Kazu Kibuishi; Amulet 1-2

Kazu Kibuishi; Amulet 1-2

Bagsidetekst:
Der gemmer sig noget grufuldt bag kælderdøren.

Emily og Navin har mistet deres far. Sammen med deres mor flytter de ind i et gammelt hus, som har tilhørt deres forsvundne oldefar. Der er noget mystisk ved huset, og naboerne tror, det er hjemsøgt. Den første nat bliver de vækket af skumle lyde fra kælderen. Emily og Navins mor vover sig ned for at ungersøge, hvad der er i gære, men hun vender aldrig tilbage ...

Dette er en serie jeg længe har villet læse, men fordi det kun er de to første bind der oversat til dansk, har jeg været lidt afholdende fra at gå i gang. Jeg kan godt læse på engelsk, det tager mig bare meget længere tid og nogle gange kan jeg have svært ved at forstå historien - måske er det tegn på at jeg skal læse noget mere på engelsk? Nu er jeg i hvert fald gået i gang med den og jeg har læst dem der også er udkommet på engelsk, og det fungerer faktisk rigtig godt.

Jeg har også et eller andet med tegnestilen. Nogle steder er det rigtig flot, især naturtegningerne er virkelig smukke og detaljerede, men andre gange er de meget simple og barnagtige. De passer ikke altid til historien, for selvom det er en børnetegneserie, synes jeg også den er meget dyster og skræmmende til tider. Det er ikke småting Emily og Navin udsættes for, for at finde deres mor igen.

Der er forholdsvis mange personer at holde styr på, og samspillet mellem disse bliver bedre jo længere hen i serien du kommer. Samtidig er der mange emner der tages op, som ikke kun er for børn, men som også gør at voksne kan finde glæde i at læse dem. Emner som svigt, sorg over tabet af en forældre, nye venskaber, politik og intriger og meget mere er flot integreret i historien.

Jo længere hen i serien du kommer, jo mere dyster bliver den. Samtidig spidser handlingen virkelig til, og jeg frygter virkelig det værste. Jeg har læst op til bind nummer 7, og ja, jeg er virkelig spændt på hvad det skal ende med - for som tingene er heri, kan jeg ikke se at det skal ende lykkeligt.

Efter jeg har læst alle bøgerne nu (i hvert fald dem der er udkommet) ved jeg, at det bliver en tegneserie jeg kommer til at anbefale til unge læsere, som efterspørger en god historie. Ved at læse tegneserier, kan man nå dem der måske ikke er så glade for at læse "rigtige" bøger, og i og med at disse er forholdsvis tykke, giver det en oplevelse af at have læst en rigtig bog.

Serien er i hvert fald anbefalelsesværdig og jeg er virkelig glad for at jeg endelig har fået taget mig sammen til at læse den!

Fakta:
Forlag: Carlsen
Udgivet i: 2008 (på engelsk) og 2009 (på dansk) (bind 1) / 2009 (på engelsk) og 2009 (på dansk) (bind 2)
Antal sider: 185
4 ud af 5 stjerner

Plan with me #5: November

Plan with me #5: November

Jeg ved simpelthen ikke hvad der sker - jeg synes tiden går så hurtigt! Oktober er bare fløjet forbi og nu er det snart november, herefter december og jul og så er det tid til et nyt år. Det er er vildt. Et nyt år betyder også en ny kalender og jeg er så småt begyndt at sætte den nye op, men jeg bliver jo hele tiden fristet af mange nye ting, så om det bliver i den jeg har igangsat eller en anden, vil tiden vise.

Nu vil jeg vise jer hvordan november ser ud. Jeg skrev i mit oktoberindlæg at jeg synes den manglede lidt farve, det har jeg så sandelig lavet om på i november og jeg er helt vild med det. Samtidig har jeg prøvet nogle nye ting for første gang, og det er helt sikkert ikke sidste gang jeg prøver disse.

Min coverside er lavet med vandfarver og mine Staedtler Pigment Liner. Teksten er skrevet med mine Crayola Washable Supertips og jeg elsker virkelig at male med dem! Jeg har en pakke med 50 i, købt på Amazon, og der er virkelig mange nuancer af næsten alle farverne - det er så fedt!

Jeg holder mig stadig til den lille kalender, og jeg synes virkelig den passer godt til mine behov. På siden med læste bøger har der tidligere også været en to do til den næste måned, men den føler jeg overhovedet ikke at jeg har brugt, så den er fjernet. Igen har jeg malet med Crayola, vandfarve og det gnidrede farve på kalendersiden, er lavet ved at male med Crayola'erne på en plastikpose og så lægge den på siden - virkelig smart! Man kan også gøre det og sprøjte lidt vand på posen inden man lægger den på siden, så bliver farverne ikke helt så skarpe som disse.

Som sagt er jeg gået lidt amok med farver i denne måde, og jeg er faktisk blevet ret pjattet med mine træer. I starten var jeg lidt usikker på om, jeg ville kunne lide dem, men jeg er blevet glad for dem.

Jeg holder fast i mit ugedesign fra oktober, hvor jeg har arbejdsrelaterede aftaler, møder og andet til venstre, og en mindre række til private aftaler. For mig fungerer det rigtig godt. Jeg lavede den første uge, inden jeg kom i tanke om at vi jo starter midt i en uge, ups! Men hva' faen, det går nok. Træerne er lavet på samme måde - Crayola på en plastikpose og så trykket ned på siden. Grenene er tegnet med min Tombow Dual Brush Pen i sort.

Jeg ville egentlig have lavet et helt tema bare med nøgne træer og sort/grå/hvid baggrund, men jeg tror at det ville have været for dystert, så jeg glad for at jeg valgte kun at lave en uge "mørk". Det er også fedt at have så mange forskellige slags træer!

Jeg besluttede at holde den sidste uge på en halv side, hvilket også passer rigtig fint, da jeg har ferie i den uge og derfor ikke skal noget arbejdsrelateret. Samtidig giver det mig plads til at lave en masse julesider. For jeg nærmer mig slutningen af min kalender - jeg er spændt på om jeg kan presse ét år i en kalender til næste år. Hvis jeg har regnet rigtigt, så kan jeg godt.

Jeg kan godt afsløre af decembertemaet bliver jul!! Stor overraskelse!

Tak fordi I læste med!

Materialer brugt:
Leuchtturm 1917 a5 stort med tern
Crayola Washable Supertip (kan købes her)
Tombow Dual Brush Pen (kan købes her)
Staedtler Pigment Liner

Finally Fall Book Tag

Finally Fall Book Tag

Jeg er igen faldet over et book tag som jeg har lyst til at svare på. Jeg har set det både på Simones blog og på Pernilles blog. Jeg er så ringe til selv at lede efter tags, så det er fedt at andre bogbloggere skriver om dem. Jeg er dog ikke blevet tagget til at lege med, men jeg gør det alligevel, for hvilken årstid indbyder mere til hygge og læsning end efterår?!

1. In fall, the air is crisp and clear: Name a book with a vivid setting!
Naturbeskrivelser er for mig en utrolig vigtig del af en historie - i hvert fald hvis den foregår et meget anderledes sted end her. Jeg vil nævne "En konges vej", for selvom det er en mursten af en roman, indeholder den nogle af de smukkeste og mest detaljerede naturbeskrivelser jeg har læst længe. Jeg kunne nævne mange flere, fx også "De døde grotter", hvor beskrivelserne virkelig krøb under huden på mig.

2. Nature is beautiful… but also dying: Name a book that is beautifully written, but also deals with a heavy topic like loss or grief.
Til at begynde med ville jeg egentlig nævne "Monster" af Patrick Ness, som Simone også nævner, men det vil jeg ikke alligevel. Jeg vil nævne "Mørkets skønhed". Det er godt nok en tegneserie, men ikke desto mindre en utrolig stemningsfuld, skrøbelig og rå fortælling om død, overlevelse og om hvor langt man vil gå for det man vil have: retten til at leve. Tegningerne passer slet ikke til den skumle historie, og det synes jeg bare er ekstra fedt.

3. Fall is back to school season: Share a non-fiction book that taught you something new.
Jeg er simpelthen så dårlig til at læse faglitteratur. På en eller anden måde minder det mig alt for meget om at gå i skole og læse lektier. Jeg har dog købt nogle lærebøger i at skrive pænere håndskrift, så dem vil jeg holde mig til her! Jeg håber ikke det er snyd.

4. In order to keep warm, it’s good to spend some time with the people we love: Name a fictional family/household/friend-group that you’d like to be a part of.
Jeg vil tilslutte mig Simones svar og sige "Off-Campus"-gruppen. Jeg elsker virkelig den serie og det sammenhold vennerne deri har. Jeg nød at lære dem at kende, at grine og græde med dem. At opleve op- og nedture. Jeg føler næsten at de er mine venner, selvom de er fiktive. Det er bøger der virkelig har trykket på alle de rigtige knapper for mig og jeg ville betragte det som ære, hvis de ville hænge ud sammen med mig!

5. The colourful leaves are piling up on the ground: Show us a pile of fall-colored spines!
Det var rigtig sjovt at finde bøger til dette, især fordi jeg ikke troede det ville lykkedes, men jeg synes billedet blevet meget godt.

6. Fall is the perfect time for some storytelling by the fireside: Share a book where-in somebody is telling a story.
Jeg har nu i flere dage gået og tænkt over dette, og jeg er simpelthen blank. Så jeg nævner "Harry Potter", som både Simone og Pernille også har brugt.

7. The nights are getting darker: Share a dark, creepy read.
Jeg er faktisk ikke så meget til gyserhistorier - jeg har svært ved at slippe handlingen igen, så derfor læser ikke så mange. Hvis jeg skal vælge en, vil jeg vælge tegneserien "Locke & Key" - for ikke alene er historien mega creepy, men de utrolig detaljerede og flotte illustrationer gør det ikke bedre. Jeg får helt kuldegysninger bare af at tænke på den! Nok også derfor jeg ikke er blevet færdig med serien endnu, den skal helst tages i små bidder.

8. The days are getting colder: Name a short, heartwarming read that could warm up somebody’s cold and rainy day.
Jeg er en sucker for Jojo Moyes, så her vil jeg nævne "Honeymoon i Paris" og "Alene i Paris", som er to korte, men ikke desto mindre utrolig romantiske historier.

9. Fall (luckily, it’s my favourite season) returns every year: Name an old favourite that you’d like to return to soon.
Det er meget sjældent jeg genlæser bøger, men hvis jeg skulle vælge, tror jeg at jeg vil tage tilbage til Lyras Oxford i "Det gyldne kompas". Det er en af mine yndlingsserier og jeg elskede den højt da jeg læste den første gang. Nu kommer næste kapitel jo historien, så måske er det ved at være tid til en genlæsning.

10. Fall is the perfect time for cozy reading nights: Share your favourite cozy reading “accessories”!
Et krus varmt te, ild i pejsen og et varmt tæppe pakket godt om kroppen er total yndlings accessorie her i den kolde tid. Jeg kan også godt lide at krybe sammen i min stol på mit bibliotek, selvfølelig også godt pakket ind i tæppe der.

11. Spread the autumn appreciation and tag some people!
Jeg vil tagge Maria, Iben og De unges ord til at være med på legen!

Sarah Engell; Valget [Sponsoreret]

Sarah Engell; Valget [Sponsoreret boggave af Carlsen Puls]

Bagsidetekst:
18-årige Xenia er godt på vej til at blive frontfigur for Etisk Parti, hvor hun både kan få indfriet egne ambitioner og forhåbentlig gøre den forskel i verden, som hun brænder så meget for. Men da hun møder en lille pige, der er flygtet alene til Danmark, bliver hun sat i et svært dilemma, for det viser sig hurtigt umuligt at vælge både succes og samvittighed. Situationen spidser til, og tidspunktet, hvor hun må træffe et valg, rykker tættere på.

Sarah er kendt for sine rå, rørende og aktuelle ungdomsromaner. I "21 måder at dø" er det mobning og selvmord der er på dagsordenen. I "Hjertet er 1 organ" er det selvskadende adfærd, fraværende forældre og homoseksualitet der i fokus. I "Valget" er det noget helt andet og det mindst lige så godt som de to tidligere nævnte titler, hvis ikke bedre - på sin helt egen måde.

"Valget" er en ekstremt politisk roman. Jeg ved ikke om det er Sarahs egne holdninger der skinner igennem, eller om Xenia er ene om sine meninger. Lige gyldigt hvilket der er tilfældet, er det tydeligt at Xenia brænder for sin sag - også selvom hun kommer i tvivl om hvad det egentlig er. Et ved hun dog, og at det følger hende hele vejen igennem bogen, synes jeg er rigtig godt: hun skal stole på sit hjerte. I politik er det svært, og til sidst kommer Xenia da også til en skillevej hvor hun skal vælge mellem succes og samvittighed. Det fede ved bogen er, at undervejs er det ikke helt entydigt hvilken vej hun vil vælge. Det er først til sidst at hun træffer sit endelige valg.

Undervejs i læsningen blev den knugende følelse om mit hjerte strammere og strammere. For udover at følge Xenia, følger vi også Lilas, den lille flygtninge pige, som Xenia møder. Hendes historie er hjerteskærende og Sarah har brugt så mange fede virkemidler når det er Lilas der fortæller. Jeg vil ikke komme ind på det her, for det skal I selv opleve. Det er dog virkelig gennemført. De ting Lilas har været igennem, er hun - uheldigvis - ikke ene om. At sagsbehandling er en langsommelig process, at der blev set skævt til flygtninge, at de bliver beskyldt for alverdens ting, er ikke nyheder - men desværre sådan tingene er. Jeg sad flere gange undervejs og fik dårlig samvittighed for ikke at gøre mere for asylansøgere.

"Det lyder sikkert dumt, men nogle gange føles det, 

som om jeg bruger alle mine kræfter på at overleve. 

Hvilket jo er absurd. I Danmark. Her er ingen bomber, 

jeg har mad i køleskabet og får gode karakterer, 

og alligevel kan jeg få det helt ad helvede til."

Dette er ikke kun en ungdomsbog. Jeg synes faktisk alle burde læse den. For ikke alene kæmper Xenia med veninde problemer og hverdagen med gymnasiet og afleveringer. Hun forsøger at gøre en forskel politisk, hvor hun gerne, aktivt, vil gøre noget, i stedet for kun at snakke om at gøre noget. Samtidig frygter hun for sine forældre der er udsendt med Læger uden grænser i Syrien, hvor faren er kommet slemt til skade. Xenias fokus er derfor spredt i alle retninger og selvom hun forsøger at navigere i den rigtige retning, er det svært, netop fordi hun bliver trukket i fra alle sider.

Jeg er blevet rørt at Sarahs tidligere bøger, men denne har rørt mig på en helt anden måde. For den viser både hvor vigtigt det er, at hjælpe andre og turde hjælpe, og samtidig hvor svært det kan være pga. det samfund og det system der er. Jeg blev både frustreret, ked af det, glad, og lykkelig undervejs i læsningen og mange andre følelser også.

Det er en utrolig stærk historie, som helt klart er en af de bedste ikke-fantasy ungdomsbøger jeg har læst i år!

"Det eneste, hun kunne huske var: Eventyr ender altid lykkeligt. 

Rygsækhistorier ender, som de selv vil."

Tak til Carlsen Puls for boggaven!

Fakta:
Forlag: Carlsen Puls
Udgivet i: 2017
Antal sider: 347
5 ud af 5 stjerner

Jennifer Bell; Den bøjede mønt

Jennifer Bell; Den bøjede mønt (De Ualmindelige, #1)

Bagsidetekst:
Dyk ned i en magisk verden under Londons gader, hvor intet helt er, som det ser ud ...

Da Ivy og hendes storebror Seb finder deres bedstemors hus endevendt, kan de slet ikke forestille sig, hvad der venter dem. En svævende fjer har skrevet en ildevarslende besked på væggen, og snart er de to søskende viklet ind i et hæsblæsende eventyr dybt under Londons gader, i den mystiske by Lundinor, hvor almindelige ting har magiske kræfter.

Men hvor der er store kræfter på spil, lurer der ofte ondskab, og nu Ivy og Seb finde til bunds i en gammel familiehemmelighed - før det er for sent ...

Jeg har læst flere anmeldelser af denne bog, som omtaler den som den nye Harry Potter. For mig er det utrolig store sko at skulle fylde ud, og selvom "Den bøjede mønt" er god, er der stadig et stykke vej op til Potter-status, i hvert fald i mit hoved.

Det er dog bestemt ikke fordi bogen er dårlig - på ingen måde. Jeg var fanget fra første side - eller ord (jeg hørte den som lydbog) - og jeg havde svært ved at lægge den fra mig. Historien er meget medrivende og spændende. Også til tider lidt uhyggelig, men det passer alt sammen til historien - Harry Potter var også lidt uhyggelig en gang i mellem.

Målgruppen for "Den bøjede mønt" kan fint være dem der stadig er lidt for unge til Potter. Sproget er ikke svært, der er dog - ligesom i Potter - anderledes ord, end dem vi kender, men dem lærer man hurtigt at kende. Skrivestilen er også nem at gå til og hele historien har et rigtig godt flow. Kapitlerne er forholdsvis korte, så man kan også fint læse lidt og holde pause - ikke at jeg var særlig god til det.

Jeg kan dog ikke lade være med at trække lidt flere paralleller til Potter; vi har en virkelig verden, med en skjult parallel verden. Vi har dem der har magiske evner, og dem der ikke har. Som i denne bog hedder "muckere" - i Potter er det "mugglere". Vi har tre venner der skal løse gåder for at nå frem til sandheden bag mysteriet - lyder det også bekendt? Når de ting så er nævnt, synes jeg bestemt at Jennifer Bell har skrevet en original og finurlig fortælling, som både vil underholde store og små.

Forfatterens ide med at give almindelige ting, ualmindelige evner, synes jeg er rigtig fin - og ja, man bliver måske lidt paranoid - er min citronpasser også en lampe? Og hvad kan min toiletbørste? Jeg kunne lide historien meget mere end jeg havde troet, og jeg glæder mig meget at læse mere - for der er helt klart lagt op til flere spændende sager som Ivy, Seb og vennerne skal løse!

Fakta:
Forlag: Høst & Søn
Original titel: The Uncommoners - The crooked sixpence
Udgivet i: 2016 (på engelsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 347
5 ud af 5 stjerner

Post readathon

Post readathon

Jeg lovede jeg ville skrive om hvordan readathon på biblioteket foregik - og det vil jeg gøre her! Der er nu gået et par dage, jeg har fået sovet (dog stadig ikke nok) og jeg er blevet lidt friskere. Jeg var syg dagen op til readathon - rigtig øv! Jeg besluttede mig for at det bedste var at tage en dag i sengen, så jeg kunne blive frisk til readathon, det var klogt gjort! For selvom jeg var fuldstændig bombet fredag og i går, så havde det været endnu værre hvis ikke jeg havde haft den dag i sengen.

Klokken lidt i 12 i torsdags begyndte de første deltagere så at møde op på biblioteket. Der var en helt særlig, lidt hektisk, men spændt stemning. Mange mødte op med soveposer, liggeunderlag og hovedpuder samt snacks og bøger. Alle mødte op med godt humør!

Jeg vil lige sige, som sidebemærkning, at min morgen havde været vildt kaotisk, da jeg vågnede klokken 5 og ville se hvad klokken var, men opdagede til min skræk og rædsel at min mobil var død i løbet af natten. Som i fuldstændig død. Total færdig. Prøv lige at spørge om det gav mig sved på panden? Suk, en dårlig start!


Nå, men panikken havde dog lagt sig, da vi gik i gang med at læse. Vi havde forsøgt at gøre det hyggeligt nede i vores ene kælderrum, med hængekøjer, sækkestole og sofaer. Her stod også tavlen hvorpå vi holdt status for hvor meget vi havde læst. Samtidig kunne man, hele døgnet igennem lave blackout poetry, hvis man lige trængte til at lave noget andet.

Da alle havde fundet pladser gik vi i gang med at læse. Undervejs havde vi lavet forskellige aktiviteter; digt/historie ud af bogrygge, byg et bogtårn, fantasy quiz ved Nanna Foss og Randers Bibliotek, rundvisning i biblioteket efter lukketid, natløb og konkurrencer, højtlæsning, kahoot og morgengymnastik. Ungerne tog det i stiv arm og hyggede sig med alt det vi diskede op med. Vi havde lavet disse aktiviteter med 2-3 timers interval og det fungerede rigtig godt. Det gjorde at der stadig var tid til at fordybe sig i ens bog, inden man skulle lave noget andet.

Jeg havde frygtet det ville blive svært at holde mig vågen - det var det også, men først henad de tidlige morgentimer. Omkring kl. 5 fik jeg lige sovet 30 minutter. Jeg ved ikke om det var fordi jeg jo (sammen med mine kollegaer) var ansvarlig for ungerne, at jeg ikke havde det godt med at lægge mig til at sove, eller om jeg bare var høj på energi og stemning. Ungerne var også oppe - og lad mig sige det pænt, det var ikke alle der fik læst lige meget. Flere gange måtte vi minde dem om, at det jo var et readathon de havde meldt sig til, ikke en talkathon.

Om morgenen kunne man dog godt mærke at ungerne var lige så brugte som vi var. Det var ikke alle der havde sovet, nogle lidt, andre mere. Men vi gjorde dog en indsats for at sætte en god slutspurt ind og få læst en masse inden vi var færdige. Da vi nærmede os slutningen, måtte jeg også sige stop - mit hoved kunne simpelthen ikke mere. Vi lavede badges til dem der gerne ville have det, hvor de kunne skrive på hvor mange sider, bøger eller lydbøger de havde læst/hørt - det var der mange der gerne ville. Samtidig fik de udleveret et fint diplom hvor der stod at de havde gennemført.

Det blev til 10.566 læste sider i alt! 188 bøger! Jeg er vildt imponeret! Især et par drenge gav den virkelig gas og havde læst over 1200 sider - hver! Respekt!

Alt i alt må jeg sige at det gik over al forventning. Ja, der var lidt småproblemer undervejs, men det kan vel ikke undgås. Jeg håber dog at alle havde en virkelig god oplevelse - det virkede i hvert fald sådan. Ingen blev kede eller sure, og alle gik derfra med et smil på læben. Jeg var selv meget glad, stolt og ikke mindst træt da jeg gik hjem i fredags, og jeg helt klar på at holde det igen en anden gang!

Mette Vedsø; Hest horse pferd cheval love

Mette Vedsø; Hest horse pferd cheval love

Bagsidetekst:
Fnok er mælkebøttefrø med faldskærm. Taxa er en pige, der egentlig hedder Vanessa. Naja er et navn, der lyder både som nej og ja. Solsikkepiger der piger, der interesserer sig for drenge, ikke heste.

Taxa plukker en mælkebøtte og puster, der er kun én lille faldskærm tilbage, og Taxa nikker. "Én kæreste," siger hun. Hun vil gerne have, at Naja spørger hvem det er, men det gider Naja ikke. 
"Det hedder en fnok," siger Naja.
"Hvad siger du? Fuck?" griner Taxa.
"Jeg sagde fnok."
"Fuck en fnok."
"Hold nu op, det lyder klamt." Naja vender rundt. "Jeg går tilbage."

Det er længe siden jeg er stødt på en så æstetisk smuk børneroman - og egentlig vil jeg ikke kalde det en børneroman, men en roman, for målgruppen er ikke kun børn, men mere om det senere. Forsiden af bogen er prydet med mælkebøtter og titlen skrevet i håndskrift og som de digte man lavede som børn - fx sødtøs. Mælkebøtterne på forsiden kan tolkes som symbol på et af de helt store temaer i bogen: at vokse op og forandre sig.

Taxa og Naja kommer fra vidt forskellige samfundslag. Taxa bor i et "slumkvarter", som Naja ikke bryder sig om, og hun sover der da også kun én gang. Naja kommer fra et lidt pænere kvarter. Det de to piger har sammen, er deres kærlighed til heste. De går på samme rideskole og tilbringer meget tid sammen der. De er uadskillelige. Lige indtil Taxa begynder at interessere sig for drenge og begynder at hænge ud med de lidt større piger. Taxa og Najas venskab begynder at smuldre, for Naja er slet ikke der hvor Taxa er. Da Taxa ikke længere vil passe den hest hun har ansvaret for på rideskolen, stilles Naja i et svært dilemma. En af de nye piger, Silke, vil nemlig gerne passe heste, men kan Naja være det bekendt overfor Taxa?

Historien er på samme tid både rørende og rå. Den er rørende fordi Mette Vedsø formår på fineste vis at beskrive Najas følelser, på en kort og præcis måde, men som på ingen måde er hård og kontakt. Den er rå fordi Naja lærer at verden ikke er nem at færdes i, men at det kræver færdigheder og evner, der kan være svære at forstå når man kun er et barn.

Udover Mettes fantastisk malende sprog, er illustrationerne af mælkebøtter hele vejen igennem bogen også med til at give en et poetisk udtryk. Selvom bogen er kategoriseret som en børnebog, vil jeg bestemt også mene at voksne kan blive klogere af at læse den. Den giver et indblik i hvordan venskaber opstår og forgår, som fx forældre nok kan have svært ved at sætte sig ind i.

Det er i det hele taget en utrolig flot og gennemført roman som jeg nød at læse og som jeg giver mine varmeste anbefalinger!

Fakta:
Forlag: Jensen & Dalgaard
Udgivet i: 2017
Antal sider: 129
5 ud af 5 stjerner

Juan Díaz Canales; Fraternity 1-2

Juan Díaz Canales; Fraternity 1-2

Bagsidetekst på bind 1:
Siden tidernes morgen har mennesket forgæves søgt efter den perfekte samfundsmodel. I midten af 1800-tallet mener den amerikanske rigmand Robert McCorman endelig at have fundet den. 

Med hjælp fra en blandet gruppe idealistiske mænd og kvinder grundlægger han kolonien New Fraternity, som repræsenterer en revolutionerende ide i den nye verden. Men med den unge nations syndefald i borgerkrigens systematiske brodermord bliver gamle dæmoner vagt til live. 

I skoven nær kolonien finder man det vilde barn Emile, som ligestillingsforkæmperen Fany Zoetrope tager til sig. Emile bliver det tavse vidne til de dramatiske begivenheder, som en gruppe desertører forårsager, da de søger tilflugt i kolonien. Samtidig strejfer et mærkeligt og foruroligende væsen omkring ved landsbyen, hvor det bringer tvivl og konflikter med sig. 

Hvad er forbindelsen mellem væsnet og Emlie? Kan New Fraternity overleve denne nye trussel?

Jeg forsøger at blive bedre til at læse tegneserier. Ikke af nogen speciel grund, men mest fordi jeg overhørte et par lærer der var på besøg på min arbejdsplads, snakke om at deres elever havde svært ved at læse tegneserier, fordi de ikke gjorde det i deres fritid. Jeg vil give dem ret. Jeg har ikke holdt det ved lige, og jeg kan mærke at jeg har svært ved at finde ud af det, især hvilken rækkefølge felterne skal læses i. Det vil jeg, som sagt, forsøge at lave om på.

Og hvad kan være bedre end en ny tegneserie af manden bag Blacksad? En tegneserie jeg har læst for noget tid siden, men netop genlæst. Jeg er helt vild med den, så jeg tænkte at "Fraternity" også måtte være godt. Det er det bestemt også! Selvom der er visse ting jeg stadig er lidt i tvivl om, og ikke helt forstår, men jeg kan lide den alligevel.

90 % af min grund for at jeg kan lide den, handler om illustrationerne! De er virkelig smutte. De kan godt være barske, bizarre og ikke særlig rare, men det passer til den bizarre historie der fortælles og giver virkelig et ekstra lag på fortællingen.

Der er flere steder hvor illustrationerne står alene eller hvor der er minimal med tekst og det giver en helt speciel læseoplevelse. Læseren skal nemlig selv regne tingene ud, og det gør at man er lidt på detektivarbejde. Samtidig er de meget stemningsfulde og holdt i meget neutrale farver, hvilket igen underbygger den helt specielle stemning der er i bogen.

Som sagt er jeg stadig lidt i tvivl om fx monstrets rolle i bogen, udover at den er helt central, ville jeg faktisk gerne have set mere til den. Desværre kommer der nok ikke flere bind, så måske skal der en genlæsning til, før jeg forstår budskabet. Lige meget hvad, så er det en virkelig flot læseoplevelse, som jeg havde svært ved at ryste fra mig da jeg var færdig!

Fakta:
Forlag: Shadow Zone
Original titel: Fraternity
Udgivet i: 2011 (på fransk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 56 (bind 1) og 55 (bind 2)
5 ud af 5 stjerner

Emil Blichfeldt; Roboys 1-3 [Sponsoreret]

Emil Blichfeldt; Roboys 1-3 [Sponsoreret indlæg af Calibat]

Bagsidetekst fra "Kobbernøglen"
Slam! Lærerens hånd landede tungt på bordet foran Benjamin, så han næsten tabte sin mobil. "Ok, Benjamin, så det er ud! Du kan forklare nede på kontoret, at du igen sidder og spiller i timen."

Når der skal spilles i skoletiden, kan det give problemer at være hardcore gamer. Det erfarer Benjamin og Nadim, der stilles over for valget mellem en ubehagelig skole-hjem samtale eller at deltage i et forsøg med et helt nyt spil. Valget er nemt, men drengene opdager hurtigt, at det ikke er et helt normalt spil, de er gået i gang med.

Tænk hvis du, som straf for at spille computer i skolen, bliver sendt afsted for at teste et nyt computerspil? Et spil der viser sig at være meget mere end et spil. Hvordan ville du have det med det?

Først synes Benjamin og Nadim at det er mega fedt! De er begge to meget habile computerspils spillere og går op i det med liv og sjæl, men dette spil er lidt mere skræmmende end hvad de havde forventet. For pludselig befinder de sig i et spil, hvor de rent faktisk kan gå hen og komme slemt til skade ... måske endda dø!

Historien er skrevet i et nemt forståeligt sprog - den kan både bruges som selv læs og som højtlæsning. Der er illustrationer undervejs, som passer rigtig godt til handlingen - dog synes jeg det er lidt ærgerligt at flere af dem er de samme hele vejen igennem historien. Der kunne godt være lidt variation. Illustrationer og tekst er, på trods af gentagelserne, rigtig gode sammen.

Samtidig tager historien nogle ret vigtige emner op. Hvor langt vil vi, som mennesker, gå for at redde dem vi holder af fra sygdom? Vil vi ofre andre? Hvor langt kan vi gå før det er etisk ukorrekt? Hvilke konsekvenser har al for meget computerspil for os som personer? Mister vi nogle sociale kompetencer? Får vi andre?

Selvom historien godt kan være lidt uhyggelig til tider, er den ikke som sådan skræmmende. Hvis du er til computerspil, action og spænding så er denne serie lige noget for dig. Historien er fortalt i et hæsblæsende sprog, der ikke efterlader meget tid til eftertanke - ligesom hvis du spillede computerspil.

Tak til Calibat for boggaven.

Fakta:
Forlag: Calibat
Udgivet i: 2017
Antal sider: "Kobbernøglen": 79; "Sølvnøglen": 77 og "Guldnøglen": 79
4 ud af 5 stjerner

Litterære trends jeg aldrig kom med på

Litterære trends jeg aldrig kom med på

Dette indlæg har været længe undervejs. Jeg ville egentlig have udgivet det mens jeg skrev mine søndags sandheder, men jeg stoppede mens legen var god. Dette indlæg handler nemlig om nogle af de litterære trends jeg aldrig kom med på dengang de var in, hippe og med på moden. Flere af dem er jeg flov over, men jeg håber I vil bære over med mig og ikke dømme mig for hårdt. Der er jo trods alt kun 24 timer i døgnet, og jeg kan ikke læse i dem alle sammen - selvom jeg gerne ville!

Så, here goes!


Jeg har Hunger Games-bøgerne til at stå på min reol, men jeg har endnu ikke læst dem! Jeg har ville læse dem siden jeg fik dem, men på en eller anden måde blev jeg bare ved med at glemme dem - eller gemme dem. Jeg har dog set filmene, men uden at have læst bøgerne, er det ikke helt det samme. Jeg kunne godt lide filmene, selvom jeg savnede den baggrundsviden som bøgerne nok havde givet mig. Er det for sent at læse dem nu?

Mange i min omgangskreds af enten kollegaer eller boglæsere elsker Rick Riordan og hans mytologiske bøger. Jeg har kun læst første bind i Kane-arkiverne og den første The Lost Hero (graphic novel) og jeg kan ligeså godt indrømme, at jeg ikke kommer til at læse flere af ham, i hvert fald ikke lige nu. Jo, jeg synes han skriver rigtig godt og historierne er spændende, men så mange serier? Med flere tykke bind? Det kan jeg ikke overskue lige nu at skulle sætte mig ind i. Jeg beklager Rick!

Af klassikere må jeg indrømme at jeg aldrig har læst noget af Jane Austen. Ja, shame on me, og endda selvom jeg har hendes samlede værker på engelsk i en utrolig fin udgave. Jeg ved dog ikke om jeg nogensinde kommer til at læse dem. For jeg tror ikke at den første bog jeg skal læse af hende, skal være på engelsk - så bliver jeg nok aldrig bliver færdig med den så. Har I et godt råd til hvor jeg kan starte?

Jeg har faktisk ikke læst særlig mange klassikere. Jeg har ikke læst "Moby Dick". Har ikke læst "Anna Karenina" eller andet af Tolstoy. Jeg har heller aldrig læst noget af Charles Dickens. Eller alle H. C. Andersens eventyr. Eller Shakespear, Dostojevskij, Mark Twain eller Hemmingway. "Troldmanden fra Oz", "Vinden i piletræerne" og "Momo" heller ikke. Jeg har dog læst "The Great Gatsby" - det må da tælle lidt, ikke?

Noget jeg heller aldrig helt kom med på, hvilket ærgrer mig meget i dag, er Tamora Pierces forfatterskab. Jeg har kun læst serien om Alanna, som jeg også først læste for nogle år siden, og - med hånden på hjertet - må jeg indrømme at det virker total uoverskueligt for mig at skulle læse mere. Jeg ved godt at serierne er forholdsvis korte, men der er bare så mange af dem! Jeg elsker dog hendes skrivestil og måske, engang, vil jeg vende tilbage.


Jeg tror det var dem jeg ville dele i denne omgang, det kunne være sjovt at høre om I også har nogle litterære trends som I heller aldrig nåede at blive en del af! Smid gerne en kommentar!

Arwen Elys-Dayton; De døde grotter [Sponsoreret]

Arwen Elys-Dayton; De døde grotter [Sponsoreret indlæg af Alvilda]

Bagsidetekst:
Quin er Søger. Det er et ældgammelt, ærefuldt hverv, som er gået i arv i generationer. Men hun har opdaget en sandhed, der har vendt op og ned på hendes verden: Søgerne i hendes familie står bag en række grusomme mord. Sammen med sin bedste ven, Shinobu, kaster hun sig over sporene i en gådefuld dagbog, hun har stjålet fra sin far. Samtidig fortsætter John, Quins ekskæreste, hårdnakket sin Søger-træning. Også han kender til dagbogen og forfølger sporene med blodig hævn for øje. Men jo dybere de hver især graver i fortiden, jo mørkere bliver den. Der er fordrevne Søger-familier, hemmelige allicaner og en brutal plan sat i værk for flere generationer siden, der kan ødelægge Søgerne én gang for alle ...

Endnu en serie jeg ikke føler har fået samme omtale som den fortjener. Den her lidt steampunk-fantasy-agtige stemning der er i bogen er helt fantastisk og jeg er virkelig vild med den. Den slags er der for lidt af (i hvert fald på dansk).

Noget af det jeg virkelig godt kan lide ved serien er at den ikke minder om noget andet fantasy jeg har læst. Jo, bevares, der er da ting man godt kan nikke genkendende til, men det er sat sammen på nye og spændende måder. Det her med at rejse i Intetheden, at kunne blive væk der eller gemme ting der, er en fascinerede tanke. Både interessant og skræmmende. For hvad kan man så ikke gemme væk der? Og det er netop problematikken i "De døde grotter" - hvad er der gemt i Intetheden?

Samtidig kan jeg godt lide de skiftende fortællervinkler. Det giver et rigtig godt indblik i hvad der foregår i Quin, John, Maud, Nott og Shinobus hoveder - og det er ikke småting. De tumler alle med deres, og alle har de et mål. Disse mål er dog langt fra de samme og selvom Quin og Shinobu burde være på samme side, er de det så?

Der er dog ikke meget humor i denne bog og den dyster stemning er svær at løfte, men for mig, gør det faktisk ikke noget. Selvom fantasygenren giver plads til det hele, er det passende for denne bog ikke at efterlade sin læser med et smil på læben. Tværtimod, så efterlades man måbende og uforstående. Jeg havde godt lugtet lunten, men alligevel ikke troet det. Måske er jeg for godtroende, men jeg var virkelig i chok. Måtte lige læse det sidste igen og ryste på hovedet. "Gjorde han godt nok det?" Og ja, det gjorde han!

Nu er jeg efterladt hungrende efter mere. Bogen kunne sagtens være længere - men heldigvis er det jo ikke sidste bind. Nu sidder jeg så og mangler svar på en masse spørgsmål. De spørgsmål der blev stillet i "Den mørke sandhed" er kun blevet til endnu flere spørgsmål. Vi får nogle svar, men langt fra nok. Og der er såååå lang tid til næste bind? Shame on you, Alvilda!

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: Traveler
Udgivet i: 2017 (på dansk)
Antal sider: 397
5 ud af 5 stjerner

Readathon på biblioteket

Readathon på biblioteket

Sidste år mens jeg var på barsel blev der for første gang afholdt readathon på min arbejdsplads. Det startede torsdag i efterårsferien og sluttede fredag - altså læsning på biblioteket i 24 timer! Selvom der ikke var så mange deltagere havde det været en fest! De havde læst (doh!), taget seje billeder, lavet konkurrencer og været på nattur rundt på biblioteket. Hvor sejt (og hyggeligt) lød det ikke lige? Jeg ville gerne have været med, men ja, var som sagt stadig på barsel, så det kunne jeg ikke. Jeg besluttede mig dog for at jeg rigtig gerne ville hjælpe til, hvis det skulle holdes igen i år.

Det endte dog med at jeg overtog arrangementet. Min første reaktion var, ærlig talt, "Åh, hvad har jeg dog kastet mig ud i? Mon der kommer nogen i år?" Jeg fik dog pulsen lidt ned igen og fik, i samarbejde med vores super seje og dygtige PR-afdeling lavet en plakat, som jeg fik sendt til kommunens skoler og en kollega lagde det på forældreintra. Jeg forventede at der var god tid til at jeg skulle lægge arrangementet på hjemmesiden, hvor man også skulle kunne "købe" billetter.

Der gik dog ikke længe, før jeg måtte offentliggøre det, og efter lige knap to uger var de 20 pladser jeg havde besluttet der skulle være, udsolgt. Jeg allierede mig med en anden kollega, som gerne ville hjælpe og vi besluttede os for at sætte yderligere 20 billetter til salg.

Ja. Du har regnet rigtigt 40 billetter. Som nu er væk! Der har altså tilmeldt sig 40 børn i alderen 10-16 år til at komme - frivilligt, håber jeg - og læse i 24 timer på et bibliotek i deres ferie! Det synes jeg er mega sejt! (og jeg er en smule stolt!)

Nu er tankerne - "Åh, hvad har jeg kastet mig ud i?" - dog kommet igen! For nu skal jeg (forhåbentlig) ikke bekymre mig om, om der kommer nogen! Vi er heldigvis flere end bare mig på, til at tage sig af ungerne. Jeg har en masse ideer til hvad vi skal lave, udover at læse og jeg håber at det bliver virkelig hyggeligt! Jeg ved at andre af landets biblioteket også er med og jeg håber da også vi kan dyste lidt mod hinanden i antal læste sider og andet sjov. Jeg er selv i gang med at finde de bøger jeg skal læse frem - det er jo ikke sådan lige til at vælge.

Nu er næste problem så bare om jeg rent faktisk kan holde mig vågen i 24 timer! Det kommer vist til at kræve store mængder slik og RedBulls (jeg er ikke voksen nok til kaffe). Jeg glæder mig dog helt vildt!!

Yay - for læsning og for biblioteker!

Siri Pettersen; Evnen [Sponsoreret]

Siri Pettersen; Evnen [Sponsoreret indlæg af Bog&Ide]

Bagsidetekst:
Forestil dig at være et ikon for et frygtet folk. Symbolet som samler dem omkring had og hævntørst. Som datter af en ligfødt hærfører i eksil, er det din skæbne at markere begyndelsen på enden.

Hirka har endnu engang rejst gennem ravneringene og er havnet i de ligfødtes rige - en kold, hierarkisk verden, hvor foragten for svaghed regerer. Hun må derfor bruge snilde og kløgt for at overleve i sin nye familie i håb om at holde Rime i live og Ymslanda trygt. Men de ligfødtes tørst efter Evnen er altopslugende, og Hirka inderser, at den krig, hun prøver at standse, er ustoppelig. En en indsigt, som snart vil udfordre alt, hun har troet på og kæmper for.

Det var både med spænding og vemod at jeg gik i gang med sidste bind i denne fantastiske serie. For jeg synes virkelig det er trist at skulle sige farvel til en serie, der er en af de bedste jeg længe har læst.

Denne serie handler ikke blot om krig mellem levende og døde. Om dem der har Evnen og dem der ikke har. Den handler ikke kun om at acceptere forskelle på tværs af kulturer, samfund, ja endda verdener. Det er en historie der handler om mod. Om at turde forandre ting der burde være umulige. Det er en historie om at miste sig selv, om at finde sig selv igen - om at blive genfødt som noget nyt. Som noget man inderst inde altid vidste man var.

Det er også en historie om en altoverskyggende kærlighed der på trods af modvind, på trods af forskellige, på trods af distance, er vokset og vokset i styrke. Selvom Rime og Hirka ikke altid er enige, forstår de dog hinanden og de er hinandens faste holdepunkter. At de kun har kysset meget få gange, gør for mig, et eller andet. Det symbolisere på en måde at det de har sammen er rent, uplettet, uspoleret - i en verden hvor ingen af dem er perfekte.

Det er en historie der har taget mig med storm. En historie der har fortryllet, forvirret og fascineret mig. Siri Pettersen er en sand troldkvinde med sit sprog og det har på intet tidspunkt været kedelig læsning. Sproget er flydende, smukt, beskrivende og det passer til den spændende historie som fortælles. Jeg har nydt at se Hirka udvikle sig. Se hende turde tage chancer for det hun vil have. Se hende blive klogere på sig selv, på Rime, på ligfødte og ætlinger. Det har dog også været svært at se alle de tab hun skulle igennem. Alle dem hun skulle sige farvel til, eller som hun ikke nåede at sige farvel til. For i en krig er der tab.

Jeg kan ikke anbefale denne serie nok. Den er fantastisk! Fængslende. Forførende. Hvis du er til fantasy, politik, intriger, hemmeligheder og kærlighed, så er det et must! Men det er den nu også alligevel.

Tak til Bog&Ide for anmeldereksemplar.
Læs mere om serien her.

Fakta:
Forlag: Høst&Søn
Original titel: Evna
Udgivet i: 2017 (på dansk)
Antal sider: 464
5 ud af 5 stjerner

September wrap-up

September wrap-up

Skriver vi allerede oktober? Hvor blev september lige af? Jeg synes virkelig den er forsvundet i en tåge af arbejde, sprogstart, fede læseoplevelser og træthed. De sidste par uger er jeg gået i seng senest kl. 22, og faktisk gerne noget før det. Jeg er simpelthen så træt. Der er masser at se til på arbejde, så de timer er jeg bare på konstant, så kommer jeg hjem og er på i forhold til Iris og, hvis jeg så kan overskue det og ikke falder i søvn i min stol, vil jeg gerne læse lidt om aftenen.

Derfor er det virkelig kommet bag på mig at jeg har læst 29 bøger! Jeg ved godt at der er en del kortere bøger og tegneserie, men stadigvæk. Det er blevet til 5026 sider. Det er ikke rekord, men det er antallet af bøger derimod.

Det er blevet til seks lektørbøger, af meget blandet niveau. Samtidig har jeg læst en del tegneserier. Jeg faldt over Juan Díaz Canales' nye, "Fraternity", en dag på arbejde og den lånte jeg med hjem. Den gav mig lyst til at genlæse serien om "Blacksad" som er mega god - jeg er helt pjattet med den. Samtidig har jeg endelig fået taget hul på "Amulet"-serien. Dog er jeg ked af, at det kun er de to første der er oversat til dansk. De efterfølgende bind er dog bestilt på engelsk, så må vi se om jeg får dem læst.

De læste bøger:
Anne Sofie Hammer; Magda vil selv bestemme (lektør)
Søren B. Kristensen; Studietur på afveje
Julie Kagawa; The Lost Prince (The Iron Fey - Call of the Forgotten)
Fabien Vehlmann; Mørkets skønhed
Olivier Ledroit; Wika - De sorte hekse
Åsa Larsson; Grimmen (Pax, #2)
Åsa Larsson; Mylingen (Pax, #3)
Ditte Weise; Provinspis
Malene Sølvsten; Ravnenes hvisken #2
Åsa Larsson; Bjæren (Pax, #4)
Åsa Larsson; Gespenst (Pax, #5)
Åsa Larsson; Nøkken (Pax, #6)
Siri Pettersen; Evnen (Ravneringene, #3)
Åsa Larsson; Pestmageren (Pax, #7)
Kazu Kibuishi; Stenens vogter (Amulet, #1)
Kazu Kibuishi; Stenvogterens forbandelse (Amulet, #2)
Richard Byrne; Jeg vil gå forrest! (lektør)
Juan Díaz Canales; Fraternity (bind 1)
Juan Díaz Canales; Fraternity (bind 2)
Rosemarie Eichinger; Spiser de døde jordbærkager (lektør)
Ryan Higgens; Da Boris fik gæslinger (lektør)
Ryan Higgens; Hotel Boris (lektør)
Juan Díaz Canales; Et sted i skyggerne (Blacksad, #1)
Juan Díaz Canales; Artic Nation (Blacksad, #2)
Juan Díaz Canales; Rød Sjæl (Blacksad, #3)
Juan Díaz Canales; Infernalsk stilhed (Blacksad, #4)
Juan Díaz Canales; Amarillo (Blacksad, #5)
Arwen Elys Dayton; De døde grotter (Seeker, #2)
Pia Olsen; Karla har en strømpetyv i familien (lektør)

Månedens korteste bog:
"Jeg vil gå forrest" af Richard Byrne ("Den her bog har spist min hund"-forfatteren - total awesome bog!) er den korteste med sine 30 sider.

Månedens længste bog:
Malene Sølvstens "Ravnenes hvisken 2" er med sine 622 sider den længste bog jeg har læst, men bestemt ikke den hvor over 600 sider har føltes som for meget.

Månedens dårligste bog:
Det er altid svært at vælge en dårlig bog. Denne gang vil jeg gå med en lektørbog, som desværre ikke sagde mig noget som helst. Forsiden var ikke up-to-date, historien og sproget var lidt kedeligt og selve opsætningen var heller ikke så god, i hvert fald ikke i min optik. For andre fungerer det sikkert. Den jeg snakker om er "Spiser de døde jordbærkager".

Månedens mest overraskende bog:
Jeg ville have valgt Pax-serien, men har ikke læst første bind i denne måned, så jeg har valgt "De døde grotter" i stedet. Af den grund af slutningen chokerede mig og efterlod mig forvirret og frustreret over at der ikke var mere.

Månedens bedste bog:
Det er et svært valg. Hvis jeg ikke havde læst dem begge to, ville den ene af dem have været et sikkert valg. Jeg snakker om "Ravnens hvisken" og "Evnen" - for det er begge to sublime bøger, på hver deres måde. Historierne er fantastiske, medrivende og sindssygt spændende - derfor har jeg valgt dem begge to!

Hvad vil jeg læse i oktober:
Uha, det har det jo med ikke at holde. Men jeg har alligevel et par bøger jeg meget gerne vil have læst, jeg vil ikke nævne dem, for så er jeg bange for at jeg kommer fra det igen. Dog vil jeg sige, at jeg skal holde readathon på mit arbejde i efterårsferien, så jeg håber på at få læst en masse. Måske endda nok til at slå min egen rekord?

Hvad glæder I jer til at læse?