Nanna Foss; Lyriderne [Anmeldereksemplar]

Nanna Foss; Lyriderne (Spektrum, #5) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Alban har det hele: Udseendet, vennerne og de høje karakterer. At være blind føles ikke som en hindring for at leve det gode liv.

Men efter en traumatisk oplevelse begynder facaden at krakelere, og Alban mister grebet om alt det, han plejer at kunne kontrollere. Samtidig er der hemmeligheder skjult i fortiden, som kan ødelægge fremtiden … ikke kun for ham selv.

Albans største frygt er, at han ikke kan beskytte dem, han elsker. Men præcis hvor meget er han klar til at ofre for andres skyld?

Der er bøger og så er der bøger. Den her er i sidste kategori.

Jeg har fulgt Nannas forfatterskab helt fra starten og jeg læste "Leoniderne" da den udkom første gang i 2014. Jeg mødte sågar Nanna til et bogbloggertræf i Aalborg, hvor hun havde bogen med og fortalte om den. Der er godt nok sket meget siden da.

Der er gået 11 år, de fire første bøger er udkommet i nye, opdaterede udgaver og Nanna har brugt 5 år på at skrive Albans historie. Jeg tager hatten af for dig, Nanna, det gør jeg virkelig og du skal vide at jeg synes du er et übermenneske.

Jeg tør slet ikke tænke på hvor svært det må være at holde rede i alle trådende i den her fortælling. Det er jo nærmest som om at hvert enkelt ord har betydning. Sådan tror jeg dog ikke det forholder sig, men der er virkelig meget at holde styr på.

Som en der ikke har læst de nye udgaver og altså ikke har læst bøgerne siden de udkom første gang, må jeg også indrømme at jeg var lidt længe om at komme ind i historien igen. Der var flere personer og scenarier hvor jeg sad og tænkte: Hvem? Hvor? Hvad?

Men det er jo min egen skyld og ikke Nannas.

Til gengæld er det Nannas skyld at jeg måtte lukke døren og ignorere mine børn da jeg manglede 50 sider og ikke kunne koncentrere mig om andet end at læse bogen færdig.

Og wow for en rutsjebanetur! Det er virkelig en vild oplevelse. Normalt når jeg siger det, så betyder det at jeg har været alle følelser igennem. Det gør sig egentlig ikke gældende her. Til gengæld har der været så mange tvists undervejs som jeg ikke havde set komme og som slog benene helt væk under mig. Der er så mange fede scener i den her bog.

Der er så mange fine detaljer i den her bog. Detaljer der med garanti har taget virkelig lang tid at få finpudset og perfektioneret. Igen, du er sej, Nanna!

Jeg vil ikke sige så meget om handlingen i bogen, for det er svært uden at tease eller spoile for meget. Jeg vil langt hellere anbefale dig at læse bogen - ja, hele serien faktisk.

Som sagt har jeg ikke læst de nyeste udgaver, men de gamle udgaver var gode og jeg tænker med den overhaling de har fået, er de nok blevet endnu bedre. Hvis niveauet i hvert fald bare er i nærheden af niveauet i "Lyriderne", så er det højt.

Det er fremragende dansk fantasy. Så kort kan det siges. Fremragende!

Og Nanna, lad mig ikke vente fem år mere på den næste, vel...? Pretty please...

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i: 2025
Antal sider: 899
6 ud af 6 stjerner

Boris Hansen; Den dag historierne ender

Boris Hansen; Den dag historierne ender (Tavse verdener, #4)

Bagsidetekst:
Vi rejste ind i bøger. Vi ødelagde dem indefra. Og snart vil der ikke være flere historier tilbage i verden.

Slaget om mareridtsbogen er forbi, og Olivia opdager endelig det fulde omfang af sektlederen Elsa Kavanaughs planer for fiktionsteknologi. Men det er muligvis for sent at standse hende, for Olivias gamle team er spredt for alle vinde. Det eneste håb om at redde virkelighedens og bøgernes verdener afhænger af, om Olivia kan finde og samle holdet igen, og om de er villige til at følge den desperate plan, der kan ende med at koste dem alt. 

Det er ingen overraskelse at Boris har vundet prisen for "Året Danske Fantasybog" for tredje gang i streg med denne serie. Selvom den var ultrahypet da den udkom, har den holdt niveauet og ikke mindst hypen højt igennem fire år. Hvilket er helt utroligt for en dansk fantasyserie.

Nu er sidste bog i serien så udkommet, og det store spørgsmål er jo så om den er ligeså god som forventet?

Og ja, det er den!

Jeg læste den på én dag. Og ja, jeg var utilnærmelig og havde ikke tid til at spise undervejs. Så god er den. Var mine forventninger høje? Ja. Blev de indfriet? Også ja.

Da bogen udkom til BogForum var signeringskøen lang og stemningen høj. Samme morgen havde jeg set tre unge fyre købe bogen og jeg havde mærket et håb i mit hjerte om at fremtidens læsere var sikret, når unge fyre (uden mor og far) selv købte bogen.

Det er svært at sige alt for meget om handlingen uden at spoile for meget. Olivia skal, som bagsideteksten indikere, forsøge at samle sit gamle hold til en sidste mission. Hun og Majoren har et sidste trumfkort, der kun må afsløres når alt andet er prøvet - men selv dette kort, er livsfarligt og alt kan stadig risikere at gå galt.

Samtidig må Victor indse at hans søgen efter retfærdighed kræver store ofre og er det muligt at han er gået for vidt?

Som sagt er det virkelig en kæmpegod bog. Den er velskrevet og actionpakket. Handlingen fungerer og de mange spor vi har fået i de tidligere bøger, bliver bundet sammen på bedste vis.

Det er en bog der kræver sin læser og man skal holde tungen lige i munden, men det er altså bare en virkelig god serie og giver du den en chance, er jeg sikker på at du vil elske den.

Bogen er modtaget i forbindelse med udarbejdelse af lektørudtalelsen.

Fakta:
Forlag: Carlsen
Udgivet i: 2024
Antal sider: 452
6 ud af 6 stjerner

Laurie Halse Anderson; Sig det!

Laurie Halse Anderson; Sig det!

Bagsidetekst: 
Jeg
sagde 
nej.

Melinda begynder på high school, men en hændelse til en fest i sommerferien har sat så dybe spor i hende, at hun ikke tør tale om, hvad der skete den aften. Tavsheden viser sig dog at være endnu værre. Tør hun bryde den?

"Sig det!" er en grafisk udgave af romanen "Tavs tale", der udkom i 2001 på dansk. Det er en historie forfatteren skrev for at håndtere en depression og den efterfølgende angst, efter selv at være blevet voldtaget. 

Jeg har ikke læst den oprindelig bog, så jeg har ikke noget at sammenligne med, men jeg kan med hånden på hjertet sige, at det er en virkelig både stærk og sårbar historie, som bestemt er værd at læse.

Historien om Melinda der ikke tør stå frem og fortælle sandheden om en voldtægt, der har sat dybe spor i hende, er utrolig rørende at læse og jeg sad flere gange med en klump i halsen og frygtede for hvor historien tog mig hen.

For de få gange hun rent faktisk prøver at sige noget, bliver hun ikke taget alvorligt og hun pakker igen følelserne væk og gemmer sig, men det at gemme sig er ikke vejen frem og hun må langsomt indse at hun bliver nødt til at stå frem. Ikke kun for hendes egen skyld, men også for andres.

Det er ikke en grafisk roman der er hurtig læst, men derimod en der både tager tid under læsningen og efterfølgende. For der sidder unge mennesker derude der har det som Melinda og når jeg læser sådan en historie, har jeg lyst til at hjælpe dem. Derfor er "Sig det!" en vigtig udgivelse, for den giver dem der står i samme situation, noget at spejle sig og viser dem at de ikke er alene.

Emily Carroll har stået for illustrationerne og de sort-hvide billeder danner en fin ramme for historien og jeg synes hun har ramt stemningen ret godt. Det er helt tydeligt at der har været både et godt samarbejde og en stor forståelse for det udtryk der skulle frem. Det er en bog der ville kunne bruges til skolearbejde og lystlæsning. Stor ros herfra.

"Sig det!" er et helstøbt værk og jeg er glad for at tegneseriebølgen også bringer den her slags udgivelser med sig.

Bogen er modtaget i forbindelse med udarbejdelse af lektørudtalelsen.

Fakta:
Gyldendal
Original titel: Speak
Udgivet i: 1999 (på engelsk), 2001 (på dansk) og 2018 (på engelsk - grafisk udgave) og 2024 (på dansk - grafisk udgave)
På dansk ved: Betty Frank Simonsen
Antal sider: 375
6 ud af 6 stjerner

Sofie Riis Endahl; Vi dør alligevel snart [Anmeldereksemplar]

Sofie Riis Endahl; Vi dør alligevel snart [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Mads dør snart. Det fortæller hans far og de andre ældste i Jehovas Vidner ham, hver gang han nægter at rette ind efter Jehovas regler. Sammen med sin kæreste, Edith, planlægger han at bryde ud. Men da Ediths kusine dør af blodmangel, begynder Jehova at hjemsøge hende. Hendes gudsfrygt vokser, og hvis Mads vil være fri, er han nødt til også at forlade hende.

Vibe fylder sit liv med kollegiefester og lange dage med studiegruppen i universitets-kantinen for aldrig at være alene. Så da hun får en brochure fra Jehovas Vidner på Nørreport St., tager hun til et møde. Her møder hun Stig, der får hende til at føle, at hun betyder noget. Men for Stig er Jehovas ord den eneste sandhed og for at være sammen med ham, må hun overgive sig til Jehova.

Jeg så ”To verdener”-filmen for år tilbage og den sidder stadig i mig. Jeg kan i klasse med et Jehovas Vidne i gymnasiet og da hun var oppe og fortælle om det i en religionstime, sagde jeg til hende, at hvis min mor ikke havde fået blod, da hun kørte galt, så ville jeg ikke sidde der sammen med dem.

Det havde hun ikke rigtig noget svar på, andet end Jehova bestemmer.

Det kan jeg huske gjorde mig virkelig vred. Og det samme gør ”Vi dør alligevel snart”. For da Ediths kusine dør, i en alder af 18 år, kunne hun have været reddet, hvis hun havde fået blod. Hvordan kan man retfærdiggøre et tab af liv i så ung en alder, når det kunne have været forhindret?

Mads oplever at han aldrig har passet ind. Han har altid haft mørke i sig, som han beskriver det. Mørke der gjorde at han ikke blev accepteret på samme måde som sin bror. En bror der er stærk i troen, men stadig kan være usikker. Begge brødre kæmper med loyalitet overfor deres familie og ikke mindst overfor Jehova. Som udenforstående kan det være svært at sætte sig ind i tankegangene, men ikke desto mindre føler man begge brødres kamp.

Vibe oplever på egen krop at der også er gode ting i troen. Der er et stort fællesskab og nærvær. Andre værdier end hun er vant til. Hun føler sig set og lyttet til. Hun føler hun kan debattere ting der er vigtige for hende – og så alligevel ikke helt. For hun skal ikke sætte alt for mange spørgsmålstegn ved ting hun undrer sig over.

Jeg er med på at hvert medlem af Jehova oplever det forskelligt, og det gør forfatteren også meget ud af at fortælle. Ikke to oplevelser er ens, og det skal der være plads til. Heller ikke to læsninger af denne bog er ens.

Sofie Riis Endahl har skrevet flere vigtige og aktuelle ungdomsbøger og hun viser gang på gang at hun forstår de unge – fordi hun er selv ung. Hun er midt i det. Hun siger selv at hun har brugt lang tid på at researche til denne bog og det kan man mærke. Der er en tyngde og dybde i bogen der, selvom den ikke er så lang, hænger ved en længe efter man har vendt sidste side.

Det er oplysende, vigtig og en anelse skræmmende læsning. En historie der virkelig kryber under huden på læseren og sætter sine spor.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i: 2023
Antal sider: 314
5 ud af 6 stjerner

Kayvion Lewis; Thieves' Gambit [Anmeldereksemplar]

Kayvion Lewis; Thieves' Gambit [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Et dødsensfarligt kup.
En farlig forelskelse.
Ville du melde dig til Thieves’ Gambit?

Rosalyn Quest er vokset op i en legendarisk tyvefamilie med én regel: Stol ikke på nogen. Hun er på vej væk fra den glamourøse verden af stjålne diamanter og bedrag, da hendes mor bliver kidnappet og truet på livet.

I et desperat forsøg på at redde sin familie siger Ross ja til at være med i Thieves’ Gambit, en rå international konkurrence blandt verdens bedste mestertyve. Hun er oppe mod de skarpeste, deriblandt sin ærkefjende og en virkelig sød fyr, der forsøger at vinde hendes hjerte. Hvem af dem skjuler den farligste hemmelighed af alle?

Uha, så er der drama, intriger og hemmeligheder for alle pengene!

Godt nok er jeg vild med fantasy, men nogle gange er det dejligt forfriskende at læse bøger der ikke har noget med fantasy at gøre – men som stadig er sindssygt spændende og fyldt med drama. Jeg elsker ”The Inheritance Games”, netop også fordi der ikke er noget magisk i den, men den er virkelig spændende alligevel.

”Thieves’ Gambit” er lidt i samme stil, og alligevel ikke. Der er intet magisk i den, men historien om den unge tyv Ross, der må melde sig til et farligt spil, for at redde sin mor, er virkelig velskrevet, og som med ”The Inheritance Games” ved man aldrig helt hvad der sker på næste side.

Det er en historie fuld af hemmeligheder, plottvists og drama. Så snart man tror man har regnet det ud, sker der noget uventet. Jeg sad limet til bogen (eller lydbogen, som også er god) og jeg kunne slet ikke lægge den fra mig.

Den er velskrevet og godt skruet sammen. Alle opgaverne som Ross og de andre tyve skal igennem, virker umulige, men med snilde og list, løser de dem. Stor cadeau til forfatteren for at finde på alle de missioner. Og alle deres gadgets! Altså, de er geniale.

Samspillet mellem tyvene er også interessant at følge. Især fordi Ross i starten på ingen måde vil danne alliancer, men bliver tvunget til det og måske indser hun at det at have venner faktisk ikke er så ringe endda … altså hvis man kan stole på dem!

Jeg er meget spændt på hvad der kommer til at ske i den næste bog. Dette kunne godt gå hen og blive en rigtig stor serie!

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gads Forlag
Original titel: Thieves' Gambit
Udgivet i: 2023 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 397
6 ud af 6 stjerner

Kenneth Bøgh Andersen; 78° [Anmeldereksemplar]

Kenneth Bøgh Andersen; 78° [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
En ødelagt verden. En temperatur på 78°. To brødre, der kæmper for at overleve.

"Vi har højst to timer, hvis vi sørger for atholde os i skyggerne. Derefter skal vi være ude af varmen. Én time, hvis det er midt på dagen. Ellers vil heden få ram på os, og hallucinationerne vil begynde."

"78°" er foruroligende læsning. Flot, jovist, men foruroligende. Hvad sker der når de klimaforandringerne stikker af? Mere end de allerede er. Når utålelig hede rammer Jorden og slår alt ihjel og gør at man kun kan være ude en time i døgnet – pakket fuldstændig ind på jagt efter mad, husly og medicin?

Netop det sætter makkerparret Kenneth Bøgh Andersen og grafiker Lars Gabel fokus på i deres nye grafiske roman. Det er en grusom historie om kampen om overlevelse. Om at miste alt – og jeg mener alt. Om at hallucinere – men også om ikke at opgive håbet. For hvad nu hvis den forfærdelige fremtid Kenneth og Lars maler frem, allerede var sket? Bare for 252 millioner før vores nutid.

Hvad nu hvis, vi – mennesket, eller en form for menneske – havde levet, men var uddød? Ligesom dinosaurerne. Ville vi have sat os spor? Ville vi have sat et aftryk på Jorden som kunne ses i fremtiden? Ville de klimaforandringer vi står overfor i dag, rent faktisk være gentagelser fra tidligere?

Det er lidt hjernevridende at tænke på. Lidt som tidsrejser. Hvor meget kan man ændre i fortiden, før nutiden ikke ser ud som den burde?

Kenneth og Lars har skabt en interessant fortælling. Den giver stof til eftertanke og efterlader læseren en smule rundt på gulvet.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i: 2023
Antal sider: 109
5 ud af 6 stjerner

Jennifer Lynn Barnes; Slutspillet [Uopfordret anmeldereksemplar]

Jennifer Lynn Barnes; Slutspillet [Uopfordret anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Gåder, fælder og magt der fordærver. ”The Inheritance Games” slutter her!

Avery skal bare overleve nogle få uger mere i Hawthorne House, før arven endelig er hendes. Mens uret tæller ned, banker en uventet gæst på døren.

Det står hurtigt klart, at der er en sidste gåde, der skal løses, og Avery og Hawthorne-brødrene hvirvles ind i et farligt spil mod en ukendt og magtfuld spiller. Men noget er forandret: Avery er ikke længere en del af gåden eller et redskab. Hun er selv en spiller. Og hun er færdig med at vente på det næste spor.

Hvis der er noget, Avery har lært, er det, at man må tage, hvad man vil have – og aldrig lade nogen taget noget, man ikke vil af med. Nogle ting er for dyrebare at sætte på spil.

Jeg var fuldstændig blæst bagover af de to første bøger i den her serie og læste dem lige efter hinanden. De var både spændende, medrivende og virkelig underholdende. Når man lige havde troet at man havde regnet det ud, kom der en ledetråd man ikke havde forventet.

Sådan er ”Slutspillet” også lidt – bortset fra at Avery er vokset med rollen som arving og ikke længere er usikker på hendes evner. Hun ved hvad hun er i stand til og alle disse evner får hun brug til at løse den sidste gåde. En gåde der trækker lange tråde tilbage i fortiden, og som har uoverstigelige konsekvenser i nutiden.

I de to første bind er Avery også i tvivl om hvilken Hawthorne-bror hun skal satse sine kort på – heldigvis er der skruet lidt ned for trekantsdramaet i den her og det er jeg glad for. Det kan godt blive lidt for meget. Til gengæld er der masser af ”kærlig” rivalisering mellem brødrene og god ping-pong.

Der er heller ikke sparet på umulige gåder, ledetråde og masser af hemmeligheder der skal afdækkes. Jeg synes det er en værdig finale til en virkelig gennemført serie. Samtidig kan jeg godt lide at der intet fantasy-agtigt er – selvom jeg elsker fantasy, er det også vigtigt at huske, at ikke alle andre gør det. Til gengæld får man hjernegymnastik for alle pengene og virkelig spændende historie.

Læs den hvis du er til et miks af ”Da Vinci mysteriet”, ”Selection” og ”Gossip Girl”!

Tak til forlaget for uopfordret anmeldereksemplar. 

Fakta:
Forlag: Gutkind
Original titel: The Final Gambit
På dansk ved: Amalie Harder Hesel
Udgivet i: 2022 (på engelsk) og 2023 (på dansk)
Antal sider: 400
6 ud af 6 stjerner 

Boris Hansen; De falske liv [Anmeldereksemplar]

Boris Hansen; De falske liv (Tavse verdener, #2) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
"Vi kan rejse ind i bøger. Ændre dem indefra. Og nu er grænserne mellem virkelighed og fiktion ved at gå i opløsning."

En magtfuld elite er på kanten til at ændre både bøgernes og virkelighedens verden for altid. Og Olivia Alby og hendes team er muligvis de eneste, der kan standse dem.

Olivias efterforskning leder hende til "Askekrøniken", en serie af fantasy-bøger, der var centrum for en af Ministeriets missioner for nylig. Nu er hun nødt til at finde ud af, hvad der gik galt på den mission, inden den næste bog i serien åbner sig i Strømmen, og en altomfattende krig bryder ud.

Men farerne lurer også ude i virkelighedens verden. Den nådesløse massemorder Victor er trådt ud af sin bog i sin egen jagt på sandheden - og på Olivia og hendes hold.

Holy moly! Hold nu op for en læseoplevelse.

Jeg blev lidt tvunget til at få læst ”Den usynlige krig”, da jeg fik ”De falske liv” til lektør, og som jeg skrev i min anmeldelse af den, fik jeg den ikke læst da den udkom fordi den bare var alle steder og det ødelagde simpelthen min lyst til at læse den. Nu er jeg til gengæld rigtig glad for at jeg har fået både bog et og to læst.

Nu har jeg jo så været heldig at læse ”De falske liv” før mange andre (muhahah!) og jer der ikke har læst den endnu, I er in for a treat. For wow en læseoplevelse.

Boris formår på flotteste vis at bibeholde det ekstremt høje niveau som han lagde for dagen i første bind. Jeg ved ikke om han følte det her var den svære to’er, men han har i hvert fald ramt hovedet på sømmet og skrevet endnu en page turner.

Der er stadig masser af action, masser af brødkrummer og ledetråde. Jeg er dybt imponeret over at han kan holde styr på det hele. Det må kræve et overblik uden lige og jeg tager hatten af for ham. Hvor jeg nu havde første bind i så frisk erindring, fandt jeg i hvert fald ikke nogen huller i historien hvor jeg undrede mig. I hvert fald ikke mere end det nok var meningen at jeg gjorde.

Tempoet er højt og siderne vender virkelig sig selv. Som læser må du bare have mere og mere indtil sidste side er vendt og du endnu en gang sidder mindblown tilbage og faktisk er lidt i tvivl om hvad du har læst.

I ”De falske liv” kommer vi endnu tættere på vores hold af fiktionsagenter. Vi lærer dem og deres hemmeligheder bedre at kende og hermed også hvorfor de agerer som de gør. Men selvom vi bliver klogere er der alligevel stadig usagte ting vi intet kender til. Jeg har på fornemmelsen at vi kun har kradset i overfladen og at der gemmer sig meget mere.

Jeg er virkelig glad for at jeg endelig har fået taget hul på denne serie. Det tegner virkelig godt og jeg glæder mig til at læse videre.

En enkelt ting vil jeg dog sige – selvom den er slået op som ungdomsbog, kræver det altså virkelig sin læser at være med her. Der er så mange ting at holde styr på og det kan være svært at holde tungen lige i munden. 

Bogen er først modtaget til udarbejdelse af lektørudtalelse og sidenhen som anmeldereksemplar fra forlaget.

Fakta:
Forlag: CarlsenPuls
Udgivet i: 2022
Antal sider: 576
6 ud af 6 stjerner 

Becky Albertalli & Adam Silvera; Kun for os [Uopfordret anmeldereksemplar]

Becky Albertalli & Adam Silvera; Kun for os [Uopfordret anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Den første forelskesle er noget helt særligt. Men er det for sent til en do-over?

Ben kom igennem første år på college, men han føler sig låst fast. Eneste lyspunkt er skrivemakkeren Mario, som har givet ham masser af spanskundervisning og endnu flere kys. Men hvorfor kan han ikke lade være med at tænke på en helt særlig dreng fra sin fortid?

Arthur er tilbage i New York for første gang i to år for at arbejde på et teater sommeren over, og selvom det er hårdt at være langt væk fra kæresten Mikey, ved han, at deres forhold kan klare alt. Derfor er det heller ikke noget problem, at ekskæresten Ben pludselig er inde i billedet igen. Vel?

Dette er den længeventede to’er til ya-bogen, “Hvis det er os”, der tog mig med storm for år fire år siden. "Hvis det er os" handler om Ben og Arthur, det tilfældigt mødes på et posthus i New York og oplever en livsomvæltende sommer sammen. En sommer med store følelser og en masse do-overs.

Ben og Arthur er gledet fra hinanden - egentlig ikke fordi de ikke vil snakke sammen, men nok nærmere for at give andre en chance. Selvom Ben og Arthur har nye kærester, er de på ingen måde ovre hinanden og det er her jeg får det lidt stramt med historien. Jeg ved godt at hverken Ben eller Arthur er deres kærester utro … men er de det ikke lidt alligevel fordi de inderst inde har følelser for en anden? Er det ikke at holde Mikey og Mario hen? 

Det er en historie om hvor svært det kan være at komme sig over den første helt store kærlighed - hvis man nogensinde gør det. Det er en historie om ikke at føle sig hjemme nogen steder. Om at sidde fast og kede sig - men alligevel ikke helt turde gøre noget ved det. Samtidig er det en historie der emmer af venskab og good times - der er kiksede dates og akavede øjeblikke, som virkelig får læseren til at krumme tæer. Men det passer rigtig godt til historien og ikke mindst til Arthur og Ben. 

Det er lykkes forfatterne at gøre det hele troværdigt og realistisk. Jo, det er amerikansk og lidt over the top, men det fungerer også virkelig godt. 

Tak til CarlsenPuls for uopfordret anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: CarlsenPuls
Original titel: Here's to us
På dansk ved: Dorthe Hjort Jensen
Udgivet i: 2021 (på engelsk) og 2022 (på dansk)
Antal sider: 462
5 ud af 6 stjerner

Angeline Boulley; Firekeepers Datter [Uopfordret anmeldereksemplar]

Angeline Boulley; Firekeepers Datter [Uopfordret anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Daunis Fontaine har aldrig følt sig hjemme, hverken i sin hjemby eller det nærliggende ojibwe-reservat. Hun drømmer om en ny start på college, men en familietragedie sætter hendes fremtid på hold. Det eneste lyspunkt er mødet med den charmerende, men mystiske Jamie fra det lokale ishockeyhold. Alt forandrer sig, da Daunis er vidne til et mord og ufrivilligt bliver hvirvlet ind i en FBI-sag om nye og dødbringende stoffer. Snart må Daunis ændre sit syn på, hvad det vil sige at være ojibwe, og hvad det vil sige at være en Firekeeper.

Det her kan meget vel være årets bedste bog! Så, nu har jeg sagt det.

Og undskyld mit sprog, men shit en læseoplevelse! Jeg ved godt jeg læser mange bøger, men det er altså til sjældenhederne at jeg er så optaget af en bog at jeg vælger at læse den færdig, selvom jeg ved det går ud over min nattesøvn.

Daunis Fontaine levede og åndede for ishockey. Hun lever for venskabet med Lily og den fremtid de to drømmer om at have sammen på college. Men drømmen om ishockey er væk og snart er resten af hendes liv omgivet af løgne og hemmeligheder der truer med at æde hende op.

“Firekeepers datter” er en vild læseoplevelse. Den eneste anden bog jeg har læst med indianerislæt er “Glasfolket”, og den er ikke nær så detaljeret som den her. Vi kommer helt tæt på de folk der bor i Ojibwe-reservatet. Vi hører om deres stikke og tro. Samtidig hører vi om hvordan stammerne går i opløsning og kæmper for overlevelse i en verden af hvide menneskers penge, magt og indflydelse - ikke nødvendigvis til det bedre, vil jeg lige påpege.

De indianske traditioner, myter og overtro blandes sammen med moderne stikke, teknologi og frihedstrang. Midt i denne kamp står Daunis. Hun vil gerne hjælpe stammen, men samtidig også sig selv.

Hun er en pige med ben i næsen. En drengepige, en der kæmper for dem hun elsker og som holder de gamle traditioner i hævd. Der ofres tobak og bedes bønner. Hun overholder sørgeperioderne og tror på de gamle overleveringer om fx “De Små”. Men samtidig bærer hun også nag. Hun holder fast i sine dårlige oplevelser og har svært ved at lade nogen komme ind bag facaden. For mig føles hun troværdig. For hvem, i en alder af 19 år, har ikke prøvet at få knust sit hjerte og nægtet at åbne det igen. Selvfølgelig lige indtil den rette kommer …

Det er en historie der kræver tålmodighed. Jeg læser normalt hurtigt, men den her kan ikke læses hurtigt. Her skal hvert ord, hvert spor og hver iagttagelse læses og forstås. Der er mange små spor undervejs. Historien bygges støt og roligt op, som en flod der løber gennem naturen, for til sidst at ende i et vandfald, hvor der ikke er nogen vej tilbage og man bare må følge med ud over kanten og håbe på det bedste. Igennem de sidste 100 sider sad jeg yderst på stolen, med bankende hjerte og svedige hænder. Hvilken rutsjetur det var!

Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet da jeg gik i gang med “Firekeepers datter”, men ikke det her. Ikke en historie der krøb så meget under huden på mig og efterlod mig med rigtige bookhangovers.

Det eneste jeg manglede var en ordliste til alle de indianske ord og udtryk - det ville have været til stor hjælp, da de ikke altid forklares når de nævnes.

Men udover det, så er det virkelig en storslået oplevelse. Gør dig selv en tjeneste og læs den!

Tak til Gutkind for uopfordret anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gutkind
Original titel: Firekeeper's Daughter
På dansk ved: Amalie Harder Hesel
Udgivet i: 2021 (på engelsk) og 2022 (på dansk)
Antal sider: 493
6 ud af 6 stjerner

Christine Lind Ditlevsen; Som om natten varer evigt [Uopfordret anmeldereksemplar]

Christine Lind Ditlevsen; Som om natten varer evigt [Uopfordret anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
I det tidlige morgengry sniger Louis sig væk uden at vække sin kæreste. Han smider de vigtigste ting i en taske og stikker af fra efterskolen i retning mod København. Han har et mål. Måske.

Sådan begynder de første timer af en weekend på slingrekurs, hvor Louis på alle mulige måder forsøger at undgå sit mål, mens han møder nye mennesker - og måske mest af alt sig selv, som han virkelig er.

Ungdomsromaner som ”Som om natten varer evigt” er lidt spøjse for mig at læse – for på den ene side kan de rå og realistiske ungdomsromaner være svære for mig at komme igennem, netop fordi de er rå, ufiltrerede og de går helt tæt på. På den anden side synes jeg det er interessant læsning, fordi jeg får et indblik i en hverdag og et liv, jeg normalt ikke ser.

Louis tager fra sin efterskole en tidlig morgen og tager afsted mod København. Han har egentlig et mål med sin tur, men ender med at opleve alt andet, end det han var taget ud for at opleve. Som læser holdes vi lidt hen i det uvisse om hvad han egentlig ville, men som historien skrider frem, står det klart for os.

Undervejs lærer Louis en hel del ting. At nogle fremmede er venlige og vil gå langt for at hjælpe, men at man ikke skal tale grimt til dem. At man altid kan nasse sig til en smøg og en øl. At det at kysse med en man holder af, er det bedste i verden og at fortiden ikke sådan kan gå i glemmebogen og hviskes ud.

Måske bliver det bare for meget for mig. Jeg kan sagtens se det hele for mig, men selvom jeg kan se følelserne, rammer de mig ikke. Louis irriterer mig. Han gør dumme ting for at undgå det han egentlig burde. Han tager ikke ansvar for sine handlinger, men stikker af når lokummet brænder. 

Jeg kan sagtens se at romanen kan noget. Den vil helt klart være en fed bog at arbejde med i gymnasiet - den er kort og kontant og handlingen foregår over meget kort tid. Samtidig er der masser af ting man kan snakke om og diskutere undervejs. Desværre var den bare ikke lige mig. 

Tak til Jensen & Dalgaard for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Jensen & Dalgaard
Udgivet i: 2022
Antal sider: 154
4 ud af 6 stjerner

Karen M. McManus; Du bliver min død [Uopfordret anmeldereksemplar]

Karen M. McManus; Du bliver min død [Uopfordret anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Hvad ville du gøre, hvis du var på flugt for et mord, du ikke havde begået?

Ivy, Mateo og Cal var engang tætte, men nu er Carlton High og en virkelig dårlig start på dagen det eneste, de har til fælles.

Topkarakter-eleven Ivy har tabt valget til elevrådet, hjerteknuseren Mateo er udbrændt, fordi han dobbeltjobber, efter at familiens virksomhed gik konkurs, og outsideren Cal er lige blevet brændt af … igen.

Så da de tre tidligere venner mødes uden for skolen, beslutter de sig for at tage en pjækkedag sammen og køre ind til byen. Men da de falder over liget af en af deres skolekammerater, ændrer deres dag sig fra kedelig til dødelig. Og den er kun lige begyndt. For det viser sig, at de tre stadig har noget til fælles: en forbindelse til den myrdede elev. Og de skjuler alle tre noget.

Tiden er imod dem. Kan de tre gamle venner nå at opklare mordet, inden de slev tager faldet for det?

Karen M. McManus, forfatteren med de mange M’er, kan altså bare skrive krimihistorier til de unge læsere – og til de ældre for den sags skyld. Hun formår, selvom bogen ikke er vanvittig tyk, at skabe en stemning der bare bygges højere og højere op. Som læser sidder man klistret til siderne og sluger hvert ord, hver brødkrumme, hvert hint til hvem der er gerningsmanden. Hvilke hemmeligheder, de tre hovedpersoner, Ivy, Mateo og Cal gemmer på.

Med ”Du bliver min død” har Karen igen skabt en historie fuld af brødkrummer og ledetråde som både læseren, men også hovedpersonerne skal følge. Jeg elsker at jeg ikke aner hvad der sker på næste side eller hvilke hemmeligheder der kan dukke op. Det er ”Gossip Girl” blandet med ”Riverdale” – masser af drama, indebrændte følelser og teenage hormoner. Det fede er, at det fungerer rigtig godt. Samtidig strækker handlingen sig umiddelbart kun over et døgn – og hvilket døgn! Der kan nå at ske meget på et døgn.

Ivy, Mateo og Cal har alle styrker og svagheder. De bliver spillet ud imod hinanden og selvom de forsøger at holde den gode tone, er det tydeligt at der er gået noget grueligt galt mellem dem. Jeg kan godt lide at ingen af dem er umiddelbare likeable – de har skyggesider alle sammen, og de føles meget troværdige. For hvem har ikke været ung og begået fejl, som vi aldrig troede, ville se dagens lys? Jeg ville dog ønske at der var lidt mere kød på dem som personligheder, jeg føler ikke at vi kommer helt tæt nok på.

”Du bliver min død” er – forhåbentlig – første bind af en serie, for der lægges meget op til mere – og jeg er så klar! Sign me up. Hvis du er til young adult, til krimi og masser af drama, skal du ikke snyde dig for Karens bøger.

Tak til CarlsenPuls for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: CarlsenPuls
Original titel: You’ll be the death of me
På dansk ved Dorthe Hjort Jensen
Udgivet i: 2021 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 348
4 ud af 6 stjerner

Kim Fupz Aakeson & Sanne Munk Jensen; Au pair [Uopfordret anmeldereksemplar]

Kim Fupz Aakeson & Sanne Munk Jensen; Au pair [Uopfordret anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Irene er fra Ribe og aner ikke, hvad hun skal stille op med sig selv efter gymnasiet, så hun søger job som au pair i Hellerup; en stor villa, to biler, en teenager, et børnehavebarn og et ægtepar, der ligner lykken. Hvad kan gå galt?

”Au pair” har indtil videre høstet den ene fine anmeldelse efter den anden og jeg stiller gerne op til koret. For det her er en helt sublim læseoplevelse. En historie der nok egentlig er mest young adult, men som bestemt også kan vække genklang hos en voksen læser.

Som bagtekster afslører, skal bogens hovedperson, Irene, fra Ribe til 2900 Hellerup (Happiness – yep, tænk bare på serien, så er du ikke helt off) hvor hun skal passe hus, hund og barn for en overklasse familie der mere end alt forsøger at leve det perfekte liv. Irene lader sig lokke af det flotte hus, friheden som pengene giver samt muligheden for at finde ud af hvem Irene-fra-Ribe egentlig er. Er hun den der skal overtage morens frisørsalon, flytte med veninden til Århus eller skal hun noget helt tredje?

Selvom alt ånder idyl i 2900 Happiness kan Irene skimte sprækkerne; børnehavebarnet, Kastanje, taler næsten kun om den tidligere au pair; faren, Thor, arbejder mere og mere; moren, Mie, græder på toilettet og teenagedrengen, Ludvig, der snart skal flytte hjemmefra, får en lækker lejlighed foræret, for så er han ikke i vejen. Hvad gemmer de?

Langsomt, stykke for stykke, går sandheden op for Irene og selvom hun fyldes af harme, kan hun alligevel ikke helt få sig til at slå billedet fuldstændig i stykker. Men alle har et bristepunkt – spørgsmålet er så bare hvordan man håndterer det, når man når dertil? Og Irene håndterer det måske ikke skidegodt.

Men på en eller anden måde elsker jeg hende for det. For at turde tage springet, ikke bare med at flytte fra Ribe til Hellerup, ikke at have forstand på børn eller kunne lave mad. Men også springet udi at hjælpe nogen – om end hjælpen ikke er ønsket. Irene har ben i næsen. Hun lader sig ikke slå ud og hun forsøger at gøre det bedste – efter hendes eget moralske kompas.

Udover at give et indblik i en teenagepiges tanker om fremtiden, om hvem hun selv er og hvem hun gerne vil være, giver den også et indblik i livet som au pair. Vi møder familiens tidligere au pair og andre au pairs, alle filippinere, alle alene i Danmark, mens deres egne familier og børn er blevet i Filippinen. For pengene er bedre i Danmark, men er livet nødvendigvis bedre? Det er et smertefuldt indblik, men også lærerigt – i hvert fald for Irene.

”Au pair” er til udskolingen. Det er til de unge læsere der står på tærsklen til voksenlivet, og som kæmper med at finde ud af hvem de selv er, hvad de vil finde sig i og hvor langt de vil gå for lykke. Det er til de voksne – for her er også noget at lære for dem. Med andre ord: bare læs den. Den er formidabel.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i: 2022
Antal sider: 227
6 ud af 6 stjerner

Val Emmich; Vi går imod strømmen [Uopfordret anmeldereksemplar]

Val Emmich; Vi går imod strømmen [Uopfordret anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Under en snestorm søger Tegan tilflugt på Thomas Edison-museet. Pludselig går døren op, og in træder Mac Durant, klassekammerat og skolens ukronede konge. Tegan, som plejer at gøre alt for, at andre ikke skal se hende, kan slet ikke tackle mødet med Mac, men som aftenen og natten skrider frem, åbner de to modpoler sig mere og mere for hinanden. Macs liv er ikke så lykkeligt, som det ser ud på overfladen, og Tegan er ikke så stille, som man tror, og hun bærer på en altoverskyggende hemmelighed, som involverer Mac.

Jeg ved virkelig ikke hvad der er med mig og Val Emmichs bøger. Jeg var bestemt ikke begejstret for ”Kære Evan Hansen” og jeg er heller ikke særlig begejstret for ”Vi går imod strømmen”. Jeg havde ellers håbet at jeg godt ville kunne lide den, men ak.

Jeg ved ikke om det er fordi Vals hovedpersoner mangler et moralsk kodeks. I ”Kære Evan Hansen” kunne jeg ikke udstå at Evan trak sin historie så langt ud som han gjorde. Det blev simpelthen for meget. Jeg har det lidt på samme måde med Tegan i ”Vi går imod strømmen”. Hun virker utrolig u-likeable. Jovist, hun har haft det slemt, men, ja, det giver hende ingen ret til at opføre sig som hun gør. Vil ikke spoile alt for meget, så forsøger at være så vag som jeg kan være.

Men som med Evan, er Tegan længe – alt for længe – om at afsløre sit sande jeg. Pinen trækkes for langt ud. Moralen spændes for hårdt. Jeg havde svært ved at være i det. Jeg var irriteret på Tegan, men også hendes omgangskreds. At de ikke har sagt noget til hende før. Fået hende til at forstå hvor slemt det er.

Samtidig synes jeg at Mac er virkelig irriterende. Han er utrolig stereotyp på en sportsnørd i en high school i USA. Flot, høj, bredskuldret, altid smilende og vellidt af alle. Selvom han også gemmer på en skyggeside, synes jeg godt hans karakter kunne have været skruet anderledes sammen.

Det havde været interessant at høre historien fra Macs synsvinkel. Jeg håbede flere gange at der ville komme et par kapitler fra ham, men desværre ikke. Jeg tror det ville have blødt min holdning til Tegan lidt op. Fået mig til at se hende i et andet lys.

Jeg var dog vild med at den reelle historie, mellem Mac og Tegan udspiller sig på timer henover en nat med snestorm. Jeg synes det giver en særlig dynamik i en historie, når den har kort tid at udfolde sig over. Vi får en del flashbacks til Tegans fortid og det fungerer også fint, og er med til at give hende dybde, om end jeg stadig ikke bryder mig om hende.

Så, det er op på hesten igen for mig og mit forhold til Val Emmich. Jeg tror dog, at hvis man godt kunne lide ”Kære Evan Hansen”, vil denne også falde i god jord. 

Fakta:
Forlag: CarlsenPuls
Original titel: Maybe We’re Electric
På dansk ved Kim Langer
Udgivet i: 2021 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 261
3 ud af 6 stjerner

Ida Søby Fogh; "Kaldet" og "Synet" [Uopfordret anmeldereksemplar]

Ida Søby Fogh; "Kaldet" og "Synet" (Arias fortælling, 1 og 2) [Uopfordret anmeldereksemplar fra Facet]

Bagsidetekst på "Kaldet":
Det svar, du leder efter.

Foråret er tilbage i Den Hvide By, og da Aria genoptager sin tjans som smuglerbud for den gamle urtekræmmer, er hun ekstra forsigtig. Regiusregimets gardere er blevet talrige og baraktjekkene hyppigere. Hvis de ulovlige urter opdages, bliver Aria og urtekræmmeren sendt direkte i fangekælderen.

Gardernes fremfærd får rygterne til at svirre, og da regimet fanger tre forbandede, skælver hele byen. For at forhindre de forfærdelige væsner atter overtager de uberørtes liv, annoncere kongen, at der skal holdes afbrænding for første gang i firehundredetyve somre. 

Et skænderi med urtekræmmeren sender Aria ind på torvet, hvor afbrændingen skal finde sted. Da ceremonien begynder, ændrer alt sig for Aria. Under mystiske omstændigheder løfter urtekræmmeren en flig af sløret for, hvad der skete med Arias forældre, før hun bliver sendt væk med krøblingen Sul. Rejsen fører hende til de velsignedes verden, og efterhånden som Aria afslører hemmelighederne om sig selv og verden udenfor Den Hvide By, viser det sig, at intet er, som hun troede.

Jeg prøver så vidt muligt ikke at lave samlede anmeldelser af serier, da jeg synes det bliver for sammenkogt, men til disse to giver det mening. Mest fordi jeg har læst dem lige efter hinanden og fordi jeg synes det er stor forskel på bøgerne.

Lad mig starte med ”Kaldet”. Her møder vi Aria, der er en ung pige der lever et trist liv, i en trist landsby i et trist land. Der er ikke meget at glæde sig over, indtil hun – selvfølgelig – opdager at der er et parallelt univers, hvor alting er grønt, spirende og rart (selvom der også er mobbere der).

Historien er som sådan spændende nok. Jeg kan godt lide universet og ideen med De Velsignede/De Forbandede er rigtig god. Men! Sprogligt synes jeg virkelig at den halter. Den er klodset skrevet og jeg var virkelig ikke særlig fanget af historien. Samtidig er Aria ikke særlig tiltalende. Hun er stædig, uvidende og brokker sig over alt. Gang på gang må hun tigge efter informationer, som hun ikke får og det er ret trættende – også som læser, at hun ikke får noget at vide.

I ”Synet” har forfatteren dog oppet sig. Aria er stadig ret irriterende. Hun handler stadig uden tanke på konsekvenserne, men dog har hun en vilje til at gøre noget, som jeg ikke følte hun havde i ”Kaldet”. Samtidig er universet blevet bredt endnu mere ud, da Aria nu er sendt i skole, hvor hun skal lære sine evner bedre at kende. Sprogligt synes jeg også historien hænger meget bedre sammen og da jeg var godt halvvejs tog det for alvor fat og jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig igen.

Jeg er spændt på at se hvordan bind tre bliver at læse. Forhåbentlig har forfatteren rykket sig endnu mere. Historien er blevet endnu mere sammenhængende og spændende. Jeg glæder mig i hvert fald til at finde ud af det. 

Tak til Forlaget Facet for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Facet
Udgivet i: 2021
Antal sider: "Kaldet" er på 324 sider og "Synet" er på 352 sider
Antal stjerner: "Kaldet" får 2 ud af 6 stjerner og "Synet" får 4 ud af 6 stjerner

Sabaa Tahir; En himmel bag stormen [Anmeldereksemplar]

Sabaa Tahir; En himmel bag stormen (Det ulmende oprør, #4) [Anmeldereksemplar fra Alvilda]

Bagsidetekst:
Hvem overlever stormen?

De nyligt løsladte djinn skaber rædsel og kaos omkring sig. Men for Nattemageren er hævnen over hans menneskelige fjender kun begyndelsen. Ved hans side udnævner kommandant Keris Venturia sig selv til kejserinde og kræver død over alle, der vover at gå imod hende. Øverst på dødslisten er blodtornskaden og det sidste af hendes familie.

Laia af Serra har allieret sig med blodtornskaden, men sørger stadig over tabet af de to vigtigste personer i sit liv. Laia kaster sig ind i kampen for at stoppe Nattemageren og forhindre undergangen. Undervejs får hun vækket en urkraft, som kan føre hende til sejr – eller til et afgrundsdybt nederlag.

I Ventestedet forsøger Sjælefangeren Elias af glemme sit tidligere liv. Men hvis han gør det, må han også lukke øjnene for den død og ødelæggelse, som Nattemageren og hans djinn spreder omkring sig. For at holde sit løfte om at beskytte menneskenes verden må Sjælefangeren drage på en mission, der kan redde – eller ødelægge – alt, hvad han kender.

Endelig! Endelig kom sidste bind i Sabaa Tahirs storslåede fantasyhistorie om Elias, Laia og Helene. Jeg har fulgt meget med på forfatterens Instagram og set alle de kvaler som denne historie har voldt hende og det var med skælvende hænder og tilbageholdt åndedrag at jeg gik i gang med ”En himmel bag stormen”.

Det er længe siden jeg har læst ”Døden bag portene” og jeg frygtede at jeg havde glemt hvad det hele handlede om. Overordnet kom det hele ret hurtigt tilbage, men der var alligevel en del jeg lige skulle have genopfrisket og det tog lidt tid at komme ind i historien igen. Nu hvor alle bindene er udkommet, skal de helt sikkert genlæses på et tidspunkt - så man ikke behøver vente flere år på næste bind.

Jeg elsker virkelig den her serie. Jeg elsker den fordi den er så kompleks som den er. Den har så mange forskellige spor og tematikker at det næsten bliver for meget. Især "Det ulmende oprør" (bind 1) er fænomenal. Jeg kan også godt lide de andre bind, men etteren er i særklasse. Desværre synes jeg ikke at forfatteren formår at holde niveauet helt i top i dette afsluttende bind. Der er nogle ting jeg undres over - nogle valg, jeg ikke synes var nødvendige at træffe og jeg var faktisk lidt skuffet til sidst. Øv!

"En himmel bag stormen" får stadig 5 stjerner - også selvom slutningen ikke lige var som jeg havde forestillet mig den. Det er nemlig stadig en gedigen og veludført fantasyfortælling. Den er virkelig medrivende og man kæmper med alle de valg som personerne skal træffe. For der er intet der er gratis - alting har en pris, og ofte er det en ret høj pris. 

Sabaa Tahir har skabt en hel unik og særlig verden. Hun har skabt et persongalleri, der ikke udelukkende er godt og ondt - selvom visse personer er virkelig nederen. Men alle personerne er bygget op omkring de valg de har truffet og ofte har de truffet dem ud af kærlighed og med tanke på hvad der var bedst.

Det er en underligt ting at sige at jeg har nydt at lide med Laia, Elias og Helene. Jeg har fulgt med i deres sorger og i deres glæder. Jeg har heppet på dem og haft lyst til at slå dem. De har været et interessant trekløver at følge og jeg takker for eventyret. 

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: A Sky Beyond the Storm
På dansk ved: Randi Bjerre Høfring
Udgivet i: 2020 (på engelsk) og 2021 (på dansk)
Antal sider: 568
5 ud af 6 stjerner

Line Wenzel; Den anden komponent [Anmeldereksemplar]

Line Wenzel; Den anden komponent (Academia, #1) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
New York, foråret 1929

De rivaliserende universiteter for hermetik og astronomi involveres i en omfattende skandale da byens domhus styrter sammen under indvielsen.

Hermetikereleven, Nia Himlan, bliver efter tvivlsomme kriterier udpeget til at undersøge universitets rolle i sagen sammen med astronomen, Aden Fenice. Nia er fjerdegenerations-hermetiker mens Aden er den første akademiker i sin familie.

Modstridende interesser gør efterforskningen besværlig, og det bliver ikke nemmere da endnu et universitet blander sig. Nia og Aden har meget at vinde ved at opklare mysteriet, men samtidig alt at miste, for universiteterne er mere optaget af deres status end at finde sandheden.

Jeg har kun læst en anden bog af Line og hånden på hjertet, så er den her mange gange bedre. Måske fordi jeg ikke kan mindes at have læst noget der minder om den her. ”Ritmagikeren” af Brandon Sanderson, kommer måske tættest på og det stadig ikke helt det samme.

Historien i ”Den anden komponent” er skruet virkelig godt sammen. Jeg kan godt lide at vi skiftevis følger Nia og Aden – det giver historien et dynamisk flow, samtidig med at vi lærer begge vores hovedpersoner ret godt at kende. Vi kradser lidt i overfalden når det kommer til deres følelser og tanker og jeg håber på at komme endnu dybere i de (den?) næste bind. Selvom Nia irriterede mig i starten, fordi hun bare blindt følger ordrer, krøb hun alligevel under huden på mig. For hun har jo rigelig med hjerneceller og hun kan godt tænke selv – hun skal bare lige have skubbet der gør at hun rent faktisk tør.

Samtidig er jeg pjattet med hele samfundet med hermetikere, astronomer og divinatorer. Deres forskellige skoler og uddannelser. Deres indbyrdes forhold og mistroiske væremåde overfor hinanden. Hvad ligger der til grund for det? Hvad er der sket siden de ikke kan døje hinanden? Alle forsøgene som både Nia og Aden foretager sig for at opklare mysteriet om den nedstyrtede bygning er så utrolig veldokumenterede og forklarede at man næsten glemmer at det hele bare er fiktion. Nu er jeg ikke nogen ekspert i hverken fysik, grundstoffer, stjerner osv., men det var virkelig spændende og fascinerende læsning.

”Den anden komponent” er alchemypunk – en subgenre indenfor fantasy (går jeg ud fra), lidt i stil med steampunk og så alligevel helt sin egen. Som sagt, jeg har ikke læst noget i den her stil før, men jeg er pjattet med det og jeg ser frem til at læse mere. Især fordi historien slutter, ligesom den var kommet rigtig godt i gang! Typisk.

Tak til forfatteren for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2021
Antal sider: 344
6 ud af 6 stjerner

Eva Munk; Dicte var her [Anmeldereksemplar]

Eva Munk; Dicte var her [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Jeg vågner med et chok af en høj lyd, der skærer igennem musikkens toner. Ser mig omkring. Værelset er bælgravende mørkt. Min nakke er øm efter at have lænet sig op ad vindueskarmen. Jeg får hurtigt tændt lommelygte-funktionen på min telefon. Rødvinsglasset ligger på gulvet. Splintret i tusind stykker. Ligesom illusionen af gymnasietiden, der langsomt brister.

Dicte og Line har været bedste veninder i ti år, og de kender hinanden bedre end nogen andre. De starter begge på gymnasiet, og fra den ene dag til den anden ændrer alt sig. Line opfører sig anderledes, end hun plejer. Dicte føler sig svigtet, samtidig med at hun føler sig afskåret fra det sociale i klassen.

Ved et tilfælde finder Dicte frem til Crash, hvor en helt ny verden åbner sig for hende. For på Crash er alle ligesom hende. Anderledes. Stedløse. Outsiders. Dicte indser, at det måske er muligt at starte forfra. Omskrive sin egen historie. Sørge for, at hun efterlader sit spor i verden ...

Selvom forfatteren ikke selv er teenager mere, formår hun at sætte sig ind i de følelser og tanker som teenagere der begynder i gymnasiet, kæmper med. Hun skriver nærværende og troværdige ya-bøger og ”Dicte var her” er sådan en slags historie. Om venskab der smuldrer og nye der opstår. Om at finde sin plads i skolen og i samfundet.

For Dicte kæmper. Ikke kun med at skulle være startet i gymnasiet, men også med presset fra forældrene – der for øvrigt nok skulle overveje en parterapeut – med at føle sig udenfor og alene. Dicte savner (ex-)bedsteveninden, Line og det de havde sammen. Men Line har forandret sig og efterladt Dicte alene. Altså indtil hun finder ”Crash” – et fristed for unge der heller ikke føler at de hører til nogen steder. ”Crash” bliver Dictes tilflugtssted, men … er det nu også et sted hvor hun burde høre til?

Jeg synes bogen fungerer et rigtig godt stykke hen ad vejen. Den er troværdig og jeg kan sagtens sætte mig ind i Dictes følelser, men for mig kammer det lidt over til sidst. Jeg forstår godt at Dicte har svært ved at bede om hjælp, men hun opsøger slet ikke nogen – hun graver sig endnu længere ind i sin egen verden og lukke alle ude. Jeg ved det kan være svært at bede om hjælp, men jeg er sikker på at hvis hun havde turde sige sandheden til Line, så havde Line også været der. Hvis hun havde sagt noget til hendes forældre, havde de været der for hende.

Til slut må jeg også indrømme at jeg var lidt træt af at høre om Lana Del Rays musik – jeg forstår godt at det er Dictes escape-musik, at den omfavner hende og alle de følelser hun har – men det bliver lidt for meget.

Men, ”Dicte var her” er en stærk, ærlig og vigtig ungdomsroman om at genfinde sin plads i livet, når den man troede man havde, bliver taget fra en. Den handler om tilgivelse og venskab. Om at alle oplever tidspunkter hvor livet gør ondt, men at vi – i fællesskab med vores nære – kommer ud igen på den anden side. 

Tak til Byens Forlag for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Byens Forlag
Udgivet i: 2021
Antal sider: 264
4 ud af 6 stjerner

Marissa Meyer; Cinder

Marissa Meyer; Cinder (Lunar krøniken, #1)

Bagsidetekst:
Søstrene fik smukke kjoler og fine festsko, men Askepot havde kun en snavset særk og sko af træ.

Cinders plejemor stak hånden frem og pillede ved den ufærdige søm på Pearls ærme. ”Jeg er ligeglad med, hvordan du reparerer svæveren, bare du får den repareret inden ballet – og gør det billigt. Den skrotbunke skal ikke optage dyrebar parkeringsplads.”

Cinder stak hænderne i baglommerne. ”Vil det sige, at hvis jeg reparerer svæveren og skaffer en kjole, så må jeg rent faktisk komme med i år?”

Adris læber snerpede lidt sammen i mundvigene. ”Det ville være et sandt mirakel, hvis du fandt noget passende at tage på, som kan skjule dine …” hendes blik gled ned på Cinders støvle ”… særpræg. Men ja, hvis du reparerer svæveren, kan du vel godt få lov at tage med til ballet.”

Mennesker og androider trænges i de larmende gader i New Beijing. En dødelig pestsygdom hærger kejserdømmet, og befolkningen overvåges af det hensynsløse månefolk, lunarerne. Trods alle vanskeligheder afholder den flotte prins Kai det dårlige bal på slottet, og han ønsker, at Cinder skal deltage som hans særlige gæst. Men prinsen ved ikke, at Cinder er cyborg, og at hun har en farlig fortid.

Dette er en af de bøger der har stået rigtig længe på min bogreol. Da den udkom i 2016 var hypen stor, men jeg kom bare aldrig rigtig til den – desværre. Jeg har så efterfølgende fundet ud af at sidste bind i serien ikke er oversat – så hvis jeg vil have slutningen med skal jeg læse den på engelsk. Men, den tid den sorg – jeg skal jo lige have læst bind to først.

”Cinder” er en højteknologisk sci-fi udgave af ”Askepot”. Så kort kan det siges. Cinder er dog langt fra hjælpeløs og ynkelig som Askepot er – tværtimod er hun en cyborg, der kan fikse alting og som måske er endnu mere værd end hun lige går og tror. I hvert fald mere værd end den onde stedmor går og tror. Cinder skal hjælpe prins Kai med at lave en af hans robotter, samtidig med at hun skal finde ud af hvorfor hun ikke blev smittet med den dødelige sygdom der hærger i New Beijing.

Jeg var lidt skeptisk inden jeg gik i gang, men jeg må indrømme at jeg hurtigt blev indfanget af universet – der på nogle punkter minder meget om det i ”Rød opstand” og af Cinder, der gemmer på meget mere end man kan se med det blotte øje. Jeg kan godt lide hendes kamp om at det er ok at have følelser, selvom hun er cyborg og derfor jo er halvt robot.

Hvis man er til moderne takes på eventyr – som man også ser det i ”Skyggernes dronning” (der dog er i den noget mørkere ende af skalaen) – kan man sagtens kaste sig ud i eventyret om Cinder. De næste bind følger andre ”eventyrprinsesser”, men jeg har på fornemmelsen at Cinder er en gennemgående karakter.

Fakta:
Forlag: Høst & Søn
Original titel: Cinder
På dansk ved: Louise Ardenfelt Ravnild
Udgivet i: 2012 (på engelsk) og 2016 (på dansk)
Antal sider: 366
5 ud af 6 stjerner

Katrine Skovgaard; Midsommerens offer [Anmeldereksemplar]

Katrine Skovgaard; Midsommerens offer [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:

Magien er ved at forsvinde.

Hvis Kajsa og resten af hendes heksesøstre ikke bringer et menneskeoffer til midsommer, vil Moderens magi forsvinde for altid. Heldigvis er Kajsas mor gravid med et drengebarn, som alligevel aldrig kan blive en del af deres verden. Men Kajsas mor skjuler barnet i verden udenfor, og Kajsa drager ud for at finde ham. Her møder hun Camilla, der introducerer hende for en verden af teknologi, fester og venskaber. Og så er der Mathias, der er uendeligt langt fra de skrækhistorier, hun har hørt om mænd.

Kajsa må finde ud af, hvad sandheden er om denne nye verden. Men vigtigst af alt må hun finde sin lillebror inden midsommer, så de kan få magien tilbage, før deres samfund smuldrer.

Den her historie var slet ikke som jeg havde regnet med – og det var faktisk dejligt forfriskende. Jeg havde ikke forventet at jeg ville sidde med en så dårlig smag i munden som jeg gjorde. At jeg ville blive chokeret og forarget over Kajsas heksesøstre og deres valg som jeg gjorde. At jeg til at starte med virkelig ikke brød mig om hovedpersonen, for til sidst at holde af hende. Det er fedt når bøger overrasker. 

Selvom der er lyspunkter i historien, er stemningen over all meget dyster og tragisk. Der er meget tab og sorg i historien og selvom Kajsa er hurtig til at tilpasse sig livet i den ”virkelige” verden, er det tydeligt at hun kæmper med de tab hun har oplevet. Det kan godt være hun tilpasser sig hurtigt, men hun føler sig stadig udenfor og kæmper med følelsen af ikke at vide hvor hun i virkeligheden hører til. Hører hun til hos heksene eller skal hun prøve lykken udenfor deres lukkede samfund?

Beskrivelserne af magien får mig til at tænke på Nicole Boyle Rødtnes’ ”Elverskud”-serie – selvom den i ”Midsommerens offer” ikke beskrives helt præcist. Hvilket giver det en diffus og uvirkelig feel, men det fungerer på en eller anden måde. Det passer også med de følelser Kajsa har. For hun forelsker sig i den virkelige verden – selvom her også er farer – samtidig med at hun ikke kan opgive sine heksesøstre. 

Alt i alt er det en spændende, medrivende og anderledes heksehistorie. Den er dyster og som skrevet tidligere, meget chokerende – jeg blev i hvert fald overrasket flere gange! Den er svær at slippe når først man er gået i gang og det er faktisk sådan en bog jeg sagtens kunne se blive filmatiseret. 

Tak til forfatteren for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Calibat
Udgivet i: 2021

Antal sider: 261

5 ud af 6 stjerner