SenLinYu; Alchemised

SenLinYu; Alchemised

Bagsidetekst:
“What is it you think you’re protecting in that brain of yours? The war is over. Holdfast is dead. The Eternal Flame extinguished. There’s no one left for you to save.”

Once a promising alchemist, Helena Marino is now a prisoner—of war and of her own mind. Her Resistance friends and allies have been brutally murdered, her abilities suppressed, and the world she knew destroyed.

In the aftermath of a long war, Paladia’s new ruling class of corrupt guild families and depraved necromancers, whose vile undead creatures helped bring about their victory, holds Helena captive.

According to Resistance records, she was a healer of little importance within their ranks. But Helena has inexplicable memory loss of the months leading up to her capture, making her enemies wonder: Is she truly as insignificant as she appears, or are her lost memories hiding some vital piece of the Resistance’s final gambit?

To uncover the memories buried deep within her mind, Helena is sent to the High Reeve, one of the most powerful and ruthless necromancers in this new world. Trapped on his crumbling estate, Helena’s fight—to protect her lost history and to preserve the last remaining shreds of her former self—is just beginning. For her prison and captor have secrets of their own . . . secrets Helena must unearth, whatever the cost.

Den her anmeldelse har været længe undervejs. Det skyldes flere ting. Både at jeg ikke rigtig vidste hvordan jeg skal beskrive bogen og fordi den stadig ikke helt har sluppet sit greb i mig.

Bogen er startet som en fanfiction bygget på tesen om hvad der mon ville ske hvis Voldemort havde vundet krigen og alle, undtagen Hermione, var blevet drabt. Den originale historie, "Manacled", har jeg stadig til gode at læse, men jeg skal helt sikkert gøre det.

Fordi man ikke må udgive en fanfiction som et originalt værk og som fysisk bog, har forfatteren SenLinYu været nødt til at omskrive hele historien. Altså alle 1040 sider! Sikke et arbejde. Jeg tør slet ikke tænke på hvor krævende det har været.

Men hun har gjort det, og resultatet er blevet til "Alchemised". Også på over 1000 sider, men nu ikke som en fanfiction, men som sit eget værk.

Som man kan læse ud af bagsideteksten er der stadig tråde tilbage til Potter-universet og der er da også en hel del ligheder mellem Helena og Hermione, Kaine og Draco, Morrough og Voldemort og så videre. 

Men magien er ny og universet er nyt. 

Og nu til hvorfor det er svært at beskrive den her bog. 

Gå ikke ind i den med tanken om at du får en romantasy som fx ACOTAR og Fourth Wing. Jeg advarer dig - der er intet rart i denne bog!

Du skal gå ind i den med tanken om at du får en dyster historie, med traumer fra krig, tortur og ødelæggelse. Hvor de små glimt af håb der måtte være, er flygtige og uopnåelige. Hvor dit hjerte bliver knust flere gange undervejs end du kan tælle. Hvor personerne bliver udsat for de mest horrible ting du overhovedet kan forestille dig... og så er det ikke engang slemt nok.

Gå ind i den med den advarsel, at du har lyst til at læse den forfra, det øjeblik du vender sidste side.

For ja, så god synes jeg bogen er! Lydbogen er 36 timer. Når man tænker på at jeg har fuldtidsarbejde og familie ved siden af, er de 8 dage jeg lyttede bogen på, rimelig hurtigt. Men jeg kunne ikke slippe den. Jeg måtte vide hvad der skete. Og ja, den optog alle mine tanker.

Jeg har fået at vide at man ikke anmelder fanfics med stjerner, og det vil jeg respektere. Så denne anmeldelse får ingen stjerner, men det er en fantastisk, forfærdelig, fuldendt fortælling - og jeg er stadig ikke helt kommet mig.

Beware for bookhangover!

Bogen er selvbetalt.

Fakta:
Forlag: Del Ray
Udgivet i: 2025
Antal sider: 1040

Kjersti Synneva Moen; Selma gør det, så godt hun kan [Anmeldereksemplar]

Kjersti Synneva Moen; Selma gør det, så godt hun kan [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Selma elsker udeskole, YouTube-challenges og Oskar fra klassen. Ingeborg er ekspert i øjenvippeserum, flydigt hår og kærlighed. Hun udfordrer Selma til den største challenge ever: At vinde Oskars hjerte.
Lykkes det Selma at overvinde alt det, hun er bange for, og logge på kærligheden?

Da jeg læste den her tegneserie, havde jeg ikke forventet at den ville ramme så hårdt som den gjorde. Jeg blev ført direkte tilbage til folkeskolen hvor jeg forsøgte alt for at være "one of the cool kids", selvom jeg overhovedet ikke var det.

Hvor jeg følte mig udenfor og alene, fordi jeg ikke interesserede mig for drenge på samme måde som nogle af min klassekammerater. Ej heller gik jeg synderligt meget op i tøj, hår og make up. Samtidig var jeg måske også en lille smule bange for at prøve nye ting.

Alt det er Selma også - også selvom jeg faktisk synes hun er pænt cool. Nok er hun en smule intimideret af Ingeborg, men hun formår alligevel at opretholde en vis integritet, ved ikke bare at være en medløber, men rent faktisk have en samvittighed og indse når noget er over hendes grænse.

Udover at historien skabte genklang hos mig, skabte den også en vis frygt for når Iris når den alder. Jeg synes det er virkelig tidligt at gå op i tøj, hår og drenge - at lege "sandhed eller konsekvens" og udfordre hinanden til at gøre ting man måske ikke har lyst til. Sker det allerede når ungerne er 11 år?! Hjælp, siger jeg bare...

Jeg håber at jeg er sådan en mor hun har lyst til at komme og snakke med hvis (når?) den tid kommer, men det kan jeg jo kun håbe på og stræbe efter, om det bliver en realitet ved jeg først når jeg står i det.

Historien fortæller os også at der er en grund til at man opfører sig som gør - nogle for opmærksomhed, andre som en reaktion på noget de ikke selv kan styre og så videre. Det giver en dybere forståelse af hvorfor Ingeborg gør som hun gør - selvom det ikke retfærdiggøre hendes valg - og det giver et dybere lag til historien, at vi får det at vide om hende, fremfor hvis vi ikke gjorde.

Der er altid to sider af samme sag og det bliver også håndteret rigtig fint heri. 

Alt i alt er det virkelig en rørende, tankevækkende og smuk tegneserie om at være tween, på vej til at være teen. På vej ind i nogle vigtige år af vores liv og år hvor vi skal lære at stå på vores egne ben og stole på at de holder.

Det er en historie om venskab og tilgivelse. For alle venner dummer sig, det er en del af det at være menneske, vi skal bare kunne være store nok til at tilgive og komme videre. 

Tak til forlaget for anmeldereksemplar. 

Fakta:
Forlag: Straarup & Co.
Original titel: Selma gjør så godt hun kan
På dansk ved: Lisette Agerbo Holm
Antal sider: 269
6 ud af 6 stjerner

R. F. Kuang; Den brændende gud [Anmeldereksemplar]

R. F. Kuang; Den brændende gud (Poppy War, #3) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst: 
Borgerkrigen har ikke lagt Rin ned, men følelsen af sejr får dog snart en ende. Forrådt af allierede efterlades Rin såret, med et brændende had og et uundgåeligt ønske om hævn...

Rin indser hurtigt, at den sande magt ikke skal findes i de korrupte embedsfolk, men hos de millioner af almindelige mennesker i Nikan, der tørster efter hævn og tilbeder hende som en frelsende gudinde. Rin vil ty til brugen af ethvert våben for at besejre Dragerepublikken, de koloniserende Hesperianere og alle, som truer den shamanske kunstart. Men vil hun være stærk nok til at modstå Føniksens berusende stemme, som tilskynder hende til at brænde verden og alt, hvad den indeholder?

Jeg har taget tilløb længe og nu fik jeg endelig taget mig sammen til at læse den sidste del af "Poppy War"-serien.

En storslået fantasy-serie med masser af action, episk worldbuilding og masse af overraskelser undervejs. Jeg elskede de to første bøger i serien, men jeg må indrømme at 3'eren føltes meget lang.

Rin har aldrig været min yndlings hovedperson, men hvor hun tidligere gjorde op for sine mangler med hendes handlinger, synes jeg virkelig hun er irriterende i den her. Hun fremstår vægelsindet og ofte kun med fokus på hvad der er bedst for hende selv. Måske er det Føniksen der har gjort hende skør, men hun er helt off i den her.

Lige i starten i den her var det faktisk okay. Jeg kunne godt følge hendes kvaler og tanker, men jo længere ind jeg kom jo mere irriterede hun mig igen. Mange skift både i sind og i retning. Så vil hun det ene, så det andet og så tilbage igen.

Samtidig føles hele krigshistorien som et langt "ulven kommer"-kald. Så er det nu "Det store afgørende slag" skal finde sted, nå nej, ikke alligevel, men så er det nu, det skal være, nej heller ikke og så videre og så videre. Det kommer til at føles meget langtrukket og til sidst må jeg indrømme at jeg var lidt ligeglad med hvem der vandt, bare det blev afsluttet... En bestemt scene på bjerget synes jeg også bliver for "let-købt".

Det er virkelig ærgerligt når et afsluttende bind skuffer og efterlader en med en lidt øv-følelse. Jeg havde virkelig håbet på en episk afslutning, men det synes jeg ikke vi fik. 

Jeg synes dog stadig at universet er virkelig gennemarbejdet, hele tanken om shamaner og guder man kan påkalde er fascinerende og interessant. Den kinesiske inspiration er stadig til at tage og føle på og det kan jeg også godt lide.

Men selve bogen, den kunne godt have været 200 sider kortere og meget bedre. Øv!

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Falco
Original titel: The burning god
På dansk ved: Camilla Engkjær Laursen
Udgivet i: 2023 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 656
3 ud af 6 stjerner

L. Sherman; Blodhævn [Anmeldereksemplar]

L. Sherman; Blodhævn (Vampyrjægerne, #1) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Man siger, at tiden læger alle sår. Men gælder det også vampyrbid? I La Nouvelle Orléans er Francesca vampyr og drevet af en stærk trang til at hævne sig på mænd, der udnytter kvinder. I samme by søger sheriffen Beau også retfærdigheden ved at jage en usynlig morder.

I New Orleans er Magalie enlig mor og historieprofessor med speciale i vampyrer. Hun er dedikeret til sin undervisning, men da flotte Rhett flytter ind overfor, bliver hun en smule distraheret. For hvem er Rhett, og hvilke mørke hemmeligheder gemmer han på?

Læs med og se, hvordan disse fire skæbner vikles ind i hinanden i et bloddryppende drama om hævn, overnaturlige kræfter og selvfølgelig udødelig kærlighed.

Det her bliver en lidt anderledes anmeldelse end hvad jeg er vant til at skrive. Og måske er jeg bias i forhold til netop denne bog, men derfor vil jeg gerne snakke om den alligevel - og måske lige så meget selve processen omkring bogen, som er det jeg har været med til. 

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg elsker romantasy - både med og uden spice. Det er heller ingen hemmelighed at Ulrika (aka. L. Sherman) og jeg er venner (det håber jeg i hvert fald...) og snakker rigtig meget sammen. Jeg har læst en stor del af Ulrikas forfatterskab og har stor respekt for både hendes skrivestil, mod til at skrive meget (læs: meget!) spicy bøger og hendes iderigdom. 

Hun er en utrolig produktiv forfatter og hun skriver indenfor mange forskellige genre. Så da hun kastede sig over en romantasy, var jeg så heldig at få lov til at være med på sidelinjen - derfor er den her anmeldelse og lidt anderledes end dem jeg normalt skriver. 

Normalt har jeg intet med det færdige produkt at gøre. Jeg har ikke haft indflydelse på handling, sprog eller karakterudvikling. Jeg har ikke kunne kommet med ideer til hvordan visse problematikker skulle løses eller formes, så de gav mest mening for historien. 

Jeg siger ikke at jeg har gjort alt det sammen med Ulrika, men jeg har hjulpet en del. Vi har sparret rigtig meget sammen og jeg har læst med flere gange undervejs og kommet med ideer og kommentarer til hvordan jeg synes historien skred frem. Hvis der var et problem der drillede undervejs har jeg også givet mine tanker med til en eventuel løsning. 

Samtidig har det været fedt at få et indtryk af hvor meget research og forarbejde det kræver at skrive en bog. For jeg ved at Ulrika har gjort et kæmpe research arbejde i forhold til denne. 

Det har været megafed oplevelse - og jeg kan kun sige at jeg synes slutresultatet er blevet rigtig godt. Det er en virkelig spændende historie med masser af tvists undervejs. Der er drama, action og episk kærlighed.

Jeg er utrolig beæret over at Ulrika spurgte mig om jeg ville være med og jeg har nydt det rigtig meget. Det er fedt at hjælpe en historie fra ide til slutning og se det færdige resultat. Bogen er jo blevet vildt smuk, med en meget "romantasy-ish"-vibe og flotte sprayed edges.

Jeg håber Ulrika igen tager os med til New Orleans, for jeg er i hvert fald ikke færdig med at læse om lækre vampyrer, skiftere, magi og kærlighed.

Tak til Ulrika for at tage mig med på råd. Det betyder virkelig meget for mig.

Fakta:
Forlag: Forlaget Steam ved Fioranello
Udgivet i: 2025
Antal sider: 388
6 ud af 6 stjerner

A. T. Qureshi; Drageungernes café [Anmeldereksemplar]

A. T. Qureshi; Drageungernes café [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Kan Saphira redde Drageungernes Café og finde kærligheden undervejs? Da Saphira åbnede sin café for drageunger og deres mennesker, havde hun ikke forventet, at det ville blive så svært at holde sig oven vande. Det viser sig, at drageunger ikke er de bedste magiske dyr at invitere ind i sin café, og alle de ødelagte møbler koster Saphira mere, end hun kan nå at tjene på sin drageristede kaffe.

Aiden er byens gartner, og lokale hjerteknuser, der er mere interesseret i sine planter end at tilbringe tid med sin uartige drageunge. Da Aiden kommer forbi Saphiras café, får han en genial idé: Han vil bede Saphira om at træne sin drageunge, og han betaler hende nok til at holde caféen kørende.

Saphiras ubekymrede sind lader til at irritere den gnavne (men flotte) Aiden, der alligevel ikke kan holde sig væk fra hende.

Jeg har endnu til gode at læse "Pumpkin Spice-caféen", men jeg forestiller mig at den giver samme vibe som den her - bare med et magisk tvist.

Selvom jeg elsker high fantasy og storslået worldbuilding, kan mindre også godt gøre det. I "Drageungernes café" er vi stadig et high fantasy-univers, men det føles langt mere low key end meget andet. Jovist, der er drager, men ellers er det der er fokus på heri relationerne mellem karaktererne og de problemer de hver især står overfor.

Problemer der ligeså godt kunne være sat i en realistisk setting. Drømmen om at åbne ens egen café og drive den, men måske ikke vide hvor stor et arbejde det rent faktisk er. Frygten for at skuffe ens forældre fordi man ikke vil det samme som alle andre i familien. Håbet om at finde en person der forstår en og har lyst til at bære ens byrde sammen med en.

Det og meget mere er er hvad Saphira og Aiden kæmper med i bogen. Tanker som mange af os sikkert også har gjort os. Problemer for Saphira og Aiden er de også bare lige skal passe en drageunge, der ikke altid hører efter - måske ikke så meget anderledes end et lille barn, faktisk....

Samtidig kan jeg godt lide at forfatteren har kælet så meget ved "café-miljøet", indretning, stemning og hvad der serveres. Det føles næsten som om man selv er der - det er i hvert fald en god ide at have både kaffe og kage klar når man begynder at læse. Du får brug for det.

"Drageungernes café" er et virkelig godt eksempel på hvad det helt præcist er vi søger når vi læser bøger - eller i hvert fald hvad jeg søger når jeg læser bøger: eskapismen. Det behøver ikke være grandiost for at være eskapisme, bare der er nok underholdning til at man glemmer verden omkring sig og lader sig fordybe i historien.

Og det gør man her - og fordi det er en romance, ved vi at selvom Saphira og Aiden skal meget igennem, så skal det nok gå... ikke?

Jeg håber der kommer flere bøger - der er i hvert fald lagt op til flere historier, flere drager og meget mere godt bagværk og kaffe!

Fakta:
Forlag: HarperCollins
Original titel: The Baby Dragon Café
På dansk ved: Johanne Vind
Udgivet i: 2025 (på dansk og engelsk)
Antal sider: 271
5 ud af 6 stjerner