Adam Silvera; De dør begge til sidst [Sponsoreret]

Adam Silvera; De dør begge til sidst [Sponsoreret af Gyldendal]

Bagsidetekst:
Den 5. september lidt over midnat ringer Dødsrådet til Mateo Torrez og Rufus Emeterio. Dødsrådet kan se ud i fremtiden: Både Mateo og Rufus vil dø i dag.

De to kender endnu ikke hinanden. Spørgsmålet er, om de kan nå at finde hinanden, kærligheden og meningen med livet på den tid, de har tilbage.

Kan man leve et helt liv på kun et døgn?

Jeg har haft meget blandede læseoplevelser med Adam Silvera. Den første jeg læste, "Den dag jeg glemmer" brød jeg mig ikke særlig meget om, men "Fortid er alt jeg har" kunne jeg rigtig godt lide. Derfor var det også med bankende hjerte at jeg pakkede denne da vi skulle på skiferie - for ville jeg kunne lide den? Det kunne jeg! Meget mere end de foregående. Det var noget helt andet end det jeg havde forestillet mig og jeg var meget positiv overrasket.

Hele tanken om at blive ringet op den dag man skal dø og få den besked er meget makaber og ret ubehagelig. Især hvis man får opkaldet for tidligt. For der er ingen måde hvorpå man kan undgå døden. Der er ingen udvej så snart Dødsrådet ringer til en. Så er det slut. Man ved dog ikke hvornår på dagen, det kan være lige efter man har lagt på, eller flere timer efter. Årsagen til ens død er også ukendt. En tanke jeg dog ikke helt kunne slippe undervejs var, hvordan ved Dødsrådet at man skal dø? Hvordan får de det at vide? Og hvorfor er der ikke nogen der har prøvet at gøre oprør imod det system? Vi hører jo lidt om tilværelsen før Dødsrådet. På den ene side tror jeg det er fordi folk har forliget sig med, at det er sådan det er nu. Der er et helt samfund omkring det at være "Nedtæller" (dem der tæller ned til at de skal dø) - der er oplevelser som kun er for Nedtællere, folk der gerne vil i seng med en, fordi man er Nedtæller. Restauranter giver gratis måltider og så videre. På den anden side tror jeg ikke vi får mere at vide om hvem Dødsrådet er og hvordan de ved hvornår man skal dø, er at det ikke er hovedfokusset for denne historie. Det der derimod er fokus på, er hvordan vi lever vores liv. Hvordan vi lever, især på vores sidste dag.

Dagen i dag er en lang morgen. 

Men det er mig, der skal vågne og stige ud af sengen. 

Jeg ser ud på de tomme gader, 

og jeg begynder at gå hen mod Rufus og hans cykel, 

går hen mod døden med hvert et minut, vi mister. 

Går hen mod en verden, der er imod os. 

Både Mateo og Rufus har nogle svære valg de skal træffe. Vil de huskes som de personer de er nu, eller vil de forsøge at finde ind til et bedre jeg? Et jeg de kan være tilfredse med. Et jeg der har levet livet fuldt ud - selvom de ikke fik så mange år at leve i. Begge skal sige farvel til de personer der betyder mest for dem. Og Mateo kan ikke en gang lov til at sige ordentlig farvel. Samtidig er det også en fortælling om at finde ud af hvem man er - udover at man skal være det bedste jeg man kan være, skal de finde ud af hvad dette "jeg" indeholder. Er de modige? Smilende? Imødekommende? Forelskede? I så fald, i hvem? Tør de reagerer på de følelser de mærker i løbet af dagen? For kan man nå at være virkelig lykkelig og forelsket på blot et døgn?

Det er også en historie om svigt. Især svigt fra de personer der burde støtte en mest, fra dem der altid burde være der og elske en. Fra ens forældre og fra et system, der også burde tage hånd om en, når det var nødvendigt. Heldigvis oplever både Mateo og Rufus at få familierelationer med deres venner og via dem får de tryghed og loyalitet.

Man bliver født ind i en familie, 

men venskaber går man ind i. 

Nogle af dem skal man lægge bag sig. 

Andre er hver en risiko værd.

Jeg nød virkelig denne bog, selvom den flere gange gav mig både ondt i hjertet og hjertebanken. Det er medrivende læsning, der virkelig indfangede mig i denne specielle virkelighed, hvor et opkaldt midt om natten, er det mest frygtede opkald nogensinde. Jeg er vild med skrivestilen og de skiftende fortællervinkler, som er med til at give et indblik i hvordan flere af personerne som Mateo og Rufus møder oplever dagen - hvad end de også har fået opkaldet eller ej. 

Adam - denne bog er jeg fan af og jeg glæder mig til at læse mere!

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: They both die at the end
Udgivet i: 2017 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 300
5 ud af 5 stjerner

Ernst Cline; Spillet om OASIS

Ernst Cline; Spillet om OASIS (Ready Player One, #1)

Bagsidetekst:
Wade Watts søger tilflugt i det globale onlinespil OASIS, et virtuelt utopia med mere end 10.000 planeter og uendelige muligheder ...

Et sted i dette virtuelle slaraffenland har skaberen af OASIS, James Halliday, skjult en række gåder og udfordringer, som alle relaterer til 1980'erne. Den person som først løser dem arver Hallidays enorme formue og kontrollen over OASIS! Men gåderne er svære.

En dag efter mange års søgen løser Wade endelig den første gåde, og så starter spiller om OASIS ...

Jeg har egentlig gerne ville læse den her bog længe, men som så mange andre, er det bare aldrig rigtig blevet til noget. Nu skulle vi læse den til min læsekreds og jeg blev faktisk ret grebet af historien, selvom den ofte blev noget langhåret og nørdet.

Jeg synes hele ideen med det virtuelle virkelighed er vildt spændende! Jeg kan dog stadig blive lidt forvirret over at man kan alle mulige ting når man befinder sig i en stol - men jeg tror bare jeg skal lade være med at tænke for meget over det og bare følge med flowet. I OASIS er alt muligt og for en dreng som Wade der ingenting har, er det, det eneste sted han virkelig føler at han kan noget og er nogen. Det bliver endnu vildere for ham da han knækker første kode i jagten på ægget. Hele den del af historien er virkelig spændende: de forskellige spilleres jagt efter ægget, udredningen af ledetråde og alle gætterier om hvor den næste ledetråd kan være er virkelig gennemført og hæsblæsende. Selvom historien spænder over forholdsvis lang tid, så gør det ikke noget. De "rolige" perioder er mere eller mindre sprunget over, samtidig med at handlingen alligevel fortsætter sit forløb. Det er en utrolig medrivende fortælling.

Dog vil sige at for en som mig, som ikke er specielt kendt med computerspil, arkadespil og spil generelt - og slet ikke fra 80'erne - så kan det godt blive noget langhåret og nørdet til tider. Der er mange steder hvor der bliver brugt flere sider på at redegøre for et specielt spil, film eller musikstykke fra det årti, og så står jeg altså lidt af. Jeg skimmede flere af disse pasager, fordi jeg simpelthen ikke forstod dem og det ødelagde lidt læseoplevelsen for mig. Men. For dem der interesserer sig for sådan noget, vil denne bog helt klart være sagen. Når Wade er i OASIS foregår alt i højeste gear, der er sjældent tid til at gennemtænke hvad han skal og han er hele tiden på vagt - lidt sådan forestiller jeg mig, det er at spille visse computerspil. Det gør at historien, selvom den er lang, føles kort. Jeg kunne sagtens have læst mere - og der kommer jo heldigvis mere!

Selvom alt skriveriet om kultspil og arkadespil jeg aldrig har hørt om, kunne være langhåret, var det også utrolig spændende. Jeg har ingen ide om hvor mange de nævnte spil der findes i virkeligheden, men hvis de alle sammen findes, må forfatteren virkelig have lavet et kæmpe arbejde for at få historien til at gå op i højere enhed sammen med historierne i de udvalgte spil. Det tager jeg hatten af for. Dette gør også at bogen virkelig er medrivende - på trods af alt det nørdede! For samtidig med at det er en historie om hvor dejligt det er at have en virtuel verden af flygte til, så er det også en løftet pegefinger om hvad der sker med os som mennesker hvis vi kun "lever" virtuelt. Hvilke egenskaber vi kommer til at mangle eller miste. Hvad bliver der af vores kroppe hvis de ikke holdes i gang? Hvad bliver der af sociale færdigheder, hvis de kun findes virtuelt? Hvad med kropskontakt - kys og kram? Det er en spændende udvikling at følge med i - for Wade elsker OASIS, men undervejs opdager han alligevel at solen måske skinner lidt lysere ude i det virkelige liv.

Jeg håber helt klart at der kommer mere - for jeg er da ikke helt klar til at forlade OASIS endnu ... godt jeg kan gå i biografen og opleve det!

Fakta:
Forlag: Tellerup
Original titel: Ready player one
Udgivet i: 2011 (på engelsk) 2013 (på dansk)
Antal sider: 486
5 ud af 5 stjerner

Sarah Engell; Fuglemanden [Sponsoreret]

Sarah Engell; Fuglemanden [Sponsoreret]

Bagsidetekst:
Jeg ved ikke, hvorfor det startede
Det kom snigende, som tåge
Først fuglene, som ingen andre kunne se
Så stemmen, der talte højere og højere
Indtil han en dag sad på min seng
Fuglemanden

Sarah Engell, du fortjener en medalje! En stor skinnende guld medalje. Og kram, masser af kram. For fandme (undskyld!) om du ikke har gjort det igen! Skrevet en rå, rørende og utrolig rammende ungdomsbog (som også kan læses af voksne og børn) om et emne som folk plejer at gå en stor bue uden om: psykisk sygdom. Jeg ved ikke hvordan du gør det, men du imponerer mig ved hver bog du skriver og dette samarbejde med Lilian Brøgger er et match made in Heaven. Din skrivestil og hendes illustrative evner er bare så gode sammen. Dine rå, men ærlige ord, og hendes tå, og til tider ufærdige tegninger giver en helt unik læseoplevelse. En læseoplevelse der borer sig ind i krop og sjæl hos dem der læser den.

Sarah er en gudsbenådet forfatter der har en utrolig fin evne til at skildre utrolig ubehagelige historier, oplevelser eller tabuer. Det bliver aldrig overgjort eller blæst op. Det bliver holdt nede på jorden og italesat som det de nu engang er: virkelige problemer, der kan ramme alle typer af mennesker. Hun har skrevet om mobning, selvmord, politik og nu psykisk sygdom - i grafisk novelle udgave, og det er som om det giver et ekstra lag til Sarahs fantastiske sprog. For selvom der ikke er meget af Sarahs normale skrivesprog i bogen, er den alligevel fyldt med det. I de små talebobler der er, er det så tydeligt at det er hendes hånd og tanker der har ført pennen. Jeg kender ingen der kan skrive som hun kan. Sat sammen med de utrolige uskønne illustrationer fra Lilian Brøgger giver det et indblik i hvordan det kan føles af lide af psykisk sygdom. Og jo, illustrationer er uskønne, fordi der er ikke noget smukt og pænt ved at lide af indre stemmer og tvangstanker. Det er en rodet affære, med mørke og uskarpe billeder og en evigt frygt for hvad der nu skal ske. Alt dette rammer Lilian virkelig godt med sine rå og brutale tegninger.

Der er intet pænt og nydeligt over denne bog. Det er præcis som jeg havde forestillet mig det skulle være - og mere til. For selv nu (et par uger efter jeg har læst den) kan jeg få ondt i maven når jeg tænker tilbage på den. Jeg får kuldegysninger når jeg kigger på forsiden og får en trang til at kigge mig over skulderen af frygt for at Fuglemanden rent faktisk skulle være der (det er han ikke, bare rolig!). Jeg har aldrig selv prøvet at have det sådan som hovedpersonen Barbara har, men jeg kender folk der har og ud fra deres fortællinger kan jeg sige at Sarah og Lilian har ramt hovedet på sømmet.

Tak Sarah for endnu en storslået (selvom den er på lidt over 100 sider) historie, der har holdt mig vågen og som jeg stadig bærer med mig. Tak Lilian for at give Fuglemanden ekstra liv. Selvom historien uden illustrationer ville have været utrolig, er det noget helt specielt med illustrationer til - især illustrationer som dine!

Tak til Carlsen for boggaven!

Fakta:
Forlag: Carlsen
Udgivet i: 2018
Antal sider: 109
5 ud af 5 stjerner

Charlotte Fischer; Diali [Sponsoreret]

Charlotte Fischer; Diali (Sjælevandrer, #1) [Sponsoreret af Facet]

Bagsidetekst:
Roneoak er navnet på det samfund, Cawi og Dahlia kender, og lever i. Roneoak ligger ved kysten. Det sidste sted for mennesket. I Roneoak forsøger Cawi og Dahlia at opretholde en tilværelse. Der er mangel på alt. Og fremtiden er usikker. Cawi fornemmer, at en altødelæggende trussel mod Roneoak er nært forestående. Cawi er overbevidst om, at der findes mennesker på den anden side af bjergene. Derfor begiver Cawi og Dahlia sig ud på en rejse, som ændrer deres liv for altid.

Verden som vi kender den er gået under: Moder Jord har gjort oprør mod mennesket ved at spille med musklerne og ødelægge al civilisation som vi kender den i dag. Udover Jorden som vi kender den, er der også det sted hvor de døde vandrer inden de går til enten Helvede eller Himlen: Diali. Det sted som Cawi kan rejse til når han er tæt på at dø og muligvis også når han selv vil. Cawi og Dhalia må, efter deres fødested er blevet oversvømmet af en tsunami, klatre op i bjergene for at finde andre mennesker og forhåbentlig et sted at bygge en fremtid. Det de finder overstiger deres vildeste forventninger, samtidig med at det truer med at ødelægge det de har fuldstændig.

Jeg er ret vild med ideen om det her vadested mellem liv og død, som alle skal igennem før de går videre - op det bliver op eller ned (eller tilbage). Jeg synes dog ikke der bliver gjort nok ud af den verden i bogen. Vi snuser kun til den meget få gange, så lidt at det faktisk er lidt forvirrende når Cawi kommer dertil. Hvor er han? Hvad skal han der? Det er virkelig synd, for det lyder interessant og som om Cawi spiller en stor rolle der - sådan hintes det i hvert fald til sidst ... shh ... Men ja, det er lidt øv at vi ikke lærer mere om Diali, men det håber jeg da vi kommer til.

Af at bogen er solgt som en dystopisk fortælling eller som fantasy, bliver lidt udvandet af Cawi og Dahlias kærlighedshistorie. Jeg synes den overtager føringen alt for meget, og bliver det totale fokus, i stedet for netop det med den parallelle verden og måske endda også de underlige elektriske storme over bjergene. Jeg er med på at der godt må være en god kærligheds historie - det fungerer også rigtig godt i starten, men så bliver det bare de to og deres kvaler. Samtidig bryder jeg mig vitterligt ikke særlig meget om Cawi. Jeg ved godt at han kæmper med en indre kamp mod sig selv og at han måske (måske ikke) er helt rask - sådan efter nutidige standarter, men det skal ikke gå ud over Dahlia og da han slår hende, mistede jeg virkelig meget for ham. Jeg ved godt de er sjælevenner og ikke kan leve uden hinanden, men det overtrådte han bare min grænse - og Dahlia også, for hun blev. At han også udnytter hende seksuelt - på ingen måde, uden at hun giver samtykke - men alligevel, det hjælper heller ikke. Jeg ved han elsker hende, men alligevel.

I starten af bogen irriterede det sproglige mig også helt vildt. Der var mange korte sætninger, som gjorde læseflowet underligt opbrudt og stakato-agtigt. Samtidig bliver der startet mange sætninger med "jeg" eller der står Cawi mange gange efter hinanden, i stedet for han. Det var dog som om, jo længere forfatteren var kommet med at skrive, jo bedre flød historien. Er det mon fordi Cawi og Dahlia kommer til et mere civiliseret sted? Før boede de et sted uden stor fokus på uddannelse og opdragelse, men over bjergene kommer de til et velopbygget samfund og derfor afspejler skrivestilen det. Hm, det var lige en ny tanke der lige kom mens jeg skrev anmeldelsen ... Et godt stykke inde i bogen tænkte jeg ikke mere over sproget eller sætningerne, fordi historien flød rigtig godt og var spændende - selvom det blev en kærlighedshistorie mere end en dystopisk fortælling. Jeg ville have ønsket at der var mere vægt på den del, men som skrevet længere oppe, så håber jeg at det kommer i efterfølgeren. Jeg føler virkelig at dette var introen. Præsentationen til vores personer. Hvordan de er, hvad deres fejl og mangler af. Hvad de har af styrker. Så nu bliver det spændende at se hvordan disse skal bruges.

Fundamentet støbt til et ordentlig brag af en fortælling, med lyn, torden, mystiske væsner og sværdkamp - det takker jeg gerne ja til.

Tak til Forlaget Facet for boggaven.

Fakta:
Forlag: Facet
Udgivet i: 2017
Antal sider: 316
4 ud af 5 stjerner

Karen Inge Nielsen; Natspindlerens dødsmærke [Sponsoreret]

Karen Inge Nielsen; Natspindlerens dødsmærke [Sponsoreret]

Bagsidetekst:
Tiden efter De Sorte og Tigrils fald har været hård. Landet lå i ruiner - brændt til ukendelighed, og de menneskelige tab har været store. Sammen med hertug Castor har Sia gjort sit bedste for at genopbygge livet i Karstel. Men sårene fra De Sortes tid er svære at hele. Selvom blomsterne står farvestrålende op af husmurene i Karstels gader, kan de ikke fortrænge de mørke kræfter, der lurer i skyggerne. Sia kæmper med sorgen over og savnet af sin far, og samtidig er en ukendt, hviskende stemme begyndt at hjemsøge hende om natten. Langsomt går det op for Sia, at det, hun troede var afsluttet, da Tigril faldt, langtfra er slut endnu. Legenderne spøger. Det onde lever stadig - og Natspindleren er kommet for at sætte sit dødsmærke.

Efterfølgeren til "Ravneskrig" er bestemt værd at læse. Som i "Ravneskrig" er der malet et virkelighedstro billede af en ukendt verden, som emmer af middelalder og vikinger. Myterne er i højsædet nu og der spares ikke på mystik og overnaturlige væsner i denne historie - dog ikke på samme måde som i andre fantasyhistorier, hvor personerne rent faktisk møder disse mystiske væsner, men mere som i at de hele tiden lurer i udkanten af bevidstheden, klar til at kradse og bide når du mindst venter det. Det er rigtig fedt at læse mere om historierne bag Karstel, hvilke sagn de har og hvilken rolle Sia spiller i det hele. Sia må igen kæmpe mod det onde og igen sætter hun livet på spil for dem hun elsker og holder af. Igen er der dog ikke meget tju-bang over handlingen, men på en eller anden måde føles det som om der sker mere i denne alligevel. Der er hele den sideløbende historie om "rotten" der vil have hævn, og det er utrolig spændende og angstprovokerende at man ikke ved hvem det er eller hvem han mødes med. Det er virkelig spændende at følge med i den historie, og at brikker først falder på plads til sidst, er endnu bedre.

Jeg kunne godt lide Sias kamp for at redde dem hun elsker - og at hun er villig til at ofre sig selv i det gode sags tjeneste er en nobel ting at gøre, om end lidt naivt. For hun lærte jo i "Ravneskrig" at alting går meget bedre når man er omkranset af venner der vil hjælpe en. Det lader hun dog til at have glemt nu, og i forsøget på at redde dem alle, risikerer hun faktisk at ingen af dem vil nå at komme frem til hende før det er for sent. Heldigvis har hun nogle kloge venner, der vil gøre alt hvad de kan for at redde hende.

Persongalleriet i denne fortælling er meget tydelige: Sia der vil gøre alt for at redde dem hun elsker, hun er dog usikker på om hun er i stand til at regere Karstel når den tid kommer, men den usikkerhed er med til at gøre hende relaterbar for læseren. Liam kæmper med at have været en af De Sorte, han føler ikke han passer ind mere og at folk sender ham blikke og dømmer ham. Han er egentlig sin egen værste fjende, og ved at lukke sig inde i sig selv skubber han alle væk som gerne vil hjælpe ham. Men mon ikke han bliver klogere? Dog havde jeg flere gange lyst til at give Tore et par på siden af hovedet. Han er meget wimpy og klæbende (måske for klæbende). Han er en pleaser og han er bange for at være alene - han har dog lidt utrolig store tab, så selvom han irriterer mig, kan jeg godt forstå ham.

Dette er god efterfølger, der sprogligt og historiemæssigt er bedre og mere gennemarbejdet (sådan føles det i hvert fald) end etteren. Det er bestemt en historie jeg vil anbefale til yngre fantasylæsere, som mangler læsestof. Jeg kunne godt forestille mig at der var flere historier at hente i Karstel, men om forfatteren vil forfølge disse, er ikke til at vide. I så fald, vil jeg glæde mig til at vende tilbage og læse mere!

Tak til Mellemgaard for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Mellemgaard
Udgivet i: 2017
Antal sider: 351
4 ud af 5 stjerner

Gena Showalter; Førstelivet [Sponsoreret]

Gena Showalter; Førstelivet (Evigt liv, #1) [Sponsoreret af HarperCollinsNordic]

Bagsidetekst:
Slutningen på livet er kun begyndelsen.

Man siger, at historien skrives af dem, der overlever. Men jeg ved, det ikke er sandt. Mit navn er Tenley Lockwood, og snart er jeg død. Dette er min historie ...

Tenley "Ten" Lockwood er en helt almindelig 17 årig pige - bortset fra én ting. Hun har tilbragt de sidste tretten måneder låst inde på en anstalt. Hvorfor? Fordi hun nægter at lade sine forældre bestemme, hvor hun skal bo - efter hun er død.

I den virkelighed, hvor Tenley Lockwood bor, kender alle sandheden: Førstelivet er kun en generalprøve, og det virkelige liv begynder efter døden.

I Det evige liv findes der to virkeligheder: Trojka og Myriaderne - livslange fjender og dødelige rivaler. Begge vil gøre hvad som helst for at rekruttere Ten. Snart er hun på flugt, fanget i en styrkeprøve mellem to virkeligheder, som begge vil have hendes ånd. Hvem kan hun stole på? Og hvad sker der, hvis den virkelighed, hun havner i, ikke er det sted hendes livs kærlighed bor? Hun må ganske enkelt holde sig i live længe nok til, at hun kan træffe beslutningen selv ...

Så blev det endelig tid. Eller jeg tog mig bare endelig sammen til at læse denne utrolig smukke bog! Jeg blev fuldstændig fanget af forsiden første gang jeg så den og bagsideteksten lovede mig et vildt eventyr og en dystopisk-science ficktion-agtig virkelighed - eller flere virkeligheder - med krig, drama, venskab og kærlighed. Heldigvis kunne bogen indfri de løfter!

Jeg vil dog lige starte med at sige at alt det her død, evigt liv og de forskellige virkeligheder lige krævede lidt tilvænning. Er de virkelige steder? Hvor er de så i forhold til hvor handlingen udspiller sig, nemlig i Høstens Land? De Mange Slutninger er et fysisk sted, som Ten ender i et par gange, men bliver hendes krop hvor den er? Archer og Killian - begge agenter, begge med "skaller" for at sløre deres virkelige jeg, hvor er de så fysisk? Der var virkelig mange spørgsmål, men jo længere ind jeg kom i fortællingen, jo mere fanget jeg blev af handlingen, jo mindre betød disse spørgsmål for mig. Jeg måtte dog lige holde tungen lige i munden flere gange, og jeg blev også nødt til at bladre tilbage og lige læse en ekstra gang, for historien er lidt kryptisk - også fordi den ikke minder om noget jeg tidligere har læst. Jeg har læst om parallelle verdener før, men et sted hvor du kan dø flere gange og leve videre? Det tror jeg ikke jeg er stødt på før. Det er en interessant ide. For så kan du leve fuldt ud flere gange - måske endda få to meget forskellige liv.  Og så er der det med ens sjæl som der er to "virkeligheder" der gerne vil have - igen, hold tungen lige i munden. Jeg forestiller mig disse virkeligheder lidt som byerne i "Rød Dronning": smukke, indbydende, imponerende og farlige, hvis man er på fjendens side.

Undervejs får vi, via mails, et indblik i hvem Archer og Killian er og hvad deres status er på deres respektive sider af virkelighederne. For de er fjender, men må nu lære at stå sammen for at beskytte Ten. Ten som er utrolig vigtig for begge virkeligheder, uden at hun selv vil være det. Hun vil egentlig bare gerne elskes af sine forældre og have en normal hverdag. Det kommer dog på ingen måde til at ske da hun hele vejen igennem historien skal kæmpe for overlevelse. Hvis det ikke er i det fængsel hun er anbragt, så er det i vildmarken eller i Mange Slutninger. Hun er konstant på flugt og ved ikke hvem hun kan stole på - selv drengene skuffer hende flere gange. Ten er hårdfør og giver sig ikke så let, alligevel er hun blød som smør når hun bliver behandlet ordentligt og under overfladen er jeg sikker på at der gemmer sig en loyal og trofast ven for livet, hvis man gør sig fortjent til hendes tillid.

Sproget i historien er hårdt og lige på - alt fra de forskellige måder Ten er blevet tortureret på, til hvordan "skallerne" dør, til Mange Slutninger, er beskrevet ned til mindste detalje. Jeg kan uden besvær forestille mig Tens smerter efter alle de slåskampe hun har været i. Alle de gange hun er blevet mishandlet. Jeg kan forestille mig både hendes fysiske og psykiske smerte, og det bliver ikke for meget. For historien kan bære det. Jeg ville være faktisk være ked af det, hvis hårdheden går af historien. Sproget minder mig igen lidt om "Rød Dronning" hvor der heller ikke er lagt fingre imellem og hvor jeg nemt kunne se de forskellige scenarier for mit indre blik. Især beskrivelser af følelser er godt beskrevet og forklaret - uden at det bliver for meget. Der er en hårfin balance mellem hvor meget man kan beskrive uden det bliver for meget - sådan har jeg det i hvert fald. Det skal lige tilpas til den enkelte historie.

Der er et godt flow i hele bogen, og jeg var virkelig fanget fra første side. Jeg ville vide mere og havde undervejs tusinde spørgsmål - halvdelen stadig ubesvaret, men bog to ligger og venter og det kribler i mig for at begynde, for jeg sikker på at Ten kommer til at løbe og flygte endnu mere - og sikkert også stå fast og kæmpe!

Tak til HarperCollinsNordic for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: HarperCollinsNordic
Original titel: Firstlife
Udgivet i: 2016 (på engelsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 430
5 ud af 5 stjerner

Cecelia Ahern; Perfekt (Flosset, #2)

Cecelia Ahern; Perfekt (Flosset, #2)

Bagsidetekst:
Celestine North lever i et samfund, der kræver perfektion. Efter at være blevet mærket som FLOSSET af den moralske domstol, har Celestine mistet sin frihed. Dommer Crevan har erklæret at hun er samfundets største trussel, og hun lever nu under jorden - konstant på flugt fra myndighederne. Med sig har hun den indadvendte, men attraktive Carrick, som er det eneste menneske hun kan stole på - og sammen udvikler de en plan, der kan få hele det PERFEKTE samfund til at smuldre. Men tiden er ved at løbe ud for Celestine, der er nødt til at trække en stor beslutning: Skal hun redde sig selv eller sættet livet på spil for at redde alle de andre FLOSSEDE?

Da jeg første gang hørte om "Flosset" havde jeg troet det var en enkeltstående historie - derfor blev jeg positivt overrasket da jeg fandt ud af at der kom en efterfølger, og endnu mere positivt overrasket over hvor gode bøgerne er! Der er hæsblæsende aktion på samtlige sider og jeg er imponeret over at forfatteren har kunne holde standarten så høj som hun har gjort. Jeg synes ikke der er nogen steder hvor historien falder i kvalitet. Det er spændende og medrivende fra første side.

I "Flosset" bliver Celestine brændemærket for at have hjulet en ældre flosset mand og det burde have givet hende en fængselsstraf. I stedet blev hun nationens mest brændemærkede og dermed flossede person - noget der har gjort hende eftersøgt og har medført at hun ikke tør stole på nogen. Selvom hun stoler på Carrick, er der tidspunkter, hvor selv deres forhold kommer under pres og det er ikke helt til at sige om de kommer sig over det - jeg havde faktisk ikke forestillet mig den slutning vi fik. Hendes tillid til mennesker bliver gang på gang brudt, men den bliver også genopbygget. Undervejs på sin flugt møder hun andre mennesker der også lider under samfundet. Lider under den måde man skal leve på når man er flosset. Og det er ikke noget liv! Det er blot en anden form for slaveri og det er den skræmmende virkelighed som Celestine lever i. En virkelighed hun for alt i verden ønsker at ændre - både for sig selv og sin familie, men også de familier hun lærer at kende undervejs: dem der har kæmpet meget længere end hende selv. Dem der ikke vil opgive håbet om en bedre fremtid.

Det er skræmmende læsning. For selvom vores samfund ikke ser sådan ud, er vi ikke helt uskyldige. Vi brændemærker ikke, men vi mærker alligevel dem der gør noget forkert, dem der handler egoistisk og dem der bryder ens tillid. Vores mærker er bare usynlige, men de er der stadig. Det er en historie om hvad der sker når ét menneske får for meget magt. Når et menneske begynder at blive flosset, selvom han ikke burde være det. Han burde sætte standarten og gå i spidsen, ikke blive korrupt og gøre tingene efter sit eget hoved. Ikke sætte alt over styr fordi han har begået en fejl. Er alle mennesker ikke flossede? Jeg tvivler på at nogen ærligt og med hånden på hjertet, kan sige at de aldrig har begået en fejl. Aldrig har misbrugt andres tillid eller handlet egoistisk. For det er menneskeligt at fejle. Det er af vores fejl vi lærer de vigtigste lektioner vi som mennesker kan lære. Hvad ville der ikke ske med samfundet hvis muligheden for fejl blev gjort til skamme? Blev gjort strafbare? Så vil vi leve i et samfund, hvor ingen handler efter logik og medfølelse. Hvor ingen vil forsøge at stræbe efter mere end de har fortjent. Og sådan et samfund burde ingen leve i!

Selvom det er dyster læsning, er der alligevel lyspunkter undervejs. Jeg synes samspillet mellem Celestine og Carrick er rigtig godt - de har deres egne meninger og det giver knuder på tråden, ligesom i et helt almindeligt forhold, selvom deres forhold langt fra er almindeligt. Det er blomstret i et fængsel og under konstant pres - hvad sker der når det pres forsvinder? Jeg kan også godt lidt at Celestine bliver ved med at stå ved sine meninger og holdninger. Hun kan godt snuble, falde og være i tvivl, men inderst inde ved hun hvad hun kæmper for: Logik og medfølelse!

Fakta:
Forlag: Politiken
Original titel: Perfect
Udgivet i: 2017 (på engelsk) og 2018 (på dansk)
Antal sider: 368
5 ud af 5 stjerner

Katharine McGee; Blændende højder [Sponsoreret]

Katharine McGee; Blændende højder [Sponsoreret af Gyldendal]

Bagsidetekst:
New York, 2118. En glitrende vision af en fremtid, hvor alt er muligt - hvis man ønsker det brændende nok.

Leda bliver hjemsøgt af mareridt om det, der skete den værste aften i hendes liv. Hun er bange for, at sandheden skal slippe ud, og derfor hyrer hun Watt, hendes personlige superhacker, til at holde øje med vidnerne fra den aften.

Rylin får et legat til en eliteskole på de øverste etager. Men hvis hun skal gå i skole der, kan hun ikke undgå at møde den fyr, hun er forelsket i; ham, som fik sit hjerte knust af hende, og som knuste hendes som straf.

Avery kæmper for at leve med sin forbudte forelskelse - findes der noget sted i verden, hvor hun og Atlas kan få lov at være sammen?

Og så er der Calliope, den mystiske og frisindede skønhed, som er kommet til New York med ét mål - og flere hemmeligheder, end nogen aner.

Imens er der en, som tørster efter hævn, så de gør klogt i at huske, når man bor i de blændende højder, skal man ikke gå for tæt på kanten ...

I andet bind i denne hæsblæsende serie hvirvles vi dybere og dybere ind i hovedpersonernes liv og hemmeligheder. Vi ved nu hvem der dør i første bind (bare rolig, jeg afslører det ikke), men det betyder ikke at verden ved hvem der slog hende ihjel. Leda truer nemlig alle der var tilstede den skæbnesvangre aften. Hvis de siger sandheden, vil hun afsløre deres inderste hemmeligheder - og det er der ingen af dem der tør risikere. Dog undervejs finder flere og flere personer ud af disse hemmeligheder, så jeg er spændt på hvad der sker i bind tre. Der er allerede lagt i kakkelovnen til den helt store finale. For hvem gør det af med den eneste person, udenfor fællesskabet, der ved alt om dem alle?

Jeg er stadig meget fascineret af denne historie. Det er lidt "Gossip Girl", "Pretty Little Liars" og "Rivalerne" blandet med de vildeste gadgets og teknik. Jeg ved ikke om jeg tør håbe på om vi nogensinde får sådan en fremtid. For det virker på mig kold og kynisk. Alle typer af mennesker "spærret" inde i et højt tårn. Aldrig komme udenfor. At man er så afhængig af teknik at man får det inkorporeret i ens egen krop? Det virker vildt. Som noget der er meget langt ude i fremtiden, og alligevel forholdsvis tæt på. Jeg tænker på Watts computer og på de linser de alle sammen har. At man konstant er koblet sammen - aldrig alene. Og alligevel, sikkert mere alene end nogensinde før. Det er en skræmmende tanke at vi kan nærme os sådan en fremtid.

At vi følger så mange af de forskellige personer, er med til at give historien sit hæsblæsende tempo. Handlingen spænder ikke over mange uger, og der er aldrig tid til at stoppe op, trække vejret og slappe af. De er alle sammen i konstant beredskab og frygter hele tiden det værste. Ingen kan vide sig sikre på noget som helst, og det medfører at ingen rigtig stoler på hinanden - selvom alle gerne vil udnytte alle til deres egne fordele. Jeg kan godt lide at blive holdt hen i uvished og at vi, som læser, heller aldrig rigtig kan vide os sikre på noget. Der bliver stadig lagt små brødkrummer ud til os, det er bare op til os at stykke det hele sammen.

Der er dog et par steder hvor jeg følte handlingen kørte lidt for meget i ring og hvor jeg følte personerne var lidt for konfliktsky. Det ødelægger dog ikke min helheds opfattelse af bogen og historien og jeg kan roligt sige jer, at I er underholdt hele vejen igennem! Der er masser af underspillet humor og gode stikpiller undervejs, som pifter historien godt op. Jeg glæder mig i hvert fald til at se hvad det hele ender med!

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: The Dazzling Heights
Udgivet i: 2017 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 450
5 ud af 5 stjerner

Katrine Memborg; K for Kardashian

Katrine Memborg; K for Kardashian

Bagsidetekst:
Familien Kardashian/Jenner fik sit eget reality-program i 2007. Dengang var der mange, der grinede af dem. I dag er alle fem søstre mega brands. De er blandt verdens mest googlede personer og ofte på forsiden af de helt store magasiner. Det ér en skør familie, men måske er det derfor, der er så mange, som følger med i deres farverige hverdag? De gør præcis, hvad de har lyst til - og er i øvrigt ligeglade med, hvad andre måtte tænke. Her kan du læse om de imponerende Kardashian/Jenner-søstre Kendall, Kylie, Kim, Kourtney og Khloé. Få et overblik over hele dynastiet, tjek din viden om familien i den store Kardashian/Jenner-quiz, og nyd bogens lækre billeder.

Jeg har en indrømmelse: jeg er en sucker for reality-tv! (I hvert fald noget af det) Min mand påstår dog hårdnakket at vores tv går i stykker hvis jeg ser det (han deler tydeligvis ikke min interesse!), men en gang i mellem tager jeg chancen og ser det alligevel (og jeg har fundet ud af at tv'et stadig virker bagefter!) Når jeg så endelig gerne vil se reality, er det ofte for at slå hjernen fuldstændig fra og når jeg heller ikke lige orker at læse, og ja, det sker faktisk en gang i mellem. Så synes jeg det er rigtig dejligt at ligge på sofaen, stene på Instagram og se fx "Keeping up with the Kardashian".

Jeg faldt over denne bog på Instagram og tænkte at den nok var total unødvendig at læse, men jeg havde lyst til det alligevel. For hvorfor skal jeg vide mere om dem? Og hånden på hjertet, så blev jeg faktisk ikke meget klogere. Vi hører om de fem søstre, deres forhold, skolegang, mobning, ægteskaber osv. Der var ting jeg ikke i forvejen vidste, men alt i alt blev jeg ikke klogere. Jeg var dog godt underholdt undervejs. For de lever et liv der er så langt fra mit eget at jeg ikke kan sætte mig ind i hvordan det må være. At køre i så dyre biler, bo i så store hus eller bare i det hele taget være kendt for at være kendt. Jeg forstår det ikke, men de har jo lavet det til deres livsstil og det er jo mega godt gået. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at det er hårdt arbejde, også selvom det ikke ser sådan ud, men at skulle være "på" hele tiden? Det må da være udmattende og hårdt. Samtidig kan man ikke have hemmeligheder - i hvert fald ikke særlig godt - fordi man konstant er omgivet af kameraer der følger ens mindste bevægelse. Mon det nogensinde er blevet filmet på tv at en af dem har pruttet?

Jeg har givet bogen 3 stjerner. Ikke som sådan fordi bogen er dårlig, men mere, unødvendig? Er det for hårdt at sige? Al informationen kunne jeg have fundet på diverse sider på internettet. Det er ikke fordi sproget er prangende eller det tekst der er, er specielt spændende skrevet, men alligevel bliver man indfanget i Kardashian/Jenner-familiens hektiske liv og fornemmer hvad de har gået igennem. Både som børn, med en opvækst fulgt på kamera, og som voksen, hvor alle forhold, fejl og familieskænderier er til offentlig skue - hele tiden!

Hvis du er til sladder, glamour og en bog der ikke kræver at du tager stilling til den, så kan denne fint anbefales. Jeg læste den på en time en aften med en kop varm the. Det fungerede fint for mig!

Fakta:
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Udgivet i: 2016
Antal sider: 184
3 ud af 5 stjerner

The A to Z Book Tag

The A to Z Book Tag

Jeg faldt over det her book tag hos Rikke Reads på YouTube og fik lyst til selv at svare på det, men siden jeg ikke laver videoer, får I det på skrift i stedet. Beklager, hvis indlægget bliver lidt langt af den grund!

A – Author you’ve read the most books from
Jeg ville have gættet på at det var J. K. Rowling, men nej, det er faktisk Cassandra Clare jeg har læst flest bøger af. 13 bøger af hende har jeg læst.

B – Best sequel ever 
"Et rige af tåge og vrede" af Sarah J. Maas! Uden tvivl! For filan da hvor var den god. Simplethen fuldstændig fantastisk. Og kapitel 55? Uha!

C – Currently reading
Sarah J. Maas' "A Court of Wings and Ruin" og det kommer nok til at tage lidt tid. Den er på 705 sider!!

D – Drink of choice while reading
Jeg er ret kedelig og vil svare vand. Selvom jeg nogle gange drikker the, er det ofte vand jeg ender med.

E – E-Reader or Physical books 
Uha, begge dele? Jeg vil til hver en tid vælge en fysisk bog, men e-bøger er bare smarte når man skal på ferie og ikke gider have overvægt i kufferten af alle de bøger man vil læse undervejs.

F – Fictional character you would have dated in High School 
Måske Peter fra "To all the boys I've loved before" - selvom han er lidt en smartass, er han ret sød og i bund og grund en god fyr!

G – Glad you gave this book a chance
"Flosset" af Cecelia Ahern. Jeg har hørt meget godt om den, men det er som om tiden aldrig rigtig blev til at jeg skulle læse den. Nu har jeg gjort det og har også læst efterfølgeren og det er jeg virkelig glad for!

H – Hidden gem book
"Tigerhaven" af Joyce Sweeney. Jeg ved godt at det er en gammel sag efterhånden, men jeg kan virkelig stadig mærke den når jeg tænker på den. Hver gang jeg tænker på den, får jeg lyst til at læse den igen. Den burde alle der elsker realistiske ungdoms bøger virkelig læse.

I – Important moment in your reading life
Da jeg læste Harry Potter for første gang og fandt ud af hvor fantastisk det var at læse. Hvad jeg kunne opnå, hvilke steder jeg kunne besøge, hvem jeg kunne være og meget mere. Alt det, blot ved at læse. Fantastisk!

J – Just finished reading…
"Perfekt" af Cecelia Ahern.

K – Kinds of books you won’t read
Faglitteratur. Det er meget lidt, hvis overhovedet noget, faglitteratur jeg læser. Jeg tror det minder mig for meget om min tid på IVA og lektier, så derfor går jeg typisk i en stor bue uden om det. Det er nok også grunden til at jeg kun har læst én biografi. Og det er selvfølgelig den om bibliotekskatten Dewey.

L – Longest book you’ve read 
"Harry Potter og fønixordenen" er med sine 924 sider, den længste bog jeg har læst!

M – Major book hangover because of… 
"Et rige af tåge og vrede" - den kan jeg bare ikke ryste af mig. Helt igennem fantastisk bog!

N – Number of book cases you own 
Jeg har 5 store bogreoler og 2 små reoler.

O – One book you’ve read multiple times
"Tigerhaven" af Joyce Sweeney er nok en af de eneste bøger jeg har læst flere gange.

P – Preferred place to read 
Min stol i mit bibliotek. Ikke alene sidder jeg godt i den, jeg kan også sidde på mange forskellige måder og fordelen ved at den står i et rum for sig selv, er at jeg kan lukke døren når jeg vil være helt alene med mine bøger.

Q – Quote that inspires you / gives you the “feels”
“I will spend the rest of my life trying to make you happy, and when you get tired of looking at me, I promise I’ll sing.”
Ambrose Young, "Making Faces" af Amy Harmon.

“Dumbledore watched her fly away, and as her silvery glow faded he turned back to Snape, and his eyes were full of tears.
"After all this time?"
"Always," said Snape.”
"Harry Potter og dødsregalierne" af J. K. Rowling.

“If you stay, I'll do whatever you want. I'll quit the band, go with you to New York. But if you need me to go away, I'll do that, too. I was talking to Liz and she said maybe coming back to your old life would be too painful, that maybe it'd be easier for you to erase us. And that would suck, but I'd do it. I can lose you like that if I don't lose you today. I'll let you go. If you stay.”
"If I stay" af Gayle Forman.

R – Reading regret
At jeg ikke har mere tid i døgnet til at læse!

S – Series you started, but need to finish 
"Trækopfuglens krønike" af Haruki Murakami. Jeg tvivler på at jeg nogensinde får læst den færdig - i så fald skal jeg nok starte forfra.

T – Three of your all-time favorite books 
"Det gyldne kompas" af Philip Pullman, "Mig før dig" af Jojo Moyes og "I et spejl i en gåde" af Jostein Gaarder.

U – Unapologetic fangirl for… 
Mr. Christian Grey! I know, undskyld. Jeg har ikke læst "Fifty Shades" fra hans synspunkt og har hørt at det vil ændre mit syn på ham, så det vil jeg lade være med. Til mit forsvar vil jeg også have ham fra bogen og ikke filmen!

V – Very excited for this release more than any others
"Kragens kald" af Leigh Bardugo. Jeg ELSKER Grisha-serien og mine forventninger var tårnhøje og de blev i den grad indfriet! Det var en virkelig suveræn læseoplevelse.

W – Worst habit 
Høre lydbogen, selvom jeg har den fysiske bog. Til mit forsvar kan jeg så både køre bil og "læse" eller være kreativ og "læse" - win-win!

X- X Marks the Spot: the 27th book on your shelf 
Marie Lu's "Legend" som graphic novel.

Y – Your latest book purchase 
"Strange the Dreamer" af Laini Taylor som e-bog til min Kindle.

Z – Zzzz snatcher: last book that kept you up way too late 
Elle Kennedys serie "Off-Campus" holdt mig vågen mens Iris var lille. Jeg var alligevel vågen om natten fordi jeg skulle amme, så jeg læste også. Siden har jeg forsøgt at gå ordentlig tid i seng, for ellers er jeg alt for usammenhængende dagen efter.


Mon Simone, Iben og Michelle vil lege med?

Leigh Bardugo; Kragens kald [Sponsoreret]

Leigh Bardugo; Kragens kald [Sponsoreret af Carlsen Puls]

Bagsidetekst:
Ketterdam: Det kriminelle geni Kaz har en drøm om t lede Ketterdams underverden, men han er ung og savner de andre banders respekt. Derfor påtager han sig en livsfarlig opgave, som ingen af de andre kriminelle tilsyneladende vil røre ved. Kaz sammensætter et højst usædvanligt hold af minre respektable forbrydere fra underverdenen:

En hævntørstig straffefange.
En skarpstykke med meget dårlig dømmekraft.
En rigmandssøn med en mystisk fortid.
En spion kendt som Genfærdet.
En magisk hjerteknuser med en tragisk kærlighedshistorie.
En tyv med talent for kreative flugter.

Kaz og hans lille hold er de eneste, der står mellem verden, som de kender den og den enorme trussel, som de skal forhindre i at udfylde sig. Hvis de altså ikke slår hinanden ihjel først ...

Hvis du ikke har hørt om "Six of Crows"-serien, så tror jeg du har boet under en sten det sidste års tid. Hvis du følger andre bookstagrammers (især engelske) har du næsten ikke kunnet undgå denne serie. Alle taler om den. Alle tager smukke billeder af den og alle er vilde med den! I hvert fald så vidt jeg kan forstå. Og det er fuldt forståeligt!! For "Kragens kald" lever op sin hype og jeg er fuldstændig pjattet med det!

Historien foregår i samme univers som Grisha-serien, som jeg synes er virkelig fascinerende. Efter at have stiftet bekendtskab med det sammen med Alina og Mal glædede jeg mig til at vende tilbage. Det er dog ikke helt det samme Ravka som jeg oplevede med dem. Nu er i en anden del af landet og i denne del er det ilde set at være grisha. Hvis man er en, holder man sig under radaren og i skjul. En af Kaz' medsammensvorne er grisha, og har tidligere været ved at miste livet på grund af det - og til en af hans andre kumpaner. Så har vi allerede lidt spænding mellem to vigtige personer fra start af - så langt så godt. Der er ikke rigtig nogen der bryder sig om rigmandssønnen, Wylan, som flere af dem bare tror er med fordi Kaz skal have noget på Wylans far. Wylan viser sig dog at være utrolig nyttig og måske kommer han lidt tættere på en af de andre fra holdet, end det er planlagt. Genfærdet der før blot har ønsket sig sin frihed begynder på rejsen at drømme om mere - og mere end hvad hun kan finde i Ketterdam. Kan Kaz sætte hende fri og hvad vil han selv miste ved at gøre det?

Selvom sproget til tider godt kan være lidt tungt at danse med, gjorde det mig ikke noget. Da jeg har læst Grisha-serien, har jeg vænnet mig til stilen og jeg synes den passede rigtig godt til den rå og brutale handling. Der er ikke plads til følelser, kærlighed eller endda bare nærhed. Det er en mørk og dyster fortælling hvor der ikke rigtig er nogle gode. Der er ingen "choosen one", ingen helt eller skurk. Alle der er med kæmper for overlevelse og det kan man kun hvis man er kløgtig, bruger list og ikke er bange for at bruge beskidte tricks - og det er Kaz "Dirty Hands" Brekker ikke! Som i, overhovedet ikke!

Noget jeg synes der var virkelig fedt ved denne bog, udover historien og personerne der, selvom de ikke er guds bedste børn, er virkelig nemme at holde af, er at vi konstant bliver holdt hen. Vi får aldrig alle detaljer for Kaz' plan på en gang, men må, ligesom hans besætning, gå hen i det uvisse. Det er så fedt at man som læser også går og gætter og føler sig usikker på hvad den store plan egentlig er. I det hele taget er "Kragens kald" endnu en genistreg fra Leigh Bardugos hånd.

Jeg kan ikke vente med at vende tilbage endnu engang - og jeg er sikker på at jeg vil sidde måbende tilbage over Kaz' ukuligehed og kløgt. Hungerende efter mere. Skræmt over at de igen og igen må gå over grænsen og forbløffet over at de umulige helt sikkert vil lykkes for dem - men for hvilken pris?

Jeg er fan og jeg er hooked! Take me back!

Tak til Carlsen Puls for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Carlsen Puls
Original titel: Six of Crows
Udgivet i: 2015 (på engelsk) og 2018 (på dansk)
Antal sider: 458
5 ud af 5 stjerner

Sidsel Sander Mittet; Stenløvens brøl [Sponsoreret]

Sidsel Sander Mittet; Stenløvens brøl (Krøniken om Morika, #3) [Sponsoreret af Facet]

Bagsidetekst:
I det gyldne morgengry marcherede række efter række af sortklædte soldater op mod Maasa-das port, blot for at sprede sig ud på plateauet foran. 
"De er så mange," sagde Itua. "Jeg anede ikke, de var så mange."

Sandsnogens by er faldet, hilaerne er splittet af interne stridigheder og morikanerne er på fremmarch med den skånselsløse Iton i spidsen. Midt i konflikten står Itua, den tidligere morikanske adelskvinde, der nu er kriger, og Kraftkrigeren Aaton, som har brudt med sit folks traditioner og tabuer. Flugt er ikke længere en mulighed. Begge må de indtage deres roller og samle hilaerne i den kamp, der kommer til at forme landets fremtid. 

Endnu engang må jeg tage afsked med Morika. Jeg holder virkelig meget af rejserne til dette magiske og anderledes land, også selvom dette sidste bind er noget mere dystert og voldeligt end de foregående bind. Opgøret har ulmet igennem hele fortællingen, og nu er vi nået til klimaks. Et klimaks der skal forandre og forme Morika til det land vi kender fra Eshri og Koraus fortælling, der foregår langt senere. Det fungerer rigtig godt at have læst den "nutidige" del af fortællingen om Morika først, for så at læse forløberen. Det giver et godt indblik i hvorfor landet og samfundet ser ud som det gør. Sidsel har virkelig øje for detaljerne og jeg synes det er fedt at være vidne til oprindelsen af mange sagn og myter, som vi læser om i serien med Eshri. I andre historier tager vi blot disse sagn for givet, men nu er vi faktisk med ved tilblivelsen af dem. Hvordan de skabes med fortællinger der er mundtligt overleveret, for at blive skrevet ned senere. Hvordan de personer myterne omhandler rent faktisk levede og tænkte.

I dette sidste bind skal vores personer virkelig stå deres prøve. Hvor langt er de villige til at gå for redde deres folk? Både morikanerne og hilaerne. Alle har noget at miste og alt at vinde. Alle har hemmeligheder for alle, alle bedrager alle - for et større gode. Et opgør med traditioner og samfundsopbygning. Karaktererne i historien skal finde ud af hvor deres loyalitet ligger. Hvor mange skal dø for den frihed de drømmer om? Hvor langt vil Itua og Aaton gå for at redde deres folk? Samtidig overrasker flere af personerne mig. Jeg er vild med Byroon og hans styrke, og han har konstant overrasket mig igennem alle tre bøger, hvilket er rigtig fedt.

Dette er noget af de ypperste indenfor dansk fantasy. Jeg er dybt imponeret over at Sidsel har kunnet holde tungen lige i munden og bevare overblikket. Jeg er forundret over at serien, efter så mange bind, stadig er spændende og fængslende. Sproget er stadig let og legende, selvom historien er mørk og dyster. Som læser bliver man indfanget af karakternes styrker, svagheder og personlighed. Det hele spiller rigtig godt sammen og er med til at give bogen sit helt eget liv. Det er et vemodigt farvel, men også et farvel der tages med oprejst pande og et håb for en fremtid alle kan være tjent med (selvom vi som læser jo godt ved hvad der venter - mon der kommer mere!)

Tak til Facet for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Facet
Udgivet i: 2018
Antal sider: 464
5 ud af 5 stjerner

Februar wrap-up

Februar wrap-up

Så gik endnu en måned, og denne gang har jeg ikke fået læst så meget (i hvert fald ikke alt det jeg gerne ville). Jeg har ikke haft så meget tid, har haft planer på mine "læsedage" eller været en tur i Watford for se Harry Potter (mere om det i et andet indlæg). Samtidig er det blevet lidt småt med læsning i weekenderne, fordi Iris ikke sover så længe som hun har gjort. Jeg satser dog bestemt på at blive bedre til at holde fri på min fridag, så jeg netop kan få læst. Jeg følte ellers jeg var ved at komme godt i bund med mine anmeldereksemplarer, men der er selvfølgelig kommet en masse lækre nye bøger nu her, så stakken er vokset - igen. Ikke at jeg klager, det er så lækkert med nye bøger. Især når det er nogle bøger som mange udenlandske bookstagrammers sukker over på Instagram - her tænker jeg selvfølgelig på "Kragens kald" og "Hazel Woods".

Som sagt er det ikke blevet til så meget: 12 bøger. I alt 3152 sider. Jeg har også fået læst 181 sider af Cecelia Ahern's "Perfekt" og 156 sider af "A Court of Wings and Ruin" af Sarah J. Maas.

Jennifer Bell; Det rygende timeglas (De Ualmindelige, #2) (lektør)
Cecelia Ahern; Flosset
Bjarke Schødt Larsen; GHOST
Benni Bødker; Krystalskibet
Arwen Elys Dayton; Det endelige opgør (Seeker, #3)
Angie Thomas; The Hate U Give
Cecilia Torudd; En hurtig fest (lektør)
Leigh Bardugo; Kragens kald
H. C. Andersen; Tommelise (lektør)
Madeleine L'Engle; Et spring i tiden (lektør)
Katrine Memborg; K for Kardashian
Katharine McGee; Blændende højder

Månedens korteste bog:
"Tommelise" var med sine 48 sider den korteste bog jeg har læst i februar, men bestemt hyggelig læsning og dejligt at få lov til at læse et eventyr jeg holder meget af.

Månedens længste bog:
Det er "Kragens kald" med sine 464 sider.

Månedens dårligste bog:
Jeg vil ikke kalde den decideret dårlig, men en hel dog om Kardashian? Come on. Jeg skal nok forklare i et indlæg hvorfor jeg har valgt at læse den.

Månedens mest overraskende bog:
Her vil jeg vælge "Flosset". Jeg har hørt mange kollegaer og andre bogbloggere snakke om den, men jeg havde virkelig ikke troet at den var så god, spændende og virkelighedstro. Jeg ved godt at det skal fremgå som en dystopi og ude i fremtiden, men alligevel trækkes der tråde til vores virkelighed og måske er vi ikke så langt væk alligevel.

Månedens bedste bog:
Det er ikke svært. "Kragens kald" er uden tvivl (selvom jeg har læst mange andre gode bøger), den bedste jeg har læst i februar. Selvom sproget kan være lidt tungt til tider, fungerer det bare mega godt og jeg elsker Grisha-universet meget højt!

Hvad jeg håber at få læst i marts:
Jeg håber rigtig meget at få læst "Hazel Woods", "Førstelivet", "For altid, Lara Jean", "Spellslinger" og "Perfekt". Men som I ved er jeg utrolig dårlig til at holde hvad jeg sætter mig selv for. Lige pt, fordi jeg ikke har så meget tid at læse i, læser jeg utrolig lystbetonet. Hvilket gør at nogle bøger nok kommer til at ligge længere end andre. Det er bestemt ikke med vilje at jeg har det sådan, men jeg skal virkelig have lyst til den bog jeg vælger, for ellers bliver det bare ikke til noget.