Chad Corrie; Portalen til afgrunden

Chad Corrie; Portalen til afgrunden (Return of the Wizard King, #1)

Bagsidetekst:
Efter næsten otte århundreder forsøger den sidste af de magtbegærlige troldmandskonger at vende tilbage til Tralodren ...

Gladiatoren har solgt sin sjæl for hævn. Ridderen er religiøs fanatiker. Dværgen tænker kun på at genvinde sin ære. Troldkvinden er mere bogorm end godt er. Alle er de blevet hyret af en blind seer til at hente en skjult skat i en fjern jungle. Hurtigt ind. Hurtigt ud. En nem opgave ... tror de i hvert fald. I stedet kommer de ud på et farligt eventyr, fuldt af blodtørstige fjender og mørke kræfter der truer både dem selv og deres verden med udslettelse ...

Jeg har læst rigtig meget fantasy gennem årene, men jeg har ikke læst så meget af det der karakteriseres som traditionel fantasy, hvilket jeg vil mene at denne bog er. En historie med en masse forskellige personer, fra forskellig herkomst, med forskellige holdninger og meninger, der skal løse en opgave sammen. De er rejst ud for at løse denne opgave i fællesskab, og når den er løst håber de alle på at kunne vende hjem eller starte et nyt liv. Hjem - ude - hjem, i bedste Ringenes Herre-stil. Ikke at personerne kan sammenlignes med dem deri, men tanken med en broget folk, forenet om en mission, er tydelig.

Jeg ville virkelig også gerne være betaget af denne historie, netop fordi jeg godt kan lide ideen om den før omtalte brogede folk der skal forsøge at forene deres kræfter for at nå sikkert i mål. Jeg blev dog aldrig rigtig fanget af denne fortælling. Jeg synes der gik alt for lang tid inden handlingen virkelig kom i gang. Dette skyldes nok at vi skal have alle vores personer præsenteret før de kan mødes, hvilket giver udmærket mening, men det gør at vi har 150-ish sider til den egentlige handling, hvor de netop skal forene deres kunnen. Det efterlod mig med en lidt forjaget følelse og en del ubesvarede spørgsmål (mon de bliver besvaret i næste bog?).

Når det så er sagt, så er persongalleriet godt bygget op, med karakterer der både er nemme at holde af og finde virkelig irriterende. Når man som jeg, ikke er særlig troende eller medlem af Folkekirken, så er den ekstremt troende ridder, virkelig en prøvelse. Der er flere steder hvor jeg havde lyst til at ryste ham, velvidende at han ikke ville ændre synspunkt. Der er meget magi, tro og religion i historien, og det generer mig ikke, for ved at give hver af vores hovedpersoner deres egen tro, får vi et bedre indblik i hvorfor de handler og tænker som de gør.

Alt i alt, er det en historie der både har plusser og minusser. Jeg var underholdt, i hvert fald det meste af tiden, og sproget er med til at gøre den letfordøjelig, de steder hvor spændingen haltede. Hvis man er til de mere traditionelle fantasy fortællinger, vil den her nok blive et hit, det fangede bare aldrig helt mig. Desværre.

Tak til Tellerup for bogen og hvis du sidder med et spørgsmål som du brændende ønsker at stille forfatteren, kan du gøre det på bogens Facebookside (som du finder her). Her vil Chad Corrie lave ugentlige opslag og svare på spørgsmål!

Fakta:
Forlag: Tellerup
Original titel: Return of the Wizard King
Udgivet i: 2016 (på dansk)
Antal sider: 472 sider
3 ud af 5 stjerner

Amanda Sun; Regn

Amanda Sun; Regn (Blæk, #2)

Bagsidetekst:
Katie har besluttet sig for at følge sit hjerte og blive i Japan, men næppe er hun blevet genforenet med Tomohiro før blækket falder som regn fra himlen. Samtidig forfølges Tomo af både politiet og Yakuzaen, og han og Katie har også tiltrukket sig andre kamiers opmærksomhed. Den charmerende kami, Jun, er tilsyneladende den eneste som kan hjælpe dem, men tør Katie stole på ham? Tomo gør i hvert fald ikke ...

Jeg var meget fascineret af første bog i denne serie, som jeg læste og anmeldte sidste år (læs anmeldelse her), mest fordi den ikke lignede nogle af de andre ungdomsbøger i fantasygenren som jeg har læst. For det første fordi vi bliver introduceret for en verden og en hverdag der ligger meget langt fra min egen. I og med at det foregår i Japan, der har nogle andre værdier, holdninger og traditioner som ligger meget langt fra lille Danmark. Det synes jeg har været interessant at stifte bekendskab med.

Det er en anden slags fantasy - der er ingen engle, dæmoner eller varulve, men derimod er det oldgamle mytiske væsner og skræmmehistorier, der bliver vakt til live. Vi er oppe imod enorme kræfter, som vores hovedpersoner må indse, at de ikke kan bekæmpe alene.

Katie har stadig problemer med at falde ordentligt til Japan og selvom det går bedre med at huske hvad man må og ikke må, og med at lære sproget, halter hun stadig bagefter. Oveni det, skal hun forsøge at overbevise Tomohiro om at de virkelig kan være sammen, selvom de begge to har kræfter, de ikke helt forstår omfanget af.

Tomohiro kæmper med tegningerne og blækket, der hele tiden forsøger at få kontrollen over ham. Katie forsøger bedst muligt at hjælpe og for at blive klogere, søger hun hjælp hos Jun, som hun føler hun kan stole på. Tomohiro er dog langt fra overbevidst og bryder sig ikke om Jun, der mestre sine tegninger og ikke gør skade på folk.

Jo dybere Katie kommer, jo mere skræmmer sandheden hende - eller i hvert fald det hun tror der er sandheden. For selvom hun tror hun har regnet det ud, så er der mere mellem linjerne end hvad øjet ser.

Denne bog er lige så spændende som den første, jeg nød i hvert fald at komme tilbage til Japan og Katie. Hvis man trænger til lidt anderledes fantasy, men stadig en god og solid historie om kærlighed, venskab og hemmeligheder, er den her et godt bud.

Tak til Tellerup for bogen!


Fakta:
Forlag: Tellerup
Original titel: Rain
Udgivet i: 2014 (på engelsk) og 2016 (på dansk)
Antal sider: 399
4 ud af 5 stjerner

Kelly Rimmer; Mig uden dig

Kelly Rimmer; Mig uden dig

Bagsidetekst:
Callum arbejder for et stort pr- og marketingfirma i Sydney og tager hver dag færgen fra storbyen hjem til Manly nordpå. En dag på færgen falder han i snak med Lilah, en engageret jurist og miljøforkæmper, og deres første møde udvikler sig hurtigt til en stormfuld forelskelse. Ingen af dem tror på kærlighed ved første blik, men de klikker bare. Lilah forsøger dog først med alle midler at kæmpe imod. Hun opfinder den ene undskyldning efter den anden for ikke at lade følelserne tage over, men til sidst giver hun efter og lader kærligheden skylle ind over sig.

Alt ser lyst ud, og deres forhold bliver stærkere dag for dag. Men så en dag kan Lilah ikke længere ignorere de små sygdomstegn, hun har frygtet og holdt hemmeligt for Callum ...

Jeg har hørt meget godt om denne, men det der virkelig solgte den for mig, var at den sammenlignes med Jojo Moyes - som jeg simpelthen holder ufattelig meget af. Jeg er vild med hendes måde at skrive på, hendes nærværende og fantastiske måde at beskrive hverdagen for forskellige typer af mennesker man som læser kan relatere sig til.

Den skrivestil har Kelly Rimmer også. Hun formår at beskrive en hverdag med to hovedpersoner, der har kvaliteter, holdninger og laster, som mange kan sætte sig ind. Det gør historien meget nærværende, tiltalende og i det hele taget svær at lægge fra sig.

Vi får et indblik i vores to hovedpersoners hverdag, liv og tanker - og vi kan med det samme se at de er så vidt forskellige som overhovedet muligt. Callum elsker en god bøf, sit arbejde og sine materielle gadgets. Han er lidt et rodehovedet, men på den måde at han ikke rigtig kan tage sig sammen til at gøre projekter færdige og så holder han sig tilbage, når det kommer til de ting han inderst inde helst vil. Lilah derimod er veganer, går uden sko så meget som muligt, kæmper for miljøet og, selvom hun både har bærbar osv, er hun ikke afhængig af de ting på samme måde som Callum. Hun har også et gemyt der gør at hun falder i snak med alt og alle, og har en del nære venner, i forhold til Callum, der ikke rigtig har nogen.

Selvom de begge to forsøger at komme udenom og ignorere de spirende følelser der er mellem dem, kan de til sidst ikke komme udenom mere - de er faldet hårdt og brutalt for hinanden, men selvom Callum føler at de kan snakke om alt, er der alligevel noget Lilah holder skjult for ham.

"Mig uden dig" - jeg bliver ved med at tro at titlen er inspireret af Jojo Moyes' roman, "Mig før dig", for den handler om det samme. En mand og kvinde der forelsker sig, men den ene af dem vil før eller siden forlade den anden og efterlade den med et knust hjerte, men dog også modet til at gøre noget ved sit liv.

Det er en virkelig skøn historie som kryber under huden på en jo længere frem man som læser kommer. Det er en pageturner af bedste skuffe om kærlighed, om familie, tab og sorg, men også om mod og håb til at turde gøre de ting man alting har drømt om. Til at få det bedste og meste ud af livet, mens du kan.

Hvis du er vild med Moyes, så er den her helt klart et must read!

Tak til Plusbog for bogen!

Fakta:
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Original titel: Me Without You
Udgivet i: 2015 (på engelsk) og 2016 (på dansk)
Antal sider: 281 (som e-bog)
5 ud af 5 stjerner

Nanna Foss; Geminiderne

Nanna Foss; Geminiderne (Spektrum, #2)

Bagsidetekst:
Jeg vil ikke tænke på ham. Jeg VIL ikke! Hvornår fatter min hjerne at det er dømt til at mislykkes? Ham og mig. Det går bare ikke. Punkt 1: Jeg er livsfarlig. Punkt 2: Vi er fra forskellige tider. Helt bogstaveligt. Punkt 3: Fik jeg nævnt at jeg er livsfarlig.

Pi og hendes venner forsøger at finde ud af hvad der er sket med dem ... og hvorfor. Hvert spor kan være afgørende for deres overlevelse. Problemet er bare at nye mysterier dukker op hele tiden. Kryptiske drømme, en telefonsvarerbesked fra fremtiden og en person i en rød hættetrøje. Snart opdager de at der er andre ligesom dem. Men hvem kan de stole på? Det føles som om noget er dømt til at gå galt. Virkelig galt. Det er kun et spørgsmål om tid ...

Jeg var meget betaget af "Leoniderne" (læs anmeldelse her), som vel egentlig var den første rigtige bog om tidsrejser jeg har læst. Dette betyder at der er en del fagsnak i bøgerne, men det hører sig til - for der er mange teorier der skal forklares, debatteres og diskuteres blandt vores venner. Det er jo ikke alle der kan være lige kloge som Linus.

I denne bog er det Pi der er hovedperson og jeg ved fra forfatteren (det fik vi at vide til bogbloggertræf forrige efterår), at planen er, at hver af vennerne får en bog hvor de er hovedperson. Det synes jeg er en rigtig god måde at komme tættere på personerne. Karaktererne er meget forskellige og det medfører at "Leoniderne" er meget forskellig fra denne - hvilket er fedt. For når man skal igennem over 600 sider, er det vigtigt at det ikke bliver kedeligt og kedeligt bliver det på ingen måde!

Pi og vennerne forsøger stadig at regne ud hvad der er sket med dem, men hver gang de forsøger at få svar på et spørgsmål, dukker der 10 nye op som de også skal svare på. Som læser bliver vi en smule klogere i dette bind, men ikke meget. Det er også med til at bogen lykkedes med at holde læseren fanget og afhængig af hvad der sker i næste kapitel. Du kan godt afsætte god tid, for du kommer ikke til at ville slippe den igen!

Jeg var bange for at jeg ikke kunne huske handlingen fra "Leoniderne" da jeg gik i gang med denne, men det tog ingen tid at komme ind i historien igen. Jeg tror det skyldes det velskrevne og nærværende sprog som den er skrevet i. At forfatteren er ung kan godt mærkes, der er mange referencer til både spil, musik og andre hverdagsobjekter, som jeg vidste hvad var og det er et kæmpe plus. Det er irriterende med referencer man ikke forstår, men skal undersøge først for at forstå sammenhængen. Samtidig er de mange følelser som Pi når at opleve igennem bogen beskrevet rigtig godt og flere gange kan man som læser mærke sommerfuglene i maven, angsten der får hårene til at rejse sig i nakken og glæden der gør det svært at lade være med at smile. Som læser kommer du igennem dem alle og det er med til at højne læseoplevelsen.

Udover tidsrejseaspektet, handler bogen stadig om venskab mellem vidt forskellige personligheder, om kærlighed der formår at vokse sig større, selvom de involverede parter er fra hver sin tid - helt bogstaveligt. Den handler også om familieproblemer hvor distancerede forældre, pludselig vil være til stede igen og lade som om ingenting er sket, hvilket kan være utrolig svært for børnene at håndtere.

Hvis man er til en gennemarbejdet, underholdende og velskrevet fantasyroman - så se at komme i gang!

Tak til Tellerup for bogen og til forfatteren for den fine hilsen!

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2015
Antal sider: 656
5 ud af 5 stjerner

Ava Dellaira; Kærlighedsbreve til de døde

Ava Dellaira; Kærlighedsbreve til de døde

Bagsidetekst:
Det begynder med en opgave i high school: Skriv et brev til en afdød berømthed. Laurel vælger at skrive til Kurt Cobain, fordi hendes søster, May, elskede ham. Og så døde han også ung, ligesom May. Snart skriver Laurel personlige, inderlige breve til døde ikoner som Amy Winehouse, River Phoenix, Janis Joplin og mange andre. Hun skriver om deres liv, om at gå i high school og få nye venner og blive forelsket for første gang. Hun skriver om May og om sorgen, der har splittet familien. Lidt efter lidt afslører Laurels breve en smertefuld hemmelighed.

En skoleopgave der griber om sig og til sidst bliver en måde at fortælle en forfærdelig og tragisk historie på - det er hvad denne bog byder på. I den første engelsktime i high school beder Laurels lærer dem om at skrive et brev til en afdød berømthed. Laurel vælger Kurt Cobain. Ikke kun fordi hans musik er fantastisk, at han elskede alle mennesker og ville dem det godt, men også fordi Laurels afdøde søster May elskede ham.

Udover at skrive om Kurts liv, fortæller Laurel også hvad hun går og tænker og snart griber projekt "breve til de døde" om sig. Laurel skriver til flere og flere afdøde berømtheder, skuespillere og musikere. Folk der har haft en betydning, enten for Laurel selv, for hendes søster eller for hendes nyfundne venner. Disse breve hjælper Laurel med at sætte ord på en forfærdelig hemmelighed. En hemmelighed som hun frygter vil ødelægge alt hvis den bliver afsløret. Udover hemmeligheden gemmer Laurel også på en stor skam - hun frygter nemlig at det er hendes skyld.

Brevene Laurel skriver fungerer som en slags dagbog og det er en virkelig fascinerende måde at læse en historie på - den er anderledes og alligevel meget original. I denne bog fungerer det virkelig godt. Det tillader læseren at komme helt tæt på Laurel og hendes inderste tanker og følelser.

Det er en sørgelig fortælling om den altopslugende sorg det er at miste en søster og derefter opleve at familien falder fra hinanden. Det er en fortælling om at være udenfor, at være blandt de "unormale" og om at man - selvom man er uden for - godt kan finde et sted at høre til og få venner der støtter en. Det er en tragisk historie om tabuer, seksualitet, voldtægt og at prøve grænser af og hvad der sker når der ikke bliver sat ord på disse tabuer. Hvor meget skade disse tabuer kan medfører.

Slutteligt er det en helt igennem fantastisk og følelsesmæssig fortælling om to personer der begge to er i stykker, der mødes og forelsker sig. En historie om kærlighed i sin reneste form og om hvad disse to personer skal igennem for at få hinanden - ikke mindst hvad de skal indrømme overfor sig selv og hinanden.

Jeg nød virkelig hver en side i denne bog. Det er en historie der sætter mange tanker i gang hos læseren og som jeg helt sikkert vil bære hos mig i meget lang tid.

Helt igennem fantastisk!

Fakta:
Forlag: Ordenes by
Original titel: Love Letters To the Dead
Udgivet i: 2014 (på engelsk) og 2015 (på dansk)
Antal sider: 358
5 ud af 5 stjerner