Rebecca Yarros; Onyx Storm

Rebecca Yarros; Onyx Storm (The Empyrean Series, #3)

Bagsidetekst:
After nearly eighteen months at Basgiath War College, Violet Sorrengail knows there’s no more time for lessons. No more time for uncertainty. Because the battle has truly begun, and with enemies closing in from outside their walls and within their ranks, it’s impossible to know who to trust.

Now Violet must journey beyond the failing Aretian wards to seek allies from unfamiliar lands to stand with Navarre. The trip will test every bit of her wit, luck, and strength, but she will do anything to save what she loves—her dragons, her family, her home, and him.

Even if it means keeping a secret so big, it could destroy everything. They need an army. They need power. They need magic. And they need the one thing only Violet can find—the truth. But a storm is coming...and not everyone can survive its wrath.

Okay, okay - først, "Onyx Storm" er ikke ligeså god som "Fourth Wing", men den er bedre end "Iron Flame" - hvis du spørger mig.

I "Iron Flame" var jeg ved at brække mig over miskommunikationen mellem Violet og Xaden og hele deres "jeg har hemmeligheder"-ting. Det var skrækkeligt. Det er der heldigvis skruet gevaldigt ned for i "Onyx Storm".

Og ikke fordi der ikke er hemmeligheder mellem Violet og Xaden - eller de andre for den sags skyld, for det er der. Det er ikke overdramatiseret. Til gengæld må jeg indrømme at jeg synes det var virkelig irriterende at Violet, hver kan hun så Xaden, skulle gøre opmærksom på hvor perfekt, lækker - indsæt selv flere tillægsord - han er. 

Det bliver bare for meget. Vi ved det godt. Xaden er lækker. Kom videre med handlingen.

Derudover er det ikke den skarpeste dialog der er beskrevet, og nogle steder er vi næsten nede på "Iron Flame"-niveau, men heldigvis er der et par drager og en Ridoc der kan tilføje nogle hårdslående comebacks så du griner højt. Det er faktisk lige før jeg elsker Ridoc mere i den her end jeg elsker Xaden og det siger ikke så lidt...

Der er i det hele taget meget jeg elsker den her bog for. Jeg elsker at den har et væsentligt hastigere tempo end "Iron Flame", alle kampene, dragerne, universet, ja, selv det at vi går udenfor kortet og skal "opdage" noget nyt. For universet dækker ikke kun "The Continent", men også en masse øer, der ikke nødvendigvis lever på samme måde som Violet og de andre er vant til. De møder nye stikke og står overfor svære prøvelser i jagten på de svar de søger. 

Jeg er vild med at der er mange kapløb, fx for at finde en kur til Xaden og for at finde Andarnas familie. Samtidig tikker uret før fjenden angriber med fuld styrke.

Sprogligt synes jeg den er væsentlig bedre end "Iron Flame", vi fornemmer meget mere hvor meget der er på spil. Ikke bare for Violet og Xaden, men bestemt også for de andre. Der er kælet for beskrivelserne af de nye steder vi oplever og det er med til at forme ens billede af universet. 

Lever bogen op til mine forventninger? Ja, det synes jeg faktisk den gør. Er jeg klar til at vente et år på næste bog? Overhovedet ikke. Slutningen er en voldsom cliffhanger - og en jeg slet ikke havde set komme. Jeg har SÅ mange spørgsmål. Er jeg klar til at nørde teorier? Det kan du tro!

Fakta:
Forlag: Piaktus
Udgivet i: 2025
Antal sider: 527
5 ud af 6 stjerner

Rebecca Ross; Divine Rivals [Anmeldereksemplar]

Rebecca Ross; Divine Rivals (Letters of Enchantment, #1) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst: 
Iris Winnow er droppet ud af sit studie og arbejder som journalistelev på The Oath Gazette, mens hendes bror er draget mod fronten i en krig, der er blusset op mellem guderne Enva og Dacre. For at forsørge sig selv og sin mor satser Iris alt for at vinde en klummekonkurrence på avisen, men hun er oppe imod en anden amitiøs elev, nemlig den velhavende og evigt perfekte Roman C. Kitt.

Iris begynder samtidig at skrive breve til sin bror for at holde humøret oppe, men da hun ikke kender hans adresse, lægger hun dem i sit garderobeskab. Og pludselig dukker der på magisk vis svar op fra en ukendt afsender. Brevene bliver et lyspunkt for Iris, der fortsætter med at skrive, og gradvist udvikler forholdet sig mellem hende og den mystiske brevskriver. 

Endelig!

Jeg købte den her bog (på engelsk) i efteråret 2023... og ja, så har den stået på min hylde ligesiden... og det kan jeg jo ikke forstå nu hvor jeg har læst den - for den er virkelig god. 

Vi er i et fantasyunivers med guder der bekriger hinanden, men samtidig føles det næsten som om vi er i Frankrig under 2. Verdenskrig, med soldater, skyttegrave og granatchok. Beskrivelserne af krigsscenerne går lige i hjertet - det samme gør scenerne på hospitalerne, hvor de sårede soldater ligger. 

Der er rigtig meget krig i begge bøger og det tror jeg ikke som sådan jeg havde forventet. Men fordi beskrivelserne er så gode og troværdige, passer de godt til historien. Følelser som håbløs- og ensomhed fylder også rigtig meget og igen er det virkelig troværdigt beskrevet. 

Kærlighed fylder også rigtig meget - og som en anden "You've got mail"-historie, forelsker vores to hovedpersoner sig i hinanden og oplever en kærlighed der i den grad er værd at kæmpe for.

Jeg er ret pjattet med ideen om guderne der bekriger hinanden, men som gør det ved hjælp af mennesker og magi. De følelser som guderne udviser er i den grad menneskelige, men samtidig også overdrevne - for sådan er guder jo oftest. Guderne vil opnå deres dagsorden, uden tanke på menneskelige tab og hvad det vil koste dem at vinde krigen. 

Bog 2, "Ruthless Vows" udkommer på dansk i slutningen af januar. Jeg havde den heldigvis stående på engelsk, så jeg kunne fortsætte så snart jeg var færdig med "Divine Rivals" - for det havde jeg brug for.

Jeg havde brug for afslutning. For ro i sindet - også selvom jeg godt vidste at prøvelserne som Iris og Roman skal igennem, langt fra var overstået og at der ville vente dem en sidste styrkeprøve.

Det er en fremragende ya-romantasy-duologi, der er yderst velskrevet og fascinerende. Der er ingen eksplicitte sex-scener, men der er masser af tension og kærlighed. Kærlighed der er storslået og som selv guder ikke har noget at stille op overfor. 

Den danske udgaver er modtaget som anmeldereksemplar, mens de andre udgaver på billedet er selvbetalte. 

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i: 2023 (på engelsk) og 2024 (på dansk)
Antal sider: 460
6 ud af 6 stjerner

Jennifer Lynn Barnes; The Grandest Game - Chancen [Anmeldereksemplar]

Jennifer Lynn Barnes; The Grandest Game - Chancen [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
I det største spil af alle er der ingen tilfældigheder.

Den unge milliardær, Avery Grambs, afholder en årlig konkurrence med en pengepræmie, der er stor nok til at ændre vinderens liv. I år uddeles der syv eksklusive guldbilletter.

Nogle spillere er med alene for pengenes skyld, andre for magten. Nogle har helt andre mål. Men hver og en har hemmeligheder og skjulte agendaer. Midt i det hele står Grayson Hawthorne, som har en vigtig rolle i årets spil. Men som spændingen stiger, og deltagernes presses til det yderste, står det hurtigt klart, at ikke alle har tænkt sig at følge spillets regler ...

Gør dig klar til endnu et hæsblæsende Hawthorne-eventyr med masser af fart over feltet og en masse forvirring.

Normalt kan det virke afskrækkende når der er mange fortællere i en historie, og at denne historie kun fortælles halvt, men Jennifer Lynn Barnes har formået at gøre den type historier til hendes trademark og jeg synes hun gør det virkelig godt.

Hun beviste det i "The Inheritance Games", som er en slags Da Vinci-mysteriet for unge, med gåder, hemmeligheder, intriger og en spirende kærlighed. Jeg synes dog ikke at "The Grandest Game" er helt på niveau med de andre, nok fordi vi nu følger nogle nye personer og jeg var ikke helt klar til at sige farvel til de gamle. De er stadig med, bevares, men det er ikke dem der fortæller. 

Dog er der ligeså mange lag og hemmeligheder som der plejer at være og jeg sad flere gange og var forundret over at de unge mennesker kunne regne tingene ud. Jeg ved ikke om det siger mere om dem end om mig, men imponeret, det er jeg i hvert fald. 

Jeg ved ikke om jeg føler der er mere på spil i den her end i de foregående, men det flasker sig helt klart at have læst de andre bøger. Der er mange ledetråde tilbage og som sagt, går personerne også igen og har en rolle at spille i den her.

Det er sådan en slags bog der holder læseren fast fra første til sidste side og der måtte gerne have været flere sider - for helt ærligt, bogen kan da ikke slutte der?! Den er velskrevet og spændende, og gåderne er svære, men imponerende gennemtænkte. 

Jeg kan godt forstå at Barnes har fået stor popularitet for sine bøger og skriv mig bare på listen til hvad end hun skriver. Jeg er klar!

Tak til Gutkind for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gutkind
Original titel: The Grandest Game
Udgivet i: 2024
På dansk ved: Amalie Harder Hesel
Antal sider: 374
5 ud af 6 stjener