onsdag den 23. december 2015

Palle Diaz-Cordoves Sandager; Første port under himmelen


Palle Diaz-Cordoves Sandager; Første port under himmelen

Bagsidetekst:
Et cirkus er blevet frarøvet en vigtig magisk diamant. Verner og hans blodbrødre vil skaffe artisterne en ny. På en mærkelig togtur møder de Hr. Altid På Farten, som fortæller dem, hvor de kan finde et kort. Kortet viser vejen til første port under himmelen, hvor diamanten findes. Efter togturen møder de glatbarberede geder og rider på ulve i deres søgen efter diamanten. Flere gange støder de på en tyvagtig bange, som også er ude efter diamanten. Med snilde lykkedes det for Verner og hans blodbrødre at snyde banden.

Verner og vennen Sigurd slår græs for en ældre dame. En dag fortæller hun dem om nogle slægtninge, der er cirkusartister. Imidlertid har artisterne nu det problem, at den magiske diamant, ved hvis hjælp de kan udføre de mest fantastiske numre, pludselig er væk. Stjålet! Under et show! De er derfor blevet fyret og har besluttet sig for at starte deres eget cirkus, men uden diamanten er dét ikke meget ved.

Verner og hans blodbrødre beslutter sig for - efter at have set en horribel forestilling - at hjælpe dem, og på vej hjem i toget sker der pludselig noget magisk. De er ikke længere på vej hjem, nej, nu befinder de sig pludselig i et andet tog med kurs mod Taiot. Hverken Verner eller hans venner ved, hvor det er henne. Om bord på toget møder de drengen Igor og Hr. Altid På Farten, og desuden stifter de bekendtskab med tyvebanden, der kommer til at volde dem så mange problemer senere.

Sammen med Igor beslutter de sig for at forsøge at finde en ny diamant til de stakkels cirkusartister. Det er dog ikke så lige til. Først skal de finde et kort, der viser vejen, til hvor diamanten er, og så skal de hele tiden forsøge at være klogere end tyvebanden, der konstant er i hælene på dem. Vil det lykkedes for dem at få fat i diamanten og komme tilbage med den?


Jeg kan rigtig godt lide ideen bag denne roman. Den er spændende og har flere gode temaer: magi, fantasi, venskab, kampen mellem det gode og det onde. Tanken med en magisk togtur, der fører vore helte til en ukendt verden, hvor de skal have hjælp af indfødte for at klare opgaven, er godt fundet på, og både heltene og hjælperne er vist gode karakterer, hvis man da ellers fik lidt mere at vide om dem. De er meget neutrale, uden særlige egenskaber og specifikke personlighedstræk, der kunne individualisere dem.

Men ...

Sprogligt halter den virkelig, virkelig meget. Det er lige før, at jeg tvivler på, om der er læst korrektur på den! Der er rigtig mange underlige sætningsopbygninger, der bestemt ikke gavner hverken forståelsen eller flowet i fortællingen: "han kan bagefter fortælle, hvilket kort de har set, han kan hver gang sige, hvad det er for et kort, de har set." - for at give et eksempel på en kluntet opbygning. Måske var dette ment som en stilistisk fin gentagelse, men det virker bare ikke.

Der er flere steder, hvor vi får noget at vide, som der ikke følges op på senere. Jeg sad flere gange og undrede mig over noget information, som jeg ikke fik brug for, og også over information, som jeg synes manglede i forhold til forståelsen. Samtidig undrede det mig, at Verner og vennerne i stedet for at undersøge, hvor de er på vej hen med toget, begynder at spille kort, og at de til slut lige pludselig alle sammen har høretelefoner med, så de kan høre musik. Hvor kom de fra?

Det ødelægger virkelig en bog for mig, at sproget ikke fungerer ordentligt. Den bliver tung at læse, og man må kæmpe videre. Selv om sproget er let nok, da der næsten ingen lange og svære ord er, vil jeg ikke mene, at den er velegnet for øvede læsere, som der står i pressemeddelelsen. Selv en øvet læser må kæmpe for at komme gennem 120 sider med så mange sprogfejl.

Tak til Mellemgaard for bogen.

Fakta:
Forlag: Mellemgaard
Udgivet i: 2015
Antal sider: 120
2 ud af 5 stjerner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar