Jennifer Niven; På kant med livet

Jennifer Niven; På kant med livet

Bagsidetekst:
17-årige Libby kæmper med sin fortid som "USA's tykkeste teenager". Men hun har tabt sig og er mere end klar til at kaste sig ud i alt, hvad livet har at byde på: high school, venner og kærester. Alligevel har folk omkring hende svært ved at se, hvem der egentlig gemmer sig bag de mange kilo.

Jack er cool og sjov. Men i virkeligheden dækker den smarte facade over en ulykkelig hemmelighed: Jack kan ikke genkende ansigter - selv hans egne brødre er fremmede for ham. Så selv om alle tror, at de kender ham, kender han ingen. Og ingen får lov til at komme tæt på ham.

Ikke før han møder Libby i en gruppe hos skolepsykologen. Lidt efter lidt finder de ud af at lægge deres vrede og sårede følelser til side og i stedet se - virkelig se - den chance for kærlighed, som ligger lige foran dem. 

Jeg elskede "Som stjerner på himlen" (læs anmeldelse her) - som i virkelig elskede!! Det var en utrolig rørende og smuk fortælling, der virkelig tog mig med storm. Når jeg tænker på Finch's sang/brev til Violet bliver jeg stadig helt rørt indeni. Jeg har det på samme måde med den her og så alligevel ikke.

Denne historie er bestemt smuk og bevægende. Jeg var bundet til den fra første side, og havde bestemt ikke lyst til at lægge den fra mig igen. Men den rammer på en anden måde end "Som stjerner på himlen". Selvom den foregår i et lignende miljø, high school, og den stadig omhandler mobning og det at finde sig selv efter en stor sorg har ramt en, er det som om der konstant er lys i horisonten i "På kant med livet", det følte jeg ikke der var i "Som stjerner på himlen".

Noget andet der holdt humøret oppe i den her, er humoren heri. Selvom Jack er et røvhul det meste af tiden, er han jo bare en usikker teenager, der vil gøre alt for at please andre - også selvom, han skal være et røvhul. Det kæmper han virkelig med, og snart indser han, at det ikke nytter noget - især ikke efter han har såret og ydmyget sin lillebror, som han ellers lover, at han aldrig vil gøre fortræd.

"Jeg kan se dig. Jeg kan huske dig. Jeg kan genkende dig."

"Du er jo ikke fedmeblind." Jeg peger ned af mig selv.

"Årh, for fanden da, kvinde. Vis nu lige lidt samarbejdsvilje."

Den her bog minder mig om hvor onde teenagere kan være mod hinanden. Ofte dækker det jo over deres egen usikkerhed, men altså. Flere gange sad jeg hovedrystende og rystet, for det må simpelthen være så forfærdeligt at være udsat for de ting Libby bliver udsat for. Derfor er det så fedt at hun opretholder sin egen selvrespekt - selvom hun går ned med flaget flere gange undervejs i historien, formår hun stadig på en eller anden måde at holde hovedet højt og komme igennem det. Libby er simpelthen en af de sejeste hovedpersoner jeg har læst om længe! Hun er sej, storslået (bogstaveligt) og smuk.


Hvis du har læst "Som stjerner på himlen", så læs den her - hvis ikke du har læst nogen af dem, så kom i gang! Det er medrivende, smukke, rørende og fantastiske fortællinger om kærlighed, venskab, familiesammenhold og det at komme igennem og videre, efter man har oplevet et kæmpe tab.

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: Holding Up the Universe
Udgivet i: 2016 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 425
5 ud af 5 stjerner

Haidi Wigger Klaris; Sjælens pris

Haidi Wigger Klaris; Sjælens pris (Dæmonherskerens arving, #3)

Bagsidetekst:
Ally accepterer at blive i Underverdenen, men inden hendes venner får lov til at vende tilbage til Jorden, skal hendes dæmoniske gener vækkes. Ikke alle er lige begejstrede for hendes tilstedeværelse blandt dæmonerne, og slet ikke efter at en gammel profeti går i opfyldelse. Da Tristan en dag bringer Ally med op til Jorden, får de et tilbud som kan ændre deres liv. Det er nu op til arvingerne at beslutte hvilken sti de vil følge.

Jeg har efterhånden afsluttet rimelig mange serier i år, jeg er selvfølgelig også påbegyndt nye, men jeg er nu alligevel trist over at have afsluttet endnu en. Man kan jo altid håbe på forløbere og efterfølgere, men alligevel.

Denne fortælling er lige som de to foregående - fyldt med aktion og problemer der skal løses. Ally har truffet et valg der har store konsekvenser for hendes liv og hun er ikke helt tryg ved situationen. Det bliver ikke bedre af at hun pludselig kan meget mere end en "normal" dæmon burde kunne, og snart står hun i en uvis position. Heldigvis er Tristan der til at hjælpe, og en tur til overfladen, burde være kuren, men mon ikke det gør det hele værre?

Selvom det er noget tid siden jeg har læst de to første, var handlingen nem at falde tilbage til. Sproget er stadig let og flowet gør at bogen er hurtig læst - ikke at det er en dårlig ting. Det er bestemt dejligt med bøger hvor den ene side bare tager den anden. Selvom det er trist når man nærmer sig slutningen, og ved at der ikke er mere, omend slutningen dog ikke helt føles som en slutning.

Hvis du har læst de foregående bøger, vil du med garanti glæde dig til dette sidste bind og jeg synes bestemt ikke den skuffer. For at have fået 5 stjerner, mangler jeg dog at blive lidt mere rørt end jeg gjorde - jo, Allys valg er svært, men jeg mangler lidt mere føling. Jeg synes Ally er et skvat en gang imellem og jeg ville ønske at hun ikke hele tiden skulle ty til Tristan for støtte - mand dig nu op, kvinde! Det ødelægger dog ikke læseoplevelsen, som helt bestemt er god!

Tak til Tellerup for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2016
Antal sider: 278
4 ud af 5 stjerner

Nicole Boyle Rødtnes; Gennem sløret

Nicole Boyle Rødtnes; Gennem sløret (Ilttyv, #3)

Bagsidetekst:
Et billede af Troy toner frem på infoskærmene. Synet sender is gennem mig. Han ser alt andet end rask ud. Han ryster over hele kroppen. Hans næse bløder, og han har fråde omkring munden og et vildt blik i øjnene. 
"Hvad har de gjort ved ham?" hvisker jeg.

Landet har været i oprør, lige siden Troy kravlede op gennem sløret. Shay planlægger en revolution sammen med Marton. De vil fortælle alle, at der ikke er stråling under sløret. Imens holdes Troy fanget af Rådet, der vil gøre alt for at forhindre, at sandheden kommer frem.

Den her serie er virkelig god! Så er det sagt. Den dystopiske og mørke stemning trænger mere og mere igennem, jo mere handlingen udvikler sig og jo længere ind i historien vi kommer. For Troy og Shays handlinger og valg, rammer ikke kun dem selv, men også dem de har kærest.

At vi både hører fortællingen fra Troy og Shays synspunkt giver historien en god dybde, og som læser, kan man sagtens sætte sig ind i hvorfor de vælger som de gør - også selvom det er svære valg de må træffe. Der er ikke meget lys og humor i denne bog, men alligevel skimtes håbet ude i horisonten, og snart er de snublende tæt på. Blot de sidste skæbnesvangre valg skal træffes.

Det er en velskrevet og spændende historie, og som læser, havde jeg svært ved at lægge den fra mig igen. Der er mange dystopiske fortællinger, "Legend" minder lidt om denne, men så alligevel ikke. "Ilttyv" er helt sin egen og den fortjener al den ros den kan få!

Jeg var meget rørt over Koas historie i bind "Under sløret", men det er ingenting i forhold til hvad jeg blev her. Ja, jeg kneb et par tårer undervejs, og nu, hvor jeg skriver, bliver jeg igen rørt og ramt i hjertet over de forfærdelige ting Troy og Shay må igennem for deres drøm om et bedre liv. Og de tab der kommer i kølvandet.

Om deres drømme bliver virkelighed, ja, det må du selv læse dig frem tid, og det håber jeg du vil gøre, for det er endnu et mesterstykke indenfor dansk fantasy/dystopi.

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Alvilda
Udgivet i: 2016
Antal sider: 309
5 ud af 5 stjerner

Becky Albertalli; Simon vs. verdens forventninger

Becky Albertalli; Simon vs. verdens forventninger

Bagsidetekst:
"Tiden står stille. Vi kigger på hinanden. Og så får jeg en fornemmelse i maven, der minder om et kabel, der bliver trukket stramt. "Det er dig," siger jeg."

Simon, 16 år, er bøsse, men han er ikke helt parat til at erkende det over for familie eller venner. Der er i forvejen så mange forventninger til, hvad man skal, når man er ung! Men så falder en af Simons e-mails i de forkerte hænder, og han risikerer, at han ikke selv kan vælge, hvornår han skal springe ud. Samtidig er han forelsket i en, han ikke ved, hvem er.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle forvente af denne bog, men jeg var meget positivt overrasket og underholdt hele bogen igennem. Jeg sad flere gange og smilte for mig selv, og krummede tær over de ting Simon må gå igennem for at finde frem til "Blue" (drengen han er forelsket i).

Simon har en fantastisk form for humor, hans venner er fantastiske - også selvom de bliver uvenner, formår de altid at tilgive og komme videre, hans familie er skøn - tænk sig at gå så meget op i reality shows som de gør.

"Harry Potter og Draco Malfoy snaver på tusind 

måder i samtlige kosteskabe på Hogwarts. 

Jeg fandt nogen, der var nogenlunde skrevet, 

og sad hele natten og læste. Det var et par sære uger. 

Det var også den sommer, jeg lærte selv at tage vasketøjet.

Visse strømper bør ikke overlades til ens mor."

Som bagsideteksten lægger op til, kommer Simon i store problemer da en af de mails han har sendt til "Blue", ved en uheld falder i de forkerte hænder. Hænder der ikke går af vejen for afpresning og snart er Simon ude hvor han ikke kan bunde. Snart må han krybe til bekendelse, og det er han ikke meget for - især fordi han ikke selv må bestemme hvordan og hvornår. 

Jeg er vild med de indblik vi får i Simon og "Blues" forhold gennem deres e-mails. De hjælper virkelig hinanden. Ikke blot med at samle mod til at springe ud, men også med at lære mere om dem selv - og hinanden, ikke mindst. Det er ikke svært at forstå hvorfor Simon forelsker sig.

"Noget i den stil. Men det viser sig at være 

en imponerende realistisk mangategning

af vores fransklærer, der udfører fellatio på en baguette.

Apropos ting, der minder mig om Blue."

Det er en helt igennem skøn fortælling om de forventninger vi alle har til livet, om de bliver indfriet eller glemt, om venskaber der opstår og bliver styrket, om familiesammenhold og ikke mindst om kærlighed. For kan man elske en man ikke har mødt?

Tak til Høst & Søn for anmeldereksemplar! (modtaget ved Bogbloggertræf 2016)

Fakta:

Forlag: Høst & Søn

Original titel: Simon vs. the Homo Sapiens Agenda

Udgivet i: 2015 (på engelsk) og 2016 (på dansk)

Antal sider: 250

5 ud af 5 stjerner

Andre bogbloggere skriver:

Kære dig

De unges ord

Nicole Boyle Rødtnes; Ar fra mit glemte liv

Nicole Boyle Rødtnes; Ar fra mit glemte liv

Bagsidetekst:
Kan man elske uden minder?

"Hvad laver du her?" spørger han. "Du kan sgu ikke bare dukke op ..." Han vender sig om, og jeg frygter, at han vil gå sin vej. Så jeg gør det første, der falder mig ind: Griber hårdt fat i min paryk og trækker til. Og så står jeg der. Med en fuglerede af hår i hånden og mit skaldede hoved. Han står og måber. "Jeg har fået fjernet en hjernetumor," siger jeg. "Og har mistet hukommelsen. Jeg kan ikke huske noget. Men jeg tror, jeg kan huske dig ..."

Lærke vågner efter en hjerneoperation uden minder - men med en krop fuld af ar og tatoveringer, som hun ikke ved, hvor stammer fra. Hendes eneste spor er den dagbog, hun skrev til sig selv inden operationen. I glimt kommer hun i tanke om Alexander, men alt om ham i dagbogen er streget ud. Kun en enkelt advarsel står tilbage: Hold dig væk!

Nicole afslutter sin fantastiske ungdomsserie om sygdom med endnu et mesterstykke. Hvis du endnu ikke har læst "Hul i hovedet" og "XY" - så kom i gang. For det er virkelige, nærværende og stærke historier om hvad der sker når en sygdom gør hverdagen svær og uhåndterlig.

Jeg var meget rørt over de to første bøger i serien (som kan læses uafhængigt af hinanden), men den her rammer virkelig hårdt. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i hvordan det må være at vågne og ikke kunne huske noget som helst, det eneste jeg har at sammenligne med, er morgenen efter vilde byture hvor hukommelsen er mudret og uden sammenhæng. Men at vågne og vide at man mangler et helt liv? Det må være forfærdeligt.


Samtidig belyser historien så fint den altoverskyggende kærlighed man kan føle som (stor) teenager. Jeg kan selv huske hvordan man følte at hele ens liv havde denne ene person som omdrejningspunkt og man var ligeglad med om man blev behandlet dårligt, for når man så endelig blev behandlet godt, var det, det hele værd. Jeg ved det lyder mærkeligt, men sådan var det. Jeg kan nikke genkendende til Lærkes veninde Vickys evige problemer med kæresten, for jeg har selv været der. Jeg kan nikke genkendende til Lærkes følelser omkring Alexander, for jeg kan godt huske hvordan det var.

Nicole har uden tvivl gjort det igen! Skrevet en smuk, skræmmende og rørende fortælling om kærlighed, venskab og svigt, fra dem der burde passe på en. Hvor ødelagt man bliver når ens forældre ikke kan tage vare på en, sådan som de burde gøre, og hvad man er villig til at gøre for dem man har i hjertet. Hvor langt Alexander er villig til at gå. Hvor langt Lærke går for ham. Og ikke mindst, hvor langt de går for at opfylde pagter og drømme.

Min anbefaling: læs den! (og de andre!)

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Udgivet i: 2016
Antal sider: 255
5 ud af 5 stjerner

10 spørgsmål #9: Sarah Engell

10 spørgsmål #9: Sarah Engell
Hvilken bog elskede du at få læst højt som barn?
Jeg var vild med "Bennys badekar" og også "Cykelmyggen Egon" selvom jeg (af en eller anden grund) syntes den var lidt uhyggelig. Også Grimms eventyr "Snehvid og Rosenrød" var blandt mine favoritter.

Hvad er den første bog du selv læste?
Det kan jeg desværre ikke huske. Men jeg kan tydeligt huske, at den bog, der gav mig lyst til selv at begynde at skrive var "Lille Virgil", som jeg læste om og om igen, fra jeg var 7-8 år og indtil ... tja, jeg kan faktisk stadig ret godt lide den.

Din yndlingsbog som barn/ung?
Som barn elskede jeg bøger af især Ole Lund Kierkegaard, Bjerne Reuter og Dennis Jürgensen. Da jeg blev teenager, forelskede jeg mig - ligesom resten af min generation - i ungdomsbogen "Martin og Victoria". Jeg har ikke turdet at genlæse den som voksen af frygt for knuse forelskelsen.

Din yndlingsbog som voksen?
"Spillelærerinde" af Elfriede Jelinik. Hun skriver vanvittigt godt.

En bog du aldrig er blevet færdig med at læse og hvorfor.
Jeg er flere gange startet på "Hypnotisøren" af Lars Kepler. Det ville jo ikke være dårligt at lure millionforfatterne nogle tricks af. Desværre når jeg aldrig ret mange sider ind i bogen, før jeg begynder at "overspringslæse" andre bøger. Måske er jeg bare ikke nået til det spændende sted endnu.

En bog du har på din tbr-liste, men som du godt ved at du aldrig får læst.
Jeg har en ongoing ambition om at få læst en masse tykke, støvede historiebøger og dermed rode bod på, at jeg gennem hele min skoletid lod, som om faget historie ikke fandtes. Indtil videre er det blevet ved ambitionen.

Når du skal vælge hvad du vil læse, hvordan gør du så?
Når jeg er i gang med at skrive på et nyt manuskript, læser jeg en del bøger som research. Lige nu er jeg eksempelvis ved at skrive en bog, der - blandt andet - handler om Syrien, og derfor har jeg stort set ryddet mit lokale bibliotek for bøger om Syrien: kogebøger, geografibøger, dokumentarbøger osv.

De bøger der ikke har med mit arbejde at gøre, vælger jeg, så vidt muligt, ud fra ren, egoistisk lyst. Som ung læste jeg en del bøger, fordi jeg syntes, jeg burde læse dem. Men efter jeg fik børn - og dermed min fritid blev reduceret med 90% - vælger jeg mere med hjertet.

En bog der minder dig om et særligt tidspunkt i dit liv.
Bente Clods "Englekraft" minder mig om det år, hvor jeg tog mit allerførste skrivekursus og begyndte på det, der senere blev min debutroman "Hvis bare ...". Når jeg genlæser bogen, kan jeg tydeligt huske Bentes hyggelige køkken, hvor vi sad og skrev, og de lange cykelture fra Nørrebro til Amager, hvor sætninger og idéer piskede rundt i hovedet.

Jeg hørte Michael Jacksons "History"-album mens jeg læste Harry Potter og når jeg hører sange derfra, minder det mig om specielle scener i bogen. Har du det også sådan med noget musik?
Det er faktisk sjældent, jeg hører musik, mens jeg læser. Til gengæld hører jeg tit musik, mens jeg skriver, og der kan jeg sagtens genkende det, du beskriver. Eksempelvis hørte jeg rigtig meget Marie Key, mens jeg skrev "Hjertet er 1 organ", så nu minder hendes musik mig altid om den historie.

Hvis du skulle anbefale mig en bog, hvilken skulle det så være?
Det er godt nok ikke en roman, men en skøn, lille kvadratisk bog, der altid gør mig i godt humør, når jeg åbner den: "F*ck alt - og bliv lykkelig" af John C. Parkin.

En romananbefaling kunne være "Hundens øre" af Maria Ernestam. En bog jeg har læst flere gange og elsker.

Nikolaj Johansen; Transformationsmaskinen

Nikolaj Johansen; Transformationsmaskingen

Bagsidetekst:
"Argone hørte dragens tænder knage, før de smækkede sammen foran ham, og de sidste rester af sollys forsvandt. Det mekaniske uhyre havde slugt ham."

Sammen med en præst, en kriger, en opfinder og en listetyv tager oprøreren Argone de Bellegarde kampen op mod de morderiske robotter, som pludselig angriber hans by. Jagten fører dem både gennem mørke gyder og storslåede luftskibe. Argone er overbevist om, at soldaterne fra Eire står bag, men sandheden kan vise sig at være endnu mere rædselsvækkende ...

Så vidt jeg ved er der ikke udgivet meget steam-punk på dansk og det er egentlig synd, for jeg synes det er en virkelig fed genre. Jeg er ret vild med Gail Carringers "Soulless"-serie, som foregår i London i noget der skal minde om 1800-tallet, men med det tvist at der er maskiner, teknologi, varulve og andre spændende sager.

Sådan er det også i denne roman. Det er ikke til at sige hvor vi befinder os, men tydeligvis er vi tilbage i tiden, samtidig med at teknologien er på sit højeste. Der er luftskibe drevet af dampmaskiner, robotter der næsten virker levende, skydevåben som man bestemt ikke havde dengang og andre mekaniske opfindelser, der gør det til steam-punk.

Handlingen i bogen spænder over meget kort tid, og derfor er den både hurtiglæst, fordi man nærmest bare løber igennem den, ligesom personerne i historien gør, og hæsblæsende. Der er hele tiden nye spor de skal tage hensyn til og revurdere deres egentlige mål.

Jeg var rigtig godt underholdt. Det er tydeligt at mærke hovedpersonens indre følelser og tanker omkring Eire, hans familie og hans lille flok af oprørere. Dog savnede jeg nogle beskrivelser af hvordan personerne så ud. Det er ikke dem alle sammen der bliver beskrevet lige godt, og jeg havde svært ved at danne mig et billede af bl.a. hovedpersonen.

Hvis du er til fantasy og steam-punk kan den dog varmt anbefales og jeg håber at der i fremtiden vil komme flere fortællinger om Argone de Bellegarde, for jeg har på fornemmelsen at hans kvaler ikke er slut endnu!

Tak til forfatter og Calibat for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Calibat
Udgivet i: 2016
Antal sider: 216
4 ud af 5 stjerner

Mads Schack-Lindhardt; Tir-Nâzrals arving

Mads Schack-Lindhardt; Tir-Nâzrals arving

Bagsidetekst:
Forestil dig, at alle de verdener, der nogensinde er skrevet bøger om, eksisterer - at de er lige så virkelige, som den verden, du lever i. Og forestil dig, at der findes et sted, der gør det muligt at rejse til disse verdener. 

Da Sebastian flytter ind i sin afdøde onkels hus sammen med sine forældre, møder han den sære nabo, Martha. Hun er en del af en hemmelig verden hvorfra man kan rejse ind i bøger og ændre historierne. Det venskab, der opstår mellem dem, sender Sebastian ud på et eventyr, der overgår hans vildeste fantasi. Sebastian opdager, at hans familie har tætte bånd til denne hemmelige verden af magi og forunderlige væsner - en verden, hans forfædre var med til at skabe.

Jeg ved godt at man ikke skal dømme en bog ud fra forsiden, men den her forside er virkelig smuk og stemningsfuld. Heldigvis holder forsiden hvad den lover, for historien er også spændende og stemningsfuld.

Jeg ved ikke hvor meget inspireret af Ringenes Herre forfatteren har været, men jeg synes der er tydelige tegn der viser at der er hentet inspiration fra denne fantastiske fortælling. Navnene fx er meget Tolkien-agtige, Navsgenthistarloek, Lharándaz og Thiyaranah, blot for at nævne nogle. At vore helte skal ud på en rejse, mod en ond troldmand, der bor i et tårn, med en sort troldmandskugle, ja, det lyder også bekendt. Samtidig kunne jeg også trække paralleller til "Himmelherren" af Kenneth Bøgh Andersen, for pludselig begynder ting og steder at forsvinde, fordi forfatteren gør noget, præcis som i "Himmelherren". Det er svært at sige om de handler efter deres eget hoved, eller om de blot gør som forfatteren vil have dem til.

Når det så er sagt, så er det virkelig en spændende og original fortælling. Der er de gode helte, en broget folk der samles om et fælles mål. Den onde troldmand, der selvfølgelig nedstammer fra andre onde troldmænd. En masse magi der skal læres, tøjles og styrkes undervejs til det endelige slag. Der er venskaber der opstår, kærlighed måske også. Alt sammen pakket ind i et fantastisk univers, der både virker indbydende og skræmmende.

Sproget er let og malende. Jeg havde nemt ved at forestille mig Tir-Nâzrals krone, Navs underjordiske gange, "Den Fede Gris" og Tågebjergene er virkelig godt beskrevet, uden at det bliver for meget. Tilsat en masse aktion og skønne karakterer, man nemt kan både relaterer til og føle med, er ingredienserne til en god fantasyroman der og det holder!

Jeg har på fornemmelsen at det ikke bliver sidste gang Sebastian ikke holder ord overfor Martha og bliver hvor han er! 

Tak til Mellemgaard for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Mellemgaard
Udgivet i: 2016
Antal sider: 327
5 ud af 5 stjerner

Sidsel Katrine Slej; Valkyrien

Sidsel Katrine Slej; Valkyrien

Bagsidetekst:
"I det fjerne kunne Fréa høre kampen. Lyden af stål imod stål og høje, dumpe brag, der fik jorden til at skævle. Lige over bjergkammen kunne hun igennem den isnende tåge, der svøbte sig om landskabet, se lyset fra tusindvis af ildsværd."

Efter at Fréa begyndte sin oplæring som Valkyrie i Asgård, har hun dårligt nok haft et eneste roligt øjeblik. Den magtfulde Od brygger konstant på sine onde planer for at overtage magten i Asgård, og han er slet ikke færdig endnu. Knapt er det lykkedes Fréa og veninden Ranveig at lokke Midgårdsormen tilbage i verdenshavets bølger, førend de opdager en mistænksom, ubevægelig dis over havet. Disen viser sig at skjule en hel flåde af ondsindede ildjætter fra Muspelheim, men ikke nok med det: Midt i flåden får de også øje på Naglfar. Skibet, der er bygget af døde mænds negle. Skibet, der ifølge forudsigelserne om Ragnarok skal sejle til Vígrídrsletten med ulykkesguden Loke som kaptajn, hvor det endelige slag skal stå. Det sidste slag.

Fréa får brug for al sin magi, hvis hun skal bremse Ragnarok, og samtidig må hun tøjle sin længsel efter sin elskede Magne, der er som forsvundet. Det bliver et hæsblæsende ridt mod tiden for at stoppe jordens undergang, mens det endelige slag rykker nærmere og nærmere ...

Det her er sådan en serie der bare bliver bedre og bedre! Jeg synes de to første bøger var gode, men den her suveræn! Det er tydeligt at forfatteren har udviklet sig - sproget fungerer rigtig godt og det er medrivende. Sørg endelig for at have tid til at læse den i et stræk, for den er meget svær at lægge fra sig! Jeg er virkelig en sucker for bøger der handler om nordisk mytologi - jeg elskede "Erik Menneskesøn"-serien - og denne serie gør det på en spændende og medrivende måde, så man virkelig kan forestille sig alle de farer Fréa står overfor.

Der er masser af aktion i denne bog. Ikke alene skal Fréa og vennerne stort set kæmpe hele tiden, de får ikke mange timers søvn eller tid til at hvile og tænke over tingene, men det virker ikke forjaget eller forhastet på nogen måde. Det fungerer rigtig godt. Udover at stå overfor fjender hele tiden, må Fréa også kæmpe med sin længsel efter Magne og hun frygter hvad der vil ske hvis han virkelig er død.

Selvom problemer synes at være uendelige, fornemmer man som læser, hele tiden at håbet ligger lige under overfladen. Fréa er en snarrådig og klog pige der nok skal finde på en løsning, også selvom det til tider ser meget sort ud. Heldigvis har hun sine drømme der kan guide og hjælpe hende på vej. De er også med til at holde troen oppe.

Samtidig er der en masse bureaukrati og politikske forhandlinger i bogen. Det er et interessant indblik i hvordan det måske kunne have fungeret dengang. Ranveigs forfærdelige ægteskab med Hymer, der har hæmmet hende og gjort hende bange for at elske, Frederiks kamp for hendes kærlighed og Lokes børns had til både Loke selv og Odin, er også emner der tages op. Vi kommer vidt omkring og det er på ingen måde kedeligt!

Som altid er det trist at sige farvel til en serie, men jeg blev rigtig vemodig over at skulle sige farvel til Fréa. Jeg synes virkelig hun er vokset med sin opgave og jeg håber at fremtiden ser lys ud for hende! Tak til Sidsel for at give historien liv!

Tak til Turbine for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Turbine
Udgivet i: 2016
Antal sider: 292
5 ud af 5 stjerner

Thomas Bekker; Bearlock Bjørn og Julemandens hemmelighed

Thomas Bekker; Bearlock Bjørn og Julemandens hemmelighed

Bagsidetekst:
En dag får detektiven Bearlock Bjørn og hans assistent Doktor Vaskebjørn et mysterium, som de skal løse. De skal finde ud af, hvordan Julemanden kan have så mange gaver i sin sæk, for han skal jo have gaver med til alle børn i hele verden. Sammen begiver de sig ud på en lang rejse til Grønland for at finde Julemanden, for han må være den eneste, der kan svare dem på det spørgsmål.

Som bagsideteksten fortæller skal Bearlock Bjørn og Doktor Vaskebjørn på en farefuld mission for at få svar på spørgsmålet om hvordan Julemanden kan have så mange gaver i sin sæk. Det går ikke stille af sig, og først skal kort og rute planlægges, og da de endelig når frem til Grønland er det store spørgsmål, hvordan de finder Julemanden - men mon ikke det løser sig selv? Og husk at man ikke må spise gul sne!

Det er en hyggelig og komisk fortælling om Julemanden og et af livets (i hvert fald hvis man er barn) store spørgsmål. Illustrationerne er meget tegneserieagtige, næsten i stil med Rasmus Klump, men de er detaljerede og står i fint samspil med teksten.

Sproget er nemt at læse og forstå, skriften er Comic Sans (som mange voksne nok er en smule træt af), men den er behagelig for øjnene at læse. Der er en fin humor deri, som både voksne og børn vil finde underholdende.

Selvom det er en "julehistorie" er den ikke delt op i kapitler, men er derimod en lang fortælling. Man kan dog sagtens dele historien op, hvis det bliver nødvendigt.

Alt i alt en fin og underholdende historie!

Tak til forfatteren for anmeldereksemplar.


Læs mere om Bearlock Bjørn her.

Fakta:
Forlag: Inkleaks.com
Udgivet i: 2016
Antal sider: 59
4 ud af 5 stjerner

Emil Blichfeldt; Jagten på den gule dæmon

Emil Blichfeldt; Jagten på gule dæmon

Bagsidetekst:
"Vi er nødt til at gøre noget, før jeres mor opdager, at vi har fremmanet dæmoner i baghaven."

Velkommen til en fuldstændig absurd verden, der kunne minde om vores egen, tilsat et lidt sært syn på familiehygge, ødelæggelser og vanvid.

Forfatteren bag den Orla-nominerede serie Jonny Nekrotic er tilbage. I mellemtiden har hans bog "Thor og Loke" fået fem stjerner i Politiken, og hans bog Sneungen fik Weekendavisen til at skrive: "Emil Blichfeldt fortæller som en tørretumbler." Det gør han også denne gang!

Forestille dig en verden som vores. Skolegang, venner, Pokémon Go, sure pligter derhjemme osv. Tilsæt så lige dæmoner, troldmænd, hekse og flyvekapper, så har du indholdet af "Jagten på den gule dæmon".

I bogen møder vi to piger der hellere vil sidde og lege med deres skærme end lave havearbejde (jeg kan godt forstå dem!), men deres mor synes de skal gå i haven med far og have lidt kvalitetstid sammen. Jeg er sikker på at den måde de har det, ikke lige var hvad moren havde tænkt sig. Ikke desto mindre får de tiden til at gå med at påkalde en lille dæmon, og så går det hele selvfølgelig galt.

Bogen er fortalt i et let forståeligt sprog og på en legende måde, så flowet i læsningen er rigtig god. Målgruppen er 10+ og jeg er sikker på at de vil finde det underholdende at handlingen foregår i en verden der minder om vores, og så alligevel slet ikke.

Jeg sad og smilede for mig selv flere gange undervejs - pigerne har en fed humor, det samme gælder deres forældre. Jeg kan godt lide ideen om en fantasyfortælling med mange virkelige kendetegn, det gør det nemt at relatere til og forstå.

 
Jeg er dog ikke så sikker på at moren i historien vil lade far og børn lave havearbejde uden opsyn en anden gang!

Tak til forfatteren for anmeldereksemplar! (modtaget ved Bogforum)

Fakta:
Forlag: Calibat
Udgivet i: 2016
Antal sider: 50
4 ud af 5 stjerner

Emil Blichfeldt; Den lille Drage 1 - Den første flyvetur

Emil Blichfeldt; Den lille Drage 1 - Den første flyvetur

Bagsidetekst:
Den lille drage vil gerne flyve med far. Men han synes, det er lidt farligt. I stedet går han ind i hulen. Nogen gemmer sig i mørket. Er det en ven elelr fjende?

Den lille drage er lige kommet ud af sit æg som faren har ligget på rigtig længe, så han er sulten! Den lille drage vil med far på jagt, men tør ikke flyve ud fra klippehulens kant - der er alt for langt ned. I stedet går den opdagelse i hulen og her møder den en ven, men også farer.

Det er en hyggelig lille historie for 7+, skrevet i et meget nemt sprog (nok passende for målgruppen, nemt for mig!). Selvom den er kort og nem, omhandler den alligevel temaer som venskab, at se sin frygt i øjnene og familie. For når bogen slutter, efterlades læseren med spørgsmål, som fx hvor den lille drages mor er henne?

Illustrationerne er rigtig fine og passer godt til historien. De er stemningsfulde og fylder hele siden, så farven på skriften skifter, så den passer til illustrationerne. Selvom de er forholdsvis simple, er det alligevel tydeligt at læse den lille drages følelser i ansigtet.

Hvis man lige har knækket læsekoden og er vild med drager - skal den her læses!

Tak til forfatteren for anmeldereksemplar! (modtaget ved Bogforum)

Fakta:
Forlag: Calibat
Udgivet i: 2016
Antal sider: 30
3 ud af 5 stjerner

Christina Nordstrøm; Djævleøens hemmelighed

Christina Nordstrøm & Kirsten Nordstrøm Hansen; Djævleøens hemmelighed

Bagsidetekst:
Da Liam vågner, er han alene. Mark er forsvundet i den sorte, tropiske nat. Sveden springer frem, da Liam rejser sig. Natten er fyldt med lyde, det kribler og pusler overalt. Han husker den kæmpestore edderkop, der kravlede over hans ryg, da Mark var faldet i den gamle brønd. Han husker lyden af slæbende skridt og raslende lænker fra de fanger, der engang var på Djævleøen.

Han tænker på Menneskeæderen, det uhyggelige fængsel han og Mark besøgte. Er Mark igen i det fængsel? Hvem var det, der log så uhyggeligt? Hvem stjal deres båd, så de blev fanget på øen? Liam stirrer ud i mørket. Han må finde Mark, før det er for sent. Han begynder at gå. Langsomt og med tilbageholdt åndedrag.

Da Liam rejser fra Danmark for at besøge sin far i Fransk Guyana, havde han ikke regnet med, at et forbudt besøg på Djævleøen skulle ende på denne måde.

Dette er en historie om to unge gutter der får deres livs eventyr på en forbudt, øde og (måske?) hjemsøgt trope ø. Drengene må være smarte, snarrådige og snedige for at overleve en nat i ukendt land, langt fra andre mennesker der kan hjælpe dem.

Bogen er skrevet i et nemt og let forståeligt sprog, målgruppen er 8-10-årige drenge, der har lyst til et spændende eventyr med fart på. Udover at være en god fiktiv bog, foregår handlingen i et virkeligt miljø, og de fakta vi får at vide undervejs om Fransk Guyana er spændende og er med til at gøre bogen lærerig. Den vil sagtens kunne bruges til et fagligt arbejde i skolen, eller bare som lystlæsning.

Undervejs i bogen er der små illustrationer, der er med til både at opbryde læsningen lidt, men også forklarer hvordan nogle af tingene ser ud. Fx det kort drengene bruger på øen og ikke mindst hvor stor den kæmpestore edderkop var - puha, er glad for det ikke var mig der mødte den!

Alt i alt er det en udmærket læseoplevelse, som jeg er sikker på at målgruppen vil finde spændende og interessant. Jeg er ikke i målgruppen, men alligevel blev jeg suget ind i historien og kunne sagtens sætte mig ind i de rædsler Liam og Mark oplever.

Tak til Griffle for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Griffle
Udgivet i: 2016
Antal sider: 110
4 ud af 5 stjerner

10 spørgsmål #8: Anika Eibe

10 spørgsmål #8: Anika Eibe

Hvilken bog elskede du at få læst højt som barn?
Det kan jeg faktisk ikke huske. Min mor læste højt for mig og min søster helt op i mine tidlige teenageår. Vi elskede at sidde med tæpper og te og få læst en historie op hele aftner i træk. Derfor kan jeg heller ikke udpege en bestemt bog, for der var så mange. Men den varme, hyggelige følelse vil jeg altid huske på.

Hvad er den første bog du selv læste?
Min dårlige hukommelse er legendarisk, så det her kan jeg selvfølgelig heller ikke huske. Men jeg kan huske at jeg var medlem af en Disney bogklub, der udgav ikke bare "De 5" og "Kim" bøger, men også klassikere som Jules Verne, Onkel Toms Hygge, Klokkeren fra Notre Dame i forkortede udgaver. Jeg elsker de bøger, har dem stadig og påtænker at pådutte min datter dem så snart hun er klar til dem.

Din yndlingsbog som barn/ung?
Black Beauty og Joey - en hest i krig (Warhorse). Dem læste jeg igen og igen. Og tudede hver gang. Og selvfølgelig "Den uendelige historie" af Michael Ende. Jeg ønskede så meget at være Bastian.

Din yndlingsbog som voksen?
Yndlingsbog? Som i ental? Det kan jeg ikke. Jeg elsker Margit Sandemos "Isfolke-saga" på 47 bøger. Så corny, vidunderlig og magisk på samme tid. Stephen Kings "On writing" er min bibel og den har jeg læst flere gange. Marion Zimmer Bradleys "Flammer over Troja" og "Tågerne omkring Avalon" elsker jeg for deres magi. Det er bøger jeg har læst mere end 5-8 gange hver især.

En bog du aldrig er blevet færdig med og hvorfor.
Der er mange. De store klassikere fanger mig utrolig sjældent. Om det er gamle klassikere som "De elendige" af Victor Hugo eller nyklassikere som Orhan Parmuks "Sne" er lige meget. Lidt trist, men sådan er det.

En bog du har på tbr-liste, men som du godt ved at du aldrig får læst.
"Krig og fred", jævnfør min manglende evne til at fuldføre klassikere.

Når du skal vælge hvad du vil læse, hvordan gør du så?
Sjovt, det tænkte jeg over for nylig. For det meste er det af lyst. Sommetider har jeg lyst til at blive i samme genre, men som oftest springer jeg over i ngoet helt andet. Som fx nu hvor jeg lige har afsluttet en fantasy, og nu er hoppet over i en thriller. I juni gjorde jeg så noget helt andet. Total nørdet, men jeg læste efter farverne på bogforsiderne. Det gav nogle pudsige læseoplevelser. Andre gange kan jeg finde på at vælge en forfatter med et bestemt forbogstav, bare fordi jeg kan se at jeg ikke har læst så mange forfattere med det forbogstav. Jeps, jeg er bognørd!

En bog der minder dig om et særlig tidspunkt i dit liv.
Den her måtte jeg lige tænke over. Sjovt nok så er det nemmere at koble musik og livsbegivenheder end det er med bøger. Men det må faktisk være "Flammer over Troja", da jeg læste den fik jeg ideen til min første voksenbog "Atalanta", der også foregik i det græske mytologiske univers.

Jeg hørte Michael Jacksons "History"- album mens jeg læste Harry Potter og når jeg hører sange derfra, minder det mig om specielle scener i bogen. Har du det også sådan med noget musik?
Ikke i forbindelse med læsning af bøger, men ved skrivning af bøgerne, helt klart. Ved de sidste romaner har jeg faktisk decideret themesongs, som har fulgt mig mens jeg har skrevet bogen. Bortset fra den jeg er i gang med. Hmm ... det er da nok også derfor det går lidt trægt med den.

Hvis du skulle anbefale mig en bog, hvilken skulle det så være?
Igen ... kun én bog? I ental? Kan man det? Der var for nylig en bogblog-udfordring med netop en anbefaling og det kunne jeg slet ikke. Men ... eg tror det ville være Richard Bachmanns (aka Stephen King) "Den lange Vandring". For det første fordi det er King og alle synes at have den fordom at King kun kan skrive horror, og det passer slet, slet ikke. For det andet, fordi denne bog - udgivet i 70'erne - er forløber for alle Hunger Games, Selection osv typer bøger. Og for det tredje, fordi den med sine kun 100 sider er en bog, der bliver siddende i kroppen længe efter man har lukket den.

Frank Madsen - 3 e-bøger

Frank Madsen & Sussi Bech; Snus Mus

Bagsidetekst:
En højtlæsningskrimi for de 4-7-årige, hvor historien er lidt forskellig hver gang. Før man læser, skal man trykke på en knap - og så er skurken en anden end sidst, man fik historien fortalt. I alt er der fire skurke. Med gåder, myldrebillede, labyrint og sange.

Snus Mus bliver tilkaldt af politimester Basse, for at hjælpe med at opklare en spændende og muligvis farlig sag om en tyv. Snus Mus må samle beviser, putte dem igennem den kæmpestore elektronhjerne for at finde frem til forbryderen. Undervejs i bogen skal læseren også løse opgaver.

Jeg tænkte at det var lidt mærkeligt at lave en fortælling med forskellige skurke hver gang, som e-bog, men det fungerer faktisk rigtig fint. Opgaverne er sjove og jeg er sikker på at målgruppen, vil finde dem mere underholdende end jeg gjorde.

Tegningerne er fine og meget detaljerede, de blev dog lidt gnidrede på mobiltelefonen, men på pc og iPad fungerer de rigtig godt. Især myldrebilledet - det kan man bruge lang tid på at kigge og studere.

Frank Madsen & Sussi Bech; Mus og Konger på Kronborg

Bagsidetekst:
Herlig billedbog for de mindste, hvor de kan høre om Kronborgs historie fra Erik af Pommern til Frederik den. 3., hvor slottet blev besat af den svenske konge. Men "Mus og Konger på Kronborg" fortæller samtidig om de musekonger, der regerede i kasematterne under slottet. Ingen har tidligere hørt om kong Muserik Erobrerens, Godbid den Førstes og Knurhår den Femtes bedrifter. Nu kan du blive den første.

Faktisk kom kong Muserik først til stedet, hvor Kronborg i dag ligger, men Erik af Pommern gjorde kong Muserik hjemløs, da han byggede "Krogen". Heldigvis var kong Muserik klog og besluttede at flytte ind i kasematterne under "Krogen". Her fulgte mus og mænd med i historiens gang og de oplevede både krig, fest og alt for meget mad.

"Mus og Konger på Kronborg" er en hyggelig billedbog der fortæller Kronborgs historie i et sprog som alle - også de små - kan være med på. Igen er illustrationerne meget detaljerede og især de små læsere, vil kunne få meget tid til at gå med at kigge og studere dem. Måske med opgaver givet af forældrene?

Læsningen af denne fungerede helt klart bedst på pc, da illustrationerne ellers bliver meget gnidrede og små. Det er en hyggelig fortælling, der er masser af underholdning og den kan læses igen og igen.

Frank Madsen; Søren tror ikke på bøhmænd

Bagsidetekst:
Søren tror ikke på bøhmænd. Men hos farmor og farfar møder han snart Manden i Støvsugeren, Pruttekongen, Bestikblanderen, Småkagetyven, Den grønne Mælkemand, Sokketrolden og Ostehuleren.

Sørens far er ingeniør og han tror ikke på ting der ikke kan forklares. Derfor tror hverken Sørens far eller Søren på bøhmænd. Men denne tro på sat på en prøve, da Sørens far skal til Lofoten, og Søren skal derfor passes hos farmor og farfar. Her er der bøhmænd! Mange bøhmænd ... eller er der?

Igen er illustrationerne sjove og detaljerede og følger rigtig godt med historien. Det ødelægger lidt at læse den som e-bog, da dobbeltsidede illustrationer ikke helt kommer til deres ret på en lille skærm eller på pc. Måske den kommer som bog? Det ville klæde historien.

"Søren tror ikke på bøhmænd" er en hyggelig fortælling om overtro og at bruge sin sunde fornuft. Måske er det ikke Sokketrolden, men derimod en kat der synes sokkerne er sjove? Og måske er det også sundt nok at bruge sin fantasi som forklaring, i stedet for udelukkende at tro på videnskabelige beviser. Hvem ved, men læs endelig bogen, og få et godt grin.

Tak til Forlaget Eudor for e-bøgerne!

Fakta:
Forlag: Eudor
Udgivet i: 2016
Antal sider: Snus Mus 42, Mus og Konger på Kronborg 10 og Søren tror ikke på bøhmænd 26

Alle bøgerne får 4 ud af 5 stjerner

Bogforum!

Bogforum!

Da jeg fandt ud af at Patrick Ness kom til Bogforum var jeg først utrolig glad, og derefter meget ked af det. Jeg troede ikke det var muligt for mig at komme afsted i år på grund af Iris. Heldigvis flaskede det hele sig og jeg var afsted i fredags - og hvilken fredag!

Jeg havde egentlig ikke så mange ting på programmet, jeg synes det var utrolig svært at danne mig et overblik, men jeg havde dog noteret et par ting ned. Det vigtigste af det hele: interviewet med Patrick Ness! Men nu kommer jeg foran mig selv.

Jeg lagde ud med at møde Anika Eibe ved Tellerups stand hvor hun signerede sin bog "Er du okay, Marie?" - det er sjovt at få sat ansigt på de forfattere man har læst noget af. Derefter tullede jeg lidt rundt og forsøgte at danne mig et overblik over hvor de forskellige standede var - Bogforum er jo enormt! Så skulle Michella Rasmussen signerer sin bog "Stalker".

Herefter var det frokosttid, som blev indtaget mens Sarah Engell fortalte om "Hjertet er 1 organ" og om hvor voldsom ungdomslitteraturen må være - virkelig spændende! Hun kan bare det der og bogen er god.

Jeg kom forbi de stande hvor jeg aftalt at jeg skulle afhente anmeldereksemplarer - så sparede de jo portoen - fik sagt hej til rigtig mange dejlige forfattere, andre forlagsfolk og ikke mindst en masse andre dejlige bogbloggere! Det er super fedt og jeg blev meget rørt og stolt, når folk kunne genkende bloggen når jeg nævnte den.

Så var det ved at være tid til Patrick Ness! Jeg havde teamet op med en kollega og vi skyndte os at få nogle gode pladser. Lad mig sige det rent ud - han er endnu mere fantastisk end jeg havde forestillet mig. Interviewet var spændende, han fortalte om arbejdet med "Monster", om filmen og om hvordan det var at være forfatter. Og han var bare på! Han var lynhurtig i replikken og jeg grinte flere gang.

Efterfølgende var det signeringstid og jeg havde medbragt min udgave af "Monster" da jeg synes det helt klart er den bedste bog (i hvert fald af dem jeg har læst).

Efter det hastede jeg ud til en taxa, for dagen var ikke slut endnu. Lovebooks havde nemlig inviteret mig til cocktail party sammen med nogle af bogbloggere og Audrey Carlan - forfatteren bare "Calendar Girl"-serien på en bar inde i byen.

Audrey fortalte om hvad der havde inspireret hende til at begynde at skrive - "Fifty Shades of Grey". Hun fortalte også at hun havde fangirl'et for vildt over at have mødt E. L. James i en brandet! Hun fortalte hvor hurtigt hun skrev en "måned" - omkring 7 dage. Hun fortalte hvad hun arbejde på nu - en serie med veninden, Emily, der også var med. Hun fortalte mange sjove og spændende ting fra sit liv og hverdag og hun var imødekommende, smilende og i det hele taget virkelig fantastisk! Jeg hyggede mig utrolig meget den lille time jeg var der, inden jeg skulle med metroen ud til lufthavnen.

Der var goodie bags til os, indeholdende den nyeste (og sidste) af bøgerne, bolsjer og andre gode sager! (jeg mangler en creme og hårspray på mit billede, men kunne ikke have dem med hjem, da jeg ikke kunne have dem med på flyet)

Da jeg kom hjem omkring kl. 22:30 (flyet var selvfølgelig forsinket, det tror jeg bare at jeg skal vænne mig til!), var det med meget trætte fødder, et hoved fyldt med oplevelser og en kuffert fyldt med dejlige bøger!

Tak Bogforum, forfattere, forlag, bogbloggere og andet godtfolk jeg mødte - det var helt suveræn dag og jeg satser på at gentage succesen til næste år! Ses vi igen?

Jon Zaar; DX Under Jorden

Jon Zaar; DX Under Jorden

Bagsidetekst:
Til daglig er han nobody, i spillet er han alt.

Han kneb øjnene sammen og forsøgte at scanne omgivelserne gennem den sitrende varmedis. Alt var afsvedet, intet liv - kun den forbandede varme, som langsomt fortærede ham. Det var ulideligt, luften rev og skar i svælget som tusinde knive ...

Hannibal er holdt op med at spille. Siden han med nød og næppe slap fri fra spilgiganten DX's kløer, har han prøvet at overbevise sig selv om, at det hele var en drøm. I stedet koncentrerer han sig om at få styr på sit liv. Skolen, sin mor, real life. Men da Hannibals gamle ven fortæller ham overraskende nyt fra det gamle spilunivers, kan Hannibal ikke holde sig væk, og snart er han suget ind i et spil, der handler om liv eller død ...

Hannibal er tilbage. Eller, han forsøger at lade være, men spillet trækker i ham. Nysgerrigheden over hvad DX nu har fundet på vinder. Det var uklogt. For igen suges han ind i spillet, men denne gang mener DX det seriøst og det kan få en dødelig udgang.

Lige som "DX Cyberkriger" både sprog og handling hæsblæsende, som et hvert givent action computerspil. Der er ikke mange tænkepauser eller tid til at reflektere hvad det bedste eller klogeste træk ville være. Det er instinktiv handling. Lige på og hårdt. Denne gang skal Hannibal ikke bare redde sig selv og sine venner. Han er åbenbart blevet valgt til den der skal redde jordens befolkning fra DX's skumle plan.

Bogen er henvendt til unge drenge, og jeg håber på, at den kan være med til at lokke dem lidt væk fra computeren og alt det virtuelle og ind i den magi som læsning kan give. For den er skrevet i et sprog som de vil forstå. Humoren er også lige i skabet og der er flere sammenligninger der virkelig fungerer rigtig godt.

Handlingen ender dog med noget af en cliffhanger, og jeg sad tilbage med en følelse af at det da ikke kunne slutte der. For, jeg mener, hvad sker der med Hannibal og hans venner? De er fanget i en umulig situation og det virker usandsynligt at alle kan slippe ud med livet i behold. Kan det lade sig gøre? Jeg håber på at næste bind indeholder flere svar!

Tak til Turbine for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Turbine
Udgivet i: 2016
Antal sider. 242
4 ud af 5 stjerner

Gayle Forman; Bare en nat

Gayle Forman; Bare en nat

Bagsidetekst:
Efter én magisk dag sammen i Paris mistede Allyson kontakten til Willem. Bogen "Bare en dag" fulgte Allyson og hendes ønske om at finde sammen med Willem igen. Efterfølgeren "Bare et år" gav os historien fra Willems perspektiv om det år, hvor de ikke var sammen. Nu har de endelig fundet hinanden, og "Bare en nat" er det allersidste kapitel i parrets romantiske historie.

Den her bog skal ikke læses medmindre man har læst de to foregående. Ikke så meget fordi det er det afsluttende bind, men fordi der er så mange ting, personer og begivenheder der ikke bliver præsenteret og forklaret. Når det så er sagt, så skal den her bog helt klart læses hvis du har læst de to foregående bøger.

"Han ser på hende. Hun ser på ham. 

"Jeg sagde jo, at jeg ville huske det hele", siger Allyson. 

[...]

"Jeg husker også det hele, siger han."

Selvom jeg egentlig havde troet at "Bare en nat" var det afsluttende bind, passede det bare så fint at der lige skulle komme en til. En til der forklarede det hele, men ikke giver nogen endegyldig slutning, blot en mulighed. En tilfældig mulighed for at det hele nok skal lykkedes.

Det er bøger fyldt med kærlighed. Fyldt med problemer der skal overkommes. Fyldt med modsætninger. Diskussioner. Venner der vil gøre alt for en. Fyldt med tilfældigheder, som ikke burde ske, men som sker alligevel. Som at være til den samme fest, på den samme strand i Mexico, uden at vide at den anden også er der, men man mødes ikke. For det er ikke tid endnu.

Det er en historie om at finde den dobbelte lykke. Om at finde det menneske der passer til en selv. En hjertevarm, skøn og forførende historie.

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Just One Night
Udgivet i: 2014 (på engelsk) og 2016 (på dansk)
Antal sider: 60
5 ud af 5 stjerner

Carina Evytt; Gøglerkongens sværd

Carina Evytt; Gøglerkongens sværd (Dragernes Konge, #2)

Bagsidetekst:
I tyve år har riget Perina lidt under den tyranniske kong Tarodan. Nu ulmer oprøret ...

Kiri lever et frit, men farligt liv. Sammen med barndomsvennen, Josvai, leder hun en røverbande, og er kendt og eftersøgt som landets bedste klatretyv. Kiris rygte når vidt omkring, og en dag bliver hun kontaktet af den mystiske gøgler, Waris, som ønsker at hverve hende til en usædvanlig opgave. Hun skal stjæle et sværd fra en fæstning på en klippeø der bevogtes af de berygtede, mørke troldmænd, Drakkar. Og som om det ikke er nok, ligger øen midt i et område der regeres af den forførende og utilregnelige elletrold, Svart. En konge som Waris både hader og frygter.

Indrømmet, jeg var en lille smule skuffet over at vi ikke hørte mere til Lill og Taysin, fordi, altså, slutningen på deres historie, var bare. Ja, den var bare. Nu skal vi så møde nye personer, der på en eller anden måde er kædet sammen med Lill og Taysin. Selvom jeg savnede Taysins gode gemyt, er den her historie lige så god som den forrige.

Vi er i samme land, men møder helt nye mennesker. Disse personer er helt anderledes end Lill og Taysin - Kiri er selvsikker, selvstændig og på sin egen måde, skræmmende. Waris er den underspillede gøgler, der viser at gemme på mere end ved første øjekast. Svart er elletrolden der gemmer på et mørke, så sort at det kan ødelægge alt. Og Josvai, vil bare gerne passe ind.

Ligesom i "Heksejægerens bytte" spilles personerne ud imod hinanden. De komplimenterer hinanden virkelig godt. Der er magtkampe mellem Waris og Svart - både om Kiris gunst, men også om fortiden, nutiden og fremtiden. Deres humor er underspillet og tør, men det passer virkelig godt ind.

Som læser bliver du igen indfanget i Perinas univers og fortælling, og igen har du ikke lyst til at forlade den. Mest fordi, der igen, bliver bygget op til et klimaks der ikke bliver udløst. Vi efterlades med endnu flere spørgsmål end ved "Heksejægerens bytte". Dog ikke helt så cliffhanger-agtigt, da man godt kan regne ud hvor vi ender, men alligevel. Næste bind, nu! Please!

Tak til Tellerup for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2016
Antal sider: 461
5 ud af 5 stjerner

Andre bogbloggere skriver:
Sus' bogblog
De unges ord

10 spørgsmål #7: Boris Hansen

10 spørgsmål #7: Boris Hansen

Hvilken bog elskede du at få læst højt som barn?

Det der med at få læst højt stoppede i en tidlig alder, fordi jeg var ret hurtig til selv at kaste mig over bøgerne. Jeg har tit fået fortalt, hvordan jeg var den der læste aviser højt for de andre børn i børnehaven i 4-års alderen, og det har måske gjort, at det var mindre interessant at lytte end selv at sidde med bogen.

Hvad er den første bog du selv læste?

Det kan jeg af samme grund heller ikke sige med sikkerhed. Det er faktisk aldrig faldet mig ind, at det er normalt for andre at kunne huske første gang de læste en hel bog selv. Mine første læseoplevelser kom som sagt meget tidligt og i form af al den tekst, jeg kunne få øje på i min omverden - fra artikler og bøger til vejledninger og teksten bagpå mælkekartonerne. Jeg følte mig vistnok meget stolt over at kunne tyde noget som ellers kun var forbeholdt de voksne.

Din yndlingsbog som barn/ung?

Jeg var ret tidligt ude med at slæbe bøger hjem fra biblioteket, ofte 20-30 stykker ad gangen – så der er ret mange at vælge imellem. Men jeg husker stadig at se ”De Første Tegn” fra Dragonlance: Krøniker på bibliotekshylden og føle mig draget af den, både på grund af forsideillustrationen og bagsideteksten, der måske var mine første blik ind i hele konceptet med store fantasy-universer. Dragonlance var i hvert fald min første serieoplevelse, og selvom jeg godt ved i dag, at de bøger måske hverken er supergode rent teknisk eller vanvittigt originale, så fodrede de min fantasi i en helt ung alder – på en måde, der gjorde, at de aldrig har forladt mit hjerte eller min boghylde.

  

Jeg var også medlem af Dennis Jürgensens fanklub, ’Dennis-klubben’, fra en ret tidlig alder, og han var den første forfatter hvis bøger jeg læste systematisk og hvis nye udgivelser jeg holdt øje med. Det er lidt sjovt, at jeg nu selv er endt hos Tellerup, der både udgav Dragonlance-bøgerne og Dennis Jürgensen helt tilbage da jeg var 6 år gammel.

Din yndlingsbog som voksen?

Jeg kan ikke pege på én yndlingsbog, men der er især en række forskellige bøger, jeg læste som ung og aldrig har glemt, fordi de gav mig en læseoplevelse, jeg ikke havde haft før. Jeg husker at sidde i fællesrummet på min højskole og begynde at læse Orwell’s ’1984’ sent om aftenen – og kigge op fra den sidste side og opdage at det var blevet morgen. Den bog var mit første rigtige indblik i dystopisk science fiction. Jeg var vant til at science fiction handlede om individet, der heltemodigt sætter sig op mod fællesskabet og systemet og vinder – her var det lige omvendt, og det var en chokerende og deprimerende læseoplevelse for mit 20-årige jeg.

På fantasy-fronten havde jeg lidt samme oplevelse, da jeg kastede mig over en relativt ukendt roman ved navn ”A Game of Thrones” for cirka 15 år siden. Det var en banebrydende læseoplevelse for en som mig, der ellers troede, at jeg havde oplevet alle fantasy-genrens facetter. Men her var pludselig en serie, som jonglerede med hovedpersoner på en helt ny måde, gjorde det både nemt og svært at relatere til stort set alle karaktererne, og som vendte op og ned på mange af de fantasy-konventioner, jeg var så vant til – helte, skurke, sandheder og løgne. Jeg er ikke i tvivl om, at min opdagelse af ’A Song of Ice and Fire’ tilbage i 2001 var fuldstændig afgørende for, at jeg i dag selv sidder og skriver på ’Panteon-sagaen’. For selv om de er meget forskellige i tone, så forsøger de også begge at forholde sig kritisk og selvbevidst til hele fantasy-genren. (Jeg er i øvrigt glad for at at ’A Song of Ice and Fire’ senere fik enorm succes gennem tv-serien ’Game of Thrones’, men selv om tv-versionen er meget populær, så er den ikke i nærheden af at have samme skelsættende betydning for sit medie som bogserien har haft for den litterære fantasy-genre.)

En bog du aldrig er blevet færdig med at læse og hvorfor.

Før i tiden var det et dogme for mig altid at færdiggøre de bøger, jeg begyndte på. Men desværre er det næsten blevet omvendt nu, efterhånden som jeg er blevet mere travl og selv bruger tid på at skrive. Nu læser jeg de første kapitler af en bog og vurderer med det samme, om jeg har lyst til at fortsætte – og det sker oftest, at jeg vælger at afbryde mit bekendtskab med bogen i håbet om at finde noget bedre. En af de seneste bøger, jeg således måtte ofre på travlhedens alter, var "The Martian" af Andy Weir - for meget matematik og fysik og for lidt menneskelig troværdighed.

En bog du har på din tbr-liste, men som du godt ved at du aldrig får læst.

Gene Wolfe's "The Book of the New Sun" anses for at være et definerende og unikt bidrag til fantasy-genren, og som sådan føler jeg mig jo forpligtet til at læse den. Og jeg har faktisk prøvet, men den er virkelig weird. Jeg vil gerne læse den for dannelsens skyld, men jeg får det ikke gjort.

Når du skal vælge hvad du vil læse, hvordan gør du så?

Jeg har været medlem af et internet-forum dedikeret til ’A Song of Ice and Fire’ i cirka de 15 år, jeg har kendt til serien, og det er et godt sted at finde anbefalinger til nyt læsestof. Brugerne af dette forum er generelt meget belæste og vidende om stort set alle slags litteratur, særligt sci-fi og fantasy, og der findes allerede gigantiske diskussionstråde med anbefalinger af bøger og serier. Det er et sted, jeg ofte vender tilbage til, når jeg mangler inspiration.

En bog der minder dig om et særligt tidspunkt i dit liv.

Jeg læste Ender's Game i mine tidlige tyvere mens jeg rejste rundt i Malaysia og Thailand i 35 graders varme. Ud over at det er en fremragende bog, så kan jeg ikke åbne den uden at mærke varmen og det skarpe sollys og følelsen af frihed. Det er en lidt syret oplevelse eftersom historien foregår på en rumstation og handler om børn, der er alt andet end frie.

Jeg hørte Michael Jacksons "History"-album mens jeg læste Harry Potter og når jeg hører sange derfra, minder det mig om specielle scener i bogen. Har du det også sådan med noget musik?

I høj grad når jeg skriver. Det er vist nærmere reglen end undtagelsen at forfattere bruger musik i et eller andet omfang, men jeg tror, jeg er lidt mere neurotisk på det område end de fleste. Både til min tidligere serie, ’Den Ældste Myte’, og til ’Panteon-sagaen’, som jeg arbejder på nu, har jeg forsøgt at etablere en slags musikalsk identitet for bøgerne ved at udvælge specifikke spillelister, nogle gange også for de enkelte kapitler. Musik er et ordløst sprog med sine helt egne nuancer, men nogle af de nuancer er i stand til at væve sig ind i sproget, hvis jeg skriver og lytter på samme tid. Derfor er det vigtigt for mig at finde det musik, der ’lyder’ som min forestilling om bøgerne, og derefter bruge musikken til at frembringe den forestilling i skrevne ord. Det er ikke faktisk helt så langhåret og abstrakt, som det lyder – for mig er det en meget konkret teknik til at skabe bedre resultater.

Hvis du skulle anbefale mig en bog, hvilken skulle det så være?

’Flowers for Algernon’ er en bog, jeg bliver ved med at vende tilbage til, når jeg skal anbefale noget – men den skal læses på engelsk af grunde, som jeg ikke kan røbe her. Ligesom ’1984’ er den et eksempel på en helt basal, menneskelig historie, hvor tilsætningen af 10% science fiction er med til at fremhæve det menneskelige endnu mere. Man kan godt forberede sig på at slå op på første side i bogen og udbryde "what"? 'Flowers for Algernon' laver nemlig en helt særlig kobling mellem sprog, tema og plot, som jeg ikke har set nogen andre steder, og alene derfor er den værd at læse. Den sørgelige og sympatiske historie er bare en ekstra bonus.

Pernille Eybye; Heksejægerens bytte

Pernille Eybye; Heksejægerens bytte (Dragernes Konge, #1)

Bagsidetekst:
I tyve år har riget Perina lidt under den tyranniske kong Tarodan. Nu ulmer oprøret ...

Taysin bor i den lille by Gida. Fjernt fra landets hovedstad og kongens soldater byder livet som smed ikke på mange overraskelser. Han er hemmeligt forelsket i den urtekyndiges datter, Lill, som af mange anses for at være skør. Hun tilbringer de fleste af sine dage alene og får sjældent lov til at omgås byens beboere. Taysins fredelige liv ændres den dag hvor en familie på flugt fra kongens heksejægere har brug for hans hjælp. For i Perina er det forbudt at besidde magisk kraft. Hekse og troldmænd jagtes skånselsløst, og alene det at hjælpe dem kan betyde dødsstraf.

Først og fremmest, lad jer ikke skræmme af tykkelsen på denne bog. For de 606 sider kan godt virke intimiderende, men siderne vender sig selv og før du ved af det er bogen og slut. Og man vil bare have mere!

For det andet, hvis du har læst "Den Fredløse" af Carina Evytt (læs min anmeldelse her) så er det her lige sagen. Det sjove er, at Carina faktisk har skrevet næste bind i denne serie. Jeg ved ikke hvor meget hun har hjulpet Pernille med denne, men stemningen, sproget, beskrivelserne og humoren er meget lig den i "Den Fredløse" - som også er en helt fantastisk bog.

Der bliver virkelig udgivet meget dansk fantasy for tiden og jeg kan forestille mig at det kan være svært at være nytænkende når der er så mange gode fortællinger at blive inspireret af. Jeg synes dog at den her er både meget original - en god helt, der egentlig ikke vil være helt, men bare vil leve sammen med den kvinde han elsker, må gå så grueligt meget igennem. Samtidig er universet nyt og spændende. Jo, der er magi, drager, konger og andre ting fra det klassiske fantasy, men alligevel føles det nyt og spændende.

Universet er gennemtænkt og hovedpersonerne fungerer rigtig godt. De er usikre på deres fremtid, deres evner, deres følelser for hinanden, men samtidig gennemsyret af at ville andre det godt. Derfor er det også så tragisk at de skal så meget igennem. Jeg var fuldstændig opslugt og slet ikke klar til at forlade Perina - ligesom jeg var med "Den Fredløse".

Når alt det positive er sagt, vil jeg så lige sige, at helt ærligt, Pernille. Den slutning! Den skal vi vist lige have en snak om ...

Tak til Tellerup for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2016
Antal sider: 606
5 ud af 5 stjerner

Rannva Saltoft; The Mad Girls of Angel Maker Lake

Rannva Saltoft; The Mad Girls of Angel Maker Lake

Bagsidetekst:
Meet the mad twins, Lily and Ivy, bound for the Asylum after a ghastly encounter with a suitor, but a dark man follows them while they are traveling through "Murder Forest". Will they get out alive?


Det er ikke meget jeg læser på engelsk, men jeg kan godt overtales. Plottet til denne novelle lød spændende, så jeg sagde ja tak til at læse og anmeldele den. Og det har jeg ikke fortrudt.

Det er dog ikke en novelle for sarte sjæle. Allerede fra de første sider er stemningen lagt til en dunkel, mystisk og mørk fortælling om overnaturlige og vanvid. De to piger er ikke helt normale, faktisk det stik modsatte, og de har et meget symbiotisk forhold, som normale mennesker ville finde bizart. Det gør deres far også, og derfor vil han have dem spæret inde. "Heldigvis" for pigerne, har de fundet en der vil beskytte dem, om end på en noget utraditionel måde.

Samtidig er det en historie om tab, sorg og fortrydelse. Historiens fortæller har nemlig også en dunkel forhistorie, som jeg går ud fra bliver præciseret mere i den efterfølgende historie. Vi når kun lige at skrabe i overfladen, og blive præsenteret for hendes historie, men så løber vi tør for sider og jeg sad tilbage fyldt med spørgsmål, jeg ikke havde svarene til.

Det er en interessant historie - meget mere dunkel end det fantasy jeg normalt læser. Genren hedder også gothic horror, og det passer rigtig godt. Jeg er ikke ekspert i det engelske sprog, men jeg synes det var nemt at gå til og nemt at læse og forstå. Der var gode detaljerede beskrivelser, og flere gange rejste mine nakkerhår sig også og jeg måtte lige kigge mig over skulderen for at se om der var nogen der hviskede bag mig.

Tak til Candied Crime for e-bogen.

Fakta:
Forlag: Candied Crime
Udgivet i: 2016
Antal sider: 60 (e-bog)
4 ud af 5 stjerner