Kuno har sejlet siden han var barn og kender vandene.
Halvvejs bliver Saras far dog dårlig og de sætter ham af på Kunos onkels ø, så kan de samle ham op på tilbagevejen. Den tilbagevej kommer imidlertid aldrig. For Mark presser Kuno til at følge efter en flok delfiner, selvom Kuno giver udtryk for at det vil gå galt. Mark vil dog ikke høre efter. Kuno mister kontrollen over båden og pludselig befinder Sara og Mark sig i vandet, hvor de kun holder sig oppe ved hjælp af et stykke drivtømmer. Sara er flere gange ved at give op og lade sig drukne, men Mark redder hende.
Efter hvad der føles som en evighed ser de dog land og kæmper sig op på stranden. Heldigvis er de ikke alene, Kuno har også reddet sig op på denne strand, men deres prøvelser er langt fra forbi, for hvis de skal overleve, skal de samarbejde - hvilket bestemt ikke er nogen nem opgave!
Samtidig kæmper Saras far sin egen kamp på den lille ø hvor de efterlod ham, for han er syg og ved ikke hvornår hjælpen kommer.
Når man kysser med øjnene er en realistisk beskrivelse af hvad der vil ske hvis du ender på en øde ø. De farer du står overfor, de valg du må træffe samt de følelser du med garanti kommer til at opleve. Bogen er hurtig læst, men både sprog og handling fungerer godt sammen, og jeg synes det er en solid fortælling. Personerne er nemme at holde af, bortset fra Mark der virkelig bare er et røvhul, og selvom jeg holdt af Sara, synes jeg hun er længe om at sige ordentlig fra og sige sin mening. Alle personerne ændrer sig dog markant undervejs i bogen, for de bliver alle udsat for noget der for altid vil ændre ens opfattelse af livet.
Fakta:
Forlag: Turbine
Udgivet i: 2015
Antal sider: 226
4 ud af 5 stjerner
torsdag den 9. april 2015
Patrick Ness; Monster
Patrick Ness; Monster
Bagsidetekst:
Monsteret kom lige efter midnat. Som de jo gør. Men Conor er ikke bange. Han har frygtet et helt andet slags uhyre. Uhyret fra det mareridt, han har haft næsten hver nat, siden hans mor blev syg. Mareridtet med mørket, vinden og skrigene. Men monsteret uden for vinduet er noget andet, noget vildt. Og det vil have det farligste af alt: Det vil have sandheden.
Conor frygter et uhyre, men ikke det uhyre der en nat står uden for hans soveværelsesvindue. Det er det gamle takstræ oppe ved kirken der er blevet til et stort monster. Men Conor er ikke bange, i hvert fald ikke for det monster.
Monstret fortæller Conor at det vil komme igen og fortælle 3 historier til Conor og så skal Conor fortælle monstret en historie. Det skal ikke være en hvilken som helst historie, nej, det skal være sandheden!
Conors far er rejst til USA og har fået en ny kone og en ny søn. Conors mor er syg. Hun har kræft. Conor vil ikke bo hos sin mormor, for de kommer ikke så godt ud af det med hinanden, men Conors mor er for syg til at passe på ham. Selvom Conor ihærdigt forsøger at fortælle mormoren at de godt kan klare sig selv - uden hendes hjælp.
I skolen bliver Conor mobbet af nogle af de andre drenge, men en dag, er det som om at de ændrer syn på ham. En af drengene siger til Conor at nu er luft for ham. Conor går - med hjælp fra monstret - amok på drengen. Conor håber på en straf, for han vil straffes, men Conor får ingen straf fordi hans mor er syg.
Moren bliver mere og mere syg. Der er ingen behandlinger der virker. Og nu vil monstret have den sidste historie - sandheden.... Conor tør ikke, for han er bange... Sandheden gør ondt at sige, for han vil så gerne være en god dreng, men han er træt og kan ikke holde det ud mere. Vil sandheden sætte ham fri?
Monster er ikke en fortælling for sarte sjæle! Det er en meget barsk historie om død, tab og sorg. Om hvordan man både kan være en god og en ond heks. Om hvordan man både kan være en morder og en frelser. Om både at være vrangsindet og rettænkende. Om at være tro mod sit hjerte og svigte sin tro og om hvordan den usynlige mand bliver endnu mere ensom når han pludselig kan ses. Det er en historie om modsigelser og om at turde indrømme sandheden, også selvom det gør ondt.
Jeg sad med tåre i øjnene da jeg nåede til slutningen, for jeg synes virkelig det var ekstremt stærkt skrevet, og Conors frygt er næsten så håndgribelig at man kan række ud og røre ved det. At ønske noget så brændende, men samtidig ikke turde indrømme det, for man så ikke er en god dreng, det må være forfærdeligt.
Faktisk er det her vel næppe nogen børnebog. Det er i hvert fald, efter min mening, ikke en bog man skal læse alene, hvis man er barn. Til højtlæsning, måske, det er helt klart en bog der ikke kan stå alene. Det er en bog man skal snakke ud fra og lære noget af. En bog der kræver en at holde i hånd eller en der holder om en, mens den læses. Men bestemt en bog man ikke glemmer og en bog man kan vende tilbage til igen og igen.
Illustrationerne i denne bog er med til at underbygge den dystre og uhyggelige stemning på smukkeste vis. Det er blyants tegninger, kun i sort/hvid, meget detaljerede og flotte. Man har næsten lyst til at printe dem ud i stor størrelse og hænge dem op!
Jeg er enig med Philip Pullman, der bagpå bogen har skrevet: "Overbevisende ... stærk og imponerende." Så sandt, så sandt... En hjerteskærende fortælling, som nok, indtil videre i år, er noget af det bedste jeg har læst!
Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: A Monster Calls
Udgivet i: 2011 (på engelsk) og 2015 (på dansk)
Antal sider: 215
Læst på dansk
5 ud af 5 stjerner
Bagsidetekst:
Monsteret kom lige efter midnat. Som de jo gør. Men Conor er ikke bange. Han har frygtet et helt andet slags uhyre. Uhyret fra det mareridt, han har haft næsten hver nat, siden hans mor blev syg. Mareridtet med mørket, vinden og skrigene. Men monsteret uden for vinduet er noget andet, noget vildt. Og det vil have det farligste af alt: Det vil have sandheden.
Conor frygter et uhyre, men ikke det uhyre der en nat står uden for hans soveværelsesvindue. Det er det gamle takstræ oppe ved kirken der er blevet til et stort monster. Men Conor er ikke bange, i hvert fald ikke for det monster.
Monstret fortæller Conor at det vil komme igen og fortælle 3 historier til Conor og så skal Conor fortælle monstret en historie. Det skal ikke være en hvilken som helst historie, nej, det skal være sandheden!
Conors far er rejst til USA og har fået en ny kone og en ny søn. Conors mor er syg. Hun har kræft. Conor vil ikke bo hos sin mormor, for de kommer ikke så godt ud af det med hinanden, men Conors mor er for syg til at passe på ham. Selvom Conor ihærdigt forsøger at fortælle mormoren at de godt kan klare sig selv - uden hendes hjælp.
I skolen bliver Conor mobbet af nogle af de andre drenge, men en dag, er det som om at de ændrer syn på ham. En af drengene siger til Conor at nu er luft for ham. Conor går - med hjælp fra monstret - amok på drengen. Conor håber på en straf, for han vil straffes, men Conor får ingen straf fordi hans mor er syg.
Moren bliver mere og mere syg. Der er ingen behandlinger der virker. Og nu vil monstret have den sidste historie - sandheden.... Conor tør ikke, for han er bange... Sandheden gør ondt at sige, for han vil så gerne være en god dreng, men han er træt og kan ikke holde det ud mere. Vil sandheden sætte ham fri?
Monster er ikke en fortælling for sarte sjæle! Det er en meget barsk historie om død, tab og sorg. Om hvordan man både kan være en god og en ond heks. Om hvordan man både kan være en morder og en frelser. Om både at være vrangsindet og rettænkende. Om at være tro mod sit hjerte og svigte sin tro og om hvordan den usynlige mand bliver endnu mere ensom når han pludselig kan ses. Det er en historie om modsigelser og om at turde indrømme sandheden, også selvom det gør ondt.
Jeg sad med tåre i øjnene da jeg nåede til slutningen, for jeg synes virkelig det var ekstremt stærkt skrevet, og Conors frygt er næsten så håndgribelig at man kan række ud og røre ved det. At ønske noget så brændende, men samtidig ikke turde indrømme det, for man så ikke er en god dreng, det må være forfærdeligt.
Faktisk er det her vel næppe nogen børnebog. Det er i hvert fald, efter min mening, ikke en bog man skal læse alene, hvis man er barn. Til højtlæsning, måske, det er helt klart en bog der ikke kan stå alene. Det er en bog man skal snakke ud fra og lære noget af. En bog der kræver en at holde i hånd eller en der holder om en, mens den læses. Men bestemt en bog man ikke glemmer og en bog man kan vende tilbage til igen og igen.
Illustrationerne i denne bog er med til at underbygge den dystre og uhyggelige stemning på smukkeste vis. Det er blyants tegninger, kun i sort/hvid, meget detaljerede og flotte. Man har næsten lyst til at printe dem ud i stor størrelse og hænge dem op!
Jeg er enig med Philip Pullman, der bagpå bogen har skrevet: "Overbevisende ... stærk og imponerende." Så sandt, så sandt... En hjerteskærende fortælling, som nok, indtil videre i år, er noget af det bedste jeg har læst!
Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: A Monster Calls
Udgivet i: 2011 (på engelsk) og 2015 (på dansk)
Antal sider: 215
Læst på dansk
5 ud af 5 stjerner
mandag den 6. april 2015
Jennifer Niven; Som stjerner på himlen
Jennifer Niven; Som stjerner på himlen
Bagsidetekst:
Finch er fascineret af døden. Men han leder også efter ting, der er værd at holde sig i live for. Violet lever i fremtiden. Hun tæller dagene, til hun er færdig med skolen, så hun kan undslippe den lille barndomsby og sorgen efter sin søsters død. Violet og Finch mødes tilfældigt i toppen af skolens klokketårn - med udsigt til seks etagers frit fald. Og da de begge er kommet helskindet ned, er det svært at sige, hvem der egentlig har reddet hvem. Det umage par begiver sig af sted på en rodet road trip. De lader vejene diktere deres oplevelser og opsøger: det storslåede, det ligegyldige, det smukke, det overraskende. Snart føler Finch sig kun som sig selv, når han er tæt på Violet - modig, morsom, udadvendt. Ikke den freak, han ellers er kendt som. Og sammen med Finch holder Violet langsomt op med at tælle dagene - og begynder i stedet at leve dem. Men i takt med at Violets verden vokser, bliver Finchs mindre og mindre.
Som Stjerner på himlen er en hjerteskærende, rå og bund-ærlig kærlighedshistorie om to unge, der finder hinanden, mens de begge balancerer på kanten.
Finch er skolens freak. Han skifter hele tiden stil, kommer for sent til timerne, kommer malet rød fra top til tå (wtf?!), laver ballade, kommer op at slås osv. Han er i det hele taget lidt en rod, men samtidig en utrolig god dreng. Han bor sammen med sin mor og to søstre, faren har forladt familien for en yngre model - både når det gælder kone og barn. Finch frygter at den nye søn er farens, men det er der ingen der ved. Moren drikker, arbejder to jobs og er i det hele taget rimelig fraværende, men mere om det senere. Faren er heller ikke værd at skrive hjem om, han har - åbenbart - slået Finch flere gange og har et voldsomt temperament. Selvom Finch har det svært stort set alle steder han er, finder han dog mod til at redde Violet. Den dag da han ser Violet stå i klokketårnet ved siden af ham, får han hende overtalt til at gå ind på den sikre side af rækværket, men da det kommer til ham selv, skal hun redde ham.
Violet er en populær pige på skolen, har været med i mange af skolens ekstra aktiviteter, band, cheerleader, elevråd osv., men efter den nat for 9 måneder siden er hun ikke længere med i noget som helst, ud over bandet, for der sidder hun alligevel bare på bagerste række. For 9 måneder siden døde Violets søster i en bilulykke, hvor Violet overlevede. Violet bebrejder sig selv og forstår ikke hvorfor det var hende der overlevede. Det er som om hele hendes liv er sat på pause, og hun tæller kun dagene til at hun kan komme væk fra skolen, byen og alle minderne. Den dag hun ser Finch i klokketårnet har hun ingen rationel forklaring på hvorfor hun er der, men da han begynder at snakke til hende, går det op for hende at hun ikke har lyst til at hoppe, men hun kan alligevel ikke redde sig selv i sikkerhed, så her skal Finch hjælpe hende, hvor hun derimod skal være den der redder ham.
Finch og Violet har geografi sammen og Finch melder dem til at skrive en opgave sammen om de forskellige seværdigheder der er i deres stat. Violet vil ikke til at starte med, men efterhånden er det som om Finch får charmeret sig ind på Violet, for hun ser ikke længere en mærkelig dreng, hun ser en smuk dreng med ar på sjælen, men som på en eller anden måde for hende til at glemme sin egen sorg. Finch er derimod ekstatisk over projektet, også selvom Violet virker tvivlende. I starten flirter han meget med hende, men bliver ved med at sige at han jo ikke føler sådan for hende, selvom hun i virkeligheden betyder mere end noget andet.
Langsomt forelsker de sig, men det er ikke nemt. Finch er vant til at komme og gå som det passer ham, der er ikke rigtig nogen der lægger mærke til om han er der eller ej, der kan i hvert fald gå flere dage. Violets forældre er meget beskyttende og vil gerne have besked om hvor hun tager hen. Da de ikke kommer hjem en aften, bliver de forbudt at se hinanden, og så er det for alvor at Finchs verden styrter sammen. Selvom de ses i skolen og sniger sig ud om aftenen, begynder han at frygte at "falde i søvn", som han kalder den tilstand hvor altid er sort. Til sidst bliver det for meget for ham og han tager afsted. Uden at fortælle hvorhen og hvorfor. Violet er bekymret, men får at vide af hans familie at det er sådan han er. Det viser sig dog, at hun har al mulig grund til at være bekymret, og da hun lige troede at hun var kommet over sin sorg, rammer en ny hende.
Jeg har læst mange forskellige meninger om denne historie, men jeg må indrømme at jeg var meget positiv over for den. Jeg synes det er en utrolig velskrevet, velformuleret og velkonstrueret fortælling. Vi skifter synsvinkel mellem Finch og Violet og det gør at bogen får en helt anden dybde end hvis vi kun fulgte den ene af dem. Meget tidligt i bogen mistænker man at det vil ende galt, det ligger så tydeligt mellem linjerne. Selv den sidste linje i bagsideteksten lægget op til at det ikke ender lykkeligt for dem begge to. Slutningen er enormt poetisk og smuk og jeg indrømmer at jeg kneb en lille tåre til sidst. For på en eller anden måde synes jeg at slutningen virkelig passede til historien. Den rummede på en eller anden måde det hele.
En af de eneste ting der generede mig i bogen var Finchs fraværende forældre. Moren drikker og lægger ikke rigtig mærke til noget omkring hende. Faren har et problem med sit temperament, og muligvis også en sindslidelse. Jo længere man kommer i bogen jo mere går det op for en at det har Finch også. Finchs vejleder i skolen hentyder på et tidspunkt til at Finch skulle være bipolar, altså maniodepressiv. For han har nogle store udsving i sit humør og sit temperament. Det er først til slut at Finchs forældre opfører sig som rigtige forældre, og indser at deres søn nok ikke var helt rask, men trængte til hjælp, en hjælp som måske kunne have skånet ham for en masse smerte.
Som stjerner på himlen er en meget smuk fortælling om, at selvom man bærer rundt på en stor sorg, så er det muligt at komme ovenpå igen og leve livet. Det er en fortælling om en storslået kærlighed, og nok i virkeligheden den første kærlighed for dem begge to. Violet er ikke i tvivl om at Finch elsker hende, også selvom han har sine mærkelige øjeblikke og siger til hende at han ikke kan elske, så tvivler hun ikke på den og det er også derfor hun ved at hun er nødt til at følge de sidste spor han har lagt til hende, også selvom hun frygter for hvad hun vil finde når hun når slutningen.
Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: All The Bright Places
Udgivet i: 2015 (både på dansk og engelsk)
Antal sider: 395
Læst på dansk
5 ud af 5 stjerner
Bagsidetekst:
Finch er fascineret af døden. Men han leder også efter ting, der er værd at holde sig i live for. Violet lever i fremtiden. Hun tæller dagene, til hun er færdig med skolen, så hun kan undslippe den lille barndomsby og sorgen efter sin søsters død. Violet og Finch mødes tilfældigt i toppen af skolens klokketårn - med udsigt til seks etagers frit fald. Og da de begge er kommet helskindet ned, er det svært at sige, hvem der egentlig har reddet hvem. Det umage par begiver sig af sted på en rodet road trip. De lader vejene diktere deres oplevelser og opsøger: det storslåede, det ligegyldige, det smukke, det overraskende. Snart føler Finch sig kun som sig selv, når han er tæt på Violet - modig, morsom, udadvendt. Ikke den freak, han ellers er kendt som. Og sammen med Finch holder Violet langsomt op med at tælle dagene - og begynder i stedet at leve dem. Men i takt med at Violets verden vokser, bliver Finchs mindre og mindre.
Som Stjerner på himlen er en hjerteskærende, rå og bund-ærlig kærlighedshistorie om to unge, der finder hinanden, mens de begge balancerer på kanten.
Finch er skolens freak. Han skifter hele tiden stil, kommer for sent til timerne, kommer malet rød fra top til tå (wtf?!), laver ballade, kommer op at slås osv. Han er i det hele taget lidt en rod, men samtidig en utrolig god dreng. Han bor sammen med sin mor og to søstre, faren har forladt familien for en yngre model - både når det gælder kone og barn. Finch frygter at den nye søn er farens, men det er der ingen der ved. Moren drikker, arbejder to jobs og er i det hele taget rimelig fraværende, men mere om det senere. Faren er heller ikke værd at skrive hjem om, han har - åbenbart - slået Finch flere gange og har et voldsomt temperament. Selvom Finch har det svært stort set alle steder han er, finder han dog mod til at redde Violet. Den dag da han ser Violet stå i klokketårnet ved siden af ham, får han hende overtalt til at gå ind på den sikre side af rækværket, men da det kommer til ham selv, skal hun redde ham.
Violet er en populær pige på skolen, har været med i mange af skolens ekstra aktiviteter, band, cheerleader, elevråd osv., men efter den nat for 9 måneder siden er hun ikke længere med i noget som helst, ud over bandet, for der sidder hun alligevel bare på bagerste række. For 9 måneder siden døde Violets søster i en bilulykke, hvor Violet overlevede. Violet bebrejder sig selv og forstår ikke hvorfor det var hende der overlevede. Det er som om hele hendes liv er sat på pause, og hun tæller kun dagene til at hun kan komme væk fra skolen, byen og alle minderne. Den dag hun ser Finch i klokketårnet har hun ingen rationel forklaring på hvorfor hun er der, men da han begynder at snakke til hende, går det op for hende at hun ikke har lyst til at hoppe, men hun kan alligevel ikke redde sig selv i sikkerhed, så her skal Finch hjælpe hende, hvor hun derimod skal være den der redder ham.
Finch og Violet har geografi sammen og Finch melder dem til at skrive en opgave sammen om de forskellige seværdigheder der er i deres stat. Violet vil ikke til at starte med, men efterhånden er det som om Finch får charmeret sig ind på Violet, for hun ser ikke længere en mærkelig dreng, hun ser en smuk dreng med ar på sjælen, men som på en eller anden måde for hende til at glemme sin egen sorg. Finch er derimod ekstatisk over projektet, også selvom Violet virker tvivlende. I starten flirter han meget med hende, men bliver ved med at sige at han jo ikke føler sådan for hende, selvom hun i virkeligheden betyder mere end noget andet.
Langsomt forelsker de sig, men det er ikke nemt. Finch er vant til at komme og gå som det passer ham, der er ikke rigtig nogen der lægger mærke til om han er der eller ej, der kan i hvert fald gå flere dage. Violets forældre er meget beskyttende og vil gerne have besked om hvor hun tager hen. Da de ikke kommer hjem en aften, bliver de forbudt at se hinanden, og så er det for alvor at Finchs verden styrter sammen. Selvom de ses i skolen og sniger sig ud om aftenen, begynder han at frygte at "falde i søvn", som han kalder den tilstand hvor altid er sort. Til sidst bliver det for meget for ham og han tager afsted. Uden at fortælle hvorhen og hvorfor. Violet er bekymret, men får at vide af hans familie at det er sådan han er. Det viser sig dog, at hun har al mulig grund til at være bekymret, og da hun lige troede at hun var kommet over sin sorg, rammer en ny hende.
Jeg har læst mange forskellige meninger om denne historie, men jeg må indrømme at jeg var meget positiv over for den. Jeg synes det er en utrolig velskrevet, velformuleret og velkonstrueret fortælling. Vi skifter synsvinkel mellem Finch og Violet og det gør at bogen får en helt anden dybde end hvis vi kun fulgte den ene af dem. Meget tidligt i bogen mistænker man at det vil ende galt, det ligger så tydeligt mellem linjerne. Selv den sidste linje i bagsideteksten lægget op til at det ikke ender lykkeligt for dem begge to. Slutningen er enormt poetisk og smuk og jeg indrømmer at jeg kneb en lille tåre til sidst. For på en eller anden måde synes jeg at slutningen virkelig passede til historien. Den rummede på en eller anden måde det hele.
En af de eneste ting der generede mig i bogen var Finchs fraværende forældre. Moren drikker og lægger ikke rigtig mærke til noget omkring hende. Faren har et problem med sit temperament, og muligvis også en sindslidelse. Jo længere man kommer i bogen jo mere går det op for en at det har Finch også. Finchs vejleder i skolen hentyder på et tidspunkt til at Finch skulle være bipolar, altså maniodepressiv. For han har nogle store udsving i sit humør og sit temperament. Det er først til slut at Finchs forældre opfører sig som rigtige forældre, og indser at deres søn nok ikke var helt rask, men trængte til hjælp, en hjælp som måske kunne have skånet ham for en masse smerte.
Som stjerner på himlen er en meget smuk fortælling om, at selvom man bærer rundt på en stor sorg, så er det muligt at komme ovenpå igen og leve livet. Det er en fortælling om en storslået kærlighed, og nok i virkeligheden den første kærlighed for dem begge to. Violet er ikke i tvivl om at Finch elsker hende, også selvom han har sine mærkelige øjeblikke og siger til hende at han ikke kan elske, så tvivler hun ikke på den og det er også derfor hun ved at hun er nødt til at følge de sidste spor han har lagt til hende, også selvom hun frygter for hvad hun vil finde når hun når slutningen.
Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: All The Bright Places
Udgivet i: 2015 (både på dansk og engelsk)
Antal sider: 395
Læst på dansk
5 ud af 5 stjerner
søndag den 5. april 2015
Jana Oliver; Grave matters
Jana Oliver; Grave matters (The Demon Trappers, #4,5)
Bagsidetekst:
Demon Trapper, Riley Blackthorne frequently battles with Hell's minions. So when se travels to Scotland to meet up with her hunky boyfriend, and celebrate her eighteenth birthday, she's thrilled at the chance to leave Atlante and its troubles behind. Denver Beck, who has been studying for months to become a Grand Master - a rare and highly dengerous job - is just as eager to see his girl. He's anticipation a romantic reunion, keen to take their relationship to the next level. But Riley's twisted history with Hell has garnered unwelcome interest by people willing to use her for their own purposes. Trouble is brewing in the land of the heather, the kind that will drive a wedge between her and Beck, and prove the ultimate test of their love ... and their survival skills.
Spoilers ahead - så er du advaret!
Riley glæder sig til at gense Beck efter flere måneder hvor de har været adskilt. Selvom hun har travlt med at oplære nye dæmonfanger-lærlinge og skolen, savner hun alligevel sin kæreste helt vildt, men den romantiske start på turen, hvor Beck ville hente hende i lufthavnen, kommer skidt fra start. For Beck er der ikke til at hente hende i lufthavnen! Hun bliver i stedet hente af en anden dæmonfangere - eller det tror hun i hvert fald. Pludselig befinder hun sig i situation som kræver al hendes styrke og mod for at komme ud af i live.
Beck glæder sig også til at gense Riley, men han er pludselig blevet syg, så han kan ikke hente Riley i lufthavnen. Da han finder ud af at nogle har kidnappet hende i lufthavnen skynder han sig afsted for at finde hende. Han havde - ligesom Riley - håbet af få nogle dage uden dæmoner, blod og død, men desværre har skæbnen andre planer.
Riley klarer dog - som sædvanelig - sig selv, men det er ikke uden men. Pludselig er hun ekstra opmærksom på alt omkring hende, selv hendes tillid til Beck er ikke hvad den har været. Han forsøger at være støttende og forstående, men hun skubber ham væk og da han stiller det spørgsmål hun havde håbet på han ville stille, er hun pludselig i tvivl og siger nej. Dette frustrerer Beck mere end noget andet og han ved ikke om de kan komme tilbage efter det.
Som et sidste forsøg på at finde ud af hvad der er galt, tager Beck Riley med til det gods hvor han er ved at uddanne sig til Stor Mester. Her håber at de andre Stor Mestre kan hjælpe med til at løse gåden om Rileys pludselige adfærdsændring og da svaret endelig står klart for ham, er Riley igen i fare og denne gang kan hun risikere at miste livet, hvis ikke han når frem i tiden og selv hvis han gør, er Riley nødt til at finde sin indre styrke og turde gøre noget hun ikke havde troet var muligt.
Vil Beck få chance for at stille sit store spørgsmål én gang til - og hvad vil Riley svare hvis han gør?
Og en lille bonus info - vi får Beck at se i kilt i denne historie!! Oh yearh...
Riley cupped his face, inhaling his aftershave.
"I thought you were awesome before, but now you're just..."
She sighed. "You are sooo handsome, Den."
Denne lille novelle slutter på fineste vis fortællingen om Riley og Beck (jeg har dog hørt rygter om at der skulle komme mere....!!). Novellen er bygget op som de andre bøger, man skifter synspunkt mellem Riley og Beck og der er masser af aktion, drama og kærlighed. For nu troede vi som læsere jo lige at det hele bare skulle være godt, men nej, det kære par skal igennem endnu flere prøvelser for at få hinanden.
Det er virkelig hjerteskærende at læse hvordan både Riley og Beck reagerer da hun siger nej, og det knuste virkelig mit hjerte, for det hele var bare så smukt, men det skulle ikke være, og selvom de begge to prøver at håndtere det, lykkedes det ikke. De fornemmer begge to at noget er ændret og de frygter begge at det nu er for sent. Heldigvis finder de dog hinanden igen - jeg siger ikke hvordan og jeg siger heller ikke om Beck for chancen igen, for det skal I som læsere selv finde ud af.
Jeg elsker stadig denne serie og selvom jeg synes denne bog afrunder fortællingen godt, er jeg stadig ikke klar til at sige farvel til dem, så jeg håber meget på en efterfølger!
Til sidst i denne bog er der også to endnu korte fortællinger. Nemlig fortællingerne om hvordan Beck klarede sin første niveau 3 dæmon, som bestemt ikke var nogen nem opgave og fortællingen om hvordan Riley klarede sin første solo mission.
Fakta:
Forlag: Nevermore Books
Udgivet i: 2013
Antal sider: 178
5 ud af 5 stjerner
lørdag den 4. april 2015
John Flanagan; Gorlans ruiner
John Flanagan; Gorlans ruiner (Skyggens lærling, #1)
Bagsidetekst:
Will har altid været lidt bange for dem. Rangerne. For de virker mystiske og gådefulde i deres mørke kapper. Og så har han hørt, at de kan gøre sig usynlige, når de selv vil. 15-årige Will kan ikke komme ind på ridderskolen, fordi han ikke er høj nok. I stedet bliver han tilbudt en læreplads hos Skyggen for at blive uddannet som ranger. Will har de egenskaber, der skal til, siger man. Han er hurtig, han kan bevæge sig lydløst, han kan klatre, og han er skarpsindig. Men han får også brug for at være modig. For Morgarath, herre over Regn- og Nattebjergene, er ved at samle sine frygtindgydende tropper til et angreb mod kongeriget. En kamp, som Will slet ikke har fantasi til at forestille sig, skal til at begynde ...
Will er forældreløs og han har ingen ide om hvem hans forældre var. Han er blevet fundet ude foran baron Aralds borg, svøbt i et tæppe med en simpel besked om at der skal tages godt af ham. Will er nu 15 år og livet i Myndligehuset er gået sin gang. Det er snart Vælgedag og Will frygter at der ikke er nogen der vil have ham. Han er ikke klog nok til politik, ikke nok bogligt klog til at blive skriver, ikke god nok til at lave mad til at blive kok og slet ikke stor og stærk som Horace, som gerne vil på ridderskolen. Alle hans venner som han er vokset op med passer i en af disse kategorier, men ikke Will og nu frygter han for sin fremtid.
Skæbnen har dog andre planer for Will. Rangeren Halt tager ham under sine vinger og vil oplære ham som Ranger. Will er i starten skeptisk og kan ikke se sig selv inden for dette fag, han havde håbet på at blive ridder, som han forestiller sig far var. Efterhånden som Wills træning skrider frem, begynder han dog at finde nogle lyspunkter ved at være Ranger.
Horace, som ellers så gerne ville på ridderskolen og er blevet valgt hertil, begynder dog at tvivle på sine evner. Træningen og disciplinen er hård, studierne svære og så har han fået tre andenårs ridderlærlinge på nakken. Han bliver mobbet groft og sir Rodney, som er leder af ridderskolen, begynder at tvivle på om Horace nu har det der skal til alligevel, men bare rolig, det bliver der taget meget kærlig hånd om!
Da Will skal til Ranger Forsamling, og forhåbentlig klare sig igennem en speciel prøve som lærlinge skal igennem, får han og Halt dog bekymrende nyheder. Morgarath rører nemlig på sig, og snart får Will brug for alt det han har lært af Halt og mere til, for at overleve!
"Gorlans ruiner" er nok en af de bøger der har været i længst tid på min TBR-liste, jeg har haft den med hjemme flere gange, men har aldrig helt fået taget mig sammen. Det er ikke til at forstå nu hvor jeg rent faktisk har læst den, for jeg synes den var virkelig spændende! Inden jeg startede havde jeg heller ingen planer om at læse resten af bøgerne, det skræmmer mig lidt når der er så mange bind i en serie, men nu har jeg alligevel reserveret 2-4, så kan være jeg holder en lille pause efter det!
"Gorlans ruiner" er skrevet i et meget flydende sprog med masser af detaljerede beskrivelser af hvad Will og Horace oplever. Selvom det er Will der er hovedperson, følger man som læser alligevel Horace på riddeskolen og mærker hvor hårdt han har det og hvor godt det endelig følelse da han får sin hævn. Detaljerne bliver ikke for meget og for lange, som jeg har oplevet i andre bøger, i denne er det lige tilpas og man kan tydelig forestille sig udsigten fra Halts lille hus og de andre steder vi er i fortællingens forløb.
Det er en serie jeg tror vil gå rent ind hos drengene, da Wills dannelsesforløb er godt beskrevet. Der er en del aktion løbende i bogen, og jeg tror bestemt ikke at det vil blive mindre i de efterfølgende bøger. Jeg er i hvert fald hooked på mere!
Fakta:
Forlag: Borgen
Original titel: The Ruins of Gorlan
Udgivet i: 2004 (på engelsk) og 2006 (på dansk)
Antal sider: 323
Læst på dansk
5 ud af 5 stjerner
fredag den 3. april 2015
Jon Rex Laugen; Skovens hemmelighed
Jon Rex Laugen; Skovens hemmelighed
Bagsidetekst:
Sebastian gider egentlig ikke at holde ferie ude på landet, men da hans mor skal ud og rejse, bliver han sendt på fem ugers ophold hos sin faster i Jylland. Heldigvis møder han her den jævnaldrende Nadia, som lærer ham at der findes en spændende og anderledes verden uden for storbyen. Snart finder de ud af at der foregår mystiske ting i landsbyen og på markerne omkring den. Mærkelige personer vandrer i skoven. Flokke af ulve trænger ind i landet. Og snart hærges egnen af uhyggelige angreb. Nadia og Sebastian forsøger at afsløre den ukendte trussel der spreder skræk og rædsel, og pludselig kastes de ud i et nervepirrende eventyr.
Sebastians far er død da han var ganske lille, så der er kun ham og hans mor. Moren arbejder meget, hun er forsker og undersøger is, nærmere bestemt is på Grønland. Sebastian forsøger at virke glad når hun fortæller, men han forstår det ikke helt. Da moren får en unik mulighed for at komme til Grønland hvor det hele sker, takker hun ja og derved må Sebastian tilbringe sin sommerferie i Jylland hos farens søster, som han kun har mødt som helt lille.
Faster Lycia er dog langt fra som han havde forestillet sig. Hun er en sej ældre dame der bor i et stort eventyr hus i en skov i Jylland. Hun kører i en gammel Mercedes, har masser af penge, selvom hendes opvækst har været hård og sparsom. Sebastian lærer mange ting om sin fars side af familien fra hende.
Den første dag han er der møder han Nadia i skoven. Han synes hun er en sej pige og de bliver hurtigt venner. Hun lærer ham hvordan man fisker og renser fisk. Hun viser ham hvor sejt det er at hænge ud i skoven og de bygger en træhytte højt oppe i et gammel egetræ.
Netop som Sebastian troede at de fem uger han skal være der skal gå med at hænge ud med Nadia og tilbringe tid i skoven, begynder der at ske mystiske ting. Først opdager de nogle køer der er blevet flået og spist på marken. Børnene mistænker Bukse-Marius, en stor mand der bor i et hus i skoven og som er meget skummel. En nat ser Sebastian så en mystisk skikkelse fra sit vindue. Et ulvelignende dyr, der går på to ben og som slæber et mindre dyr efter sig. Herefter tager deres efterforskning fart, men det er ikke uden fare. For så bliver landsbypræsten angrebet og skoven er nu pludselig forbudt område, men børnene ved at hvis de skal opklare hvad der sker, så må de ud i skoven igen!
Sebastian og Nadia bliver klar over at der er mere mellem himmel og jord end de gik og troede og pludselig er de i tvivl om hvem de kan stole på. Ligesom de tror at alt igen er fredeligt opdager Sebastian en skræmmende hemmelighed der vil ændre hans liv!
"Skovens hemmelighed" er en god og spændende fortælling om venskab og overnaturlige væsner. Spændingen bliver bygget stille og roligt op gennem de første dage Sebastian er på ferie, for til sidst at eskalere meget hurtigt da sandheden om hvad der rent faktisk foregår i skoven går op for ham og Nadia. Som læser er du ligeså chokeret som de er når sandheden går op for en. Jeg havde i hvert fald ikke set det komme!
Bogen er skrevet i et nemt forståeligt sprog og der er et godt flow i selve fortællingen. Bogen er svær at lægge fra sig først man er gået i gang, og jeg læste den ud i et.
Jeg håber forfatteren udgiver mere om Sebastian og Nadia, for jeg har på fornemmelsen at de to venner kommer ud for flere mærkelige oplevelser i fremtiden! Det håber jeg i hvert fald!
Tak til Tellerup for anmeldereksemplaret!
Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2015
Antal sider: 269
4 ud af 5 stjerner
torsdag den 2. april 2015
Neil Gaiman; Den sygeste løgnehistorie
Neil Gaiman; Den sygeste løgnehistorie
Bagsidetekst:
Jeg stod for enden af planken ansigt til ansigt med den visse død, da en rebstige ramte mig på skulderen, og en dyb, buldrende stemme råbte: "Hurtigt! Klatre op ad rebstigen!"
En sjov og rablende fortælling om en far, der går ud for at hente mælk til sine børn og kommer ud på den vildeste tidsrejse til lands, til vands og i luften. Måske den sygeste løgnehistorie en far nogensinde har fortalt for at bortforklare, hvorfor han var så længe om at komme hjem ... Eller måske det er den mest usandsynlige og langt ude sandhed om en af universets største gåder ...
Far bliver overladt alene sammen med sine to døtre da mor er rejst væk for at holde foredrag om firben. De er løbet tør for mælk, og morgenmadsprodukter med appelsinjuice fungerer lige som ikke, så far er nødt til at gå til købmanden efter mælk. Pigerne venter og venter og til sidst kommer far hjem og med sig har han, foruden mælk, den vildeste forklaring på hvorfor det tog så lang tid.
Han har, påstår han, været udsat for lidt af hvert. Han har rejst i tid og rum, fløjet i luftballon med en dinosaurus, mødt pirater, mystiske stammefolk og nogle intergalatiske politibetjente. Alt sammen for at redde mælken med hjem til sine piger.
Pigerne ved ikke helt hvad de skal tro! For det lyder alt for mystisk til at de rent faktisk tror på hans forklaring, men måske er der alligevel nået om snakken ...
Jeg har ikke før læst noget af Neil Gaiman, men jeg må sige at jeg fandt mig selv meget underholdt af denne fine historie! Tegningerne er helt igennem fantastisk sjove og giver virkelig historien en ny dimension. Historien havde været tam uden dem.
Udover tegningerne er sproget også et kæmpe plus. Det er sjovt og finurligt og fyldt med selvopfundne ord for helt almindelige hverdagsting, som fx en luftballon, som heri har det meget mundrette navn "svævende-bold-person-bærer" - så godt fundet på!
Det er helt klart en bog der vil underholde både børn og voksne!
Fakta:
Forlag: Høst & Søn
Original titel: Fortunately the Milk
Udgivet i: 2013 (på engelsk) og 2014 (på dansk)
Antal sider: 123
Læst på dansk
5 ud af 5 stjerner
Abonner på:
Opslag (Atom)