Angie Thomas; Nic Blake og de Usædvanlige - Mesterprofetien [Anmeldereksemplar]

Angie Thomas; Nic Blake og de Usædvanlige - Mesterprofetien [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Det er ikke nemt at være 12-årige Usædvanlig i en Sædvanlig verden. Ja okay, det er da sejt nok at få en helvedeshund i fødselsdagsgave – til gengæld er det ret så irriterende, at man ikke må bruge sine magiske evner, når man selv synes, man er gammel nok.

Nic Blake vil bare være en stærk Mester ligesom sin far. Men før hun kan nå at overtale ham til at lære hende at bruge Gaven, bliver hendes far anholdt, og Nic og hendes to venner bliver kastet ud i en vild jagt på et farligt magisk våben, hun aldrig har hørt om.

Rygterne svirrer, og tiden er ved at løbe ud. Men er det virkelig Nics far, der har stjålet det våben? Og hvem er det egentlig, den mystiske Mesterprofeti handler om?

Angie Thomas har tidligere skrevet ungdomsbøger - jeg var vild med "The Hate U Give", og nu er hun tilbage med en ny bog. Denne gang i helt anden genre og for en helt anden målgruppe.

Tænk på en herlig blanding af Harry Potter, ”De ualmindelige” og ”Percy Jackson” – så har du mere eller mindre historien om Nic Blake.

Der er mange paralleller til andre bøger, men alligevel får Angie Thomas at gøre historien om Nic Blake til sin egen. Det gør ikke noget at finde inspiration, hvis bare man kan sætte sit eget præg på historien og det synes jeg bestemt at Thomas gør.

Historien om Nic Blake er både underholdende, spændende og velskrevet. Der er en tilpas mængde drama deri, uden at det bliver for meget eller for tamt. Der er flere overraskelser undervejs – og uden at afsløre for meget, kan jeg godt sige at den slutter med en cliffhanger, så man har bare lyst til at snuppe næste bog og læse videre.

Jeg kan rigtig godt lide humoren i bogen og ikke mindst den usikkerhed Nic har. Selvom hun prøver at være sej udadtil, tvivler hun på sig selv, sit venskab med JP og om JP bedre kan lide Alex end hende. I og med at Nic har levet en beskyttet tilværelse med sin far, er der en hel del ting som hun ikke ved – som måske burde have været fortalt.

Samtidig er det en skøn historie med mange metalag og en historie indeni en historie der også har stor betydning for både Nic og hendes må at løse de prøvelser hun bliver stillet på.

Det er en fin mellemtrinshistorie og er man omkring de 10 år og ikke er kommet i gang med Harry Potter – eller holder pause indtil man er lidt ældre - kan man roligt kaste sig over den her. Der er masser af magi, magiske væsner (læs: sej drage og cute helvedeshund), action og selvfølgelig en alt for stram deadline og alt for mange valg der skal træffes.

Jeg er klar til mere og jeg glæder mig til at se hvad Nic skal stå overfor næste gang.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Carlsen
Original titel: Nic Blake and the Remarkables: The Manifestor Prophecy
På dansk ved: Charlotte A. E. Glahn
Udgivet i: 2023 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 370
5 ud af 6 stjerner

Sophie Souid og Thomas Hjorthaab; Møgmis: En rædsom rolling og en kattepine af dimensioner [Anmeldereksemplar]

Sophie Souid og Thomas Hjorthaab; Møgmis: En rædsom rolling og en kattepine af dimensioner [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Siverts lille kusine Marie kommer på besøg. Og pludselig bliver Møgmis leget med. Og kaldt sukkermås og prutfis og får seriøs kamp til sin pels, for kusine Marie er noget af en potefuld. Og en rædsom rolling, hvis du spørger Møgmis (og Sivert). Møgmis indstiller derfor sine onde planer om at gøre det af med Sivert og beslutter at give kusine Marie en lærestreg. Men det går ikke som forventet. Slet ikke, faktisk.

Da jeg første gang læste bogen om Møgmis, må jeg indrømme at jeg var lige dele fascineret og en smule skræmt over at man kunne skrive sådan noget voldeligt og blodigt noget til børn. Nu har jeg efterhånden læst dem en del gange og nu er jeg hooked. Så hooked at jeg anbefaler den til alt og alle der vil lytte – kollegaer, gæster på biblioteket og nu også dig der læser med her.

I første bind møder vi ”Puttegøj-Ronaldo” aka Møgmis. Møgmis er Siverts kat og Sivert troede i sin barnlige naivitet at en kat ville være det nemmeste og bedste legetøj, men bare ærgerligt. Møgmis får skylden for alt, måske især det som den aldrig kunne have gjort. Møgmis hader Sivert og Sivert hader Møgmis. Møgmis elsker at udtænke måder hvorpå han kan slå Sivert ihjel.

Pssst, inderst inde kan Møgmis jo godt lide Sivert, men han vil dælme ikke stå ved det!

Nu er vi så kommet til bog nummer tre i rækken – ”En rædsom rolling og en kattepine af dimensioner” og Møgmis må indstille sit ellers glimrende og gennemtænkte hævntogt mod Sivert for at tage sig kærligt at kusine Marie der skal bo hos Sivert i en uge.

Kusine Marie er bare ikke lige sådan at hamle op med og Møgmis får brug for al sin snuhed, al sin opfindsomhed og muligvis al sin grusomhed for at få kusine Marie ned med nakken.

Som i de to foregående bind er der ikke sparet på de fuldstændig syret ting Møgmis gør. Der er ikke sparet på vold, blod, snot og grædende børn. Ej heller er der sparet på fuldstændig vanvittige ideer – som folk med små børn på en eller anden måde sagtens kan sætte sig ind … og måske finde en smule fristende …

Hvis du endnu ikke har læst bøgerne om Møgmis, kan jeg kun sige ”KOM I GANG” – ligegyldigt om du er barn, ung eller voksen. De er hylende morsomme, vanvittige og elskelige deres helt egen unikke måde. Jeg glæder mig til at læse flere.

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Fakta:
Forlag: Gads Forlag
Udgivet i: 2023
Antal sider: 72
5 ud af 6 stjerner

Adam O; Lulu Lukøje [Uopfordret anmeldereksemplar]

Adam O; Lulu Lukøje [Uopfordret anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Lulu bor i Drømmeløse, hvor ingen nogensinde drømmer. Uden for byen står en gammel overbegroet bus, og en dag starter Lulu bussen med en nøgle, hun har fået af en sulten krage. Her begynder den vildeste rejse ud i universet. Lulu møder fremmede planeter, flyvende delfiner, en gammel tankpasser og kaninen Tier, som hun hurtigt bliver venner med, og som hjælper hende med at styre den flyvende bus og få den tilbage på det tabte drømmespor.

"Jeg er virkelig dårlig til det her," gispede Lulu.
"Du gør det godt," sagde Tier. "Bare klø på."
Lulu drejde lidt for tidligt og rev en lang antenne af Centralen. 
"Æg og omeletter," sagde Tier. "Øvelse gør mester."

"Lulu Lukøje" er som en gentænkning af "Ole Lukøje" og "Den Lille Prins" – det er ikke kun noget jeg siger, fordi det stod i det brev der fulgte med bogen, men det er virkelig den følelse man får når man læser bogen.

Jovist, det er en billedbog og rimelig hurtigt læst, men dermed ikke sagt at den er hurtigt overstået. Hvis man vil, kan man bruge lang tid på både at snakke om de flotte illustrationer og historien om at finde ud af hvem man er og at intet er umuligt, man skal bare turde drømme det.

Adam O har efterhånden en hel del bøger at skrive på sit CV – helt fra billedbøgerne om ”Tonni 2 Ton” om trolde og venskab, bøgerne ”Den rustne verden”, om familiesammenhold, søskendekærlighed og overlevelse i et dystopisk Danmark og ej at forglemme, den fantastiske "Gro".

Hans streg er unik og man er ikke i tvivl når man står med et af hans værker i hånden. Personligt elsker jeg alt ved dem. Jeg er vild med farverne og detaljerne. Samtidig synes jeg det er fedt at det ofte minder om graffiti og har et street-præget look. Jeg kan godt lide det bombastiske i dem og at de samtidig er fyldt med liv.

”Lulu Lukøje” er historien om rejsen ud i det ukendte. Om at turde overvinde ens frygt, om at selv de mindste personer kan gøre den største forskel og ikke mindst: om drømme og fantasi. Hvad er vi uden vores drømme og fantasi? Det vil i hvert fald være en kedelig tilværelse.

Jeg kan kun give den mine varmeste anbefalinger!

Fakta:

Forlag: Høst & Søn
Udgivet i: 2023
Antal sider: 60
6 ud af 6 stjerner

Maja Lunde; Hvidbjørn [Uopfordret anmeldereksemplar]

Maja Lunde; Hvidbjørn [Uopfordret anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Eventyrlystne Liv er endnu en gang stukket af fra arbejdet på gården for at være sammen med sine dyrevenner i skoven. Pludselig rasler det i buskene og knager i grenene, og før Liv kan gøre noget, sår en stor hvid bjørn foran hende.
Samtidig, langt bort, hersker en ulykkelig dronning over et svindende rige. Hun har kastet en forbandelse over Hvidbjørn og naturen. Da Liv og Hvidbjørn mødes, kommer ondskaben tættere på, og Liv må kæmpe en hård kamp for at redde Hvidbjørn, kærligheden og verden.

Smukkere bog skal man lede længe efter. Maja Lunde, der tidligere har fortryllet med historien om ”Snesøsteren” (som jeg læser troligt hver jul) og ”Solvogteren”, har slået sig sammen med Hans Jørgen Sandnes, kendt fra ”Krypto”-tegneserien, om at give nyt liv til et gammelt norsk eventyr, ”Kvitebjøn Kong Valemon”, eller ”Prins Hvidbjørn”.

Historien minder lidt om eventyret ”Østen for Solen og Vesten for Månen”, bortset fra at der ingen grimme trolde er med, men til gengæld en skinsyg og jaloux dronning. Samtidig mindede den mig om en roman jeg læste for nogle år siden, ”Echo North”, der også handler om en pige hvis tilfangetager, bliver forvandlet om natten (hvis jeg husker rigtigt).

Handlingen gengives fint i bagsideteksten, så jeg vil egentlig hellere skrive lidt om hvad jeg synes om historien og ikke mindst de flotte illustrationer.

Historien er virkelig smuk – både i teksten og i illustrationerne. Der er egentlig ikke så meget tekst, men sammen med billedsiden, udgør det en fuldendt oplevelse. Der er helsides illustrationer i smukke levende farver. Der er flotte snirklede begyndelsesbogstaver, præcis som i de gamle eventyrbøger og der er liv og sjæl i hvert eneste billede.

Jeg blev meget rørt over historien og jeg nød virkelig at læse den. Axel er nok lige lille nok, men jeg tænker sagtens at Iris kan være med. Hun vil også finde de magiske genstande fornøjelige og den onde dronning, ja, ond.

Men der vil helt klart være noget at snakke om: de følelser som Liv har når hun er hjemme hos familien – at hun ikke hører til. Det at ønske sig mere. At man skal elske det der er indeni og ikke udenpå. Kampen mod den onde dronning. Og meget mere.

Det kan nemt gå hen og blive en af mine favoritter!

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Turbine
Original titel: Kvitebjørn
På dansk ved: Jeannie Morrigan Hee Malling
Udgivet i 2022 (på norsk) og 2023 (på dansk)
Antal sider: 232
6 ud af 6 stjerner

Patrick Ness; Hold nu op! [Uopfordret anmeldereksemplar]

Patrick Ness; Hold nu op! [Uopfordret anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Stewarts bryster taler til ham hver eneste dag. De gør nar ad ham og fortæller ham, at han ikke er noget værd. Og selv om de altid er der, føler Stewart sig meget alene. Men alt ændrer sig, den dag han møder Sylvie med det røde hår og de mange fregner.

Da du var barn og/eller ung vil jeg vædde med at du havde noget ved dig selv som du hadede. Du kan endda stadig have det som voksen.

Lad mig starte:
Da jeg var barn hadede jeg mine flyveøre. Jeg blev mobbet med dem og det endte med at jeg fik dem opereret.
Da jeg var ung var jeg aldrig helt tilfreds med størrelsen af mine bryster – det er jeg sådan set stadig ikke, og slet ikke efter at have ammet to børn.

Lige præcis disse tanker er hvad ”Hold nu op” handler om. Vi har alle været flove over et eller andet ved vores krop. Noget som vi ofte ikke kan gøre noget ved – i hvert fald ikke uden indgreb. Noget som i bund og grund, gør os til dem vi er. Eller i hvert fald er med til at forme os som dem vi er.

For nok er Stewart ikke den bedste i skolen, ej eller på rugbybanen og Sylvie er måske ikke skolens klogeste pige – og hvad så? Hvad de ikke har af ”godkendte” egenskaber blandt de populære børn, opvejer de til gengæld i medfølelse og solidaritet overfor hinanden. Og er det ikke meget mere værd?

Patrick Ness rammer igen hovedet på sømmet. Han giver os igen stof til eftertanke og gør os både kede af det og vrede.

Kede af det fordi det ikke er retfærdigt at børn og unge (eller voksne for den sags skyld) skal have det dårligt over hvordan de ser ud. De skal ikke gå i frygt for at blive mobbet bare fordi man som dreng har bryster – eller som pige ikke har – eller noget helt tredje.

Vred fordi man som læser får lyst til at ryste mobberne for at gøre hverdagen et helvede. Samtidig har man lyst til at spørge dem om de ikke også – inderst inde – er usikre på dem selv? Måske har de også noget de hader.

Det er en historie om at acceptere – og respektere – at vi ikke er ens. Vi er alle sammen unikke, måske endda perfekte på hver vores måde. Og der skal nok være mindst én person derude der ser en som vi alle gerne vil ses: med kærlighed, forståelse og accept.

”Hold nu op” er en fremragende bog. En bog der bør læses af alle – små og store. Snak om den, åben jer for hinanden og kram hinanden bagefter.

Tak til Carlsen for uopfordret anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Carlsen
På dansk ved: Glenn Ringtved
Udkommet i: 2013 (på engelsk) og 2023 (på dansk)
Antal sider: 40
6 ud af 6 stjerner

John Kenn Mortensen; Troldmanden i træet [Uopfordret anmeldereksemplar]

John Kenn Mortensen; Troldmanden i træet (Midnatssolens Rige, #1) [Uopfordret anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Alice og hendes venner har aldrig set det før. Det forunderlige tårn, der pludselig stikker op af mosen. Gennem tårnet åbner en fantastisk og foruroligende verden sig. Her står solen aldrig op, og det vrimler med talende dyr, mageløse monstre og en fæl flok fjender kaldet Det Store Spetakel ...

Hvor stammer alle John Kenn Mortensens monstre fra? Måske bliver du klogere af at læse “Troldmanden i træet”  … hvis du tør …

Jeg har vist sagt det før, men jeg er faktisk ikke den store horrorfan - i hvert fald ikke når det kommer til film, men bøger er lidt noget andet. Sjovt nok - eller så har jeg bare ikke læst noget der er "nok" uhyggeligt, det kan også være.

Jeg har tidligere læst en håndfuld af Johns egne bøger som fx "Sorte Sally" og endnu flere hvor han har illustreret, bl.a. "Grimyrk" af Benni Bødker, "Grimm" af Kenneth Bøgh Andersen. John er en fremragende historiefortæller - både i illustrationer og i tekst. 

Med “Troldmanden i træet” slår han kimen an til en storslået fantasy/horrortrilogi. Af hvad jeg har hørt, er dette noget John har arbejdet på i flere år og jeg synes faktisk godt at man kan mærke at det lagt meget arbejde og hjerteblod i den.

Historien udfolder sig langsomt, men man kan hurtigt fornemme der er uhyggelige ting i vente. Som læser bliver vi fanget af, ikke blot det flotte og stemningsfulde sprog, men også de smukke (og uhyggelige) illustrationer der er undervejs.

John Kenn Mortensen er i sandhed en mester til mange ting og i “Troldmanden i træet” viser han alle sine styrker - det er virkelig godt!

Tak til Alvilda for uopfordret anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Udgivet i: 2022
Antal sider: 316
6 ud af 6 stjerner

Gayle Forman; Frankie & Bug

Gayle Forman; Frankie & Bug

Bagsidetekst:
10-årige Bugs sommerferie er tæt på at blive verdens kedeligste. Heldigvis får hendes nabo Philip besøg af sin nevø Frankie, der skal redde Bugs ferie. Tror hun. Frankie er bare ikke sjov at hænge ud med. Han er sær, taler ikke så meget og er vildt optaget af et lokalt mysterie om en seriemorder. Bug VIL have en god sommerferie, selvom det betyder, at hun er nødt til at hænge ud med den hemmelighedsfulde Frankie.

Gayle Forman skriver normalt til unge, men denne gang har hun kastet sig over en børneroman, der virkelig er en stor fortælling om en sommer hvor alting forandrer sig.

Bug er 10 år og glæder sig til en sommerferie hvor hun skal hænge ud med sin storebror Danny. De skal svømme, spise is og bare hygge sig. Men Danny eller Daniel, som han hellere vil kaldes nu, har andre planer. Han er blevet for stor til at hænge ud med sin lillesøster og vil hellere bruge tid på at træne og imponere pigerne. Bug bliver i stedet sat til at passe overboens feriebarn, Frankie, hvilket Bug langt fra er begejstret for. Det tegner slet ikke til at blive den sommer hun havde set frem til!

Historien om Frankie og Bug er langt mere end en historie om en sommerferie der ikke bliver som håbet. Det er også historie om et umage venskab der opstår selvom parterne ikke umiddelbart virker interesserede. Det er historien om at finde sig selv. Om de forandringer der sker når man går fra barn til teenager til ung voksen. Om racisme, homoseksualitet og kønsidentitet.

Det er meget rørende læsning og siden hovedpersonen ikke er ældre, bliver historien også fortalt med et barns naivitet og manglende indsigt, men stadig med et skarpt blik på det, som voksne måske ikke lægger så meget mærke til. Hvordan ord bliver sat, hvilke stemninger der er og hvordan selv den mindste ændring i kropssprog kan have en betydning. 

"Frankie & Bug" er skøn sommerlæsning for såvel børn (10+), unge og voksne. Den vil helt sikkert give mange forskellige læseoplevelser hvor de yngre vil lægge mærke til nogle ting, som de voksne ikke vil og omvendt. Alle læsere vil dog kunne nyde Gayle Formans måde at fortælle historier på med indlevelse, troværdighed og indsigt. 

Fakta:
Forlag: Carlsen
Original titel: Frankie & Bug
På dansk ved: Charlotte A.E. Glahn
Udgivet i: 2021 (på engelsk) og 2022 (på dansk)
Antal sider: 262
5 ud af 6 stjerner

A. F. Steadman; Skandar og enhjørningetyven [Uopfordret anmeldereksempar]

A. F. Steadman; Skandar og enhjørningetyven [Uopfordret anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Bagsidetekst:
Skandar Smight har altid drømt om at blive enhjørningerytter: en af de udvalgte, som får lov at tage ud til Øen, udklække en enhjørning, forbindes med den for livet, træne med den og måske en dag vinde den prestigefulde Kaos Cup.

Hans drøm er netop ved at gå i opfyldelse, da en uhyggelig og mystisk fjende stjæler Øens stærkeste enhjørning og lader til at have onde hensiger med den. Mens truslen kommer nærmere, opdager Skandar en hemmelighed, som kan smadre hans verden for evigt …

En slags Percy Jackson med enhjørninger, gammel magi og kampen mod det onde – sådan kan man godt beskrive ”Skandar og enhjørningetyven”.

Jeg er stor fan af bl.a. Percy Jackson-bøgerne, og derfor er det lidt trist at læse en bog, der minder så meget om Percy og er så meget dårligere. Ej, så dårlig er historien om Skandar ikke, men jeg synes inspirationen fra både Percy Jackson og Harry Potter er alt for åbenlys.

Lad mig forklare: Vi har en hovedperson der drømmer om at blive enhjørningerytter. Han må ikke tage den prøve der skal til for at blive det, men samme aften bliver han hentet af en mystisk person, der tager ham med til Øen, hvor han deltager i prøven alligevel. Her får han mystiske, gamle og forbudte magiske kræfter, en enhjørning med en forbudt blis i panden og en gruppe venner, der nok er mærkelige, men loyale. Rundt om dem sker der mærkelige ting og sager og snart skal de i kamp mod ondskaben der truer med at ødelægge alting.

Så, magiske kræfter, mytiske væsner, en storslået ondskab, venskaber udover det sædvanelige og dårlig humor. Lyder det bekendt? Altså bortset fra at humoren i fx Percy Jackson, er genial!

Jeg læste en anden anmeldelse af den, og her stod der at det var virkelig irriterende at hver gang der skete noget spændende, var Skandar og vennerne, langt væk og kunne kun se røgen – det var først til sidst at der rent faktisk skete noget. Det kan jeg godt følge. Det føles lidt som om at Skandar står på sidelinjen en god del af tiden. Udover at han skal skjule sine kræfter, skal han samtidig gå i skole og lære at mestre de andre grene af magien.

Et langt stykke hen af vejen kan jeg faktisk rigtig godt lide historien. Universet er interessant, hele ideen med at enhjørninger ikke er søde væsner, men derimod blodtørstige og med en jernhård vilje, er spændende og grenene af magi, som skal læres, er også god. Personerne irriterer mig bare. Humoren irriterer mig. At jeg kan se for meget af andre bøger i den, irriterer mig. Måske er det bare mig?

Bogen kan bruges til dem der endnu ikke er store nok til Harry Potter, men gerne vil læse om magi, venskab og kampen mod det onde. Jeg har dog ikke afskrevet den endnu og vil gerne læse videre – der bliver nemlig lagt op til en kamp af de helt store! Så håber jeg bare at Skandar får lov til at være med. 

Tak til Gyldendal for det uopfordrede anmeldereksemplar.

Fakta: 
Forlag: Gyldendal
Original titel: Skandar and the Unicorn Thief
På dansk ved: Elisabeth Kiertzner
Udgivet i: 2022 (på engelsk og på dansk)
Antal sider: 410
4 ud af 6 stjerner

Andreas Boeskov; De glemte vogtere [Uopfordret anmeldereksemplar]

Andreas Boeskov; De glemte vogtere [Uopfordret anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Bagsidetekst:
Menneskene er begrænsede. De vader rundt som blinde mellem farer, som de er fuldstændig uvidende om.

Asger elsker at tegne. Han forstår bare ikke, hvordan de uhyggelige væsner kommer ud af spidsen på hans blyant. En dag står han ansigt til ansigt med et af væsnerne fra tegningerne, og da det angriber, dukker en mystisk flok børn op for at redde ham.

Det bliver starten på et vildt eventyr, der åbner Asgers øjne for en fantastisk verden. Han opdager kræfter, han ikke anede, han havde, men som han i høj grad får brug for. Sammen med sine nye venner - og fjender ...

Anderledes og helt særlig på sin egen måde – sådan vil jeg beskrive ”De glemte vogtere”.

Det er dansk fantasy for mellemtrinnet (10+) der både berører emner som ensomhed, loyalitet, kreativitet og meget mere, på fineste vis. Samtidig er det ret dyster læsning og det kan jeg godt lide. Der ligger hele tiden en fornemmelse af at der er noget vi som læser ikke ved. Noget vi overser. Noget vigtigt. Og lad mig blot afsløre - ganske kort - at det er der!

Dette er historien om Asger, der godt kan lide at tegne, men som føler sig overset og alene både i skolen og derhjemme. Han føler ikke at forældrene eller klassekammeraterne ser ham. Han har kun sine tegninger. Tegninger af underlige monstre, som han ikke ved hvorfra han får inspirationen til. En dag får han et tilbud han ikke kan sige nej til. Et tilbud der vil ændre hans liv – og ikke nødvendigvis til det bedre, hvis jeg skal være helt ærlig, men jeg vil ikke sige mere end det.

Jeg kan rigtig godt lide den her historie, den er meget anderledes, den er mørk og så piller den også lidt ved ens moral og hvor langt man vil gå for det man tror, er det rigtige. Forfatteren har skabt et gennemført univers, et persongalleri der spiller godt sammen og en historie der fanger fra første side.

Vær beredt på, at du ikke kan slippe den når, først du er gået i gang. Og så må forfatteren godt komme i gang med en 2’er, for helt ærlig, den slutning? Det er ikke fair!

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i: 2022
Antal sider: 272
6 ud af 6 stjerner

Rick Riordan; Datter af dybet [Uopfordret anmeldereksemplar]

Rick Riordan; Datter af dybet [Uopfordret anmeldereksemplar og lektørbog]

Bagsidetekst:
Hvad nu, hvis historierne om Nemo og hans dødbringende ubåd var sande?

Ana Dakkars sidste dag som førsteårselev på Harding-Pencroft-akademiet begynder som enhver anden … lige indtil en katastrofal ulykke indtræffer. Ana og de andre elever fra hendes årgang slipper med livet i behold, men faren er langtfra ovre.

Skolen har nemlig gemt på en hemmelighed, der kan skabe totalt kaos, hvis den falder i de forkerte hænder. Og ingen ringere end Ana Dakkar er nøglen til denne hemmelighed – og fjenden er lige i hælene på hende. Ana og hendes venner må bruge alt, hvad de har lært, hvis de skal vinde det dødelige kapløb.

Men jagten på sandheden er ikke bare et spørgsmål om liv og død – det er spørgsmål om hele verdens skæbne.

Det er vist ingen hemmelighed at jeg efter at have læst Percy Jackson og Magnus Chase, i særdeleshed, har fået en svaghed for Rick Riordan og hans bøger. Det var også med stor glæde at jeg fik ”Datter af dybet” til lektør og sidenhen af forlaget.

Hvor Riordans tidligere bøger har beskæftiget sig med forskellige mytologier, er ”Datter af dybet” baseret på Jules Vernes ”En verdensomsejling under havet”, kaptajn Nemo og ubåden Nautilus. Hovedpersonen, Ana Dakkar, går på Harding-Pencroft-akademiet, hvor hun er præfekt for delfinkollegiet der specialiserer sig indenfor kommunikation, udforskning, kryptering og spionage. Der er tre andre kollegier, haj-, blæksprutte- og spækhuggerkollegiet, der hver især er specialiseret indenfor forskellige områder som militær ledelse, ingeniørvidenskab og medicin.  

Da hun og hendes klassekammerater skal ud på en ekspedition, ser de akademiet blive sprængt i luften og så begynder kapløbet. For hvem ville turde ødelægge en skole fyldt med børn og lærer? Ana må træde i karakter og sørge for at de kommer i sikkerhed og hun finder ud af at de har et helt særligt mål. Nemlig det sted hvor Nautilus - kaptajn Nemos sagnomspundne ubåd - ligger. Akademiets lærer vil have hende til at aktivere ubåden og en masse utrolige teknologiske genstande. Genstande der i de forkerte hænder ville kunne ødelægge verden. 

"Datter af dybet" er - som mange af Riordans andre bøger - virkelig spændende og velskrevet. Man bliver fanget af historien fra første side og den er svær at slippe igen. Riordans karakteristiske humor fylder også i den her, men den er ikke sjov-sjov på samme måde som Percy og Chase-bøgerne.

Hvis man er fan, må man ikke snyde sig selv for endnu en skøn læseoplevelse og hvis man ikke tidligere har læst noget af Riordan, kan denne være et godt sted at starte. Der er masser af drama, hemmeligheder og fantastiske våben og teknologi - selv en abe der laver mad og ser bagedyst!

Tak til Carlsen for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Carlsen
Original titel: Daughter of the Deep
På dansk ved: Vibeke Nielsen
Udgivet: 2021 (på engelsk) og 2022 (på dansk)
Antal sider: 384
5 ud af 6 stjerner

Jenny Jordahl; Hvad skete der egentlig med dig?

Jenny Jordahl; Hvad skete der egentlig med dig?

Bagsidetekst:
Emma ligner ikke resten af sine familie. De andre er slanke, mens Emma er kraftig. Hvad skete der egentlig med hende?

Emma vil allerhelst være usynlig, men alle ser hende, især mobberne på skolen. Så foreslår hendes mor en løsning på problemet: hun får 100 kroner for hvert kilo, hun taber sig. Emma går med på aftalen, og langsomt men sikkert bliver hun mindre. Men bliver hun lykkeligere? Og løser det egentlig hendes problemer?

Børn, der lider af en spiseforstyrrelse, opfordres til at læse bogen sammen med en voksen.

Den her tegneserie gjorde ondt at læse – sådan virkelig helt ind i sjælen ondt, men præcis derfor, burde alle læse den. Børn, unge, deres forældre, deres lærer – alle bør læse den.

Den gør ondt fordi den sætter fokus på et svært emne: at være et overvægtigt barn. Emma er tyk. Hendes mor, far og bror er ikke tykke. I skolen bliver Emma mobbet og hun er meget alene. Derfor spiser Emma lidt ekstra til aftensmad og gerne en (eller flere) kager på vej hjem fra skole.

Emma vil gerne tabe sig. Det vil hun virkelig gerne, men det er svært. Indtil forældrene foreslår at hun kan få 100 kr. for hvert kilo hun taber. Og tabe sig, det gør hun. Men undervejs taber hun også sig selv.

Det gør ondt at læse at Emma vil gøre så meget for at tabe sig. Fordi hun tror at hun bliver lykkeligere af at være tyndere. At hendes forældre vil elske hende mere, hvis der er mindre af hende at elske. Det gør ondt fordi forældrene er så længe om at indse at de har tabt sutten fuldstændig og har skadet mere end gavnet.

Den gør ondt at læse fordi jeg ved at der er mange børn, unge og voksne der kæmper med vægten. Kæmper med at leve sundt og være tilpasse i deres egen krop. Jeg ved hvor ondt det gør at blive mobbet og så tror jeg endda at det jeg har oplevet er i den ”milde” ende af skalaen. Børn og unge kan være nogle modbydelige nogen, hvis der er nogen de synes skiller sig ud.

”Hvad skete der egentlig med dig” skal læses. Den skal snakkes om. Så, læs den!

Fakta:
Forlag: Turbine
Original titel: Hva skjedde egentlig med deg?
På dansk ved:
Udgivet i: 2021 (på norsk og dansk)
Antal sider: 220
6 ud af 6 stjerner

J. K. Rowling; Julegrisen

J. K. Rowling; Julegrisen

Bagsidetekst: 
Jack har haft sin elskede tøjgris, Lille Gis, så længe han kan huske. Lille Gis, også kaldet LG, har fulgt ham i tykt og tyndt - indtil den juleaften, hvor det frygtelige sker: LG bliver væk! Jack er knust, og det hjælper slet ikke, at han får et erstatningstøjdyr ved navn Julegrisen.

Men juleaften kan der heldigvis ske mirakler, og Julegrisen viser sig at have en fantastisk plan. Sammen begiver de to sig ud på en hæsblæsende, magisk rejse til Det Tabtes Land. I denne underfulde verden skal de forsøge at redde Jacks allerbedste ven fra den rædselsvækkende og legetøjsknusende Taber.

Da jeg fik den her til udarbejdelse af lektørudtalelse klappede jeg i mine hænder – nogle gange må man godt have lov til at være heldig.

”Julegrisen” er historien om Jack der skal ud på en farefuld færd for at redde sin bedste ven, bamsen LG (Lille Gis – for da Jack var lille, kunne han ikke sige Lille Gris). LG har været hans bedste ven gennem forældrenes skilsmisse, skoleskift og da moren får en ny kæreste. Stedfaren har en datter, Holly, som Jack til at starte med synes er mega sej, men efterhånden kommer der knuder på tråden. Op til jul bliver det for meget og Holly smider LG ud af vinduet mens de kører på motorvejen. Jacks verden falder fra hinanden og selvom Holly køber en erstatning, Julegrisen, er det ikke det samme.

Men! Siden det er jul og miraklernes tid, får Jack chancen for at få LG tilbage. Sammen med Julegrisen tager han til ”Det Tabtes Land” for at redde LG – men rejsen er fuld af fare og tiden er knap. Undervejs kommer de ud for mange farer og tiden går. Men Jack lærer også noget om sig selv og ikke mindst sit forhold til LG og Julegrisen.

Jeg ved godt at Rowling er i modvind, men hun kan altså noget med ord og magiske fortællinger. ”Julegrisen” er en skøn historie. Den er velskrevet og man får en klump i halsen flere gange undervejs. Som voksen virker det måske fjollet at være så knyttet til en bamse, men som mor kan jeg godt forstå det. Min lille dreng er meget glad for sin bamse og jeg kunne sagtens se hvordan han ville reagere hvis hans bamse forsvandt. Jeg er sikker på at han også ville blive meget ked af det og parat til at tage ud og finde ham.

Historien er udover at være godt skrevet, også krydret med virkelig flotte illustrationer, der lige giver det ekstra til historien. Det er en historie der ikke behøver læses op til jul, den kan læses hele året. Den kan bruges som højtlæsning fra 6-7 år og selvlæsning fra 10.

Bogen er modtaget i forbindelse med udarbejdelse af lektørudtalelse.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: The Christmas Pig
På dansk ved: Charlotte A. E. Glahn
Udgivet i: 2021 (på engelsk og på dansk)
Antal sider: 310
6 ud af 6 stjerner

Jakob Leth; Kapløbet om jættekvindens våben og De dødes skib [Anmeldereksemplar]

Jakob Leth; Kapløbet om jættekvindens våben og De dødes skib (Når runesten revner, #1 og #2)[Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst på "Kapløbet om jættekvindens våben":
I tusind år har freden mellem jætternes, gudernes og menneskenes verdener været sikret af murene imellem dem. Murene er dog begyndt at smuldre, og genforningen af de tre verdener er nu tættere på end nogensinde før. En altomfattende krig lurer, hvor solen vil slukkes, jorden vil brænde og alle vil dø. Ragnarok, kort fortalt. Alt dette ved Jonas ikke noget om. Det eneste, han ved, er, at Freja, den nye pige i klassen, er den flotteste pige, han nogensinde har set. Freja er dog ikke den, hun giver sig ud for at være, og snart er Jonas og hans ven Omid viklet ind i et kapløb, som de knap nok forstår meninge med med. Et kapløb, der skal forhindre genforeningen og redde verdenerne. Et kapløb, hvor de skal kæmpe mod fanatikere og monstre. Et kapløb om jættekvindens våben.

Ok, indrømmet – jeg har haft den her (altså bind et) til at stå i et godt stykke tid, og jeg var virkelig ambivalent for at skulle gå i gang. Jeg ved godt at man ikke skal dømme en bog på dens cover og jeg undskylder meget, men forsiden til første bind er simpelthen gyselig. Farvespil, personer, komposition. Ja, det hele faktisk. Puha. Bind to er lidt bedre, men stadig ikke sådan at jeg jubler. Undskyld!

Samtidig er der noget med sproget. Jeg ved ikke om der ikke er læst korrektur på dem, men der er nogle steder hvor det halter – og ja, jeg ved godt at jeg er ældre end målgruppen (12-14 år), men derfor må sproget gerne være i orden. Jeg synes heller ikke vi kommer tæt nok på hovedpersonerne, Jonas og Omid – jeg ville gerne have haft lidt mere kød på dem. De føles lidt som om de er bipersoner i deres egen historie og jeg blev aldrig rigtig investeret i dem.

Men! Når det så er sagt, så er det to meget spændende og medrivende fortællinger om nordisk mytologi, om Ragnarok, om skæbneveje, venskaber og jalousi. Spændingen stiger støt jo længere ind i historien vi kommer og jo flere (dårlige) valg vores hovedpersoner træffer. Især i bog to, ”De dødes skib” kommer Jonas og Omids venskab virkelig på prøve og det minder næsten om da Harry og Ron bliver uvenner og har svært ved at tilgive hinanden.

Hvis man er til spænding, nordisk mytologi og en tempofyldt historie, kan man godt sætte ”Når runesten revner” på listen – man skal ikke lade sig narre af coveret, historien indeni er faktisk ganske glimrende – hvis man ser bort fra skønhedsfejlene, påpeget ovenfor. Måske eventuelle nye udgaver, kunne få en flottere forside?

Tak til forfatter for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Mellemgaard
Udgivet i: "Kapløbet om jættekvindens våben" i 2019 og "De dødes skib" i 2021
Antal sider: "Kapløbet om jættekvindens våben" har 221 sider og "De dødes skib" har 280 sider
4 ud af 6 stjerner samlet

Roshani Chokshi; Aru Shah og Ønsketræet [Anmeldereksemplar]

Roshani Chokshi; Aru Shah og Ønsketræet (Aru Shah, #3) [Anmeldereksemplar fra Straarup & Co.]

Bagsidetekst:
Krigen mellem devaerne og dæmonerne er nært forestående, og Det Overjordiske er i alarmberedskab. Den 14-årige Aru Shah og hendes venner bliver sendt på en mission for at redde to personer, inden den ene af dem fremsætter en profeti, som kan udgøre hele forskellen mellem sejr og nederlag. De to personer viser sig ikke bare at være tvillingesøstre, men også Pandavaer, selv om profetien påstår, at der er en falsk Pandavasøster iblandt dem.

Vogternes Råd er mildest talt ikke tilfredse med Pandavaerne, da det ikke lykkes dem at forhindre Den Sovende i at overhøre profetien. Derfor beslutter Aru, at den eneste måde, hvorpå de kan genvinde deres popularitet, er ved at finde Kalpavriksha, Ønsketræet, som dukkede op, dengang guderne og asuraerne kærnede Mælkehavet. Hvis hun kan finde det før Den Sovende, kan hun måske bruge sit ene ønske på at vende alt til deres fordel.

Men pas på, hvad du ønsker dig, Aru Shah …

Efter at have læst alle bøgerne om Apollon, var det nemt at glide tilbage i historien om Aru Shah. Selvom det ikke er Rick Riordan der har skrevet den, skinner hans humor og fortælleevne tydeligt igennem. I flere af hans andre bøger, er kapiteltitlerne i en liga for sig og danner et billede af hvad der sker.

Aru Shah og vennerne testes igen og igen – hvilket de jo også er blevet i de to første bøger – det er åbenbart en ting, der er ingen der får lov til at få nemme missioner. Aru kæmper stadig med en indre frygt om hvad der vil ske når de andre opdager at Den Sovende er hendes far – vil de stadig kunne lide hende? Hvad hvis de forventer at hun også bliver ond? Eller at hun er hans spion? Hvad hun ikke ved, er at hendes venner også gemmer på deres egne hemmeligheder og frygt. Men, som i alle gode historier, ved vi, at de klarer sig bedst når de stoler på hinanden og er ærlige.

Selvom jeg har snust lidt til den indiske mytologi i min barndom, er jeg på ingen måde så velbevandret, som jeg er i fx den græske – derfor kæmper jeg lidt mere med ordene i denne. Det er ikke så nem læsning, når der er en del ord og navne der er svære at læse – jeg tør slet ikke prøve at udtale dem! Men heldigvis overskygges det, af den fremragende historie som der fortælles. Og ja, jeg ved godt at der er en ordliste bagerst, men jeg er notorisk ringe til at bruge sådan en.

Hvis man er til ”Nevermoor”, ”De Ualmindelige” eller ”Arlo Finch”, så skal man bestemt ikke snyde sig selv for at tage med Aru Shah på eventyr. Det er hæsblæsende – for de har kun få dage til at løse deres missioner – det er spændende og underholdende. Aru har den fedeste humor og den ping-pong der er med hendes venner er genial. Som læser indfanges man fra første side og flere gange bliver det så neglebidende, at jeg ikke turde læse videre. Det er et klart must read, hvis du spørger mig!

Tak til Straarup & Co. for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Straarup & Co.
Original titel: Aru Shah and the Tree of Wishes
På dansk ved: Henrik Enemark
Udgivet i: 2020 (på engelsk) og 2021 (på dansk)
Antal sider: 418
5 ud af 6 stjerner

Maja Lunde; Solvogteren [Anmeldereksemplar]

Maja Lunde; Solvogteren [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Lilja står på grænsen mellem barndom og ungdom. Hun er i gang med at forandre sig, men omkring hende er naturen, som den altid har været. Lilja har kun svag erindring om solen, for den verden, hun kender, er regntung og mørk. Intet kan gro i den våde jord, og ingen planter trives i den evige skumring.

Lilja er forældreløs og bor hos sin bedstefar, der forsyner landsbyen med grøntsager. En dag glemmer han sin madpakke, og da Lilja løber efter ham hen til drivhuset, hvor han arbejder, ser hun noget, der kommer til at ændre alt.

Lilja får øje på en hemmelig sti ind i skoven, hvor ingen børn ellers må komme. Men nysgerrige Lilja er ikke som andre børn, hun undertrykker sin frygt og følger stien. Derinde mellem de mørke træstammer opdager hun en anden, blomstrende verden. Derinde lever eventyret. Lilja må møde sin største frygt, men finder også kærlighed og glæde - og ikke mindst et håb om forår.

Årstidsserien, hvoraf "Snesøsteren" var første bind, er nu nået til foråret med en ny, selvstændig historie. "Solvogteren" er en storslået fortælling for både børn og voksne, en bog, hele familien kan samles om.

Da jeg første gang læste "Snesøsteren", vidste jeg at det ville blive en af mine favoritter. Maja Lundes smukke skrivestil kombineret med Lisa Aisatos utrolige stemningsfulde illustrationer, er virkelig bare et match made in Heaven. Det fungerer så godt, hvis du spørger mig. 

Nu, med "Solvogteren", lader det til at de fortsætter arbejdet et par bøger endnu - forhåbentlig kommer der også en "sommer" og "efterår" bog til samlingen - i så fald, står jeg forrest i køen!

"Solvogteren" er historien om Lilja, der står med et ben i både barndom og ungdom. Hun føler sig lidt for at gammel til at lege med veninden Thea, men samtidig er hun ikke helt klar til at droppe legene. Da hun finder dalen med frugterne, er lykken gjort - tænker hun. Men hvordan kan hun tillade sig at få fregner og sul på kroppen, når alle andre i byen sulter og aldrig har mærket solens varmen?

Lilja sætter sig for, sammen med drengen fra dalen, at redde landsbyen - men hvad der først virkede som en god ide, ender med at blive et mareridt og starten på en utrolig farefuld rejse. En rejse hvor Lilja ikke alene lærer sandheden om drengen at kende, men også hun finder også ud af hvem den mystiske Solvogter er. En sandhed der ryster Lilja i hendes grundvold. 

Som "Snesøsteren" er "Solvogteren" en følelsesladet læseoplevelse. Hjertet banker hårdt i brystet, sveden pibler frem og åndedrættet er hæst. Lilja og drengen går så grueligt meget igennem - meget mere end man burde som de store børn de er. Men gennem fare og strabadser, lærer de ting om sig selv. At de er stærkere end de tror. At de, selv når alt ser sortest ud, kan finde noget at grine af og finde håb. At de sammen kan bedrive fantastiske ting.

Det var med en klump i halsen jeg læste bogen. For jeg vidste at den ville gå lige i hjertet på mig og jeg sad da også med våde øjne flere gange undervejs. Det er en virkelig en smuk historie. "Snesøsteren" er lige en my bedre, men det er ikke meget der skiller dem. Begge kan dog varmt anbefales og bør stå i et hvert hjem.

Tak til Turbine for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Turbine
Original titel: Solvokteren
På dansk ved Mette Stepnicka
Udgivet i: 2020 (på norsk) og 2021 (på dansk)
Antal sider: 200
6 ud af 6 stjerner

B. B. Alston; Amari og Nattens Brødre [Anmeldereksemplar]

B. B. Alston; Amari og Nattens Brødre [Anmeldereksemplar fra Carlsen]

Bagsidetekst:
12-årige Amari er fattig, sort og bor i den "forkerte del" af byen. Men hendes elskede bror Quinton har lært hende, at hun skal tro på sig selv og aldrig give op.
Da Quinton forsvinder sporløst, indleder Amari en eftersøgning, der åbner et hemmeligt, magisk universt. Men Amari er ikke som andre. Hun er unik. Hun er noget specielt. Nogle mener specielt farlig!
Jo tættere hun kommer på sandheden om sin bror, jo mere skal hun kæmpe for sin ret. Alle kneb gælder. 

Kan dette gå hen og blive den nye Harry Potter? Det kunne det meget vel. Og for mig, er det en ret stor ting at sige det - for jeg elsker Harry Potter og hvad den serie har gjort for rigtig mange børn og unge. Amari har ret store sko at udfylde, men jeg synes hun gør det aldeles fremragende.

Der er mange paralleller til Harry Potter-universet. En hovedperson der føler sig udenfor ikke passer ind i "virkeligheden"; en familie hemmelighed der afdækkes; et parallel univers med magiske væsner; en magisk skole, hvor man kan gøre karriere indenfor stort set alt mellem himmel og jord; stærke venskaber, der er med til at støbe og støtte hovedpersonen i hendes jagt på hvem hun er.

Selvom der er paralleller, er "Amari" alligevel helt sin egen. Jeg er vild med universet, beskrivelserne af Vanderbilt Hotel, de magiske væsner, venskabet med Elsie og Dylan - ja, det hele faktisk. Jeg havde nemt ved at forestille mig det hele for mit indre blik og jeg nød at blive trukket ind i historien. 

Der er selvfølgelig en mørkere side af historien, hvor skurkene bor. Hvor tankerne om at magien er farlig. At det kun er få udvalgte der burde have adgang til den. De forførende tanker om frisættelse, der kan overvinde selv dem med de bedste intentioner. Amari lærer at ikke alt er hvad det giver sig ud for at være og selv dem, hun opfatter som venner, kan vende hende ryggen. 

Jeg havde meget svært ved at slippe historien da jeg først var gået i gang og jeg læste den på en eftermiddag - så spændende er den! Hvis du (eller dine børn) er fans af Harry Potter, "Nevermoor", "De Ualmindelige" eller "Arlo Finch" - så kan de kaste sig over serien om Amari og få endnu en fantastisk læseoplevelse!

Tak til Carlsen for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Carlsen
Original titel: Amari and the Night Brothers
Udgivet i: 2021 (på dansk)
Antal sider: 392
6 ud af 6 stjerner

Jennifer Bell; Wonderscape [Anmeldereksemplar]

Jennifer Bell; Wonderscape [Anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Bagsidetekst:
”Det var tidligt om morgenen, og Arthur var allerede ved at komme for sent i skole, da havenisserne eksploderede.”

Sammen med sine to skolekammerater, Ren og Cecily, sætter Arthur sig for at undersøge den mystiske eksplosion, men pludselig befinder de sig ombord på et underligt skib ejet af en vis Isaac Newton. Det viser sig, at de er fanget i år 2473 midt i det episke spil Wonderscape, og sammen må børnene nu løse gåder og opgaver for at gennemføre det. Men selvom de undervejs får hjælp af kendte, historiske figurer, er det en kamp mod tiden at undslippe spillet …

Jeg elsker forfatterens serie ”De ualmindelige”, og hvis man ikke har læst den, synes jeg bestemt man skal gå i gang. ”Wonderscape” er mindst lige så underholdende og hvis man befinder sig på mellemtrinet og trænger til en virkelig medrivende fantasyfortælling, skal man ikke snyde sig selv for en magisk rejse!

Humoren og skrivestilen er meget lig den i ”De ualmindelige” og det er nemt at forestille sig alt det som Arthur, Ren og Cecily oplever. Alt fra de forskellige verdener, deres wondercloaks og teknologien. Det hele går op i en højere enhed – det er sådan en fortælling jeg ville elske at se som film, hvis det altså blev gjort ordentligt!

Selvom historien er skrevet i et let og flydende sprog, er der alligevel kælet ved en masse detaljer og iderigdommen er fantastisk. Jeg aner intet om teknologi, men jeg tror på alt det forfatteren har beskrevet. Jeg kendte heller ikke alle heltene som børnene møder, men igen, jeg tror på at de ville have opført sig som de gør i bogen. Det virker troværdigt.

Jeg kan også godt lide sammenholdet mellem børnene. De kender ikke hinanden særlig godt, før den mystiske eksplosion – de går i klasse sammen, men har ikke andet til fælles. Alligevel forstår de hinanden, støtter hinanden og komplimenterer hinanden. Især efter de har fået deres wonderskills, får de virkelig det fulde udbytte af deres venskab. 

"Wonderscape" får mine varmeste anbefalinger og kan læses af både store og små fantasyfans - og ikke mindst deres forældre!

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.

Fakta: 
Forlag: Gyldendal
Original titel: Wonderscape
På dansk ved Nanna Gyldenkærne
Udgivet i: 2020 (på engelsk) og 2021 (på dansk)
Antal sider: 324
6 ud af 6 stjerner

Søren Juhler; Tidens fange [Anmeldereksemplar]

Søren Juhler; Tidens fange (Xanas bog, #1) [Anmeldereksemplar fra Byens Forlag]

Bagsidetekst:
"Husk at verden er én stor fantasi. Den er bare blevet malet med et tyndt lag virkelighed."

Dante på 14 ved næsten alt om universet og flyvende fortidsvæsener. Til gengæld har han ingen venner. Men et uforklarligt nordlys tvinger ham til at overtale Lucy og Storm til at hjælpe med at løse mysteriet. De deler absolut ikke hans nørdede interesser, indtil det går op for dem, at det blå lys måske indeholder et signal fra fortiden. Men er det et råb om hjælp fra en pige, der levede for tusind år siden? Eller et varsel om, at de næste terrorister kommer fra middelalderen?

Jeg har kæmpet virkelig længe med den her anmeldelse. Jeg læste bog i efteråret, men fik aldrig skrevet noget ned til den. Den er blevet rost af rigtig mange, men desværre blev jeg slet ikke fanget af historien. Jeg måtte virkelig kæmpe mig igennem den og jeg var også nødt til at læse andet undervejs, for ellers ville jeg være kørt helt død i den. Den har ellers kimen til at være rigtig god: magi, drager, venskaber der skal dannes og onde skurke der skal nedkæmpes.

Jeg kan ellers godt lide præmissen og selve historien fungerer egentlig også okay, men jeg kunne slet ikke identificere mig selv med personerne. Måske fordi jeg ikke barn, men jeg klikkede i hvert fald slet ikke med dem. Lucy, den nye pige, der udadtil spiller hård og smart, brød jeg mig ikke om. Dante er bedrevidende og ret irriterende og Storm er, ja, han er der bare. Fortidsbørnene er ikke meget bedre. De er ret naive og jeg følte heller ikke den store samhørighed med dem.

Samtidig synes jeg ikke at universet – både fortid og nutid – er særlig godt bygget op. Der er en del huller og det forvirrer min læsning. Der er nogle ting der bliver kælet meget for og andre der bliver sprunget meget let henover. Derudover brød jeg mig virkelig ikke om illustrationerne der er undervejs. For mit vedkommende, giver de ikke noget ekstra til historien – jeg ville hellere have været foruden.

Måske læste jeg den på et dårligt tidspunkt. Måske er det fordi jeg ikke er i målgruppen. Men for mig var det ikke en særlig god læseoplevelse og jeg ved ærlig talt ikke om jeg skal læse videre. Jeg tænker dog, at hvis man er barn på 11-12 år og opefter, der godt kan lide fantasy, så kan man give den et forsøg. Måske er de mindre kritiske end jeg er.

Tak til Byens Forlag for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Byens Forlag
Udgivet i: 2020
Antal sider: 363
2 ud af 6 stjerner

Anna James; Tilly og bogvandrerne [Anmeldereksemplar]

Anna James; Tilly og bogvandrerne (Den magiske boghandel, #1) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Siden Tillys mor forsvandt på mystisk vis, har Tilly søgt trøst i de historier hun finder i sine bedsteforældres boghandel, Pages & Co., i London. Men da to af de fiktive personer som Tilly holder allermest af - Anne fra Grønnebakken og Alice fra Eventyrland - dukker op i boghandelen, bliver Tillys opdigtede eventyr pludselig meget virkelige. Ikke alene kan hun nemlig følge efter Anne og Alice ind i deres fantastiske verdener, hun opdager snart at hun kan rejse ind i enhver bog hun vælger. Men fare lurer bag hver bogside ...

Det her er en bog for de børn, unge og voksne der elsker bøger. Udover at det er en spændende historie om familiehemmeligheder, forsvundne mødre, spirende venskaber og de følelser man kan tumle med som tween, så er det nemlig en hyldest til bøgerne. Til den magi vi kan finde i de trykte sider. Til de eventyr som bøgerne giver os og ikke mindst de venskaber vi får med vores yndlingspersoner.

Dog vil jeg sige at man skal være en stærk læser for at finde bogen interessant og medrivende. Selvom historien er rigtig spændende og har et godt flow, kan sproget til tider virke knudret og tungt. Jeg læser normalt hurtigt, men jeg var overraskende længe om at læse den her - og jeg giver det lidt tunge sprog, skylden.

Jeg er pjattet med ideen om at kunne rejse ind i bøgerne. Altså ikke bare den rejse vi foretager os når vi læser bogen. Nej, sådan helt fysisk at rejse ind i bogen. Hvis jeg kunne det, uha, så er der godt nok mange steder jeg gerne ville besøge. Tilly opdager evnen til rejse ind i bøgerne da hun møder Anne (med E) og Alice - to af hendes yndlings fiktive personer. Og herefter begynder der for alvor at ske ting og sager.

Der er rigtig mange fine momenter i bogen og jeg glæder mig helt sikkert til at læse videre - jeg håber i hvert fald at der kommer mange flere historier. Det er den slags historier man godt kan læse sammen og jeg håber da at jeg kan nyde den sammen med Iris når hun bliver lidt større eller at hun måske endda selv vil læse den.

Tak til Bog & Idé for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: HarperCollins Nordic
Original titel: Tilly and the Bookwanderers (Pages & Co., #1)
Oversat af: Mich Vraa
Udgivet i: 2018 (på engelsk) og 2020 (på dansk)
Antal sider: 397
5 ud af 6 stjerner

Læs mere om bogen her
Læs mere om forfatteren her

Anna Ruhe; Mesterens falske spil [Anmeldereksemplar]

Anna Ruhe; Mesterens falske spil (Duftapoteket, #3) [Anmeldereksemplar fra Straarup & Co.]

Bagsidetekst:
Luzie Alverstein er sentifleur. Hun kan ikke bare lugte, men også føle dufte. Men hvor stammer dette talent fra? Og hvordan kan hun lære at håndtere det?

Før Luzie når at finde svar på sine spørgsmål, kommer hun i besiddelse af en skrækindjagende viden: Den ondsindede Syrell de Richemont, lederen af De Evige, vil åbne nye duftapoteker over hele verden og udbrede forfærdelige dufte, der giver ham magten over alle mennesker.

Hurtigt beslutter Luzie og hendes ven, Mats, at tage til Paris for at forhindre Richemonts plan. Men i byen venter en fare og en større fjende, end Luzie nogensinde havde forestillet sig. Og da selv hendes bedste ven vender hende ryggen ser alting sort ud.

Jeg er pjattet med den her serie! Ikke kun fordi forsiderne er utrolig smukke og fordi hvert kapitel prydes af smukke vignetter, men fordi det er en virkelig god historie og tilpas anderledes end alt andet fantasy til børn/unge jeg har læst. Jeg synes ideen med at dufte kan have egenskaber er virkelig godt fundet på og rigtig godt udført i den her bog. Samtidig synes jeg alle opskrifter og navne på dufte er virkelig godt fundet på.

For at få det bedste ud af det, skal man dog læse de to første bøger inden man går i gang. Der er mange tråde tilbage til tidligere hændelser og jeg tror ikke læseoplevelsen ville være det samme hvis ikke man havde baggrundshistorien på plads. Når det så er sagt, er dette tredje bind fuldt ud på højde med de forrige.

Historien er spændende og jeg kan godt lide de prøvelser Luzie bliver stillet overfor undervejs. Ikke alene skal hun tænke på sin egen sikkerhed, men hun skal også tænke på sine venners. Samtidig skal hun lære at stole på sit fantastiske talent og finde styrken til at bruge det. Der er også en lille snert af den første kærlighed og hvor svær den kan være at navigere rundt i.

Der er tilpas meget action, drama og spænding. Beskrivelserne af omgivelserne er nok til at man fint kan danne sig et overblik over hvordan der ser ud, hvordan personerne er mm. - det bliver ikke trukket i langdrag.

Alt i alt er det en virkelig god serie til teenageren der gerne vil læse fantasy, uden at det behøver at være alt for kompliceret eller dufte (haha!) for meget af sværd, drager og magi. Jeg kan varmt anbefale den!

Tak til Straarup & Co. for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Straarup & Co.
Original titel: Das flasche Spiel der Meisterin
Udgivet i: 2019 (på tysk) og 2020 (på dansk)
Antal sider: 280
5 ud af 6 stjerner