Leigh Bardugo; Når ulve hersker [Anmeldereksemplar]

Leigh Bardugo; Når ulve hersker (King of Scars, #2) [Anmeldereksemplar fra Carlsen Puls]

Bagsidetekst:
Dæmonen i Nikolai tørster efter at slippe fri og gå amok på Ravkas fjender. Det kan ændre krigens gang, men Nikolai ved, at prisen for at afsløre sin dystre skygge for omverdenen kan blive for høj.

Dragen i Zoya længes efter, at hun åbner "døren" for den, så hun kan forenes med dens kræfter og evner. Men Zoya ved, at når først hun finder nøglen til denne "dør", vil intet være som før!

Døden er Ninas faste følgesvend, og de er ligefrem på god fod med hinanden. Den bliver i hvert fald en afgørende partner i en strategi, der kan blive Ravkas sidste chance.

Det er tre magtfulde spillere, der gør klar til det endelige opgør med fjenden i Fjerda, da et uforklarligt mørke pludselig hærger og dræber alt på sin vej. Hvem står bag? Og hvordan overvinder man en uovervindelig kraft i et splittet rige?

Den store finale! … og så alligevel ikke, for slutningen lægger bestemt op til mere Grishaverse og jeg er SÅ klar!

Jeg havde høje forventninger til ”Når ulve hersker” og de blev på sin vis indfriet. Jeg havde forventet et finmasket net af hemmeligheder og skjulte dagsordener. At brødkrummer, jeg som læser, skulle følge og plottvist der fik mig til at vende siderne hurtigt. Alt det fik jeg også. Men alligevel manglede jeg lige det ekstra.

Jeg nød virkelig gensynet med Nikolai, Zoya og Nina. Jeg nød deres indre og ydre kampe. Deres kvaler, tab og sejre. Der er en virkelig god kemi mellem Nikolai og Zoya, og selvom Ninas historie udspiller sig sideløbende med deres, fornemmer vi alligevel tilhørsforholdet. Nina vil gøre alt for grishaerne – og hun har allerede givet mere end rigeligt. Selvom hun er knust, kan hun ikke lade være med at håbe på en bedre fremtid. En fremtid hvor hun kan tillade sig at være lykkelig. Det samme gælder for Nikolai og Zoya. De vil det samme, og så alligevel ikke – for helligere midlet målet?

Leigh Bardugo har skabt et fantastisk univers med et gennemført samfund, med magi, med sagn og myter og ikke mindst et persongalleri hvor ingen er rigtig gode og ingen rigtig onde. Selvom vi hader Mørkningen, kommer vi også til at forstå ham bedre. Selvom vi hader general Jarl Brum forstår vi også at han handler fordi han ikke ved bedre. Der er gråzoner alle steder og jeg synes det er fedt at alle, på en eller anden måde, må lide for deres sejre.

Jeg elsker dette univers og jeg håber at dette ikke var sidste gang jeg får lov til at besøge det. Om ikke andet kan jeg glæde mig til sæson to af ”Shadow and Bone” på Netflix, også selvom det ikke helt er det samme. 

Tak til Carlsen Puls for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Carlsen Puls
Original titel: Rule of Wolves
På dansk ved: Elisabeth Kiertzner
Udgivet i: 2021 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 512
5 ud af 6 stjerner

Sabaa Tahir; En himmel bag stormen [Anmeldereksemplar]

Sabaa Tahir; En himmel bag stormen (Det ulmende oprør, #4) [Anmeldereksemplar fra Alvilda]

Bagsidetekst:
Hvem overlever stormen?

De nyligt løsladte djinn skaber rædsel og kaos omkring sig. Men for Nattemageren er hævnen over hans menneskelige fjender kun begyndelsen. Ved hans side udnævner kommandant Keris Venturia sig selv til kejserinde og kræver død over alle, der vover at gå imod hende. Øverst på dødslisten er blodtornskaden og det sidste af hendes familie.

Laia af Serra har allieret sig med blodtornskaden, men sørger stadig over tabet af de to vigtigste personer i sit liv. Laia kaster sig ind i kampen for at stoppe Nattemageren og forhindre undergangen. Undervejs får hun vækket en urkraft, som kan føre hende til sejr – eller til et afgrundsdybt nederlag.

I Ventestedet forsøger Sjælefangeren Elias af glemme sit tidligere liv. Men hvis han gør det, må han også lukke øjnene for den død og ødelæggelse, som Nattemageren og hans djinn spreder omkring sig. For at holde sit løfte om at beskytte menneskenes verden må Sjælefangeren drage på en mission, der kan redde – eller ødelægge – alt, hvad han kender.

Endelig! Endelig kom sidste bind i Sabaa Tahirs storslåede fantasyhistorie om Elias, Laia og Helene. Jeg har fulgt meget med på forfatterens Instagram og set alle de kvaler som denne historie har voldt hende og det var med skælvende hænder og tilbageholdt åndedrag at jeg gik i gang med ”En himmel bag stormen”.

Det er længe siden jeg har læst ”Døden bag portene” og jeg frygtede at jeg havde glemt hvad det hele handlede om. Overordnet kom det hele ret hurtigt tilbage, men der var alligevel en del jeg lige skulle have genopfrisket og det tog lidt tid at komme ind i historien igen. Nu hvor alle bindene er udkommet, skal de helt sikkert genlæses på et tidspunkt - så man ikke behøver vente flere år på næste bind.

Jeg elsker virkelig den her serie. Jeg elsker den fordi den er så kompleks som den er. Den har så mange forskellige spor og tematikker at det næsten bliver for meget. Især "Det ulmende oprør" (bind 1) er fænomenal. Jeg kan også godt lide de andre bind, men etteren er i særklasse. Desværre synes jeg ikke at forfatteren formår at holde niveauet helt i top i dette afsluttende bind. Der er nogle ting jeg undres over - nogle valg, jeg ikke synes var nødvendige at træffe og jeg var faktisk lidt skuffet til sidst. Øv!

"En himmel bag stormen" får stadig 5 stjerner - også selvom slutningen ikke lige var som jeg havde forestillet mig den. Det er nemlig stadig en gedigen og veludført fantasyfortælling. Den er virkelig medrivende og man kæmper med alle de valg som personerne skal træffe. For der er intet der er gratis - alting har en pris, og ofte er det en ret høj pris. 

Sabaa Tahir har skabt en hel unik og særlig verden. Hun har skabt et persongalleri, der ikke udelukkende er godt og ondt - selvom visse personer er virkelig nederen. Men alle personerne er bygget op omkring de valg de har truffet og ofte har de truffet dem ud af kærlighed og med tanke på hvad der var bedst.

Det er en underligt ting at sige at jeg har nydt at lide med Laia, Elias og Helene. Jeg har fulgt med i deres sorger og i deres glæder. Jeg har heppet på dem og haft lyst til at slå dem. De har været et interessant trekløver at følge og jeg takker for eventyret. 

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: A Sky Beyond the Storm
På dansk ved: Randi Bjerre Høfring
Udgivet i: 2020 (på engelsk) og 2021 (på dansk)
Antal sider: 568
5 ud af 6 stjerner

Brit Bennett; Det der skiller os

Brit Bennett; Det der skiller os

Bagsidetekst:
Tvillingesøstrene Stella og Desiree Vignes er uadskillelige som børn. Men deres livsvalg skiller dem, og deres fælles ungdom ender i svigt og skæbnesvangre hemmeligheder. 

De enæggede tvillinger vokser op i en lille flække i sydstaterne i 1950'ernes USA. De to piger er uadskillelige, og som sekstenårige stikker de af fra byen og deres mor til New Orleans. Her opdager Stella, at hendes hud er så lys, at andre tror, hun er hvid.

Mange år efter vender Desiree tilbage med sin sorte datter til den by, hun flygtede fra. Stella har derimod slået sig ned i Californien, hvor hun lever som hvid, velhavende husmor med sin mand og datter, der ikke kender hendes fortid.

Selv adskilt af så mange kilometer og løgne er tvillingerne og deres døtres skæbner uafvendelig sammenflettede. 

Jeg har hørt virkelig mange gode ting om ”Det der skiller os”. At Michelle Obama skulle være helt pjattet med den bl.a. Det er også den anden aprilbog jeg skulle læse sammen med GoodreadsGutterne – ja, jeg er lidt bagud, men bedre sent end aldrig.

Jeg må dog indrømme at bogen ikke helt var noget for mig. Jeg har snakket med en kollega om den og vi har lidt samme holdning til den. At det er en interessant historie, men en smule rodet og lidt for uspændende.

For selvom jeg var nysgerrig efter at finde ud af hvad der skete mellem tvillingerne, Stella og Desiree, er historiens opsætning og opdeling ikke lige mig. I det første lange stykke tid er det kun Desiree vi hører fra og efterfølgende følger vi både hende, Stella og mange flere af personerne. Fortællerstemmerne flettes ind og ud af hinanden og det giver et ret rodet billede af historien. Samtidig springer vi også en del i tid og steder i USA, hvor personerne bor og lever. Måske mistede jeg overblikket fordi jeg hørte den som lydbog?

Dog er det spændende at følge med i samfundets udvikling fra 1950’erne til 1990’erne. Befolkningens syn på sorte og hvide. På deres forskellige rettigheder. Deres liv og muligheder. Jeg skulle dog vænne mig til at tvillingerne, i Mallard, blev beskrevet som sorte, mens de, udenfor Mallard, var hvide, men med rettigheder som sorte. Det var også en kende forvirrende fra tid til anden.

Ved at fortælle historien som forfatteren gør, kommer vi også virkelig tæt på hovedpersonerne. Vi lærer om Stella og Desirees forskellige typer frygt og hvad de hver især er bange for. Vi hører om de prøvelser og strabadser de bliver udsat for og hvordan de kommer igennem dem. Vi lærer deres inderste tanker at kende, og dog står jeg tilbage med en følelse af ikke rigtig at kende dem. At jeg har læst knap 400 sider og ikke rigtig lært noget. Det er en lidt spøjs følelse at stå tilbage med.

Nå, men jeg i hvert fald glad nok for at kunne give endnu en bog på listen et flueben. Bliver det her en bog jeg kommer til at anbefale andre at læse? Det ved jeg ærlig talt ikke, for jeg tror ikke det er en bog for alle. Hvis man har lyst til en anderledes læseoplevelse, der ikke foregår i noget hæsblæsende tempo. Hvis man er til karakterbåren og en detaljerig fortælling. Så jo. Hvis ikke man er til den slags, vil jeg nok sætte den tilbage på hylden.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: The Vanishing Half
På dansk ved: Juliane Wammen
Udgivet i: 2020 (på engelsk) og 2021 (på dansk)
Antal sider: 397
3 ud af 6

Line Wenzel; Den anden komponent [Anmeldereksemplar]

Line Wenzel; Den anden komponent (Academia, #1) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
New York, foråret 1929

De rivaliserende universiteter for hermetik og astronomi involveres i en omfattende skandale da byens domhus styrter sammen under indvielsen.

Hermetikereleven, Nia Himlan, bliver efter tvivlsomme kriterier udpeget til at undersøge universitets rolle i sagen sammen med astronomen, Aden Fenice. Nia er fjerdegenerations-hermetiker mens Aden er den første akademiker i sin familie.

Modstridende interesser gør efterforskningen besværlig, og det bliver ikke nemmere da endnu et universitet blander sig. Nia og Aden har meget at vinde ved at opklare mysteriet, men samtidig alt at miste, for universiteterne er mere optaget af deres status end at finde sandheden.

Jeg har kun læst en anden bog af Line og hånden på hjertet, så er den her mange gange bedre. Måske fordi jeg ikke kan mindes at have læst noget der minder om den her. ”Ritmagikeren” af Brandon Sanderson, kommer måske tættest på og det stadig ikke helt det samme.

Historien i ”Den anden komponent” er skruet virkelig godt sammen. Jeg kan godt lide at vi skiftevis følger Nia og Aden – det giver historien et dynamisk flow, samtidig med at vi lærer begge vores hovedpersoner ret godt at kende. Vi kradser lidt i overfalden når det kommer til deres følelser og tanker og jeg håber på at komme endnu dybere i de (den?) næste bind. Selvom Nia irriterede mig i starten, fordi hun bare blindt følger ordrer, krøb hun alligevel under huden på mig. For hun har jo rigelig med hjerneceller og hun kan godt tænke selv – hun skal bare lige have skubbet der gør at hun rent faktisk tør.

Samtidig er jeg pjattet med hele samfundet med hermetikere, astronomer og divinatorer. Deres forskellige skoler og uddannelser. Deres indbyrdes forhold og mistroiske væremåde overfor hinanden. Hvad ligger der til grund for det? Hvad er der sket siden de ikke kan døje hinanden? Alle forsøgene som både Nia og Aden foretager sig for at opklare mysteriet om den nedstyrtede bygning er så utrolig veldokumenterede og forklarede at man næsten glemmer at det hele bare er fiktion. Nu er jeg ikke nogen ekspert i hverken fysik, grundstoffer, stjerner osv., men det var virkelig spændende og fascinerende læsning.

”Den anden komponent” er alchemypunk – en subgenre indenfor fantasy (går jeg ud fra), lidt i stil med steampunk og så alligevel helt sin egen. Som sagt, jeg har ikke læst noget i den her stil før, men jeg er pjattet med det og jeg ser frem til at læse mere. Især fordi historien slutter, ligesom den var kommet rigtig godt i gang! Typisk.

Tak til forfatteren for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2021
Antal sider: 344
6 ud af 6 stjerner

Stine Bahrt; Kuppelbyens Hemmelighed

Stine Bahrt; Kuppelbyens Hemmelighed (Urværkerne, #1)

Bagsidetekst:
Jeg ligger på ryggen i græsset og studerer mit værk, en lille kobberfugl med blågrønne vinger og en elegant nøgle til at trække den op med. Urværksfuglen flyver over mit hoved. Den pipper i takt med de klikkende tandhjul, som får vingerne til at bevæge sig. Jeg lukker øjnene og prøver at lade, som om fuglen ikke er der, at det ikke er mig, der har samlet den, og at jeg stadig er normal.

15-årige Nil bor under en gigantisk kuppel, som beskytter de sidste mennesker på Jorden mod en ødelagt verden. Befolkningen i Kuppelbyen er opdelt i evneløse og urværkere, for i Kuppelbyen er moderne teknologi bandlyst, og alt drives i stedet af mekaniske urværker. Da Nil opdager, at hun har urværksevner, må hun forlade sin familie og begynde på Urværkerskolen. Men noget er helt galt i Kuppelbyen, og snart er Nil hvirvlet ind i begivenheder, der truer det lille samfunds skrøbelige eksistens. Samtidig skal hun forholde sig til sine første svære oplevelser med kærligheden og en voksende forvirring omkring sin seksualitet.

Der er ikke meget dansk (eller oversat) steampunk og det synes jeg er synd! Det er en genre jeg bestemt synes har potentiale. Jeg forelskede mig i genren da jeg læste ”Soulless” af Gail Carriger, men der er ikke rigtig nogen serier der har været på niveau med den. Det er der så nu!

Selvom ”Urværkerne” ikke er overnaturlig på samme måde som ”Soulless” – ej eller, har personerne samme alder – men opfindelserne og iderigdommen er den samme. De skal dog ikke sammenlignes mere end det, for ”Urværkerne” er – efter min mening – en særdeles vellykket steampunk historie. Jeg er vild med Stines iderigdom når det kommer til navne, opfindelserne som bl.a. Nil opfinder og hele universet. Tankerne omkring at de sidste mennesker i verden er placeret i en kuppel for beskyttelse, sætter nogle tanker i gang hos læseren – hvorfor er de placeret der og hvad er der sket med Jorden?

Udover at være en virkelig medrivende og spændende steampunk historie, er det også en historie om at tro på sig selv. Om at, finde modet til at være tro mod sig selv og ens følelser. For Nil skal – udover at redde verden, selvfølgelig – også finde ud af om hun er til piger eller drenge, eller begge dele? Hendes følelser og tanker føles troværdige og jeg kan sagtens forestille mig at unge der går og tumler med de tanker. Samtidig er forfatterens sprog og beskrivelser levende og jeg kunne fint se det hele for mit indre blik mens jeg læste.

Dog synes jeg at trekantsdramaet mellem Nil, Dorian og Cirillia bliver lidt for meget en gang i mellem. Det bliver lidt meget tovtrækkeri – hvad vil Nil? Vil hun det ene eller det andet. Det ødelægger ikke min læseoplevelse, men der kunne godt være skruet lidt ned for det – nu må vi se hvordan det bliver i de næste bind.

Jeg glæder mig i hvert fald til at læse videre i serien og synes at det er fedt at der er god, velskrevet og spændende – dansk – steampunk, som man kan supplere alle os fantasyhungrende læsere!

Bogen er modtaget til udarbejdelse af lektørudtalelse.

Fakta:
Forlag: Krabat
Udgivet i: 2021
Antal sider: 389
5 ud af 6 stjerner