Plan with me #3: September

Plan with me #3: September

Så er endnu en måned gået - jeg synes virkelig tiden går hurtigt. Det er en sjov størrelse - for nogle dage kan timerne synes virkelig lange, andre dage går de virkelig hurtigt. Jeg ved ikke om det også kan skyldes at jeg er tilbage på arbejde og at vi har travlt. Det er selvfølgelig rigtig dejligt at der er noget at lave, men det gør også at jeg er godt brugt når jeg kommer hjem.

Temaet for september har jeg valgt skal være efterårsblade - jeg ville egentlig have forsøgt mig med mine nye Tombows, men det blev ikke lige - jeg tror de skal bruges til grønne blade og forår i stedet. Jeg kunne rigtig godt lide min fuldfarvede cover side til august, men det tog simpelthen bare så lang tid, og jeg synes faktisk det enkle passer godt til dette tema. Jeg har forsøgt at få bladene til at se efteråsagtige ud - jeg synes det er lykkedes meget godt.

Jeg forsøger igen med den lille månedsoversigt - jeg synes den passer bedre til mit behov og det giver mig samtidig masser af plads til mine læste bøger og til opgaver der skal med til oktober. Jeg har dog ikke brugt den del så meget som jeg havde håbet, så måske ryger den i næste måned.


  Jeg har ændret lidt på mit layout fra august til september. Jeg fandt ud af at det irriterede mig meget at mine private ting havde så lidt plads og at jeg havde bestemt mig for at det kun var arbejdsting der måtte stå i kalenderen - jeg arbejder ikke om fredagen og i weekenden (bortset fra hver fjerde lørdag), så det føltes som spild af plads at have de dage med. Derfor er der flyttet lidt rundt.

 

Jeg er spændt på hvordan dette layout kommer til at fungerer, men håber det bliver godt - jeg kan i hvert fald godt selv lide det. Jeg føler der er god plads til både arbejde og private aftaler samt opgaver. Jeg har forsøgt at bibeholde de simple illustrationer og farver, således at siderne ikke er fyldt helt ud.

Jeg har også stadig mine forskellige trackere, som jeg virkelig er begyndt at holde af. Jeg kan godt lide min skridttæller, faktisk så meget at jeg overvejer at købe et ur (eller andet) der måler det bedre end min mobil gør. Der er jo tidspunkter hvor jeg ikke har min mobil på mig. Det er også interessant at se hvor mange timer jeg bruger på forskellige aktiviteter i løbet af dagen. 

Jeg vil forsøge mig med en ny tracker i september: en linje om dagen. Jeg har tidligere forsøgt at skrive dagbog, både i en papirbog og i en app, og jeg er simpelthen så dårlig til at huske at få det gjort. Derfor tænkte jeg at en linje om dagen er nok mere mig og mere overskueligt. Den ene linje skal bare kort forklare hvis der er sket noget spændende, hvis jeg har været i virkelig godt eller dårligt humør eller lignende. Jeg har set andre der har flere linjer om dagen, men jeg vil starte med én og se hvordan det går.

Tak fordi I læste med og ideer til temaer modtages gerne!

Materialer:
Leuchtturm 1917 a5 sort med tern
Faber-Castell Colour Grib farveblyanter
Staedtler Pigment Liner (0.1, 0.2, 0.3 mm er brugt)

Lyst - seks erotiske noveller [Sponsoreret]

Lyst - seks erotiske noveller [Sponsoreret indlæg af DreamLitt]

Bagsidetekst:
En model til croquistegning, stærke drifter i et supermarked, et tilfældigt møde til en fernisering, pludselig tiltrækning til gæsteunderviseren, mindet om et hemmeligt møde i fabrikkens omklædningsrum og højskolens seksuelle til- og fravalg.

Lyst indeholder seks noveller, der henfører læseren til en sensuel verden.

Novellerne er udvalgt og samlet på baggrund af DreamLitts konkurrence for erotiske noveller.

Det er længe siden jeg har læst erotik. Sådan decideret erotik. Jeg har læst flere bøger der har indeholdt erotiske elementer, men historier der udelukkende (eller i hvert fald tæt på) handler om erotik, er det længe siden jeg har læst. Jeg tror bare jeg fik for meget. E. L. James, Sylvia Day, Maya Banks osv. Det blev lidt for meget det sammen om og om igen. Beklager hvis det støder nogen, men i bund og grund er alle de historier ens.

Da jeg sagde ja til at anmelde denne novellesamling, tænkte jeg at det kunne være en fin måde at læse lidt erotik, uden at det blev for opfattende. Nu var det små og afsluttede historier, i stedet for første dele af en serie på mange bind. "Lyst" passer perfekt til det behov.

De seks noveller i bogen er meget forskellige og det kan jeg rigtig godt lide. Der er en forholdsvis traditionel fortælling om den unge kvinde der møder en mystisk og tiltrækkende mand, og tager med ham hjem. Den utraditionelle med de hemmelige møder i et omklædningsrum om natten, hvor hovedpersonen ikke ved hvem af de tre smukke kvinder der tilfredsstiller ham. En klassisk historie om en besættelse af en fyr, der skuffer fælt, for at blive erstattet af en anden.

Alle seks historier er hurtig læst, men bestemt underholdende, pirrende og meget sensuelle. Hvis man er til erotiske historier, men som mig, ikke lige orker at begynde på en ny serie, kan denne lille fine bog varmt anbefales.

Tak til DreamLitt for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: DreamLitt
Udgivet i: 2017
Antal sider: 142
4 ud af 5 stjerner

Line Leonhardt; Nelson i Rom [Sponsoreret]

Line Leonhardt; Nelson i Rom - [Sponsoreret indlæg af Calibat]

Bagsidetekst:
Nelson og hans lillebror Malthe er taget på ferie til Rom med mor og far, mormor og morfar. De voksne vil gerne kigge på ruiner, mens Nelson helst bare vil fange æg med sin nye app. Måske kan han endda finde guldægget. Nelson tager sagen i egen hånd og det bliver en ferie, aldrig vil glemme i Nelsons familie.

"Nelson i Rom" er en farvestrålende og humoristisk fortælling om at tage på ferie med små børn, om at kvalitetstid ikke altid er forstået på samme måde af alle i familien og om rent faktisk at være sammen når man er sammen - ikke blot fokusere på mobiltelefonen.

Line Leonhardt fortæller på fineste vis om en familieferie der går alt andet end planmæssigt. Selvom den godt kan ses som en løftet pegefinger til at afstemme forventninger til ferie, så bliver den ikke løftet på en streng og belærende måde, men derimod med humor og et glimt i øjet. Hvem har ikke prøvet at blive slæbt med på kulturferie når man egentlig helst ville blive hjemme?

Bogen er hyggelig letlæsning for de øvede læsere eller højtlæsning for de lidt mindre børn. Der er helt klart noget at hente for både store og små. Der er også mange samtaler emner der kan tages op ud fra bogen, som dem der er nævnt ovenfor, men den kan også give større søskende et indblik i deres små søskendes følelser.

Der er andre bøger i serien om Nelson - de kan sagtens læses uafhængigt af hinanden, og hvis man er til Vitello eller Villads så kan de varmt anbefales!

Tak til Calibat for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Calibat
Udgivet i: 2017
Antal sider:78
4 ud af 5 stjerner

Erin Watt; Papirprinsessen [Sponsoreret]

Erin Watt; Papirprinsessen (Royals, #1) - [Sponsoreret indlæg af Bog&Ide]

Bagsidetekst:
Mød 17-årige Ella Harper, high school-studerende om dagen, stripper om natten.

Ella er en overlever. Hendes mor er død, og hun har aldrig mødt sin far. En dag dukker den stenrige Callum Royal op og præsenterer sig som hendes afdøde fars bedste ven. Han tilbyder hende et hjem penge og muligheden for at tage en uddannelse på en prestigefyldt skole.

Det er ikke et svært valg. Så selvfølgelig lader hun sig ikke stoppe af, at Callums fem teenagesønner nægter at acceptere hende som en del af familien og gør deres bedste for at gøre livet surt for hende. Ella må lære at navigere i en guldindfattet verden af magtspil, sex og hævn, hvor grænser er til for at overskrides, og prestige og penge er alt.

Men Reed Royal kryber langsomt ind under huden på hende. Enhver kan se, at han har hemmeligheder, der ikke tåler dagens lys. Og at det er en dårlig ide at få følelser for en Royal, ved Ella godt. Selvfølgelig ved hun det ...

Da en af mine kollegaer havde fortalt at hun elskede den her bog og slet ikke kunne lægge den fra sig. At den var både spændende, underholdende og neglebidende. Da vidste jeg at jeg måtte læse den. Da jeg fandt ud af at Erin Watt egentlig er Jen Frederick og Elle Kennedy, blev mine forventninger yderligere skruet i vejret. Jeg elsker Kennedy's Off-Campus serie - den er sjov, fængslende og spændende. Jeg håbede at "Papirprinssen" var lige så.

Det er den! Og mere til!

Noget af det jeg elsker ved Off-Campus-serien er humoren! De bøger er - selvom de også er tragiske, tårerknibende og fyldt med kærlighed - så underholdende. Det er længe siden jeg har læst en serie hvor jeg så mange gange har siddet og grint for mig selv. Den humor kan jeg godt se i "Papirprinsessen" - de rappe bemærkninger, kvikke svar og kommentarer som karaktererne kaster om sig med, er helt i tråd med humoren i Off-Campus og den fungerer ligeså fint her.

"Papirprinsessen" er dog en hel del mere dunkel, mørk og farlig en Off-Campus er. Der er problemer og ødelagte personer i Off-Campus, men det er det rene vand i forhold til både Ella, Reed og de andre Royals. Ella har kæmpet hele livet. Ikke blot for at overleve, men også for at få en uddannelse, så hun ikke ender som sin mor. Hun er - på trods af alle sine prøvelser - stadig en usikker ung pige, der trænger til kærlighed og opmærksomhed. At hun får det, fra den ødelagte og hemmelighedsfulde Reed, burde måske hjælpe - men det gør det ikke.

Jeg kan godt lide Royals-familien. For selvom brødrene har det godt sammen på overfladen, kan man tydeligt mærke at der stikker noget under. De har fået lov til at køre så langt ud af sporet, at det er svært at se endestationen - og hvor de kom fra, for den sags skyld. Jeg tror egentlig gerne de vil tilbage og være en familie igen, men hemmeligheder og usagte sandheder hænger mellem dem og gør det svært for dem alle at navigere. Da Ella kommer ind i deres liv, er det som om, de finder en ny mening med at være en familie: at beskytte Ella. For selvom drengene lader til at hade hende, tør de dog op og begynder at opfører sig helt menneskeligt overfor hende.

Jeg har ikke tidligere læst noget af Jen Frederick, så jeg kan ikke sige om hun har gjort det igen, men det kan jeg sige for Elle Kennedy. De to har begået noget af det bedste new adult jeg har læst i år. Jeg læste den på et par timer. Jeg kom alt for sent i seng, for jeg måtte læse de sidste sider, hvilket efterlod mig hungrende efter mere og forfærdet over den drejning det hele tager.

Jeg vil varmt anbefale den til alle der elsker new adult, smukke piger, ubeskriveligt flotte fyre, hotte scener, loyalitet, hemmeligheder, bedrag og drama, tilsat en masse humor. Det holder og jeg kan slet ikke vente til næste bind!


Tak til Bog&Ide for anmeldereksemplar
Læs mere om serien her

Fakta:
Forlag: Flamingo
Original titel: Paper Princess
Udgivet i: 2016 (på engelsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 325
5 ud af 5 stjerner

Krystal Sutherland; Vores kemiske hjerter

Krystal Sutherland; Vores kemiske hjerter

Bagsidetekst:
Henry har aldrig været forelsket, men en dag starter Grace i klassen. Hun ligner langt fra Henrys drømmepige, og det er tydeligt, at hun har det svært. Alligevel falder Henry for Graces uperfekte og ægte væsen, men kan håndtere, at hun bærer på en stor sorg?

Den her bog er svær for mig at anmelde. Jeg plejer ellers ikke at have noget problem med young adult bøger og egentlig burde anmeldelsen være ligetil. For jeg kan godt lide historien, men samtidig kan jeg ikke lide den. Lad mig forklare.

"At være mærkelig er en nødvendig ingrediens i skønhed"

Den første grund til at jeg kan lide historien er sproget. For den er virkelig godt skrevet! Som i, virkelig godt! Sproget er let og flydende, men Henry og Grace er bare på bølgelængde og deres samtaler er som at se Lorelai og Rory (i Gilmore Girls) - de passer bare sammen. De har samme humor. Deres referencer, sammenligninger og jokes er perfekte. Som bognørd smeltede mit hjerte!

"Jeg hader at bruge en Twilight-reference, men jeg kunne pludselig godt forstå, 

hvorfor Edward fandt sådan en torsk interessant 

(ikke at Grace var nogen torsk - 

hun var skarp og vittig med en humor så sort, 

at den kunne have spillet Batman)"

Den anden grund til at jeg kan lide historien er kærligheden deri - eller mangel på samme faktisk. For selvom Henry og Grace forelsker sig, bliver det aldrig helt virkeligt. Henry tror han kan fikse Grace - som sine kintsukuroi-skåle - at guldtråd vil gøre det hele bedre. Han aner bare ikke hvor meget guldtråd der skal til - mere end han nogensinde kan skaffe. For den tredje grund til at jeg kan lide denne historie er netop hvor ødelagt Grace er og hvor meget hun - på den ene side - ødelægger Henry, men også lærer ham en vigtig lektie om livet.

Jeg fløj lige igennem bogen. Jeg var helt sikkert underholdt, men for mig mistede den lidt pusten til sidst. Da jeg nåede slutningen, var jeg derfor ikke helt tilfreds. Det var som om det var for hurtigt overstået. Jeg ved ikke hvad jeg vil have i stedet - for på sin vis, passer slutningen godt til historien, der for én gangs skyld ikke ender "lykkeligt" - i hvert fald ikke som young adult plejer. Det i sig selv er forfriskende, men der er dog bare et eller andet ved den, der irriterer mig. Det er svært at sætte fingeren på.

Det er dog ikke sådan at jeg ikke vil anbefale den. For det vil jeg - alene på grund af sproget og humoren deri. Alene af den grund ville jeg også selv læse den en gang til på et tidspunkt.

"Fordi du er intet mindre end stjernestøv værd, men jeg kan kun give dig jord."

 
Fakta:
Forlag: Lovebooks
Original titel: Our Chemical Hearts
Udgivet i: 2017 (på dansk)
Antal sider: 320
4 ud af 5 stjerner

Simona Ahrnstedt; Vovestykket [Sponsoreret]

Simona Ahrnstedt; Vovestykket [Sponsoreret indlæg af Flamingo]

Bagsidetekst:
Ambra Vinter er journalist på Sveriges største nyhedsavis. Kort før jul bliver hun sent til Kiruna i det allernordligste, snedækkede Sverige på en opgave, ingen andre vil have. Samtidig har Ambra sine helt egne grunde til at ville undgå Kiruna.

På hotellet møder hun Tom Lexington, en tidligere elitesoldat, der slikker sårene oven på et helikopterstyrt og en tilfangetagning. På trods af deres åbenlyse tiltrækning er Tom ikke kommet sig over sin ekskæreste, der forlod ham for en anden, og efter en svidende afvisning beslutter Ambra sig for, at hun er bedre tjent uden ham.

Da hun, på grund af et aflyst fly, må blive i Kiruna, mødes de igen, og mod begges forventning vender tiltrækningen tilbage. Men for Tom er fortiden svær at ryste af sig. Og da Ambra opdager hvad der skete, dengang han blev taget til fange i Tchad, må hun gøre op med sig selv, hvor meget hun tør stole på ham. 

Dette sidste bind i serien (de kan godt læses uafhængigt af hinanden, men jeg fraråder det) - er, efter mit synspunkt, den bedste i serien! Selvom jeg var vild med de andre bøger også, er den her bare bedre. Jeg ved ikke helt præcist hvorfor, men denne rørte mig mere end de foregående. Måske fordi Ambras opvækst har været så forfærdelig og hun har virkelig kæmpet (og kæmper stadig) for at blive et helt menneske. Måske fordi den er mere rå og følelsesmæssig brutal end de andre. Jovist, de var rørende, men ikke på samme måde.

Samtidig er der en sårbarhed i denne bog som jeg rigtig godt kunne lide. Både Ambra og Tom er, selvom de forsøger ikke at vise, utrolig sårbare og usikre. Dette skyldes de ting de er blevet udsat for. De skal begge to forsøge at finde frem til en version af dem selv som de kan leve med. De er også begge to meget usikre på hvordan det med kærlighed egentlig foregår. Selvom Tom har haft et længere forhold og Ambra også har haft enkelte kærester, er de begge to faktisk rimelig uerfarne - ikke når det kommer til sex, men derimod når det kommer til at snakke om og forstå deres følelser. Ambra giver sin opvækst skylden, Tom, sit arbejde, der har krævet alt for meget ham.

En af grundene til jeg virkelig holder af denne serie er den virkelighed som den portrætterer. En virkelig hvor man ikke behøver bekymre sig om penge. Hvor man har det flotteste tøj, smukkeste lejligheder og hurtigste biler. De smukkeste og sensuelle kvinder. De lækre og attråværdige mænd. Kvinder der har magt og som kan tage vare på sig selv. Mænd der vil beskytte deres kvinder for alt i verden.

Denne serie har givet mig overdådige fester. Smukke udsigter og imponerende natur. Forhold, der trods modstand, kun er vokset sig stærkere. Denne serie har taget mig med til en virkelighed, jeg sagtens kunne forestille mig var derude et sted. En virkelig der, er meget langt fra min egen, men ikke desto mindre, en virkelighed der fascinerer mig. En virkelig jeg aldrig bliver en del af. Det er ikke en fantasy virkelig, men en reel en - som måske ikke er så lang fra min egen trods alt. De er jo også kun mennesker. Og mennesker fejler - lige gyldigt hvor rige, fattige, smukke eller grimme de er. Det er hvad der gør os til mennesker. Og slutteligt i denne bog, får vi et indblik i, at selv de smukke og rige kæmper med virkelige problemer, som jeg kender fra min egen virkelighed.

Jeg giver serien mine varmeste anbefaler - for jeg var underholdt hele vejen igennem alle tre bøger. Jeg har grint med karaktererne. Lidt med dem og oplevet nydelse med dem. Det har været en fantastisk læseoplevelse!

Tak til Flamingo for boggave!

Fakta:
Forlag: Flamingo
Original titel: En enda risk
Udgivet i: 2017 (på dansk)
Antal sider: 564
5 ud af 5 stjerner

Michael Kousgaard; Blåskæg 1-2 [Sponsoreret]

Michael Kousgaard; Blåskæg 1-2 [Sponsoreret indlæg af Michael Kousgaard]

Beskrivelse:
Jakob er en dreng på 10 år. Men han er en dreng med et problem, altså ifølge hans mor. Han er skaldet. Som en vandmelon. Morens iver efter hår på hans hoved fører dem direkte i armene på den onde, menneskehadende heks Tusmeralda. Desværre har Tusmeralda aftalt med sin bror, sørøverkaptajn Grumme, at hun skal kidnappe et barn til ham. Det er nemlig kun et barn, som har adgang til de to barnespøgelser i Tutturrinitårnet. Og det er kun de to barnespøgelser, som kan opfylde det ønske, som Grummes gulddukat giver ham. Hvem ender med at få ønsket opfyldt? Sørøverkaptajnen Grumme eller Jakob? Eller måske Tusmeralda...?

Hvis du er til sørøverhistorier, hekse og forbandelser, fart og spænding kan disse bøger varmt anbefales. De er for børn i alderen 5-10 og kan læses selv fra anden klasse.

Historierne er ikke kedelige - snarer tværtimod og man skal holde tungen lige i munden. Der er fart over feltet, og alle personerne i historien har deres egen stemme vi skal høre og dagsordener der kun har fokus på dem selv. Jakob vil egentlig bare gerne være sig selv, men han er klogere end han lige tror og ender med at trække det længste strå i flere af de situationer han ender i. Grumme er en lidt tumpet pirat, der måske er for klog for hans eget bedste - han kommer i hvert fald tit i fedtefadet. Og heksen? Jo, hun tror også at hun er smart.

Der er fin humor i historierne - for mig, lidt for plat, men jeg er heller ikke just målgruppen - som jeg tror vil underholde både drenge og piger som læser historien. Selvom en dreng er hovedperson, kan den sagtens læses af piger. Sproget er fint og flydende og passer godt i stil med andet der er udgivet for målgruppen. Jeg forestiller mig at læsere af Peter Gotthardts bøger også vil falde for "Blåskæg".

Grunden til at denne bog ikke for 5 stjerner er en blanding af flere små ting. Som sagt før, humoren er lidt for plat og karaktererne forsøger tit at være sjove, uden at det - for mig - lykkedes, og derved bliver jeg irriteret på dem i stedet. Selvom historien er god og holdbar, er letlæsningsbøger jo ikke min primære genre og derfor kan jeg godt føle at personerne er lidt for "tynde", handlingen lidt for simpel eller beskrivelserne kortfattede. Jeg ved godt at det er fordi det er det, der fungerer for bogens målgruppe - og det er rigtig fint.

Jeg giver bogen 4 stjerner fordi jeg synes det er god historie der vil fange målgruppen og som vil fungerer som både en historie de kan læse selv og få læst højt.

Tak til Michael Kousgaard for e-bøgerne.

Fakta:
Forlag: Kousgaarden
Udgivet i: 2017
Antal sider: Blåskæg #1: 64, Blåskæg #2: 75
4 ud af 5 stjerner

Kenneth Bøgh Andersen; Skæbnemageren

Kenneth Bøgh Andersen; Skæbnemageren

Bagsidetekst:
Simon har altid følt sig i skyggen af sin tvillingebror Tim, og en aften ønsker han for alvor, at hans bror ikke var blevet født. Dagen efter er det, som om Tim aldrig har eksisteret. Deres forældre kan ikke huske ham, og Simon er også begyndt at glemme. Han fortryder dog det frygtelige, han er skyld i, men for at få sin bror tilbage må han drage ind i en anden verden. En verden, der overgår hans vildeste fantasi - og værste mareridt ...

Kenneth Bøgh Andersen kan noget magisk med ord. Lars Gabel kan noget magisk med illustrationer. Sammen har de skabt noget fantastisk.

Jeg elskede Lars Gabels illustrationer i eventyret "De vilde svaner" - de er så smukke, detaljerede og specielle på deres helt egen måde. De er noget helt for sig. At han har slået sig sammen med en sand ordtroldmand, kan ikke blive andet end godt - og det er det!

Sammen med Lars Gabels stemnings fyldte, enkle og dog stadig detaljerede illustrationer, har Kenneth Bøgh Andersen skabt en historie som både kan læses af børn (+12 år) og voksne. Jeg har læst flere af Kenneths bøger - "De hvide mænd" er stadig min favorit, men "Himmelherren" var et sublimt møde med legen med ord og historiefortælling.

I "Skæbnemageren" møder vi Simon, tvillingen der overraskede og som nok egentlig altid har været lidt overset. Tim forstår ikke sin bror - og Simon er træt af at leve i skyggen, derfor ønsker han en dag, at Tim aldrig blev født! Til Simons store overraskelse går ønsket i opfyldelse, men selvom han burde være glad, kan han mærke at det alligevel er helt forkert. Helt forkert. Simon begiver sig ud på en rejse for at finde sin skæbne og redde sin bror - noget der burde være umuligt, men intet er som man skulle tro.

Selvom det er en graphic novel, er sproget alligevel en meget vigtig aktør i denne bog. Sprog og illustrationer supplerer hinanden virkelig godt - og især til sidst, måtte jeg lige holde tungen lige i munden og læse et par sider to gange for at være helt med, præcis som jeg havde det i "Himmelherren", men det er fedt! Det er virkelig gennemført, så gennemført at det ikke irriterer mig at læse noget to gange for at forstå det.

Det er fedt, fantastisk og fabelagtigt - mine varmeste anbefalinger!

Fakta:
Forlag: Høst & Søn
Udgivet i: 2017
Antal sider: 176
5 ud af 5 stjerner

Nagabe; The Girl from the Other Side 1

Nagabe; The Girl from the Other Side 1

Bagsidetekst:
In a land far away, there were two kingdoms: the Outside, where twisted beasts roamed that could curse with a touch, and the Inside, where humans lived in safety and peace. The girl and the beast should never have met, but when they do, a quiet fairytale begins. 

This is a story of two people - one human, one inhuman - who linger in the hazy twilight that separates night from day.

Jeg faldt over denne tegneserie på Instagram og uden at vide hvad den handlede om, vidste jeg at jeg måtte eje den. Den stemning som forsiden emmer af, måtte jeg have mere af og opleve.

Jeg har aldrig læst en manga før, så det tog lidt tid inden jeg helt havde fattet hvordan jeg skulle læse den, men da jeg først var inde i rytmen gik det rigtig fint og jeg tænkte faktisk ikke mere over det.

Forsider holder hvad den lover! Jeg blev - selvom jeg som sagt lige skulle vænne mig til læseretningen - hurtigt indfanget af historien, følelsen, stemningen og universet det hele udspiller sig i. Som læser introduceres til en lille pige der bor sammen med en "inhuman" - en som, i teorien, burde kunne smitte hende og derved slå hende ihjel. På en eller anden måde har de to fundet hinanden, og væsenet gør alt hvad den kan for at passe på pigen. Det er dog ikke så nemt, når der er farer der lurer i mørket og vil både pigen og væsenet ondt.

Illustrationerne er ikke så manga-agtige som andre, og det var jeg glad for - jeg synes nogle gange det bliver lidt for meget. I stedet er de simple, men stadig utrolig detaljerede og smukke. Jeg sad flere gange og bare nød tegningerne inden jeg læste videre. Illustrationerne er sort-hvide, men alligevel utroligt farverige.

Da jeg vendte sidste side i bind 1, var jeg virkelig glad for at jeg havde det næste bind liggende - nu må jeg bare vente i spænding til de næste bliver udgivet. Hvis du er til fantasy, mørke og dystre fortællinger om mærkelige væsner og et utroligt univers, blandet med smukke illustrationer - så vil jeg bestemt råde dig til at skaffe denne. Jeg elskede den i hvert fald!

Fakta:
Forlag: Macmillan
Udgivet i: 2016 (på japansk) og 2017 (på engelsk)
Antal sider: 180
5 ud af 5 stjerner 

Line Leonhardt; Jagttegn

Line Leonhardt; Jagttegn

Bagsidetekst:
Johnny er 15 år og statist i alle livets forhold. Både i forhold til vennen Marcus, når han lytter til moderens evige tale om sin sygdom, eller når han agerer figurant for hjemmeværnet i skoven ud fra faderens manuskript. Og selvom Johnny får det fysisk dårligt af at spille død og såret, så fortsætter han.

Men da livet presser sig på, og Johnny står med et gevær i Sverige til "Store Nordiske Terroristtræf", er han fristet til at ændre i faderens manuskript.

Hvis du ikke kan lide at læse realistiske ungdomshistorier der er skrevet i et råt og ucensureret sprog om problemer, undertrykkelse og andre dårligdomme som børn aldrig burde udsættes for - så skal du ikke læse denne bog. For den er alt det.

Jeg fik lidt samme følelse som da jeg læste "Pragtfuldt, pragtfuldt" af Kim Fupz Aakeson og "Supernova" af Andreas Johansen. En knugende fornemmelse i maven. En smerte som gnaver og fortæller mig at det her ikke er rart og at det her sagtens kunne ske i virkeligheden. Den smerte der giver en vished om at der rent faktisk er nogen der har sådan en tilværelse.

En tilværelse med en bestemmende far, man på den ene side ser op til og hader på den anden. En tilværelse med en mor der ikke helt er til stede, kun fysisk, og som ikke kan tage vare på andre end sig selv - og det også kun dårligt nok. En tilværelse med drømme, som man må opgive fordi man jo trods alt nok ikke er god nok alligevel. En tilværelse hvor man - i frygt for hvad udfaldet kan være - bare holder kæft, retter ind til høre og gør hvad man får besked på.

Sådan en tilværelse lever Johnny. Han er statist. Og selv da han endelig får taget sig sammen til at gøre noget ved det - tør han ikke. Han står overfor muligheden for at slippe væk, men fordi han er forkvaklet, fortvivlet og forfærdelig ødelagt, tør han ikke gribe chancen da den endelig byder sig. Bare ærgerligt, Johnny.

Det er en historie der ikke er særlig rar at læse, men det gør den ikke mindre vigtig at læse. Jeg tror både unge og voksne kan lære noget af den.

Tak til Calibat for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Calibat
Udgivet i: 2017
Antal sider: 102
4 ud af 5 stjerner

Livet som mor #17: Sommerferie

Livet som mor #17: Sommerferie

Dette er sidste dag i min tre uger lange sommerferie, men jeg bliver nødt til at krybe til korset og indrømme noget: jeg trænger til ferie! Hvordan kan jeg det når jeg lige har haft tre uger, tænker du nok. Det er der en god grund til: Iris har været hjemmefra dagplejen i tre uger. Hvilket vil sige at jeg (og far) har skulle aktivere en halvanden årig med et abnormt stort aktivitetsniveau. Og vejret har ikke just været til at være ude hele tiden.

Nu sidder du sikkert og tænker at jeg ikke nyder at være sammen med Iris - der tager du fejl. Jeg elsker at være sammen med hende! Men det er hårdt at skulle være så meget på. Samtidig har hun ikke været så god til at sove om eftermiddagen, som hun plejer - måske fordi det alligevel har været varmt i barnevognen, også selvom hun har haft lidt tøj på. Det har så resulteret i at hun har sovet godt om natten og har fået lov til at sove længe - hvilket nok også er en grund til at hun ikke har ville sove længe i løbet af dagen. Hm, måske en dårlig beslutning fra min side af, men det har trods alt givet mig lidt tid om morgenen til at vågne inden jeg skulle tage hende op. Eller en tredje grund kan være at vi simpelthen ikke har lavet nok til at gøre hende træt nok.

Med Iris skal der helst ske noget hele tiden. Hvis hun kunne stå på sengen med mig i hænderne og hoppe hele dagen - så gjorde hun det. (Note to self: køb en trampolin!) Før i tiden tænkte jeg ikke på alt det arbejde der er med små børn. De kan ikke underholde sig selv, som større børn kan. Iris kan godt lege lidt selv, men ikke særlig længe og jeg kan ikke bare sige at hun skal lege på værelset uden at jeg holder øje. Nu ved jeg bedre! Nu ved jeg hvor stort et arbejde det er. Jeg tager hatten af for både pædagoger, dagplejemødre og mødre med mange (små) børn.

Udover alt det, er Iris virkelig begyndt at prøve grænser af. Når vi siger nej, enten smiler hun bare, bliver ved at kigger lidt skævt til siden, som om at hun udmærket godt ved at hun ikke må. Jeg kan godt mærke at mine pædagogiske evner bliver sat på prøve flere gange om dagen nu - hvilket også medfører at dagene kan føles lange. For ikke alene skal vi sørge for at hun er aktiveret, vi skal også være over hende hele tiden, så hun ikke gør ting hun ikke må. Nu skal det ikke lyde som om at hun får skæld ud hele dagen og ikke må noget - sådan er det ikke. Men hun er en pilfinger og en bisse. Og en charmetrold.

Jeg synes vi har forsøgt at lave mange forskellige ting, men med det vejr vi har haft taget i betragtning, har det været svært at lave ting ude. Jo, vi har da flere gange været i regntøjet og gået en tur og hoppet i vandpytter. Men vi har ikke været på stranden fx. Eller hygget med hendes lille badebassin i haven.

Det har været tre hårde uger, men også virkelig hyggelige! Jeg synes godt nok tiden går hurtigt nu. Iris kan flere og flere ting, sige mere og mere og er helt klart begyndt at udvikle personlighed og egne meninger. Det er virkelig fedt! Hun er super dygtig motorisk, og sproget kommer mere og mere.

Så jo, jeg trænger til ferie! Jeg føler lidt at det ferie - og hermed afslapning - som jeg har haft, er når hun har sovet. Men så er der jo også lige en blog der skal holdes opdateret, bøger der skal læses, billeder der skal tages, huslige pligter og måske også en powernap. Suk. Det bliver helt dejligt at komme på arbejde igen!

Colleen Hoover; Det ender med os

Colleen Hoover; Det ender med os

Bagsidetekst:
Når den, der elsker dig højest, også er den, der gør dig allermest ondt.

Da Lily falder for den flotte neurokirurg Ryle, er det næsten for godt til at være sandt. Lily har ikke altid haft det let, men nu ser alting lyst ud, og Lily er lykkelig. Alligevel er der noget ved Ryle, der giver skår i glæden - og da Lilys ungdomskæreste Atlas en dag dukker op, trues alt, hvad Lily og Ryle har opbygget sammen.

Advarsel: anmeldelsen indeholder spoilers!

Inden jeg afslører for meget af handlingen, vil jeg sige at jeg synes det her er den bedste bog af Colleen Hoover jeg har læst. Jo, hendes andre bøger var gode, men den her rammer bare rigtigt på så mange punkter. Samtidig er jeg så glad for at den ikke endte som jeg først troede! Det var en meget glædelig overraskelse.

Selvom jeg, for ikke så længe siden, skrev et indlæg om at jeg var træt af at læse kærlighedsromaner, kunne jeg ikke undgå at blive fristet af denne. Både forlaget og andre bloggere har rost den skyerne og siden jeg godt kan lide Colleens skrivestil, besluttede jeg mig for at læse den. Mit hjerte brast flere gange undervejs. Jeg både grinte og kneb en tåre et par steder. Humoren i denne bog er super - den er til tider lidt plat, lidt corny, lidt luft tommer-agtig (I ved forhåbentlig hvad jeg mener), men det fungerer bare rigtig godt. Det letter den, til tider, meget tunge stemning der er historien. Mit hjerte blev knust over den barndom både Lily, Atlas og Ryle har haft - en barndom, der på hver sin måde har været forfærdeligt, men den har også været med til at skabe nogle mennesker med en utrolig godhed i sig og et ønske om at ville andre det godt. At hjælpe andre. At gøre andre glade.

Lilys far var voldelig overfor Lilys mor. Et faktum de aldrig talte om. En nøgen sandhed der aldrig blev udtalt. Lily kiggede skævt til sin mor længe - for hvorfor gik hun ikke bare? Nu står Lily i den samme situation - og hun kan endelig se hvorfor moderen ikke bare gik. For hvordan forlader man den mand man elsker mere end alt andet? Det gør man, når ens grænse er nået. Det gør man, når man indser at andre kan komme til skade. Det gør man, når man indser at kærlighed ikke er nok. En lektie Lily lærer på den mest grusomme måde. Jeg har ikke selv været i et decideret voldeligt forhold, men jeg er gået tilbage til en ekskæreste, som var voldelig overfor mig - én gang. Og jeg indrømmer, selvom forholdet blev godt, sad frygten stadig i mig. Så jeg kan godt følge Lily og hendes indre kamp for hvad hun skal gøre.

Noget af det der spiller en stor rolle i denne historie er de "nøgne sandheder" som Lily og Ryle har med hinanden. Det er med til at holde dem ærlige overfor hinanden, men samtidig gør det på en eller anden måde også, at de tvinger hinanden til at sige sandheden, på tidspunkter hvor den måske ikke skulle have været sagt - hvis det giver mening. For sandhederne er både med til at opløse skænderier inden de begynder, men de er også med til at forværre deres situation.

"Der findes ikke dårlige mennesker. 

Vi er alle sammen bare mennesker, 

som undertiden gør noget dårligt."

Det her er på ingen måde en sukkersød, tuttenuttet og fluffy kærlighedshistorie. Det er en kærlighedshistorie der er realistisk. Med virkelige personer, som man både hader og elsker undervejs i bogen. Som læser elsker og hader man Lily. Elsker for hendes godhed, hader for hendes naivitet overfor Ryle. Man elsker og hader Ryle. Elsker fordi han er en fantastisk mand overfor Lily, hader fordi han er en forfærdelig mand overfor Lily. Man elsker og hader Atlas. Elsker fordi han udviser samme godhed som Lily og hader fordi han ikke stod fast og kontaktede hende.

Jeg vil give "Det ender med os" mine varmeste anbefalinger! Jeg elskede den. Læs og nyd den!

Fakta:
Forlag: Lovebooks
Original titel: It Ends With Us
Udgivet i: 2016 (på engelsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 409
5 ud af 5 stjerner

En lille ting dog, en lille fodnote her til sidst, jeg har hørt det meste af den som lydbog - virkelig god oplæser - men: da Lily spiller poker og hun "folder" - så opgiver hun at spille videre i den runde, hun folder ikke (altså som i folde papir) - som det blev udtalt i lydbogen ...

Juli wrap-up

Juli wrap-up

Jeg havde håbet at juli havde budt på lune sommerdage hvor jeg kunne ligge i solen og læse mens Iris tog sin eftermiddagslur. Sådan er det desværre ikke helt gået. For det første fordi det ikke rigtig har været sommer. Der har da været et par ok dage hist og her, men bestemt ikke noget at råbe hurra for - tværtimod. Det har været vådt og blæsende, helt efterårsagtigt. For det andet, så er det meget få dage hvor Iris har sovet mere end en time og så når man altså ikke rigtig at få læst. Jeg har dog fået hørt lidt lydbog mens jeg har klargjort næste måned i min kalender, men det er ikke meget.

Det er dog blevet til lidt. Jeg gik i gang med "En konges vej" i juni, men jeg nåede ikke langt, så derfor er den talt med her. Det er blevet til 17 bøger og 3065 sider - det er vel ok, men tænk på at det kun er et par stykker der er over 100 sider lange, ellers er det korte bøger og billedbøger.

De læste bøger er:

Stephan Lomp; Mamasaurus (lektør)
Brandon Sanderson; En konges vej (læs anmeldelse her)
Brian Vaughn; Saga, vol. 6
Thomas Olsen; Mimesis (læs anmeldelse her)
Michael Kousgaard; Blåskæg (ebog)
Michael Kousgaard; Blåskæg - Den forbandede ø (ebog)
Ane-Marie Kjeldberg; Solbjørgs fortælling (Sommerfolket #1) (ebog)
A. J. Kazinski; Den sidste gode mand (graphic novel)
Colleen Hoover; Det ender med os (læs anmeldelse her)
Katie Daynes; Hvad er lort (lektør)
Julian Gough; Kanin & Bjørn - En plage uden mage (lektør)
Line Leonhardt; Jagttegn
Line Leonhardt; Nelson i Rom
Patricia Fonde; Forbudte ord (lektør)

Månedens bedste bog:
Jeg vil melde mig til koret og skamrose "Det ender med os" - jeg vil ikke sige mere her, for min anmeldelse er ikke lagt op endnu, men det er den bedste bog jeg har læst! 

Månedens længste bog:
Uden tvivl "En konges vej" - 714 sider er svær at slå! 

Månedens korteste bog:
Lektørbogen "Hvad er lort" er med sine 12 sider den korteste bog jeg har læst, men det var 12 meget underholdende sider! 

Månedens mest overraskende bog:
Jeg vil vælge "En konges vej" til denne kategori. Jeg var gået i gang med den i håbet om at læse en god fantasy roman, da jeg blev færdig havde jeg læst ikke blot en fremragende fantasy roman, men en storslået fortælling som jeg var længe om at komme mig over - nok også derfor jeg ikke har læst så meget andet fantasy i juli. Hvis jeg ikke havde læst "Det ender med os", så var "En konges vej" blevet månedens bedste bog. 

Månedens dårligste bog:
Jeg må indrømme at jeg er kørt lidt død i erotiske historier. Jeg har efterhånden læst en del, og nu synes jeg virkelig at de alle sammen ligner hinanden. "Solbjørgs fortælling" er ikke meget anderledes. Jeg blev ikke specielt rørt over historien, personerne eller skrivestilen - heldigvis var den ikke så lang. Beklager, jeg tror jeg må have mig en pause fra det erotiske! 

Hvad vil jeg læse i august?
Nu vil jeg ikke spå om noget som helst - for det er ikke gået så godt på det sidste. Så jeg vil egentlig bare sige at jeg håber at få læst en masse dejlige, spændende, underholdende og fantastiske bøger i august!