Rebecca Yarros; Iron Flame

Rebecca Yarros; Iron flame

Bagsidetekst:
”The first year is when some of us lose our lives. The second year is when the rest of us lose our humanity.” – Xaden Riorson

Everyone expected Violet Sorrengail to die during her first year at Basgiath War College—Violet included. But Threshing was only the first impossible test meant to weed out the weak-willed, the unworthy, and the unlucky.

Now the real training begins, and Violet’s already wondering how she’ll get through. It’s not just that it’s grueling and maliciously brutal, or even that it’s designed to stretch the riders’ capacity for pain beyond endurance. It’s the new vice commandant, who’s made it his personal mission to teach Violet exactly how powerless she is–unless she betrays the man she loves.

Although Violet’s body might be weaker and frailer than everyone else’s, she still has her wits—and a will of iron. And leadership is forgetting the most important lesson Basgiath has taught her: Dragon riders make their own rules.

But a determination to survive won’t be enough this year.

Because Violet knows the real secret hidden for centuries at Basgiath War College—and nothing, not even dragon fire, may be enough to save them in the end.

Jeg havde besluttet at min ferie skulle gå med at læse ”Iron Flame” – jeg har også lavet mange andre ting, men læsning har været et af mine fokuspunkter. Og netop ”Iron Flame”, fordi jeg ville have tid, overskud og ro til at nyde bogen. Til at bruge tid på at sætte tabs ind og ja, bare nyde fortællingen.

Jeg er godt klar over at ”Iron Flame” har delt vandene. Der var mange der elskede ”Fourth Wing” – mig selv inklusiv, men jeg har lidt fornemmelsen af at enten så elsker man ”Iron Flame” eller også gør man ikke.

Det kritikerne siger, er bl.a. at historien er for langtrukken. At hele dramaet omkring at sige sandheden mellem Violet og Xaden bliver for meget. Der er ikke nok aktion og de personer man holdt af i ”Fourth Wing” er ikke ligeså gode i ”Iron Flame”. Og så videre.

Når man har læst fx Sarah J. Maas, Jennifer Armentrout eller sågar Pierce Brown, så ved man at worldbuilding er vigtig. ”Crescent City” af SJM får også hug for at være for langtrukken og ja, ligefrem kedelig i sin introduktion til universet. Men jeg elsker det. Jeg føler på ingen måde at det er langtrukket, tværtimod. For mange af informationerne, er vigtig senere hen i historien.

Derfor synes jeg ikke ”Iron Flame” er langtrukken. Nok nærmere tværtimod. Der er virkelig mange små hints og ledetråde der giver mening senere hen. Jeg sad med flere ideer til hvad der kunne ske undervejs, men ikke meget af det holdt stik. Samtidig synes jeg at Rebecca Yarros skriver virkelig godt. Det hele står levende foran mig og jeg kan se scenarierne for mit indre øje meget tydeligt.

Jeg vil dog sige at der var lige et par steder til sidst hvor jeg blev lidt træt af Violet og Xadens konstante skænderier om at holde ting skjult for hinanden. For de gør det begge to, for at beskytte hinanden. De ville nok få mere ud af deres beskyttelse hvis de vidste alting, men det er nok bare mig. Men indtil da, så gjorde det mig ikke noget.

Det viste mig derimod at, både Violet og Xaden ikke er perfekte. At de har ting de skal kæmpe med og blive bedre til, før de kan få det forhold som de gerne vil have: et der varer resten af deres liv. Det viser mig at de er villige – om end ikke så gode – til at arbejde med dem selv. Men ja, der er enkelte steder hvor det bliver lidt for meget.

Så er der spørgsmålet om aktion – både i og udenfor soveværelset … Og selvom vi skal vente ret længe på det første hede øjeblik, så synes jeg ikke at der er for få af dem. Det er trods alt en helt anden situation end i ”Fourth Wing”, hvor de ikke længere går på samme skole, og der er mange der forsøger at holde dem fra hinanden.

Jeg synes også nok at der er kampscener og aktion, måske mest i sidste halvdel af bogen, men det er der.

Dragerne er et kapitel helt for sig. Jeg elsker virker Tairn og Andarna. Deres ping-pong og humor er virkelig noget af det der letter stemningen i bogen. De mange overlegne kommentarer fra Tairn er spot on. Samtidig er deres loyalitet overfor Violet virkelig rørende og selvom de ender i mange livstruende situationer, beskytter de hinanden med alt hvad de har.

Det er lidt en tom følelse jeg sidder tilbage med. ”Fourth Wing” slog benene væk under mig og jeg synes virkelig det er en helt igennem fantastisk bog. Den er også lige en my bedre end ”Iron Flame”.

Men selvom jeg kan godt kan nikke genkendende til det kritikerne siger, så vil jeg bare sige at jeg elsker bogen alligevel. Med fejl og mangler. Det er en virkelig fremragende historie. Jeg elsker personerne, dragerne, handlingen og skrivestilen.

Og nu kan jeg så vente til december på næste bog … suk …

Fakta:
Forlag: Red Tower Books
Udgivet i: 2023
Antal sider: 623
6 ud af 6 stjerner

Karina Sejerø Bell; Blodrus [Anmeldereksemplar]

Karina Sejerø Bell; Blodrus [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Vores øje mødes, men der er noget helt galt med hans. Den blå farve bevæger sig, pulserer og flakker som flammer. Blå flammer.

Lias liv består af arbejde, træning af selvforsvar og kun meget lidt socialt. Det er sådan, hun gerne vil have det. Arrene fra et voldeligt forhold er stadig friske, og Liva er fast besluttet på aldrig at lukke sit hjerte op for nogen igen. Men da en fremmed med intense lyseblå øjne dukker op på Livas arbejde, begynder hendes ensformige hverdag langsomt at krakelerer.

Snart mærker hun en uforklarlig trang til at være i nærheden af den fremmede mand igen, men da det endelig lykkes, sker der noget, som forandrer Livas liv fra den ene dag til den anden.

En Twilight-lignende historie, der bestemt ikke er for børn. Så kort kan denne bog faktisk forklares.

Jeg ved ikke hvor meget forfatteren rent faktisk er inspireret af Twilight, men det var svært for mig at læse ”Blodrus” uden at tænke på den, hvilket faktisk er lidt ærgerligt. Ikke fordi hverken Twilight-serien eller ”Blodrus” er dårlige bøger, men fordi der næsten var for mange ligheder. Jeg vil ikke opremse dem alle sammen, men bare give et par eksempler.

Liva er menneske og forelsker sig i en vampyr. Bella var menneske og forelskede sig i en vampyr. Liva skal for Rådet og have sin skæbne afgjort. Bella og Edward skal også stå foran ”Rådet” aka Volturi. Vincent har en vampyrfamilie. Edward har en vampyrfamilie. Og så videre.

Som sagt, synes jeg desværre der var plukket lige lovlig meget fra den serie.

Samtidig synes jeg desværre der er alt for meget der bliver trukket i langdrag. Der er en masse drama frem og tilbage mellem Liva og Vincent, og nogle ting jeg gerne ville have haft forklaret i starten af bogen, bliver først forklaret til sidst. Måske er det bare mig?

Dog vil jeg sige at historien reddes rigtig meget af karaktererne. Selvom Liva ikke altid er en likeable hovedperson, er hun ret vittig og tør – for det meste – tage styringen. Cas er også en væsentlig faktor og jeg kan rigtig godt lide det venskab han og Liva får stablet på benene. Hele Vincents vampyrfamilie er ret skønne og scenerne hvor de alle sammen er med, står levende når man læser bogen.

Hvis man går ind til denne bog i den tro at det er en sukkersød historie om en pige og en vampyr, kan man godt tro om igen. Vi er i den ret dystre ende af skalaen for romance – for ja, der er herlig meget spice i historien. Også derfor jeg skriver at det ikke er for børn. Samtidig er der både trusler, voldelige forhold og masser af blod, så det skal man også lige kunne være i.

Jeg vaklede meget mellem 3 og 4 stjerner, men er endt på 4. Det er en spændende historie, og selvom den kan virke lidt langtrukken er der masser af overraskelser undervejs, drama og magtspil.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Superlux
Udgivet i: 2023
Antal sider: 337
4 ud af 6 stjerner

Pip Williams; De glemte ords bog [Anmeldereksemplar]

Pip Williams; De glemte ords bog [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
”Nogle ord er vigtigere end andre – det lærte jeg ved at vokse op i Skriptoriet. Men det tog mig lang tid at forstå hvorfor.”

I et haveskur i Oxford indsamler leksikografer ord til Oxford English Dictionary. Under arbejdsbordet sidder pigen Esme, og en dag daler en lap papir ned til hende med et ord, som ingen tilsyneladende savner. Forundret gemmer Esme ordet i en kuffert, og snart følger flere efter – fælles for dem er, at de knytter sig til kvinders liv og sprog, og en helt ny ordbog begynder at tage form.

Jeg modtog ”De glemte ords bog” sidste år, med en hver intention om at gå i gang med det samme. Hvilket ikke skete. Der kom andre bøger i vejen. Nu udkommer forfatteren snart med en ny bog og jeg blev enig med mig selv om, at nu var tiden kommet.

Og hvilken fremragende læseoplevelse det var. En historisk roman der både overraskede mig, forargede mig og rørte mig dybt.

Det er historien om Esme, der vokser op med sin far og andre mænd, der er ved at samle ord til Oxford English Dictionary – hvilket ikke er nogen nem opgave.

Esme fascineres af ordene og deres mange betydninger. Især de ord der ikke kommer med i ordbogen har Esmes opmærksomhed. Hun vokser op i verden præget af en mandsdominerende kultur, af krig og af en indvendig kamp for at gøre hvad hun føler er rigtigt.

Det er spændende læsning og Esme er virkelig et forbillede. For selvom hun ikke tager kampen direkte op med politikerne om fx kvinders stemmeret, så kæmper hun det skjulte. Med sine hemmelige og til tider forbudte ord, samler Esme viden og historier, der ikke bliver sagt højt, men som stadig er gældende. For mange af kvinderne har trange kår.

Det er også en historie om kærlighed. Ikke blot til ord, men også til de mennesker vi har i vores liv. Esme vokser som sagt op med hendes far, moren er død, og de andre mænd der arbejder på ordbogen. Hendes liv præges af dem og deres måde at tænke på. Men igennem det hele bibeholder hun en nysgerrig- og ukuelighed. Hun vil ikke ses ned på. Hun kan sit arbejde som en hver anden mand og hun er ligeså meget værd.

Hun har også kvinder i sit liv. Kvinder der både følger deres vej i livet, uden at stille spørgsmål, men også kvinder, der som hende selv, ikke vil følge den slagne vej, men vælger at forfølge deres drømme – uortodokse som de nu kan være. Begge typer kvinder har også stor indflydelse på hendes opvækst, menneskesyn og måde at se sig selv på.

Hvis du er til historisk fiktion og krigshistorier, så snyd endelig ikke dig selv for ”De glemte ords bog”.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Original titel: The Dictionary of Lost Words
Oversat af: Mette Wigh Tvermoes
Udgivet i: 2020 (på engelsk) og 2023 (på dansk)
Antal sider: 497
5 ud 6 stjerner

L. Sherman; 9000 Chancer [Anmeldereksemplar]

L. Sherman; 9000 Chancer [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Dax har længe kæmpet … alene. Han har aldrig kendt sin far, og hans højtelskede mor døde, da han var tennager.

Nu slås Dax for penge i Aalborgs rå undergrundsmiljø. Hans drøm er at skabe 9000 Chancer, et værested for unge, der også kæmper. Unger, der mangler retning og omsorg. Det sted, Dax ville ønske, han selv havde haft, da han var allermest sårbar og ensom.

Nora har altid vidst, hvad hun ville. Hun læser medicin, hendes forældre er læger, og hun har rejst verden rundt med dem. Nu er hun tilbage i Aalborg, men er hun klar til at tage næste skridt op af karrierestigen? Er medicin virkelig hendes passion?

Noras verden er sort/hvid, Dax’ er moralsk gråzone. Det var slet ikke meningen, at de skulle mødes. Og slet, slet ikke meningen, de skulle falde for hinanden.

Jeg er kæmpe fan af Ulrikas bøger. Hun formår altid at finde en spændende historie og få alle nuancer frem i den – i hvert fald i dem jeg indtil videre har haft glæden af at læse. Hvad end vi er i Århus, Aalborg eller i Bangkok, skriver hun sine bøger med indlevelse, respekt og levende.

De bøger der foregår i Danmark, har nok en lidt større plads i mit hjerte. Der er så meget anden udenlandsk romance, så romance der foregår tæt ved hvor jeg selv færdes føles mere nærværende. Mere troværdigt, mere realistisk.

Jeg har læst et par af Ulrikas bøger der foregår i Århus, men den by har jeg aldrig haft et tilhørsforhold til. Det er noget andet med Aalborg. 9000. Dobbelt A. Her er jeg selv vokset op. Jeg har selv gået på de gader som Dax og Nora går på. Selv været i byen i Jomfru Ane Gade. Og på et tidspunkt – perifert – haft lidt med undergrundsmiljøet at gøre. Så det at læse en historie der foregår i min by, er noget helt særligt.

At historien så er medrivende og med nogle karakterer man både hader og elsker, er virkelig bare prikken over i’et. Både Nora og Dax kæmper med nogle ting – meget forskellige ting, bevares – men dog nogle ting de skal gøre op med. Det er relaterbart for rigtig mange.

Samtidig er det en historie om at være mønsterbryder, om at turde følge sine drømme, også selvom de virker vilde eller urealistiske – for tænk nu hvis det lykkes og det bliver endnu bedre end man troede? Den handler om at skabe et hjem. Et sted man hører hjemme og hvor man kan drømme og udleve disse drømme.

På sin vis er det en hyldest til Aalborg. Til alt hvad denne by rummer. Fra de store lyse villaer i Hasseris, til de tomme, forladte fabriksbygninger i den mørklagte del af byen. Til en ny chance og til dem der vil gribe den. Til dem der kæmper og aldrig giver op.

Tak Ulrika, for endnu en fantastisk historie.

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Fakta:
Forlag: Flamingo
Udgivet i: 2023
Antal sider: 362
5 ud af 6 stjerner

Ali Hazelwood; Skakmat

Ali Hazelwood; Skakmat

Bagsidetekst:
Mallory vil aldrig spille skak igen. Ikke efter det, der skete med hendes far for fire år siden. Men en stor præmiesum får hende alligevel til at stille op til en sidste turnering, hvor hun slår ingen ringere end Nolan Sawyer: regerende verdensmester og notorisk kendt som skakkens ukronede bad boy.

Nolas chokerende nederlag til en ukendt amatør går verden rundt, og forvirringen bliver ikke mindre, da han insisterer på at møde hende igen … Det går hurtigt op for Mallory, at spillet ikke kun foregår på skakbrættet, og at konkurrenterne kan være nådesløse, vildt arrogante og irriterende (lækre).

Hvis man tidligere har læst Ali Hazelwoods bøger og går ind med forventningen om en herlig historie og en masse spicy scener, så bliver man skuffet – i hvert fald på den sidste del. For der er ikke meget spice i den her. Faktisk er vi mere over i en young adult-bog, end vi er i voksen, som hendes tidligere udgivelser.

Man bliver derimod ikke skuffet på at få en herlig historie. En historie der ikke kun underholder, men også tegner et billede af en verden der er meget ukendt for rigtig mange mennesker. Jovist, har jeg spillet en del skak som barn/ung mod min far, men det er aldrig blevet til mere end det: hyggespil for sjov.

Det er der ikke meget af i ”Skakmat”. Og dog, for selvom både Mallory (når hun har indset at hun ikke kan lade være med at spille) og Nolan hygger sig meget med det, så er det konkurrencen i spillet der tæller. Det er finesserne. Trækkene som modstanderen ikke forudså. Strategien og professionalismen i spillet der tales om. Nok er Nolan en dygtig spiller, men Mallory ser ting han ikke gør.

Også selvom hun ikke vil indrømme det pga. det med hendes far, så kan hun ikke komme udenom at skak løber i blodet på hende og at hun er født til at spille.

Udover at være en historie om skønheden i skak – for helt ærligt, det er da et smukt spil på en eller anden måde. Så er det også en historie, som Ali Hazelwoods andre historier, om en del af samfundet eller en kultur, hvor kvinder ikke er velkomne, i hvert fald ikke på samme præmisser eller niveau som mændene. Mallory lærer hurtigt at bare fordi hun er dygtig til at spille skak, skal hun ikke tro hun er noget – blot fordi hun er en pige. Der er sågar adskilte turneringer for kvinder, fordi der menes at de ikke er ligeså gode som mændene. Helt ærligt!

Netop derfor kan jeg godt lide Ali Hazelwoods bøger. For selvom historien er underholdende, sød, charmende – og i de andre tilfælde, ret steamy – så er det kønskampen i dem der er vigtig. At kvinder er ligeså gode som mænd. At kvinder godt kan forske. Godt kan nørde. Godt kan spille skak. Ligeså godt som mænd. Og at vi, som kvinder, ikke skal tro, ikke skal føle, at vi er mindre værd end mænd.

Basta!

Og læs endelig Alis andre bøger – de er også gode!

Bogen er købt hos Plusbog.

Fakta:
Forlag: Gutkind
Original titel: Check & Mate
På dansk ved: Pia Konstantin Berg
Udgivet i: 2023 (på engelsk og på dansk)
Antal sider: 399
5 ud af 6 stjerner

Tanker om anerkendelse

Tanker om anerkendelse

Da jeg, for over 10 år siden, startede min blog, havde jeg aldrig forestillet mig at det skulle blive en prisvindende en af slagsen. Tværtimod skulle det bare være et lille hyggeprojekt, jeg kunne bruge lidt af min fritid på. I dag er det nok nærmere blevet en del af min personlighed end en ”lille hobby” …

DBBA

I 2022 skete det vidunderlige jo at jeg gik hen og både blev nomineret, finalist og vinder af DBBA (Danish Book Blog Award) – noget som jeg er virkelig glad for. Det er en pris der uddeles af Plusbog til BogForum.

Den pris gives til en person (eller profil) der gør noget særligt for litteraturen. Der forsøger at øge læseglæde, deler anmeldelser og i det hele taget har stor fokus på litteratur. Noget man må sige at jeg har.

Jeg delte min nominering vidt og bredt – jeg lokkede endda min arbejdsplads med kage og som sagt, gik jeg hen og vandt. Det var et virkelig stærkt felt, med mange andre dygtige, seje og kompetence bogmennesker, så at det blive blev mig, var (og er) en stor ære.

Vi<3Bogbloggere

Sidste år løb ”Vi<3Bogbloggere” for første gang af stablen. En pris, der i modsætning til DBBA, kun er for bogbloggerne. Altså det er kun bogbloggere der kan nominere hinanden og efterfølgende stemme på hinanden. Hvilket giver os, i vores lille lukke community, mulighed for at anerkende og fejre hinanden.

Her var jeg også så heldig at vinde for ”Årets all around bogblogger” for bl.a. "at have en legende tilgang til den visuelle formidling af litteraturen og en smittende kærlighed til bøgerne." Det er en mindst lige så stor ære at vinde en pris der er til og for bogbloggere, som at vinde en som alle kan nominere og stemme til.

Begge priser betyder virkelig meget for mig. Det skal der ikke herske tvivl om. Jeg er utrolig stolt, beæret og glad for at jer derude synes godt om det jeg laver. Selvom jeg startede bloggen for min egen skyld, og jeg holder liv i den for min egen skyld, så er det jo ret fedt at vide at andre også finder det jeg laver interessant.

Det er et kæmpe skulderklap at få for alt det arbejde jeg lægger i min profil – og jeg bliver ved så længe jeg synes det er sjovt.

Til april løber ”Vi<3Bogbloggere” igen af stablen og jeg vil bare opfordre alle jer bogbloggere der læser med derude til at tilmelde jer. Det bliver et virkelig hyggeligt arrangement og jeg håber mange vil deltage.

Find Instagram-profil: ”Vielskerbogbloggere” og læs meget mere om arrangementet, nominering og prisuddeling. 

Jeg håber vi ses - jeg glæder mig i hvert fald til at fejre os bogbloggere!

Cecilie Maintz Thorsen & Heidi Nat Holmeå; Ude af kurs (Wayfinders, #1) [Anmeldereksemplar]

Cecilie Maintz Thorsen & Heidi Nat Holmeå; Ude af kurs (Wayfinders, #1) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Lani, Sally og Hr. Malakait aner ikke, at deres liv er få øjeblikke fra at smelte sammen. Om bord på et af de fredsskibe, der skal sikre, at den store krig ikke bryder ud igen, har de hver deres grund til at krydse verdenshavet.

Men skæbnen kan ingen undslippe, og skæbnen har valgt, at de tre skal være heltene i denne magiske historie.

Da jeg først læste den her, i april 2022, var jeg ret begejstret. Jeg havde set den på Instagram og lånt den på biblioteket – dengang på engelsk – og jeg var fascineret af historien og ikke mindst de utrolig stemningsfulde illustrationer.

Det lidt pudsige er at forfatterne/illustratorerne er danske, men har valgt at udgive den på engelsk først og så på dansk. Nok fordi den er udkommet som webtoon først, men ja, lidt pudsigt.

Nu er ”Ude af kurs” eller ”Off Course”, som den hedder på engelsk, så ude på dansk og jeg må sige, at selvom formatet er en smule mindre, så er historien stadig ligeså storslået og smuk som før. Faktisk tror jeg at jeg forstod den endnu bedre nu, end da jeg læste den på engelsk. Selvom der stadig er ting der er forvirrende, men forhåbentlig kastes der lys på det i de kommende bøger (for der kommer vel flere, ikke?)

Historien om de tre meget forskellige Lani, Sally og Hr. Malakait, der bliver bundet sammen gennem et magisk kompas, er interessant og fyldt med dilemmaer. Hvor langt skal man gå for egen vinding skyld? Skal man efterlade det svageste led? Hvor rummelig skal man være? Kan man være loyal overfor nogen man kun lige har mødt og i virkeligheden ikke aner noget som helst om?

Som læser guides man igennem historien – med et par kække sidebemærkninger hist og her (hvilket jeg normalt synes er virkelig irriterende, men her gjorde det ikke noget). Vi bliver en smule klogere på personerne, deres tanker og hvorfor de er med ombord på skibet, men jeg håber at der kommer mere kød på senere hen.

Sally, pigen der er syet sammen af flere dele og kan underlig magi, er virkelig herlig og har en skøn tilgang til tingene, mens Hr. Malakait er mere tilbagetrukken og forsigtig med hvad han både siger og gør. Lani har også magi og forsøger at hjælpe så godt hun kan. De er et underligt trekløver, men jeg spår at de nok skal finde ud af det … forhåbentligt.

Illustrationerne er fulde af detaljer, fulde af liv og fulde af fantasi. Jeg er vild med dem og de giver virkelig deres helt eget feel til tegneserien.

Læs den på dansk – eller engelsk, men i hvert fald, læs den.

Tak til forfatterne for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Cobolt
Original titel: Wayfinders: Off Course
Udgivet i: 2021 (på engelsk) og 2023 (på dansk)
Antal sider: 208
5 ud af 6 stjerner

Pernille Neergård; Afslutningen [Anmeldereksemplar]

Pernille Neergård; Afslutningen (Verdensherrerne, #4)

Bagsidetekst:
Verdenskrigen er brudt ud. Alexander og Anna tvinges til at begrave stridsøksen, da truslen fra Killian rykker tættere på. Nye venskaber og alliancer opstår på tværs af verdensgrænserne, men da et uventet forræderi slår dybe skår i alliancen, bringes ny viden om, præcis hvad der skete med Annas familie, frem i lyset.

Vil det endelig lykkes Alexander, Anna og deres venner at samle verdnerne og vinde Verdenskrigen?

Eller må de bøje sig i støvet for en Verdensherre fra Alamantia?

Der er bøger man glæder sig til at begynde på, og så er der bøger man frygter at begynde på. Det her er lidt begge dele – og jo, sådanne bøger findes også.

Pernille Neergård har skabt en helt fantastisk serie, med et univers der bare bliver ved med at vokse. Med et persongalleri man både elsker og hader. Med en masse stærke stemmer og venskaber der opstår og forgår. Med en handling der er så hæsblæsende at man skal holde tungen lige i munden rigtig mange gange undervejs.

I det hele taget er det en storslået serie og derfor var det også med en vis nervøsitet at jeg gik i gang med fjerde og sidste bind i serien. For kunne den leve op til de andre? Hvordan ville det hele slutte? Kunne Pernille slå sløjfe på alle trådene?

Svaret er ja, det kunne hun godt. ”Afslutningen” er virkelig en værdig afslutning på dette episke værk.

Den er velskrevet, spændende og medrivende. Den formår at fastholde læseren, samtidig med at man lige må stoppe og trække vejret undervejs, pga. det høje tempo og de mange personer og handlinger der skal holdes styr på. Hvilket, for at være ærlig, kan være lidt forvirrende. Jeg måtte også lige bruge lidt tid på at komme tilbage i universet og hvad der var sket i de forrige bøger, men så snart tonen er fundet, spiller musikken smukt.

Jeg vil ikke komme så meget ind på handlingen, for den forklarer bagsideteksten egentlig rigtig godt – og jeg vil nødig spoile nogen der endnu ikke har læst serien, eller kun har læst den første.

Der er egentlig heller ikke så meget at sige andet end: læs ”Verdensherrerne”! Det er dansk fantasy i utrolig høj klasse.

Tak for historien, Pernille – jeg håber du skriver mere! Du ved i hvert fald godt hvilken historie jeg gerne vil læse …

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: DreamLitt
Udgivet i: 2023
Antal sider: 416
6 ud af 6 stjerner