Pernille Eybye og Carina Evytt; Kongernes opgør [Anmeldereksemplar]

Pernille Eybye og Carina Evytt; Kongernes opgør (Dragernes konge, #4) [Anmeldereksemplar]

[Indeholder spoilere]

Bagsidetekst:
I tyve år har riget Perina lidt under den tyranniske konge Tarodan. Nu ulmer oprøret ...

Taysin ønsker sig et liv i fred med Lill, og Lill øsnker det samme, men hvordan skal de opnå det med Tarodan på tronen?

Kiri spekulerer ikke videre over freden, men vil gerne hjælpe Waris med at dræbe Tarodan. Det samme vil Josvai, Svart og mange andre.

Ude i fremtiden venter Tarodan med sine soldater, Drakkar og drager, men ... lige nu har folkene i minen problemer med de underjordiske.

Jeg føler jeg har ventet meget længe på dette afsluttende bind i en fantastisk serie - og da det endelig er her, ved jeg faktisk ikke helt hvordan jeg har det. De foregående bind i serien var glimrende. De var spændende, medrivende og jeg elskede at vi hørte fra så mange af personerne. Der er et kæmpe persongalleri og vi lærte virkelig dem alle sammen at kende rigtig godt. "Dragernes konge" er high fantasy når det er bedst.

Derfor var mine forventninger til fjerde og afsluttende bind meget høje. Måske for høje. For de blev i hvert fald ikke indfriet - øv! Lad mig starte med det positive først. Jeg synes stadig historien holder et langt stykke hen af vejen og at personerne kommer til deres ret. At være tilbage i Perina var en fornøjelse - også selvom landet ligger i krig. Jeg nød gensynet med Taysin, Lill, Kiri, Waris og alle de andre. Jeg nød dramaet og spændingen for hvordan det hele nu skulle ende - jeg havde bestemt ikke forudset det der skete, vil jeg gerne afsløre. 

Men! Jeg synes handlingen har et underligt tempo i den her - der er nogle ting der er dvælet rigtig meget med, mens andre ting sker hurtigt. Jeg havde troet at bogen sluttede med at Tarodan blev slået ihjel - det sker så meget tidligere end jeg havde forventet. Hvilket efterlod mig lidt med følelsen og tankerne om "Hvad skal resten af bogen så bruges på?" - og jeg synes lidt det blev noget rod.

Igennem de andre bøger elskede jeg Svart og Josvai. De havde virkelig en genial dynamik og selvom de kunne være rivende uenige, var man ikke i tvivl om at de elskede hinanden. Jeg havde håbet at de fik en lykkelig slutning sammen - en fremtid, hvor de kunne leve sammen. Derfor var jeg noget i chok da det åbenbart ikke lå i kortene. Jeg kan godt se hvorfor de skulle dø - det gav Waris det skub, han havde brug. Men alligevel? Jeg synes virkelig det var ærgerligt. 

Når det så er sagt, er det stadig en rigtig god bog - jeg nød at være tilbage i Parina, at være sammen med den store venneflok igen og opleve deres tanker og prøvelser. Ville jeg gerne have at historien var anderledes? Ja, det ville jeg - men det er der ikke noget at gøre ved.

Tak til forfatterne for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2021
Antal sider: 599
4 ud af 6 stjerner 

Katrine Skovgaard; Midsommerens offer [Anmeldereksemplar]

Katrine Skovgaard; Midsommerens offer [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:

Magien er ved at forsvinde.

Hvis Kajsa og resten af hendes heksesøstre ikke bringer et menneskeoffer til midsommer, vil Moderens magi forsvinde for altid. Heldigvis er Kajsas mor gravid med et drengebarn, som alligevel aldrig kan blive en del af deres verden. Men Kajsas mor skjuler barnet i verden udenfor, og Kajsa drager ud for at finde ham. Her møder hun Camilla, der introducerer hende for en verden af teknologi, fester og venskaber. Og så er der Mathias, der er uendeligt langt fra de skrækhistorier, hun har hørt om mænd.

Kajsa må finde ud af, hvad sandheden er om denne nye verden. Men vigtigst af alt må hun finde sin lillebror inden midsommer, så de kan få magien tilbage, før deres samfund smuldrer.

Den her historie var slet ikke som jeg havde regnet med – og det var faktisk dejligt forfriskende. Jeg havde ikke forventet at jeg ville sidde med en så dårlig smag i munden som jeg gjorde. At jeg ville blive chokeret og forarget over Kajsas heksesøstre og deres valg som jeg gjorde. At jeg til at starte med virkelig ikke brød mig om hovedpersonen, for til sidst at holde af hende. Det er fedt når bøger overrasker. 

Selvom der er lyspunkter i historien, er stemningen over all meget dyster og tragisk. Der er meget tab og sorg i historien og selvom Kajsa er hurtig til at tilpasse sig livet i den ”virkelige” verden, er det tydeligt at hun kæmper med de tab hun har oplevet. Det kan godt være hun tilpasser sig hurtigt, men hun føler sig stadig udenfor og kæmper med følelsen af ikke at vide hvor hun i virkeligheden hører til. Hører hun til hos heksene eller skal hun prøve lykken udenfor deres lukkede samfund?

Beskrivelserne af magien får mig til at tænke på Nicole Boyle Rødtnes’ ”Elverskud”-serie – selvom den i ”Midsommerens offer” ikke beskrives helt præcist. Hvilket giver det en diffus og uvirkelig feel, men det fungerer på en eller anden måde. Det passer også med de følelser Kajsa har. For hun forelsker sig i den virkelige verden – selvom her også er farer – samtidig med at hun ikke kan opgive sine heksesøstre. 

Alt i alt er det en spændende, medrivende og anderledes heksehistorie. Den er dyster og som skrevet tidligere, meget chokerende – jeg blev i hvert fald overrasket flere gange! Den er svær at slippe når først man er gået i gang og det er faktisk sådan en bog jeg sagtens kunne se blive filmatiseret. 

Tak til forfatteren for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Calibat
Udgivet i: 2021

Antal sider: 261

5 ud af 6 stjerner

Pierce Brown; Rød opstand 1-3 [Anmeldereksemplar]

Pierce Brown; Rød opstand 1-3 [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst til "Rød opstand":
"Jeg lever for drømmen om, at mine børn fødes i frihed," siger hun. "At de kan være dem, de vil være. At de kan eje den jord, deres far gav dem."
"Jeg lever for dig," siger jeg sørgmodigt.
Hun kysser mig på kinden.
"Du må leve for mere."

Jorden er død, og Jordens befolkning forsøger nu at gøre Mars beboelig. Darrow er minearbejder og Rød - den laveste kaste i et samfund, hvor befolkningen er delt op i farver. Ligesom de andre minearbejdere har Darrow aldrig set himlen. De arbejder hver eneste dag dybt nede i Mars' undergrund for at skaffe det grundstod, som skal gøre overfladen beboelig for mennesker.

Men en dag går det op for Darrow, at det hele er en løgn. På Mars' overflade har de Gyldne i århundreder nydt livet, mens de har holdt de Røde som slaver i undergrunden. Det får Darrow til at slute sig til en gruppe af oprørere.

Tiden er inde til Rød opstand.

Jeg læste den her serie første gang da de udkom i henholdsvis 2015, 2016 og 2017. Jeg elskede dem dengang. Jeg elskede dem for volden, for krigene og for de forliste venskaber. Jeg elskede dem for håbet de gav, for kærligheden og de venskaber der holdt på trods af forskellige farver. Nu hvor jeg har læst dem igen - elsker jeg dem stadig.

Det er sjældent jeg genlæser bøger, selvom der er flere serier jeg gerne vil genlæse, er det ikke altid jeg føler jeg har tiden til det. Men nu har jeg besluttet mig for at læse videre på serien - og det krævede en genopfriskning af handlingen i de tre første bind. Jeg kunne huske meget, men der var bestemt også mange ting jeg havde glemt.

Så jeg tog mig tid til at læse Darrows historie langsomt og grundigt. Til at dvæle ved alle de små spor som jeg vidste ville give mening senere hen. Til at give mig hen til spændingen der langsomt stiger. Vil han blive afsløret? Hvad vil Servo, Mustang og alle de andre sige til sandheden? Hvilke venner vil vende ham ryggen og hvilke vil støtte ham? Jeg nød det hele - også selvom Darrow stadig klynker lidt for meget en gang i mellem, er han rimelig bad ass alligevel. Servo er stadig min helt. Hylerne er mine riddere og Mustang er prinsessen, der kan redde sig selv. Persongalleriet er fantastisk.

Men samtidig er der intriger og drama. Der er samfundskritik der viser hvor galt det kan gå når dem der har magten bliver høje af det. Bliver for magtfulde for deres eget bedste. Bliver hævngerrige og modbydelige. Mon det viser en karikatur af det samfund vi lever i dag?

Da jeg læste den første gang synes jeg at det var fedt at der endelig var noget fantasy/sci-fi med substans til drengene. Desværre tror jeg aldrig helt den blev den succes som forlaget havde ønsket - de næste bind i serien (som vist mest er en spin-off, der foregår en del år efter sidste bind) er i hvert fald ikke oversat. Det er synd, synes jeg. For det er altså en virkelig fed serie. Den er både spændende og uhyre medrivende. Den er underholdende og der er virkelig gode guldkorn flere steder. Den er voldelig - der er ikke sparet på blod og slåskampe - og så foregår den i rummet. Beskrivelserne af rumskibe, -havne og -byer er detaljerede og man ser det nærmest som en indre film.

Nu har jeg købt de to næste bøger i serien på engelsk og jeg håber at jeg kan komme videre. For jeg er nysgerrig. Jeg vil se hvordan det går med dem alle sammen. Jeg håber det går godt ... men kender jeg Darrow ret, er en lykkelig slutning ikke uden konsekvenser.

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar (i 2015, 2016 og 2017)

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Red Rising, Golden Son og Morning Star
Udgivet i: 2015, 2016 og 2017
Antal sider: Rød opstand (413), Gylden søn (487) og Morgenstjernen (566)
Samlet bedømmelse: 6 ud af 6 stjerner

Elizabeth Acevedo; Clap when you land

Elizabeth Acevedo; Clap when you land

Bagsidektest:
Camino Rios lives for the summers, when her father visits her in the Dominican Republic. But this year, on the day when his plane Is supposed to land, Camino arrives at the airport to see crowds of crying people …

In New York City, Yahaira Rios is called to the principal’s office, where her mother is waiting to tell her that her father, her hero, has died in a plane crash.

Separated by distance – and Papi’s secrets – the two girls are forced to face a new reality, in which their father is dead and their lives are forever altered. And then, when it seems like they’ve lost everything, they learn of each other.

Papi’s death uncovers all the painful truths he kept hidden, and the love he divided across an ocean. And now Yahaira and Camino are both left to grapple with what a new sister means to hem and what it will take to keep their dreams alive.

Jeg begyndte den her bog som lydbog og selvom det bestemt kunne noget – stemmerne er fantastiske – var det irriterende at høre alle de spanske ord, for jeg fattede dem ikke og jeg fangede slet ikke at hele bogen er skrevet på vers, før jeg fik den fysiske bog og selv ”læste” den færdig. Det hjalp ikke med de spanske ord, men det var en anden oplevelse at læse dem selv end det var at høre dem. Jeg ved ikke om det giver mening.

Det gav en helt anden oplevelse at læse bogen selv, mht. skrivestilen. Forfatteren er tidligere poetry slammer og det kan ses i sproget. Hele historien er nærmest skrevet på vers. Opsætningen skifter, der er gentagelser, opremsninger og mange andre små spidsfindigheder. Det fungerer overraskende godt til den historie der fortælles. Jeg forsøgte at regne ud om alle Yahairas kapitler var ens og om alle Caminos også var det. Jeg kunne ikke umiddelbart se det, men alligevel er man ikke rigtig i tvivl om hvem der fortæller (også selvom det står ved hvert kapitel). Det er tydeligt i den måde historien er fortalt.

Det er en meget bittersød historie. Det er en historie der går lige i hjertet på en, på en anderledes måde end jeg har prøvet tidligere. Som læser kender vi jo godt Papis hemmelighed, så vi følger Yahaira og Caminos afsløring af sandheden og deres følelser omkring den – samtidig med at de kæmper med sorgen over at have mistet deres far. Det er en følelsesladet læseoplevelse, men ikke sådan at jeg tudede, mere at den gjorde ondt på en anden måde. Det er svært at beskrive helt præcist.

Det gør også ondt, fordi Yahaira og Camino lever to meget forskellige liv. Yahaira bor i USA, går i skole, har en kæreste og skal ikke bekymre sig om penge, om det næste måltid eller om at blive antastet af skumle mænd. Camino derimod, lever i en ghetto-lignende by i Den Dominikanske Republik. Camino bor sammen med sin moster og de har meget få penge. Camino drømmer om at komme til USA og blive læge, men det kræver penge og midler, de ikke har. Samtidig kæmper hun med El Cero, som antaster hende, forfølger hende og i det hele taget er en creepy type. Papi betalte ham for at holde sig fra Camino, men hvad skal Camino gøre nu, hvor El Cero ikke bliver betalt?

”Clap when you land” er ikke sådan en bog jeg normalt ville have valgt at læse, men den blev læst og jeg kan godt forstå at den vandt prisen for "Best young adult" på Goodreads i 2020. Det er bog der fortæller en vigtig historie om klasse- og samfundsforskelle. Om familiehemmeligheder og usandsynlige venskaber. Om at ære de døde og huske på de gode ting.  

Fakta:
Forlag: HarperCollins
Udgivet i: 2020
Antal sider: 432
5 ud af 6 stjerner

Thomas Day; Wika og Pans storhed [Anmeldereksemplar]

Thomas Day; Wika og Pans storhed (Wika, #3) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Under de sorte feers protektion og efter en lang læretid er Wika Grimm blevet en af de store feer. Oplæringen har imidlertid ikke været smertefri, for Wika har opdaget sandheden om sin herkomst: Hun er barnebarn af kong Wotan, sm blev myrdet af sin frafaldne søn, Oberon.

Den machiavellistiske hersker Oberon udfører sammen med Den Hvide Dame et dystert ødelæggelsesarbejde og ender med at give den unge fe et dødbringende slag.

Men mens vinteren sænker sig over verden, forener mange kræfter sig til den afgørende kamp mod den vanvittige konge. De overlevende fra Fristedet samler sig, de udøde fra Sidh vrider sig ud af magtens iskolde greb, gamle fjender bliver allierede, troldkvinden fra øst træder ind på scenen, og hertugdømmet Grimms sidste trofaste støtter bliver kaldt til undsætning.

Pan, den store hornede gud, har ikke sagt sit sidste ord …

Altså, hvor ”I hovedet på Sherlock Holmes”-tegneserien var fabelagtig, detaljeret og spændende, er serien om ”Wika” i en liga for sig selv. Tredje og afsluttende bind er på lidt over 100 sider – og det er altså meget for en tegneserie, der er så rigt udsmykket som ”Wika” er. Jeg tør slet ikke tænke på hvor lang tid det har taget!

Jeg kunne bruge timer på bare at sidde og kigge på illustrationerne. Finde øjne, blomster, vinger, feer og meget mere i det yderst kunstfærdige og ekstravagante billeder. Nogle vil helt sikkert finde dem usmagelige, da kvinderne er meget pin-up-agtige med store dådyrøjne, store bryster og nedringede kjoler. Mens mændene er dækkede af rustninger, kåber og kroner. Men sådan tror jeg faktisk at fe-verdenen er.

Det er en indviklet og til tider lidt forvirrende historie. Forvirrende fordi der sker så meget på siderne, at det nogle gange kan være svært at finde ud af i hvilken rækkefølge taleboblerne skal læses, men hvis man sætter sig godt til rette og giver sig god tid, gør det alligevel ikke noget, at man skal læse den samme side flere gange. For så får man bare endnu mere ud af historien – giver det mening?

Historien om Wika er en historie om krig, om magt – og magtmisbrug. Om hævn og loyalitet. Om familieforhold. Om kærlighed. Om skæbnen og hvad der skal til for at man kan ændre den – eller i hvert fald udskyde den.

Det er virkelig en storslået historie. Nu skal tredje bind lige bundfælde sig. Jeg skal komme mig og tage det hele ind, men så er jeg også klar til at genlæse serien. Jeg skal nyde historien. Jeg skal nyde gensynet med Wika. Jeg skal forhåbentlig finde detaljer jeg overså første gang og så skal jeg virkelig nyde illustrationerne – og være misundelig over at nogen er så dygtige til at tegne!

Tak til Forlaget Cobolt for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Cobolt
Udgivet i: 2021 (på dansk)
Original titel: Wika et la gloire de Pan
Antal sider: 104
6 ud af 6 stjerner