onsdag den 27. november 2024

Boris Hansen; Den dag historierne ender

Boris Hansen; Den dag historierne ender (Tavse verdener, #4)

Bagsidetekst:
Vi rejste ind i bøger. Vi ødelagde dem indefra. Og snart vil der ikke være flere historier tilbage i verden.

Slaget om mareridtsbogen er forbi, og Olivia opdager endelig det fulde omfang af sektlederen Elsa Kavanaughs planer for fiktionsteknologi. Men det er muligvis for sent at standse hende, for Olivias gamle team er spredt for alle vinde. Det eneste håb om at redde virkelighedens og bøgernes verdener afhænger af, om Olivia kan finde og samle holdet igen, og om de er villige til at følge den desperate plan, der kan ende med at koste dem alt. 


Det er ingen overraskelse at Boris har vundet prisen for "Året Danske Fantasybog" for tredje gang i streg med denne serie. Selvom den var ultrahypet da den udkom, har den holdt niveauet og ikke mindst hypen højt igennem fire år. Hvilket er helt utroligt for en dansk fantasyserie.

Nu er sidste bog i serien så udkommet, og det store spørgsmål er jo så om den er ligeså god som forventet?

Og ja, det er den!

Jeg læste den på én dag. Og ja, jeg var utilnærmelig og havde ikke tid til at spise undervejs. Så god er den. Var mine forventninger høje? Ja. Blev de indfriet? Også ja.

Da bogen udkom til BogForum var signeringskøen lang og stemningen høj. Samme morgen havde jeg set tre unge fyre købe bogen og jeg havde mærket et håb i mit hjerte om at fremtidens læsere var sikret, når unge fyre (uden mor og far) selv købte bogen.

Det er svært at sige alt for meget om handlingen uden at spoile for meget. Olivia skal, som bagsideteksten indikere, forsøge at samle sit gamle hold til en sidste mission. Hun og Majoren har et sidste trumfkort, der kun må afsløres når alt andet er prøvet - men selv dette kort, er livsfarligt og alt kan stadig risikere at gå galt.

Samtidig må Victor indse at hans søgen efter retfærdighed kræver store ofre og er det muligt at han er gået for vidt?

Som sagt er det virkelig en kæmpegod bog. Den er velskrevet og actionpakket. Handlingen fungerer og de mange spor vi har fået i de tidligere bøger, bliver bundet sammen på bedste vis.

Det er en bog der kræver sin læser og man skal holde tungen lige i munden, men det er altså bare en virkelig god serie og giver du den en chance, er jeg sikker på at du vil elske den.

Bogen er modtaget i forbindelse med udarbejdelse af lektørudtalelsen.

Fakta:
Forlag: Carlsen
Udgivet i: 2024
Antal sider: 452
6 ud af 6 stjerner

onsdag den 20. november 2024

Ella Andrup; Krydderier i Gårdhaven [Anmeldereksemplar]

Ella Andrup; Krydderier i Gårdhaven [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Køkkenchefen Emmas største passion har altid været madlavning, men da Café Agnes får en ny bestyrer, kommer der andre boller på suppen...

Som garvet kok på Hjørrings lokale café ved Emma lige, hvor gryden skal stå. Men der bliver vendt op og ned på hendes hverdag, da den nye bestyrer Thor, melder sin ankomst. Han er fuld af fikse ideer, og selvom hun ikke er begejstret for dem, skal hun kæmpe for ikke at falde for hans ligefremme charme...

Samtidig forsøger hun at finde frem til et helt bestemt krydderi til en meget særlig familieopskrift. Den sidste opskrift, hun mangler, for at kunne færdiggøre den kogebog, hun altid har drømt om at skrive. Tanken om krydderiet kan ikke slippe hende, men måske mangler hun også noget andet i sit liv? Det er tid til, at Emma ser op fra gryderne, og det bliver både surt, sødt, salt og bitteret.


Det er sjældent jeg skriver en anmeldelse med det samme når jeg har læst en bog. Faktisk plejer der at gå et par dage inden jeg får taget mig sammen, men lige til den her. Der gør jeg en undtagelse.

Jeg har læst (lyttet - men det tæller stadig som læsning) bogen på en formiddag. Jeg har ferie og jeg har været i Aalborg og klare forskellige ting og hørte lydbogen færdig mens jeg kørte hjem. Jeg sidder lige nu, mens jeg skriver anmeldelsen i mine sko, jakke og tørklæde - for jeg er nødt til at skrive anmeldelsen med det samme.

Jeg smågræd på vej hjem i bilen, for den her bog er altså noget af det fineste jeg har læst - og der var især en ting jeg kunne nikke genkendende til.

Inden vi når til det, vil jeg sige at det er en bog om at finde kærligheden og om at turde følge ens drømme. Det er en historie om at turde sige fra og sætte foden ned når der er noget der er uretfærdigt - eller når man bliver voksen-mobbet og/eller chikaneret af andre voksne. 

Samtidig er det en historie om hemmeligheder og hvad de kan gøre ved en når man har holdt på dem for længe. Jeg kan ikke sige noget præcist om dem, for så vil jeg spoile historien alt for meget, og det vil jeg ikke.

Dog kan jeg godt sige at Emma lider under tabet af sin far og som en der har mistet sin far, kan jeg fuldt ud sætte mig ind i hvordan hun har det. Man kan ikke længere lige ringe, skrive eller svinge forbi og få et godt råd. Jeg kan stadig høre min far komme med tøre bemærkninger og jeg siger nogle gange til mig selv, at her ville han have gjort sådan og sådan.

Det er en følelse der er svær at sætte fingeren på. For selvom han har fået fred - og det var det bedste for ham - så savner jeg ham stadigvæk. Jeg kan godt forstå Emmas behov for at ville skrive til ham og fortælle ham om hvad hun går og laver - og heldigvis får hun et svar, dog ikke fra den hun forventede.

Rikke formår på en utrolig smuk måde at beskrive følelsen af tab rigtig godt. Det bliver ikke overdramatiseret eller utroværdigt - man kan føle at hun selv har stået der og jeg tror netop det er grunden til at historien er så troværdig. Fordi de følelser ikke er opdigtede. De er ægte. 

Det er en romantisk fortælling, men bestemt også en fortælling med noget på hjeret og som giver læseren stof til eftertanke.

Tak til forfatteren for bogen.

Fakta:
Forlag: Flamingo
Udgivet i: 2024
Antal sider: 388
6 ud af 6 stjerner

onsdag den 6. november 2024

Kristin Hannah; Himlen over vildmarken [Anmeldereksemplar]

Kristin Hannah; Himlen over vildmarken [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
I Alaska kan man dø på hundrede måder, men det er ikke altid naturen, der er den farligste...

Leni er tretten år, da hendes impulsive far beslutter, at familien skal flytte til Alaska. I vildmarken kan de endelig leve, som de selv vil, være frie og uafhængige. I første omgang lader Alaska til at være svaret på deres bønner. De lange solskinsdage og de lokales sammenhold og generøsitet opvejer familiens manglende forberedelse og svindende ressourcer. Leni begynder at tro på en bedre fremtid for sig selv og sin familie, og følelsen af at høre til vokser, da hun bliver venner med den betænksomme Matthew.

Men efterhånden som vinteren nærmer sig, og mørket sænker sig over Alaska, bliver forældrenes i forvejen vanskelige forhold forværret. I deres lille hytte – dækket af sne og indhyllet i atten timers mørke – går den frygtelige sandhed op for Leni og hendes mor: De er alene, og der er ingen, som kan hjælpe dem.


Jeg læste "De fire vinde" tilbage i 2022 og det var en stor læseoplevelse. Så stor at den stadig kan give mig ond i maven når jeg tænker på den. Den var den første bog jeg læste af Kristin Hannah og jeg lovede mig selv at det ikke skulle være den sidste.

Tidligere i år udkom "Himlen over vildmarken" og både glædede mig til at læse den, samtidig med at jeg frygtede den ville være ligeså barsk som "De fire vinde".

Og det var den...

Det er en virkelig barsk historie om kampen om overlevelse. Om altopslugende kærlighed som man vil gøre alt for - også selvom det betyder at man skal tilgive det ene overgreb efter det andet. Det handler om sammenhold - både den sunde og den gifte slags.

Men den handler også om den første store kærlighed, man kan opleve som ung. Det handler om drømme og håb for fremtiden. Om årstider hvor solen skinner hele dagen og natten varer evigt. Om den vilde natur og hvad det koster at leve i den. 

For vildmarken er ikke et ufarligt sted at leve, næsten alting kan slå dig ihjel. Leni må dog indse at måske den allerstørste fare lurer indenfor hyttens fire vægge. Faren har PTSD efter en udsendelse til Vietnam og ser trusler overalt, selv når de ikke er der. 

Jeg er fuldstændig betaget af Kristins måde at skrive bøger. Hun får vævet fortællingen sammen af mange tråde og nuancer, der langsomt danner et helt billede. Selvom bogen er tyk, føles den ikke sådan. For årstiderne skifter og vi følger med i at Leni vokser op og bliver en ung kvinde der tør sige sin mening og have sine egne drømme. 

Det er dog en bog der kræver en vis sindsstemning og det er nok også derfor jeg først får kastet mig over den nu, men den er virkelig god og der er mange tvists undervejs, der gør at man som læser bliver holdt fanget af historien fra start til slut.

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Fakta:
Forlag: Cicero
Original titel: The Great Alone
På dansk ved:
Antal sider: 477
6 ud af 6 stjerner

onsdag den 30. oktober 2024

Penelope Douglas; Five Brothers

Penelope Douglas; Five Brothers

Bagsidetekst:
One the other side of town are five brothers...

Macon is the oldest. I've never seen him smile. Army is a single dad with beutiful green eyes. Iron will be in prison soon. Dallas is the one I hate. Trace used to be mine.

I need to go home. Away from the swamps and these men. I'll leave tomorrow. I'll crash on the couch tonight. Everyone is asleep. Except for one. He sees me crying. I let him wrap his arms around my body and hold me. 

I don't think is was Trace. Which means it was another brother. I don't know who, but I can't help but want him to hold me again.


Efter at have læst "Credence" af Penelope Douglas, var jeg en smule skræmt over at skulle læse endnu en bog af hende. En bog der bestemt virkede til at være ligeså mørk og "forskruet" som "Credence" - for ja, jeg var ikke helt solgt.

Men "Five Brothers"?

Jeg er blæst bagover. Jovist, den er mørk og dyster - og også en kende forskruet, i og med at hovedpersonen Krisjen er sammen med fire ud af fem brødre. Men jo længere ind i historien jeg kom, jo bedre lærte jeg familien Jaeger at kende og jo bedre gav deres handlinger mening.

Det er ikke en bog for sarte sjæle. Der er både vold, manipulation og en hel del sex. Men også en yderst velskrevet historie med mange tvists og drejninger, man som læser ikke havde set komme.

Jeg er virkelig positivt overrasket. Jeg havde slet ikke forventet at blive så hooked på bogen som jeg blev. For min skyld måtte den gerne have været 100 sider længere - jeg var ikke klar til at sige farvel. 

Selvom det er en mørk kærlighedshistorie med "reverse harem"-tema, altså en kvindelig hovedperson og flere "love interests", så er den meget mere end det. Det er også en historie om sammenhold, om loyalitet og om at familien holder sammen. Det er en historie om hvor langt man vil gå for at beskytte dem man elsker - selv hvis det indebærer at man selv skal være ulykkelig.

Den handler om utroskab, skilsmisse, overgreb, at sælge sig selv for sex, depression og selvmor. Penelope Douglas har det hele med og selvom det virker som en ordentlig mundfuld, er det lykkedes hende at skrue en virkelig god historie sammen. En fortælling der holder læseren fast fra start til slut. Man skal bare lige have et kapitel mere... og et til... og et til....

Der bliver lagt meget op til en efterfølger, så måske får jeg muligheden for at vende tilbage til The Bay og udforske den mere. Jeg håber det i hvert fald.

Tak til Emma for at ville læse bogen sammen med mig. Det var dejligt at have en at snakke med undervejs - det var der brug for!

Bogen er selvbetalt.

Fakta: 
Forlag: Pengiun
Udgivet i: 2024
Antal sider: 539
6 ud af 6 stjerner

onsdag den 23. oktober 2024

Brynne Weaver; Leather and Lark

Brynne Weaver; Leather & Lark

Bagsidetekst:
Every killer claims a soul. Every phantom wants revenge.

All contract killer Lachlan Kane wants is a quiet life. But when he botches a job for his boss's biggest client, Lachlan knows he'll never claw his way out of the underworld. At least, not until Lark Montague offers him a deal: use his skills to hunt down a killer and she'll find a way to secure his freedom.

The catch? He has to marry her first. And they can't stand each other.

Indie singer-songwriter Lark may seem like sunshine and glitter personified but she has her own secrets hiding in the shadows. With her formidable family in a tailspin and her best friend's happiness on the line, she's willing to make a vow to the man she's determined to hate, no matter how tempting the broody assassin might be.

As Lachlan and Lark navigate the dark world that binds them together, it becomes impossible to discern their fake marriage from a real one. But it's not just familiar dangers that haunt them. There's another phantom lurking on their doorstep . . . And this one has come for blood.


Jeg elsker "Butcher & Blackbird" - en fuldstændig vanvittig historie om to seriemordere, der indfører en årlig konkurrence, om at slå en tredje seriemorder ihjel. Selvfølgelig forelsker de to seriemordere sig i hinanden undervejs og selvfølgelig sker der en masse ting, inden de kan få hinanden.

Det er smukt, rørende og fuldstændig vanvittigt. Ikke mindst fordi der ikke er sparet på bold, vold og klam mad (cookies and cream, vil aldrig være det samme!).⁠

I "Leather & Lark" er det Rowans (Butcher) bror og Sloanes (Blackbird) bedste veninde, der skal "finde" hinanden... og det starter mildest talt ud på rocky grund og med mange misforståelser.

Ikke mindst fordi Lachlan skal ud og redde Lark efter hun har været årsag til at en mand er kørt i en sø og druknet (læs historien, så giver det mening). Både Lachlan og Lark er klædt ud og ingen af dem ved hvem hinanden er - men de hader hinanden. Det slår dog gnister da de to mødes til en fest, men de slukkes hurtigt...

Lark har dog brug for hjælp og Lachlan er den eneste der kan hjælpe, så de bliver nødt til at komme til en fælles forståelse. Det er dog ikke nemt for nogen af dem og det kræver arbejde, teamwork og glimmer. Det er underholdende læsning og jeg nød historien lige så meget som jeg gjorde med "Butcher & Blackbird".

Gør dig selv den tjeneste og hør de her to bøger som lydbog, det er en virkelig en fantastisk oplevelse. Dog vil jeg sige at jeg synes de "giggler" lidt for meget i den her end i den første bog, ikke at det som sådan ødelægger oplevelsen, men "Butcher & Blackbird".

Jeg har en teori om hvem vi skal møde i den næste bog, men nu må vi se om den holder stik. Jeg glæder mig i hvert fald meget til at læse den.

Fakta:
Forlag: Zando
Udgivet i: 2024
Antal sider: 389
6 ud af 6 sider

onsdag den 16. oktober 2024

Jesper Wung-Sung; Hans Christian [Uopfordret anmeldereksemplar]

Jesper Wung-Sung; Hans Christian [Uopfordret anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Hernede! Se. Ja, se! Så blev jeg født!

Det gør han. Hans Christian Andersen - og resten er historie. Historien om en sær, ranglet dreng, der vokser op i Odenses fattigkvarter. Et oplagt offer, der alligevel ikke kan lde være med at synge og råbe højt, og som her selv har grebet ordet. Stadig den grimme ælling, plaget af tvivl og løftet af tro, drømmer han om - til nogle skræk og andres morskab - at rejse ud i verden for at blive... ja, berømt.


Der er bøger man bliver fanget af meget hurtigt, og bøger man skal kæmpe lidt mere med - det her var en kombination af begge dele, hvilket kan være lidt mærkeligt.

Jeg kender ikke meget til H. C. Andersens liv og væren, udover hans historier. Jeg vidste godt at han havde forsøgt sig som skuespiller, men at denne drøm var gået i vasken, men det er sådan set også det.

Af den grund blev jeg fanget af historien. For den giver et indblik i en svær opvækst i Odense i et lille hus, med et umage forældrepar, der nok i bund og grund ikke elsker hinanden. Vi får et blik ind i en tilværelse der giver mange knubs på sjælen og kroppen, men samtidig oplever vi også en ukuelighed, der grænser til det narcissistiske.

Som læser møder vi Hans Christian lige da han er blevet født og allerede der har han store tanker om sig selv. Han er et løjerligt barn - og det er ikke nødvendigvis en god ting. Han har høje tanker om sig selv, og kan ikke forstå når folk ikke ser ham og hans storslåede talent.

Og det er nok den der storladenhen med hvilken han fører sig frem, der er grunden til at jeg kæmper lidt med historien. For nok ender han med at være en af vor tids største digtere og får skrevet storslåede eventyr, men hvor virker han til at have været et nederen barn. Undskyld mit franske...

Han virker til at leve i sin egen boble og han har svært ved at se udover sin egne næse og sætte sig ind i andre folks problemer - og ikke mindst forstå hvorfor de agerer som de gør.

Der er flere gange jeg har lyst til at ruske noget fornuft ind i ham, men jeg tror samtidig heller ikke det havde virket. Hans Christian er for optaget af hvad han skal være - berømt - til egentlig at tænke mere over vejen derhen. Hvad vil det kræve? Hvad vil det koste? Selv når han ender i de underligste situationer, formår han at slippe afsted med, ja, måske at virke dum og naiv?

Jeg ved det virkelig ikke...

Dog vil jeg sige at læseoplevelsen bliver markant bedre af at høre den på lydbog, hvor det er Jesper Wung-Sung selv der læser bogen op. Den måde han laver stemmer på, betoner stavelser på og ja, i det hele taget fortæller historien, er virkelig god. Historien i sig selv er også meget H. C. Andersensk skrevet, i en gammeldagstone, der alligevel formår at fange læseren.

Så ja, en lidt blandet oplevelse, men bestemt en der gjorde mig klogere på Hans Christians tidlige liv.

Bogen er modtaget som uopfordret anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet i: 2024
Antal sider: 320
4 ud af 6 stjerner

onsdag den 9. oktober 2024

Benedict Mirow; Jagten begynder [Anmeldereksemplar]

Benedict Mirow; Jagten begynder (Krøniken om Mistle End, #2) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Den mørke druide, Crutch, har forladt Mistle End sammen tornmagikerne, og alt er igen roligt i den lille by. Lige indtil en meget vigtig bog - Bogen om de forsvundne stier - bliver stjålent og bringer hele Mistle End i fare.

For at få bogen tilbage rejser Cedrik og hans venner Emily og Elliot i al hemmelighed til London, men turen viser sig at være farligere end først antaget. Formskiftere og magikere er nemlig ikke velkomne i London, hvor vampyrerne hersker. Snart begynder en hæsblæsende jagt, hvor de tre venner ikke blot må undslippe vampyrerne, men også stå over for Crutch og hans tornhekse. Er Cedrik klar til at møde sin forhenværende ven, og hvad har Crutch med den stjålne bog at gøre?


"Mistle End"-serien er endnu en serie man kan kaste sig over, hvis man ikke helt er klar til Harry Potter - eller hvis man bare vil have en virkelig god fantasyfortælling.

Jeg var ret opslugt af første bog i serien og fandt den måde opfindsom og original. Der er nok fundet inspiration i rigtig mange andre børneromaner med magi, venskaber og kampen mod det onde, men alligevel synes jeg at "Mistle End" kan noget helt særligt.

Ikke alene fordi den allerede fra start af har kimen til at blive lidt mere dyster i det end så meget andet fantasy for børn. Både i forhold til synet på andre magiske væsner og ikke mindst i hvor langt Crutch er villig til at gå for at få sin vilje.

I "Jagten begynder" er det ikke kun jagten på Crutch der intensiveres, men også jagten på Cedriks mor og de hemmeligheder han håber at få afdækket når han engang finder hende. Det er jagten på et værdifuldt magisk artefakt, som er livsfarligt i de forkerte og det er en jagt på en begivenhed der endnu ikke er sket, men som kan have grufulde konsekvenser...

Så ja, en roman der er væsentlig mørkere end andre bøger og som også indeholder mere mørke væsener end vi er vant til: tornhekse, vampyrer, varulve og woodoo-magi, spiller en stor rolle i den her bog. 

Jeg synes det hele spiller virkelig godt sammen og jeg var fanget fra første side og nød de små glimt af humor, der trods alt er, sammen med dynamikken mellem de tre venner. De tre venner der på en gang både støtter og udfordrer hinanden. 

Bogen kan læses fra omkring 10 år, men vil også kunne fungerer som højtlæsning og det er helt sikkert en historie som kan fange både de yngre og ældre læsere.

Bogen er modtaget i forbindelse med udarbejdelse af lektørudtalelsen og sidenhen som anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Straarup & Co.
Original titel: Die Chroniken von Mistle End - Die Jagd Beginnt
Udgivet i: 2024 (på dansk)
Antal sider: 350
5 ud af 6 stjerner

onsdag den 18. september 2024

Mads Schack-Lindhardt; Nattens Skygger 1-2 [Anmeldereksemplar]

Mads Schack-Lindhardt; Nattens Skygger 1-2 [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst til "Skyggesværdet":
I NATTEN REGERER SKYGGERNE

Efter sin fars død søger Tiantalas mod byen Tor Barfu for at finde sin eneste nulevende slægtning og forhåbentlig starte et nyt kapitel. Tynget af sorg og nervøs over, hvad morgendagen vil bringe, begiver Tian sig ud på en rejse, der snart tager en helt anden drejning, end han troede mulig.

I sit nyfundne hjem, hvor han arbejder på sin onkels kro, møder Tian Himmeldværgenes prins. Prinsen skal snart starte på det prestigefyldte akademi Zylkanan og har brug for en livvagt, der ikke tiltrækker sig for meget opmærksomhed. Tian og prins Qil-Qinin må finde sig i hinandens selskab, samtidig med at de takler både snobbede overklassestuderende og den svære magiundervisning. Men det bliver snart det mindste af Tians problemer. Han opdager, at hans afdøde mor engang har gået på skolen, og det er ikke det eneste. Hun har efterladt spor, som tyder på, at hun var tilknyttet den farligste organisation, der findes.

Hvad der før havde været en mission om at finde sin plads i en ny tilværelse som forældreløs, bliver nu erstattet af længslen efter at finde svar på sine forældres død. Men det er ikke uden risiko at søge sandheden.


I ved jo at jeg er svært begejstret for dansk fantasy og der er altså virkelig nogle dygtige forfattere derude. Heldigvis har jeg brugt hele min weekend på at fejre dem og fantasy-generelt og derfor er det jo ganske passende at jeg får anmeldt Mads' nye serie. 

Til jer der har fulgt med længe herinde ved at jeg elsker Mads' serie "Stjernekrønikerne" og at jeg har været med helt fra start da første bog var hos et andet forlag og med anden forside. De nye forsider klæder bøgerne meget bedre og er man til high fantasy med masser af spænding, action, drager og mystik, så er det serien for dig.

Mads havde ellers sagt at han ikke ville skrive mere, men ja, det kunne han så ikke helt holde - heldigvis! 

For nu er han tilbage med "Nattens skygger" og hvis man er den opmærksomme læser og har læst "Stjernekrønikerne" vil man opleve visse, øhm, ligheder, eller i hvert fald noget der går igen... så har jeg vist ikke sagt for meget.

Men Mads har sans for detaljen og det synes jeg er virkelig fedt. Igen har han skabt et helstøbt univers med et interessant persongalleri og en actionmættet handling. Den er lidt mere dyster end "Stjernekrønikerne", men det gør den bestemt ikke dårligere. Handlingen og personerne bevæger sig mere i gråzonerne end i "helte"-"skurke", som vi normalt kender fantasy - og spørgsmålet er jo så hvor langt Tian er villig til at gå for de svar han vil have... og om han mister sig selv og sine egne værdier undervejs.

Der er mange ledetråde og spor, og selvom vi får de to første bind her, er det med garanti ikke alle vi får svar på og jeg havde lyst til at læse mange flere sider end der var i bogen. Jeg kan kun håbe at Mads er hurtig på tasterne og får skrevet næste bind færdig. 

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar og til udarbejdelse af lektørudtalelsen.

Fakta:
Forlag: DreamLitt
Udgivet i: 2024
Antal sider: Skyggesværdet: 358 - Blodpagten: 355
6 ud af 6 stjerner 

onsdag den 11. september 2024

Gry Kappel Jensen; I den mørke skov (Eventyrsagaerne, #1) [Anmeldereksemplar]

Gry Kappel Jensen; I den mørke skov (Eventyrsagaerne, #1) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Det onde lurer i den mørke skov.

Ava bor med sin søter Linn og sin far i udkanten af skoven. Tilværelsen er hård, og den lille familie sulter. Ava drømmer om et bedre liv i den store by, og en dag går hendes ønske i opfyldelse. Deres far har besluttet, at de skal rejse til Kejserens Stad.

Men vejen dertil går gennem den skov, som Ava har frygtet, siden hun var lille...


Ligesiden jeg læste sidste side i "Rosenholm"-trilogien, har jeg håbet at Gry ville skrive en ny ungdomsroman, og selvom denne måske mere er en tween-bog, så er den bestemt værd at kigge nærmere på.

Vi kender alle eventyret om Hans og Grethe der efterlades i skoven og finder heksens hytte. Her overvinder Grethe heksen ved brug af snusfornuft og kløgt og børnene kommer tilbage til deres far, der har fortrudt at han har fulgt stedmorens råd om at tage børnene med ud i skoven.

Det her er ikke den historie. Langt fra.

Og så alligevel er der brødkrummer fra den originale historie vi kan følge. Sulten og kampen for overlevelse. Frygten for heksen og hvad hun kan finde på. Sammenholdet mellem de to søskende, der vil gøre alt for hinanden.

Men "I den mørke skov" er helt sin egen og et friskt pust på den danske fantasyscene, med et mørke der kan være svært at få skrevet ind i en historie til børn... eller tweens. 

Gry formår på fineste vis at skrive det mørke frem, så vi forstår det. Så vi indser at selv de mørkeste afkroge af os selv, stadig er en del af os og vi kan ikke undvære den, men vi kan omfavne den og gøre den til en del af os.

For i skoven lever Nebula, en heks der har taget en håndfuld andre børn til sig. Men det er ikke helt normale børn og Ava lærer at hun nok heller ikke er et helt normalt barn, og at hendes mor måske gemte på en frygtelig hemmelighed.

Samtidig formår Gry at sætte både en scene og stemning der gør at man tydeligt kan se skoven med de krogede træer, Nebulas hytte og de andre børn hun passer på. For det er vel det hun gør...? 

Udover at have en virkelig spændende historie indeni, så lad mig også lige slå et slag for bogens ydre. Jeg er vild med at de danske forlag tør udgive bøger med sprayed edges og den her er i særklasse. Udover at have en virkelig stemningsfuld forside med gulddetaljer og et billede af Ava, så har bogen de flotteste kanter. Hytten i skoven i en efterårssetting, hvor der næsten er ild i bladene. Den er så flot - og billedet herunder, yder det slet ikke retfærdighed.

Godt klaret, Gry, for et mesterværk indeni og godt klaret, Karin, for et mesterværk udenpå.


Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Turbine
Udgivet i: 2024
Antal sider: 379
6 ud af 6 stjerner 

onsdag den 28. august 2024

Brynne Weaver; Butcher & Blackbird

Brynne Weaver; Butcher & Blackbird (The Ruinous Love Trilogy, #1)

Bagsidetekst:
Every serial killer needs a friend. Every game must have a winner.

When a chance encounter sparks an unlikely bond between rival murderers Sloane and Rowan, the two find something elusive—the friendship of a like-minded, pitch-black soul. From small town West Virginia to upscale California, from downtown Boston to rural Texas, the two hunters collide in an annual game of blood and suffering, one that pits them against the most dangerous monsters in the country. But as their friendship develops into something more, the restless ghosts left in their wake are only a few steps behind, ready to claim more than just their newfound love. Can Rowan and Sloane dig themselves out of a game of graves? Or have they finally met their match?


Den her bog, ikke? Den har været overalt i mit BookTok/Bookstagram-feed i virkelig lang tid og selvom jeg købte den fysiske bog (fordi den jo skal stå som trofæ på min bogreol), så vidste jeg at jeg kom til at lytte til lydbogen, i stedet for at læse den selv.

Jeg har hørt vilde lydbøger før. Altså "Hauting Adeline" var nice, fordi den mandlige oplæser har en fantastisk stemme, "Sadie" var fed, fordi hele podcast-setuppet og de mange stemmer, virkelig fungerede. "Magnus Chase" var god, fordi Laus Høybye gør et virkelig godt stykke arbejde og "Tag gaden tilbage" var awesome fordi der var de mange lydeffekter.

Men den her!? Oh my God, det er jo den vildeste oplevelse jeg har haft. Udover at have to fremragende oplæsere, Lucy Rivers og Joe Arden (som btw har den lækreste irske accent!!), så spillede alt andet. Måden de læste op på og at deres stemmer var i hinandens kapitler - ja tak! Ophidselsen der kunne høres når ting spidsede til - ja tak. De mumlende lyde af folk der var kneblet og ikke kun sige noget - ja!

Jeg ved det lyder mærkelig, underligt og som noget man ikke vil have i sin lydbog, men det fungerede bare, virkelig virkelig godt!

Og jo, jeg har efterhånden læst en del dark romance, men ikke på denne måde. Ikke med to seriemordere der er ude efter seriemordere. Ikke med to personer der så indædt tror på at de er uelskelige og monstre. Ikke med så fed en historie at jeg slet ikke kunne lægge den fra mig.

Jeg har grint højlydt i min bil og fortalt mine kollegaer om den. Der er bestemte scener (bl.a. cookies & cream og Mama Mead) som jeg ikke lige vil glemme, men som stadig får mig til at trække på smilebåndet.

Sjældent har jeg været så underholdt, fascineret og frastødt på samme tid. Jeg er vild med det og ja, bog nummer to er købt, som både fysisk bog og lydbog og jeg glæder mig til at jeg kan kaste mig over den.

Fakta:
Forlag: Piatkus
Udgivet: 2023
Antal sider: 360
6 ud af 6 stjerner

onsdag den 21. august 2024

Rachel Gillig; Two Twisted Crowns (The Shepherd King, #2)

Rachel Gillig; Two Twisted Crowns (The Shepherd King, #2)

Bagsidetekst:
In the dark, spellbinding sequel to One Dark Window, Elspeth must confront the weight of her actions as she and Ravyn embark on a perilous quest to save the kingdom—perfect for readers of Hannah Whitten's For the Wolf and Alexis Henderson's The Year of the Witching.

Gripped by a tyrant king and in the thrall of dark magic, the kingdom is in peril. Elspeth and Ravyn have gathered most of the twelve Providence Cards, but the last—and most important—one remains to be the Twin Alders. If they’re going to find the card before Solstice and set free the kingdom, they will need to journey through the dangerous mist-cloaked forest. The only one who can lead them through is the monster that shares Elspeth’s head: the Nightmare.

And he’s not eager to share any longer.

Jeg læste "One Dark Window" i juni, efter at have set den alle steder både på Instagram og TikTok og jeg fortrød bittert at jeg ikke havde købt to'eren med det samme, for jeg var da slet ikke klar til at skulle forlade det univers.

"The Shepherd King"-serien er en utrolig velskrevet og mørk fantasyhistorie om magiske kort, en mystisk tåge, en ondskabsfuld konge og kronprins og en næsten umulig kamp for at redde dem man holder af.

Hvor man kun hører fra Elspeth i første bind, får vi i "Two Twisted Crowns" historien fra flere personer. Både Ravyn og Elm får lov til at give deres besyv med og det gør at man får et meget bedre indblik i deres tanker og bevæggrunde. Samtidig får vi et indblik i de ting som kronprisen, Hauth, har udsat Elm og ikke mindst Ione for... og det er ikke småting!

Gennem en tilfangetagen Elspeth får vi også et bedre kendskab til hvorfor The Nightmare er blevet som han er og ikke mindst, hvem han var før og hvem han måske kan gå hen og blive...

Der er mange brikker der skal lægges, men jeg synes virkelig at forfatteren gør et glimrende stykke arbejde, med at holde niveauet fra den første bog. Jeg strøg igennem den langt hurtigere end jeg troede og jeg var virkelig opslugt. 

Jeg er stadig ret vild med præmissen om at det er kortene og "feberen" der afgør om du har magiske kræfter og at kortene tager noget fra den der anvender kortet, hver gang kortet bruges. Intet er gratis - slet ikke magi. Det er en ret fascinerende tanke - for det gør også at man må gøre op med sig selv, hvor langt man vil gå. 

Selvom det er en dark romantasy, er der ikke så meget romance i den her - men spændingerne ligger hele tiden under overfladen og simrer og der er tidspunkter hvor det er ved at koge over.

Jeg kan godt forstå at den har fået så meget hype og rosende ord med på vejen. Det er virkelig en god serie, som både fanger, fascinerer, forvirrer, frastøder og fortryller læseren. Jeg er klar på at læse mere fra forfatterens hånd - jeg tror ikke at det kan skuffe!

Fakta:
Forlag: Orbit
Udgivet i: 2023
Antal sider: 430
6 ud af 6 stjerner

onsdag den 14. august 2024

S. T. Gibson; Evocation

S. T. Gibson; Evocation

Bagsidetekst:
The Devil knows your name, David Aristarkhov.

As a teen, David Aristarkhov was a psychic prodigy, operating under the shadow of his oppressive occultist father. Now, years after his father’s death and rapidly approaching his thirtieth birthday, he is content with the high-powered life he’s curated as a Boston attorney, moonlighting as a powerful medium for his secret society.

But with power comes a price, and the Devil has come to collect on an ancestral deal. David’s days are numbered, and death looms at his door.

Reluctantly, he reaches out to the only person he’s ever trusted, his ex-boyfriend and secret Society rival Rhys, for help. However, the only way to get to Rhys is through his wife, Moira. Thrust into each other’s care, emotions once buried deep resurface, and the trio race to figure out their feelings for one another before the Devil steals David away for good…


Jeg har læst meget forskelligt fantasy, men det er faktisk overraskende sjældent at jeg læser noget om ånder, dæmoner og det overnaturlige - i hvert fald som det er beskrevet i den her bog.

Vi er i en nutidig verden, men hvor hovedpersonerne har et tag i det overnaturlige, hvad end det er at læse auraer, fremkalde dæmoner eller være synsk. Hele paletten er repræsenteret og det fungerer overraskende godt - især fordi de også lever normale liv ved siden af deres overnaturlige beskæftigelser.

Udover at være interessant på det magiske niveau, er karaktererne også ganske fascinerende. Hvor man måske kunne tro at de bare havde styr på det hele, er det tydeligt at alle tre har bagage med, som de skal konfronteres med på den ene eller anden måde.

Selvom vi ikke har afdækket alle hemmeligheder endnu, er dem der er afsløret, nogen der går lige i hjertet og giver en dybere forståelse for den person. 

Samtidig spirer der (u)velkomne følelser frem og jeg er spændt på at se hvor vi bevæger os hen i den næste bog. Der er i hvert fald lagt op til heftige sager, hvis man skal vurdere det ud fra den smule spice der er i den her. For der er ikke meget, men det er velplaceret og giver mening for historiens fremdrift. 

Jeg er stor fan af historier der bliver fortalt i dual point of view og heri får vi alle tre; David, Rhys og Moira, hvilket giver en virkelig godt dynamik og fremgang i historien. Vi forstår også bevæggrunde og følelser noget bedre når vi er inde i hovedet på personen.

Slutteligt vil jeg bare rose den virkelig smukke udgave af bogen som Book In A Box har fået designet. Ikke alene er forsiden virkelig fed og giver den der mystiske overnaturlige vibe, som hele bogen emmer af, men samtidig er de malede sider i en liga for sig. Sjældent har jeg set noget så flot og det er helt klart en bog der kommer til at stå med siderne ud i reolen.


Modtaget som ambassadørgave.

Fakta:
Forlag: Angry Robot
Udgivet i: 2024
Antal sider: 301
5 ud af 6 stjerner

onsdag den 7. august 2024

Laurie Halse Anderson; Sig det!

Laurie Halse Anderson; Sig det!

Bagsidetekst: 
Jeg
sagde 
nej.

Melinda begynder på high school, men en hændelse til en fest i sommerferien har sat så dybe spor i hende, at hun ikke tør tale om, hvad der skete den aften. Tavsheden viser sig dog at være endnu værre. Tør hun bryde den?


"Sig det!" er en grafisk udgave af romanen "Tavs tale", der udkom i 2001 på dansk. Det er en historie forfatteren skrev for at håndtere en depression og den efterfølgende angst, efter selv at være blevet voldtaget. 

Jeg har ikke læst den oprindelig bog, så jeg har ikke noget at sammenligne med, men jeg kan med hånden på hjertet sige, at det er en virkelig både stærk og sårbar historie, som bestemt er værd at læse.

Historien om Melinda der ikke tør stå frem og fortælle sandheden om en voldtægt, der har sat dybe spor i hende, er utrolig rørende at læse og jeg sad flere gange med en klump i halsen og frygtede for hvor historien tog mig hen.

For de få gange hun rent faktisk prøver at sige noget, bliver hun ikke taget alvorligt og hun pakker igen følelserne væk og gemmer sig, men det at gemme sig er ikke vejen frem og hun må langsomt indse at hun bliver nødt til at stå frem. Ikke kun for hendes egen skyld, men også for andres.

Det er ikke en grafisk roman der er hurtig læst, men derimod en der både tager tid under læsningen og efterfølgende. For der sidder unge mennesker derude der har det som Melinda og når jeg læser sådan en historie, har jeg lyst til at hjælpe dem. Derfor er "Sig det!" en vigtig udgivelse, for den giver dem der står i samme situation, noget at spejle sig og viser dem at de ikke er alene.

Emily Carroll har stået for illustrationerne og de sort-hvide billeder danner en fin ramme for historien og jeg synes hun har ramt stemningen ret godt. Det er helt tydeligt at der har været både et godt samarbejde og en stor forståelse for det udtryk der skulle frem. Det er en bog der ville kunne bruges til skolearbejde og lystlæsning. Stor ros herfra.

"Sig det!" er et helstøbt værk og jeg er glad for at tegneseriebølgen også bringer den her slags udgivelser med sig.

Bogen er modtaget i forbindelse med udarbejdelse af lektørudtalelsen.

Fakta:
Gyldendal
Original titel: Speak
Udgivet i: 1999 (på engelsk), 2001 (på dansk) og 2018 (på engelsk - grafisk udgave) og 2024 (på dansk - grafisk udgave)
På dansk ved: Betty Frank Simonsen
Antal sider: 375
6 ud af 6 stjerner

onsdag den 17. juli 2024

Karina Dahl-Olsen; Plan B - Jeg vil leve, før jeg skal dø [Anmeldereksemplar]

Karina Dahl-Olsen; Plan B - Jeg vil leve, før jeg skal dø [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
På jagt efter minder før hendes sygdom tager over, rejser Karina og hendes familie ud på en dramatisk jordomsejling. Lægen er klar i spyttet, da Karina efter længere tids smerter i kroppen søger svar på sine symptomer. Den 35-årige mor til to har arvet samme bindevævsygdom, som langsomt tog hendes egen mor fra hende i en alt for tidlig alder. Den livsændrende dom tvinger hende til at lægge en ny plan for livet – Plan B, som går ud på at skabe så mange gode minder sammen med familien som muligt, inden sygdommen overtager hendes liv. 

Med sejlbåden Evy tager Karina og hendes familie på en jordomsejling, der skal ændre alt. Plan B er den virkelige historie om 1000 dages eventyr, som fører den danske familie gennem troperne, til møder med indfødte stammefolk og lander dem midt i en kartelkrig i de mexicanske gader.

Undervejs må de lære at overgive sig til det uventede, kæmpe med overvejelserne om at give op og rejse hjem, ligesom de må indse, at turen til paradis langt fra altid kan gå efter planen.


Jeg har gjort noget jeg ellers meget sjældent gør. Jeg har læst en faglitterær titel. Ja, det er rimelig vildt – det er ellers ikke lige mig. Men da Karina tog kontakt til mig og spurgte om jeg ville anmelde hendes bog, blev jeg alligevel nysgerrig.

Og det er jeg glad for at jeg gjorde. For selvom bogen ikke er særlig lang, under 200 sider, så er det alligevel en historie der var meget fascinerende at høre. Bogen er lyttet som lydbog og den blev lyttet på meget kort tid.

Jeg har nogle gange tænkt på dem der sætter hele deres liv på pause og vælger at rejse ud i verden. Enten alene eller sammen med deres familie. Det er ikke noget for mig, jeg er nok for meget tryghedsnarkoman til at det ville fungere, men jeg synes det er prisværdigt at man gør. Det må både være skrækslaggende og livsbekræftende på samme tid.

Og ud fra Karinas historie, er det netop det. Tanker om det er godt for børnene, om man kan klare alle de prøvelser man skal igennem, om forholdet kan holde, om de overlever og meget meget mere. Men samtidig beskriver hun også en samhørighed med de mennesker de møder. Både de andre sejlere, der har gjort det samme som dem, men også de mange mennesker de møder undervejs og som hjælper dem på den ene eller anden måde.

Den omstillingsparathed det må kræve, er fascinerende. Igen, det er ikke noget for mig, men hvor må det være en storslået oplevelse at se tilbage på. At man kom igennem det. Overlevede og måske endda kom stærkere ud på den anden side. Utroligt.

Karinas mange beskrivelser af natur får rejselysten frem i en og det kunne da godt tænkes at USA skal krydses i bus eller autocamper på et tidspunkt, men så bliver det nok ikke vildere end det.

Jeg gik ind til denne læseoplevelse med et åbent sind og ikke rigtig de vilde forventninger, men jeg har fået en storslået rejsebeskrivelse, en erindring om en livsomvæltende beslutning og et indblik i at vi mennesker kan rigtig meget – måske endda mere end vi går og tror.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: People’s
Udgivet i: 2024
Antal sider: 186
5 ud af 6 stjerner

onsdag den 10. juli 2024

Frida Skybäck; Boghandlen ved Themsens bred

Frida Skybäck; Boghandlen ved Themsens bred

Bagsidetekst:
Charlotte bor i Stockholm og har pludseligt mistet sin elskede. Men midt i sorgen får hun en uventet nyhed om, at hun har arvet et hus i London efter en nærmest ukendt moster. Huset rummer også en gammel boghandel, der dog er faldefærdig og tæt på konkurs. Charlotte ved ikke, hvordan man driver en boghandel, men et spirende venskab med de lettere excentriske medarbejdere giver hende mod og håb. Sammen kan de måske få det til at lykkes? Mens Charlotte kæmper for at redde boghandlen, går det langsomt op for hende, at der er noget, der ikke stemmer. Hvorfor har Charlotte aldrig mødt sin moster? Og hvad er det for en mørk hemmelighed, huset gemmer på?

Bedre sent end aldrig har jeg læst den første af Fridas bøger der blev oversat til dansk – og nu har jeg læst alt det hun har skrevet som er oversat.

Og den her? Det er helt klart den bedste af dem.

Jo, ”Bogklubben ved verdens ende” og ”Dagbogens hemmelighed” var gode, men den her er bare bedre. Fridas krimier er også gode, men de er gode på en anden måde – og ”Familiens hemmeligheder”? Den snakker vi ikke om…

”Boghandlen ved Themsens bred” er til dig der elsker feel good historier der har en fortælling i både fortiden og nutiden. Den er til dig der elsker bøger der handler om bøger – og du får virkelig mange titler smidt i hovedet i den her. Samtidig har den et skønt persongalleri der virkelig bringer historien op på et andet niveau.

Udover at være fuld af kærlighed til bøger, er det også en historie om at turde starte på en frisk. På at lægge fortiden bag sig og komme videre – også selvom det kan være svært. Det er en historie om misforståelser og hemmeligheder og ja, om at finde kærligheden, når du mindst venter det.

Jeg kan se personerne klart for mit indre blik, og jeg ville virkelig ønske at jeg kunne besøge boghandlen, den lyder virkelig skøn.

Historien fik mig til at tænke på ”Læserne i Broken Wheel anbefaler” – en bog jeg slet ikke synes har fået nok anerkendelse, for den fine historie og kærlighedserklæring til bøger, som den er.

Frida er en mesterlig fortæller og jeg er glad for at jeg er ”sluttet” af med ”Boghandlen ved Themsens bred”, for nu fik de andre udgivelser en chance. De ville have haft svært ved at hamle op med denne, hvis det havde været den første jeg havde læst. Lidt a la resten af Jojo Moyes’ forfatterskab – når først man har læst ”Mig før dig”, blegner alle de andre lidt.

Fakta:
Forlag: Cicero
Original titel: Bokhandeln på Riverside Drive
Udgivet i: 2021 (på svensk og dansk)
Antal sider: 501
6 ud af 6 stjerner

onsdag den 3. juli 2024

Ane Gudrun; Hengemt på flasker [Anmeldereksemplar]

Ane Gudrun; Hengemt på flasker [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Elisabeth presses af sin mands utroskab til at flytte ind i sin afdøde, alkoholiserede fars nedslidte sommerhus på øen Fæls, der virker lige så fjendtlig, som navnet antyder. Øens brogede personskare blander sig i Elisabeths liv, og hun hvirvles ind i en mordsag, som synes at trække tråde helt ind i det faldefærdige sommerhus.

Dygtige Ane Gudrun, der har et hav af billedbøger i bagagen, har kastet sig over en roman for voksen. Og endda en med et strejf af krimi. Ikke noget man bare lige gør, tænker jeg – uden at vide det.

Men Ane skriver godt og har valgt en historie, som jeg tror flere kan sætte sig ind i – i hvert fald dele af den. Hovedpersonen Elisabeth befinder sig pludselig i sin afdøde fars hus, uden helt at vide hvad hun skal med sit liv. Hun er skredet fra sin utro mand og skal nu finde ud af at stå på egne ben og klare sig for egne penge.

Måske var det bare nemmere at tilgive og flytte tilbage til det flotte hus, med den gode seng, vinkøleskabet og alle restaurantbesøgene?

Men der er noget ved huset på Fæls hvor hendes far boede der trækker hende. Billederne på væggene og minderne der bliver ved med at trænge sig på. Men det er jo mærkeligt når moren siger at hun aldrig har været der…

Langsomt går det op for Elisabeth at ikke alene kan hun meget mere end hun giver sig selv kredit for, men der er også ting der er holdt skjult for hende. Da Elisabeth finder sin nabo død på stranden, begynder den store efterforskning og Elisabeth ved ikke at fjenden er tættere på end hun bryder sig om.

Historien er velskrevet og folder sig langsomt ud jo længere ind i den man kommer. Når man har været i sommerhus i et udkantsområde kan man sagtens forestille sig hvordan Fæls ser ud og hvordan Elisabeth må føle det. Hvis jeg skulle sige noget negativt om Elisabeth, er det at hun er noget langsom til at komme frem til sine indsigter og kan fremstå naiv fra tid til anden.

Men historien er hjertevarm, har humor og på en underspillet måde fortæller om at udvikle sig, om at tro på fremskridt og om at man faktisk kan mere end man troede. Samtidig er persongalleriet skønt og jeg trak flere gange på smilebåndet.

Og så vil jeg gerne rose den virkelig fine forside med broderiet af mågen og flasken. Begge dele, især mågen spiller en ret stor rolle i Elisabeths historie og jeg synes forsiden virkelig komplimenterer fortællingen.

Bogen fungerer godt som lydbog og er ret hurtigt læst, men ikke hurtigt glemt.

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forfatteren. 

Fakta:
Forlag: Selvudgivet
Udgivet i: 2024
Antal sider: 288
5 ud af 6 stjerner

onsdag den 26. juni 2024

H. D. Carlton; Does it hurt?

H. D. Carlton; Does it hurt?

Bagsidetekst:
Who am I?

I've forgotten the answer to that question long ago. Ever since I ran from that house, so desperate to escape, I left with only the clothes on my back and socks on my feet. After that day, I've only ever walked in stolen shoes.

Could I be a girl who is searching for the meaning of life in faceless men? They were all so forgettable. Until he came along. He took me under a waterfall and made me forget my name, and in return, I took his instead.

Enzo Vitale.

An enigmatic man that will only ever love the deep sea. Or rather the predators that inhabit it. Turns out, he's not so different than the monsters he feeds. He lured me onto his boat like a fish in the ocean, seeking vengeance for my crime. Had I realized his intentions, and that a massive storm would leave us shipwrecked, I would've ran.

Now, I'm a girl who's seeking refuge in a decrepit lighthouse with a man who loathes me almost as much as he craves me. He wants to hurt me, but the old caretaker of the abandoned island may have intentions far more sinister.

It's no longer a question of who I am, but rather, will I survive?


Jeg stødte første gang på H. D. Carlton da jeg så ”Haunting Adeline” overalt i mit TikTok- og Instagramfeed og sidenhen har jeg opdaget at hun gør sig meget i den ”mørke romance” aka ”dark romance”. ”Haunting Adeline” er i hvert fald noget af det mørkeste jeg har læst og den går stadig sin sejrsgang på sociale medier.

”Does it hurt” er i en noget anden liga, men bestemt stadig i den mørke ende af skalaen.

Sawyer er på flugt. Fra hvad er vi som læsere ikke helt klar over, men i hvert fald på flugt. Hun befinder sig pt i Australien hvor hun finder naive mænd, hvis identitet hun kan snuppe og hæve penge fra. En dag møder hun Enzo Vitale og har nok det bedste segs hun har haft.

Det er med til at gøre det tyveri endnu værre – fordi hun rent faktisk føler at de kunne have noget reelt sammen. Men da Enzo opdager tyveriet vil han have hævn og truer med at fodre Sawyer til hvide hajer. Ingen af dem har dog opdaget det voldsomme uvejr der kommer rullende og snart er de skibbrudne på en afsondret ø. Med et fyrtårn og en mystisk forpagter.

Nu begynder en voldsom kamp mod døden og for overlevelse. Mens Enzo og Sawyer bliver klogere på hinanden, opstår der en forbindelse mellem dem, som ingen af dem vil eller kan bekæmpe, og selvom uhyggen siver ud af siderne på bogen, er der også hede øjeblikke, der giver Zade og Adeline kamp til stregen.

Det er "she falls first, but he falls harder"-historie og jeg kan virkelig godt lide kemien mellem Enzo og Sawyer. Ligedele hårdtslående og skadende, som helende og sårbar. 

Det er næsten en horror historie og der er så mange tvists undervejs at man bliver næsten helt forvirret, men samtidig er man nysgerrig og vil vide hvad det er for uhyrligheder der er sket på øen og om Enzo og Sawyer kan komme derfra med livet i behold.

Er man til de mørke romancer med masser af drama, hemmeligheder og steamy scener, så kan jeg klart anbefale ”Does it hurt?” og som bonustip kan man finde bogens playliste på Spotify – hvilket er ret sejt og slår fint tonen an for hvordan bogen er.

Fakta:
Forlag: Selvudgivet
Udgivet i: 2022
Antal sider: 430
5 ud af 6 stjerner

onsdag den 19. juni 2024

Ann-Helén Laestadius; straf [Uopfordret anmeldereksemplar]

Ann-Helén Laestadius; Straf [Uopfordret anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
NORDSVERIGE, 1950’ERNE: Fem samiske børn bliver tvunget væk fra deres familier for at gå i nomadeskole. Her er samiske sange og traditioner er forbudt, og eleverne får pisk af den strenge forstanderinde, der går under navnet husmor. Overgrebene finder sted, uden at magthaverne griber ind, og forældrene er for bange til at protestere. 30 år senere har de fem tidligere elever – Jon-Ante, Else-Maj, Nilsa, Marge og Anne-Risten – bevæget sig i vidt forskellige retninger i et forsøg på at tackle deres traumatiske barndom. Men så en dag vender husmor tilbage. Hun kommer gående ned ad gaden, som om intet var hændt. Da står det klart, at ingen af de fem tidligere elever har glemt fortidens fortrædeligheder og tilgivet deres tidligere bøddel.

STRAF er baseret på virkelige begivenheder og omhandler et af de største overgreb mod det samiske mindretal i Sverige – nomadeskolen, som ødelagde tusindvis af børn og familier og ledte til sprogtab og skam.


Jeg læste med lige dele fascination og ubehag Laestadius’ første bog, ”bytte”, da den udkom i 2022 – og selvom det er en virkelig barsk historie, var den tæt på at blive årets bog for mig det år.

Nu er Laestadius tilbage med endnu en skrækkelig same-historie. Og den er virkelig skrækkelig. De ting de børn oplever på nomadeskolen er forrykte og gav mig virkelig ondt i maven og lyst til at hylde det danske skolevæsen.

De få gange børnene prøver at gøre opmærksom på uhørlighederne bliver de endnu en gang slået ned og trampet på. Den ene voksen der forsøger at hjælpe, bliver truet ud af skolen og til at forlade byen – men hun glemmer aldrig nomadebørnene og det er med hendes hjælp at de får trukket plastret af og tør tage snakken om hvad der egentlig skete.

For selvom de fem tidligere elever vi følger, lever et ”normalt” liv, så har deres oplevelser på skolen trukket lange og dybe spor i deres voksenliv. Det har gjort dem usikre. Det har gjort at de ikke vil stå ved at have samiske rødder – ja, endda at de ikke har, turde få børn.

Men selvom opvæksten har været urimelig, er der stadig lyspunkter i deres voksenliv. Personer der finder hinanden og måske endda tør håbe på en lysere og mere kærlig fremtid.

Men alt det kræver at man tør snakke om det der skete. Det der blev gjort og måske endda det man selv gjorde ved andre børn, for at fjerne opmærksomheden fra en selv. Og i et samfund hvor man helst skal være stærk og ikke vise svaghed, er det netop en svaghed at indrømme de utilgivelige ting der skete på skolen.

Jeg kan godt forstå at de har lyst til hævne sig, da de opdager at ”husmor” stadig lever – og så endda i deres nærsamfund. At hun er blevet en gammel dame, der stadig ikke angrer hvad hun gjorde og måske endda ikke kan se at hun handlede forkert.

Om de rent faktisk får deres hævn vil jeg ikke afsløre. Men jeg tør godt garantere at det er en læseoplevelse der kryber under huden på en. Man rystes og forfærdes. Og det er ikke en bog man bare lige sådan glemmer. 

Tak til forlaget for det uopfordrede anmeldereksemplar.

Fakta: 
Forlag: Alpha
Original titel: Straff
På dansk ved: Louise Ardenfelt Ravnild
Udgivet i: 2023 (på svensk) og 2024 (på dansk)
Antal sider: 461
6 ud af 6 stjerner

onsdag den 12. juni 2024

Interview med Jakob Brodersen om "Næsten"


Interview med Jakob Brodersen om "Næsten"

Jeg har fået lov til at stille Jakob nogle spørgsmål i forbindelse med udgivelsen af "Næsten" - en bog der er barsk, skrøbelig og sætter spørgsmålstegn ved hvor godt vi mennesker egentlig passer på hinanden.

Stor tak til Jakob for at tage sig tid til at svare på mine spørgsmål.

Hvordan fik du ideen til “Næsten”?
Jeg blev - ligesom mange andre - dybt påvirket af de begivenheder, der skete i verden omkring 2015-2016. Billederne af syriske flygtninge, der kom vandrende ad motorvejen, af døde børn, der skyllede i land på strandene i Grækenland og Tyrkiet, af forladte kølevogne med ligene af kvalte unge mænd, af spytklatter udover motorvejsbroer på flygtende småbørnsfamilier. Det var rystende. Virkelig rystende. Og det syntes jeg også at debatten meget hurtigt blev. Både på europæisk plan, men i allerhøjeste grad også i Danmark.

I den populistiske diskussion blev det legitimt at afskrive enhver form for empati med flygtningene under parolen: vi kan jo ikke redde hele verden. Hele den folkelige samtale om, hvordan man kunne løse den enorme udfordring, som vi stod (og stadig står) overfor blev en afstumpet og fordummende retorisk slagudveksling, hvor man enten skulle være klar til at lade flygtningefamilier flytte ind i sin dagligstuen eller omvendt til at synes at det var okay at åbne ild mod gummibåde på vej over Middelhavet. Fløjene fik hurtigt dæmoniseret hinanden, og resultatet var, at der ikke rigtig skete noget. Vi fandt ikke nogen løsninger, og i stedet stod vi blot og blev mere og mere følelsesløse.

Bogen er mit forsøg på at finde ud af, hvordan verden er kommet dertil. At døde børn, der skyller op på Europas kyster, fører til en diskussion mellem civiliserede mennesker om, hvorvidt vi skal sætte pigtråd op langs grænsen. ’Næsten' er et forsøg på at tegne et nuanceret billede af de mennesker - os alle sammen -, som uden at ville det bliver trukket ind i hele flygtningekrisens centrifuge. Det var min oprindelige tanke - den opgave, jeg stillede for mig selv tilbage i det tidlige forår 2016. Et forsøg på at forstå og på at forholde mig til de voldsomme begivenheder - til at finde en form for mening i dem og forstå, hvorfor vi som art kan lade verden komme dertil.

Hvad er din hensigt med bogen?
Som forfatter forsøger jeg altid at finde en form for forståelse af verden: hvorfor er det her sådan? Hvorfor sker det her? Hvad tænker et menneske, der udsættes for det her? Hvordan kan man komme til konklusioner omkring tilværelsen, som er så langt fra det, jeg selv ræsonnerer mig frem til? Jeg vil ikke påstå, at jeg er i nærheden af at have opnået nogen egentlig for forståelse, men til gengæld arbejder jeg intensivt på at træne mine empatiske muskler. Det gør jeg blandt andet ved at skrive, og det oplever andre forhåbentlig også ved at læse mine bøger.

Mit mål var, at man skulle kunne læse ‘Næsten’ og finde en person, man kunne føle en form for identifikation med uanset hvad ens baggrund måtte være - men også den persons modstykke - og at man på den måde ville åbne sit sind for et mere nuanceret syn på verden. Det er meget nemt og tillokkende at dele verden ind i kasser og dogmer og ‘os og dem’. Det er en bekvem måde at forstå verden på og har været det gennem tusindvis af år, men den går ikke længere. Det bliver vores undergang. Vi bliver nødt til at hæve blikket, hæve vores empatiske niveau og opføre os mindre egoistisk, mindre snævertsynet og med mere ydmyghed overfor hvor meget skade vi gør på hinanden og vores omgivelser. Hvis jeg kunne få mine læsere til at føle forståelse og medfølelse med karakterer, de som udgangspunkt har antipati overfor, ville jeg være en lykkelig forfatter.

Du har tidligere udgivet billedbøger, hvad fik dig til at skrive en voksenroman?
Jeg skriver både til børn og voksne. Jeg debuterede som romanforfatter i 2015 og har skrevet fire voksenromaner siden da (‘Næsten’ er nummer fem). Børnebøgerne har jeg skrevet sammen med min skrivemakker, journalist Pernille Engsig. Den første udkom i 2018, så jeg var egentlig voksenforfatter først, hvis vi skal tage det strengt kronologisk.

Børnebøgerne er faktaformidling, omend vi forsøger at gøre det så poetisk og eventyrligt som muligt. Det er en stor glæde og fornøjelse - både menneskeligt og fagligt (jeg er uddannet journalist) og et par af bøgerne er udgivet på flere sprog rundt omkring i verden.

Romanerne er også baseret på virkelighed, men er alligevel noget helt andet. Det at skrive dem er noget personligt, jeg vil nærmest kalde det for en drift - jeg ved ikke, hvordan jeg ellers skal beskrive det. Det er resultatet af årelange tanke- og skabelsesprocesser. En forståelse (eller i hvert fald forsøg på det) af verden, som skal nedfældes på skrift og fastholdes og kommunikeres. En dialog med ukendt partner. Værker, som forhåbentlig kan vække tanker og følelser i de, der læser dem. Det skal børnebøgerne selvfølgelig også gerne - og de skal helst fungere for både børn og voksne. Romanerne tager ikke hensyn til læserens alder eller sarte system. De stiller krav til læseren på samme måde som man ville stille krav til en fortrolig samtalepartner i romanernes tilfælde helt klart en voksen læser. Jeg kan ikke tale med et barn om de ting, jeg er nødt til at tale om i ’Næsten’. Det ville tangere et overgreb.

Jeg kan vist godt tillade mig at sige, at du ikke har oplevet nogle af de rædsler som personerne i din bog har, så hvordan har du researchet de historier der udspiller sig?
Nej, jeg har gudskelov ikke oplevet de rædselsfulde ting, som hovedpersonerne i ‘Næsten’ har. Karaktererne er baseret på mennesker, jeg har mødt. Jeg var i 10 år tilknyttet en organisation, der arbejdede med udviklingsarbejde i Afrika, og jeg har derfor tilbragt en del tid i fattige landsbyer, slum og flygtningelejre i Uganda og Kenya. Der har jeg mødt og talt med personer, der har - eller kunne have - oplevet nogle af de ting, som visse af hovedkaraktererne i ‘Næsten’ går igennem. Andre har jeg fundet inspiration til gennem folk, jeg har skrevet om, interviewet eller blot talt med gennem årene - privat eller professionelt som journalist. Handlingsforløb er inspireret af rapporter fra Amnesty, af bekendtes oplevelser som flygtninge eller som udsendte soldater i fredsbevarende styrker, af artikler og reportager fra forskellige medier. I skriveprocessen bliver det hele kogt sammen, tilsat min egen fantasi og empati, kondenseret og konstrueret i handlingsforløb, som lægger sig meget tæt op af virkelige hændelser og begivenheder.

Hvorfor var det netop de historier du valgte at skrive?
Det var vigtigt for mig at få så mange aspekter af flygtningekrisen som muligt med, derfor har jeg forsøgt at skabe karakterer, der befinder sig på vidt forskellige steder, med helt forskellige baggrunde, geografi og indgangsvinkler, hvis skæbner alligevel ender med at krydses i den store hvirvelstrøm. Jeg vil gerne ind i hovedet på familiefaren fra Aleppo, der forsøger at redde sin familie, på slagteriarbejderen i Sønderjylland, der ender med at råbe og skrige ad de fremmede, af den unge mand fra Nordafrika, der søger lykken i Europa, af lastbilschaufføren, der ender med at blive medvirkende til en forfærdelig forbrydelse, af forskeren, der ser på det hele gennem naturvidenskabelige og rationelt undersøgende briller, på den unge pige fra Jylland, der optændt af harme drager ud for at gøre noget godt i verden. Alle deres øjne vil jeg gerne se verden gennem. Alle dem vil jeg gerne forsøge at forstå og give en stemme. Og den enlige mor, der flygter gennem ørkenen med sit spædbarn, selvfølgelig. Måske hende mest af alt.

Hvilken af historierne gjorde indtryk på dig?
De gjorde allesammen indtryk. Der er personer med, som jeg kender bedre end andre, og som det har været lettere for mig at skrive, det er klart. Og de har allesammen noget Jakob i sig. Det tror jeg ikke, man kan undgå. Når man skriver sig ind i hovedet på en karakter, må man bruge sin fantasi og dermed også sig selv. Det er i hvert fald sådan jeg arbejder. Man må forestille sig at man er i deres virkelighed, at man oplever det, de gør og reflekterer over, hvordan de vil reagere - og så skrive uden forbehold.

Karaktererne må meget ondt igennem, og det var især følelsesmæssigt udfordrende at sende Grace ud på sin vandring gennem Sydsudans savanne sammen med Blessing. Den gjorde ondt at skrive, men det gjorde historierne om Khaled, om Samer og hans familie og om alle de andre også. På den måde var det en meget hård bog at skrive. Der var ikke mange følelsesmæssige pusterum undervejs - det synes jeg også at bogen bærer præg af, men heldigvis også, at der er lidt lys, lidt håb og noget rå skønhed i al gruen. Det er ikke alle historierne, der ender i død og fortabelse. Der er en menneskelighed, der trods alt sejrer visse steder.

Hvordan var din skriveproces? Havde du alle historierne klar fra start af, eller udviklede de sig undervejs?
Processen med ‘Næsten’ var sådan, at jeg fra starten vidste, at jeg ville have et stort persongalleri og at det skulle være karakterer, der var meget forskellige, befandt sig på meget forskellige steder og kunne spejle sig op mod hinanden for at bogen skulle kunne fungere som helhed og ikke blot som enkeltstående noveller. Så jeg begyndte at skitsere, hvem jeg ville have med, hvilke handlingsforløb, de (i store træk) skulle opleve og hvem, det kunne være interessant at lade dem krydse med. Alt det havde jeg i baghovedet de følgende år - bl.a. mens jeg rejste rundt i Afrika på forskellige opgaver og talte med folk i andre sammenhænge - og skrev en anden roman om udviklingsarbejde undervejs.

Researchen foregik løbende på den måde at jeg blev meget inspireret af at tale med folk, der havde været i situationer som dem, jeg gerne ville beskrive og som uden nødvendigvis at vide det - gav mig værdifulde detaljer til at forstå, hvordan det er, når man pludselig må pakke sine fornødenheder og flygte fra sin landsby midt om natten, fordi skuddene, der før kun har lydt i det fjerne, nu pludselig begynder at komme alt for tæt på - eller hvordan det er at være i en sundhedsklinik i en flygtningelejr, den konkrete fysiske oplevelse af, hvordan det er at sidde i en skrumplende firehjulstrækker på vej til Bidibidi, hvordan man taler sammen i en Røde Kors-compound eller hvordan man som forsker ville gå til et et forsøg med smertetolerancer og hvilke overvejelser man ville gøre sig.

Til sidst havde jeg så meget baggrund og så meget stof at skrive ud fra, at jeg var nødt til at gå i gang. Derfra var den første gennemskrivning ret lineær. Sådan plejer den at være for mig. Jeg har en nogenlunde ide om, hvad der i store træk skal ske, men undervejs er jeg heller ikke bange for at lade mig føre ad andre veje, hvis det viser sig, at karaktererne eller tilfældighederne vil tage nogle sving undervejs. Der er altid plads til at de kan udvikle sig organisk. Det er i den proces, bogen får kød og blod og bliver sanselig og taktil. Fra første gennemskrivning til det endelige resultat er der dog lang vej. Det manus, jeg sendte ind til forlaget i begyndelsen af 2023 var væsentligt mere dystert end det, der endte med at blive den færdige bog.

Selv titlen var langt mere lukket og deterministisk. Jeg var så heldig at få tilknyttet Silja Henderson som redaktør. Udover at være en virkelig dygtig forfatter og et meget empatisk menneske, er hun uddannet krisepsykolog, hvilket var en kæmpe hjælp for mig for at forstå mine karakterer bedre (og måske også mig selv, hvis jeg skal være helt ærlig). Hendes gode og skarpe spørgsmål og den virkelig konstruktive dialog, vi har haft omkring færdiggørelsen af bogen, har gjort en stor forskel for det færdige værk.

Hvad arbejder du på nu?
Jeg har flere andre ting i støbeskeen. Min næste roman bliver meget anderledes i både struktur og tone. Den kommer til at handle om kunst og ytringsfrihed og skulle gerne være klar til udgivelse en gang næste år. Samtidig arbejder Pernille Engsig og jeg sammen med illustrator Kamilla Wichmann på tredje bind i vores børnebogsserie om evolution, og derudover har jeg flere andre spændende projekter i gang, som jeg desværre ikke kan løfte sløret for endnu.

onsdag den 29. maj 2024

Sarah J. Maas; House of Flame and Shadow

Sarah J. Maas; House of Flame and Shadow (Crescent City, #3)

Bagsidetekst:
Bryce Quinlan is stranded in a strange new world. She’s going to need all her wits about her to get home again and return to everything she loves. But that’s no easy feat when she has no idea who to trust. Meanwhile, Hunt Athalar is back in the Asteri’s dungeons. Stripped of his freedom and the happiness he’d fought so hard for, he’s without a clue as to Bryce’s fate. Hunt is desperate to help his mate, but until he can escape the Asteri’s chains, his hands are quite literally tied.

Da jeg læste “House of Earth and Wind” for første gang i 2021 (og jeg har læst den flere gange), var jeg fuldstændig blæst bagover. Jeg har læst – og elsket – Sarah J. Maas’ andre bøger, men den her serie, er altså i en liga for sig.

Jeg skyndte mig at læse ”House of Sky and Breath” da den udkom, og med den cliffhanger, burde jeg have begyndt på treeren, ”House of Flame and Shadow” da jeg fik fat i den i starten af året, alligevel er jeg først kommet til den nu.

Som jeg skrev i min anmeldelse af ”Flænger i tiden”, er jeg en kæmpe mood-reader og selvom jeg vidste at jeg ville elske den her bog, har jeg bare ikke kunne overskue at gå i gang før nu. For jeg vidste at jeg ville blive fuldstændig opslugt af den og at jeg ikke ville kunne koncentrere mig om andet.

Og jeg fik helt ret.

Jeg har tygget mig igennem 836 sider på en uge. 836 sider der har fået mig til at juble, råbe, grine, græde og få røde kinder.

836 sider af det ypperste af Sarah J. Maas’ skriveri.

Og jeg har allerede lyst til at læse dem igen.

De rædsler som Bryce, Hunt, Ruhn og alle de andre står overfor er uoverskuelige og umenneskelige. De skal igennem en kamp for deres eget liv, for dem de elsker og alle beboere i deres verden… og i mange andres.

Jeg har læst indtil flere fanteorier om den her serie, og de andre serier som Maas har skrevet og jeg glæder mig virkelig til at se hvordan hun løser de mange løse ender. Jeg vil ikke spoile noget – I skal selv have lov til at opleve alle følelserne. For man kommer virkelig igennem alle følelser.

Jeg er dybt imponeret over at Maas kan holde tungen lige i munden og holde styr på alle historierne. Jeg er imponeret over den måde Maas skriver karakterer, steder og følelser. Hun forstår at worldbuilde på en måde, der indfanger læseren og gør at siderne vender sig selv. De sidste 150 sider er læst med bankende hjerte, våde øjne og et håb om at det ender lykkeligt.

Hvis du endnu ikke har kastet dig over Maas’ forfatterskab, kan jeg kun give det mine varmeste anbefalinger. Det er de vildeste bøger, med de vildeste historier, de mest bad ass personer og i det hele taget bare bøger der går lige i hjertet, hjernen og sjælen.

Fakta:
Forlag: Bloomsbury
Udgivet i: 2024
Antal sider: 836
6 ud af 6 stjerner

onsdag den 22. maj 2024

Nathali og Bettina Liane; Flænger i tiden [Anmeldereksemplar]

Nathali & Bettina Liane; Flænger i tiden (Awen, #3) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Aia er i sorg. I flere måneder har hun lukket sig inde i sin kahyt på vogternes skib Galathea, men ved Sigøjnernes Midnatsgilde opdager hun, at der måske findes en måde at genoplive de døde på. På trods af risikoen for at det ender galt, gennemfører Aia et tvivlsomt ritual, men kort efter breder mystiske tidsforstyrrelser sig på Galathea, og folk begynder at forsvinde. Har det noget med ritualet at gøre? Og findes der en måde at stoppe det på?

Endelig fik jeg taget mig sammen til at læse videre i den her serie. Jeg har ingen undskyldning for hvorfor det har taget mig så lang tid, andet end jeg er kæmpe mood-reader og ja, jeg skulle lige være klar.

For anden bog i serien, ”Arven fra fortiden”, efterlod mig rimelig ødelagt, for at sige det på en pæn måde. Det var virkelig en hård slutning, som gjorde rigtig ondt. Og måske derfor har jeg været lidt nervøs for at gå i gang med tredje bog… af frygt for samme grad af ødelæggelse.

Som med de to første bøger er der ikke sparet på action og spænding, samtidig skal der svares på en hel masse spørgsmål – og vi får ikke engang svar på dem alle.

Samtidig er ”Flænger i tiden” væsentlig mørkere end de to foregående. Aia er helt nede i kulkælderen og kan slet ikke samle sig om at komme videre – og selv da hun øjner et lys og et håb, er der ingen garantier for at det går som hun ønsker. Man skal ikke blande sig i døden og alle valg koster på den ene eller anden måde.

Det er en mørk historie, men der er alligevel lyspunkter og de opvejer den trykkede stemning. Der er flere rigtig fine stemningsfulde scener jeg sagtens kunne se for mit indre blik. Samtidig indser Aia hvor meget hendes venskaber er værd og at de, selvom hun er svær at være sammen med, støtter hende.

Det er yderst velskrevet fantasy og har man læst de to første i serien, skal man endelig ikke snyde sig selv for den her. Den behandler dog lidt mørkere temaer, så det skal man lige være obs på inden man går i gang. Samtidig bliver Aia også udsat for ret forfærdelige ting, der er meget detaljeret beskrevet, så det skal man også kunne rumme.

Men kan man det, så er det en fabelagtig historie, der bestemt holder niveauet og jeg glæder mig til at læse videre.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Turbine
Udgivet i: 2023
Antal sider: 512
5 ud af 6 stjerner

onsdag den 15. maj 2024

L. Sherman; Silver Corp - Testamentet [Uopfordret anmeldereksemplar]

L. Sherman; Silver Corp - Testamentet
[Uopfordret anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Under en forretningsrejse til London får Holden Silver besked om sin fars pludselige død. Nyheden kaster ham ud i en personlig krise, da han med et går en usikker fremtid i møde. Kan han beholde sin stilling som direktør i familiefirmaet? Kunne han overhovedet stole på sin far? Og kender hans brødre til den hemmelighed, som Holden har båret på hele sit liv?

I flyet på vej hjem til New York møder han stewardessen Catalina Ruiz, der tilbyder ham en skulder at græde ved. Men hvem af de to har egentlig mest brug for nogen at betro sig til?

Faderens tidlige død er dog kun begyndelsen på Holdens kvaler. Testamentet viser sig nemlig at gemme på en overraskelse, som ingen havde set komme...


Ulrika Louisa Bjerregård aka L. Sherman har efterhånden slået sig fast som en af Danmarks mest produktive feel-good og romanceforfattere. Hun formår at veksle mellem at skrive meget spicy og ikke-spicy-bøger og hun skriver begge dele rigtig godt. 

Ulrika har en tendens til at skrive nærværende og samfundsakutelle historier, som fx ”Lærkeholm” der bl.a. tager afsæt i Egholm-problematikken, og ”Vild i varmen” der sætter spot på hvornår det er ”okay” at komme videre efter at have mistet sin partner.

Hun formår at skrive karakterer man kan spejle sig, på den ene eller anden måde, samtidig er alle følelser ofte i spil, så man både kan grine, græde og blive rød i kinderne mens man læser.

Nu er Ulrika aktuel med sin første corporate romance eller workplace romance om man vil – men det er meget mere end bare det. Det er – udover ”Alexa Wu” – nok noget af det mest spicy hun har skrevet, i hvert fald af det jeg har læst.

Det skulle jeg lige acceptere. Misforstå mig ikke, jeg kan rigtig godt lide at læse spicy historier, men det skal også give mening og ikke overtage historien fuldstændig. Der var enkelte steder især i første del af ”Silver Corp” hvor jeg følte at historien gled for meget i baggrunden og der var for meget fokus på spiciness.

Når det så er sagt, så blev jeg fuldstændig opslugt af bogen og kunne lide den mere og mere som historien skred frem. Der kom meget mere kød på historien og vi fik et dybere kendskab til karaktererne og deres bevæggrunde. Jeg har sagt det før, men siger det gerne igen: en historie med dual point of view fungerer bare virkelig godt – også når man hører den som lydbog, hvor der er to oplæsere.

Der var også nogle tvists undervejs jeg havde ikke havde set komme og selvom det kom bagpå mig, så var det faktisk ganske forfriskende med noget helt uventet – og at det uventede så endte med at fungere rigtig godt, er jo bare en bonus.

Hvis man ikke er til spicy bøger, så er det ikke ”Silver Corp” man skal gå i gang med næste gang. Er man derimod til en fængslende historie og masser af hede scener der nok skal give røde kinder, så skal ”Silver Corp” helt klart på din TBR-liste. 

Tak til forlaget for uopfordret anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Steam
Udgivet i: 2024
Antal sider: 408
5 ud af 6 stjerner

onsdag den 8. maj 2024

Maja Lunde; Vindmageren [Uopfordret anmeldereksemplar]

Maja Lunde; Vindmageren [Uopfordret anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Det er juni, og årets sommerferie vil blive anderledes end alle andre. En frygtelig krig er endelig slut i landet, hvor Tobias bor, og mens de voksne bliver for at arbejde, sendes børnene ud af byen. Tobias håber, at han kommer til en bondegård med smør, mælk og søde folk, men han havner i stedet i et lukket rum i Lorthes hus, fyldt med mærkelige tegninger. Tobias’ nysgerrighed vækkes, og snart er han i gang med at undersøge et gammelt mysterium. Hvem var det barn, der engang boede i huset?

Hvad er der sket i det nedbrændte fyrtårn yderst på klipperne? Og hvem er egentlig Vindmageren?


Hvert år til jul læser jeg ”Snesøsteren” – og jeg tuder lige meget hver gang jeg læser den. ”Snesøsteren” er første bind i Maja Lunde og Lisa Aisatos ”Årstidserie”, der også tæller ”Solvogteren” og nu ”Vindmageren”.

Fælles for bøgerne er de rørende historier. Historier der går lige i hjertet og handler både om sorg, døden, de svære følelser, men også om håb, kærlighed og varme.

Allerede fra første side i ”Vindmageren” vidste jeg at det her var en historie der ville gøre ondt at læse – og hvor fik jeg ret. Det var med en klump i halsen at alle knap 200 sider blev læst og våde øjne da jeg nåede til sidste side.

”Vindmageren” er en virkelig rørende historie om hvad krig gør ved mennesker – både store og små. Om hvor svær kommunikation kan være og at tiden ikke nødvendigvis heler alle sår. Det er historien om vigtighed af fantasi – selv når verden står i flammer rundt om os. Fantasi og eventyr kan redde mange liv og den er måske mest vigtig når man er voksen.

Det er ikke kun historien der går lige i hjertet, men også illustrationerne. Jeg elsker – som i ELSKER – Lisa Aisatos illustrationer. Der findes rigtig mange dygtige illustratorer, men hun kan få mig til at grine eller græde med et enkelt billede. Det er altså kraftfuldt.

Illustrationen med alle postkortene i ”Snesøsteren” går lige i hjertet hver gang og der er virkelig mange illustrationer i ”Vindmageren” der gør det samme. Jeg har på en og samme tid lyst til at bo i dem og til at kigge på dem hele tiden. De er så stemningsfulde, så smukke, så levende. De er simpelthen i verdensklasse.

”Vindmageren” er en storslået bog, som alle burde læse. Det er en bog man kan samles om og læse igen og igen.

Jeg glæder mig til at se hvad sidste del i serien kommer til at byde på.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Turbine
Original titel: Vindmakeren
Udgivet i: 2024 (på dansk)
Antal sider: 192
6 ud af 6 stjerner