Bagsidetekst:
Da Sia kommer til sig selv, står byen Karstel i flammer, og hendes bror, Liam, er forsvundet. Ukendte gerningsmænd har dræbt hertug Castor og forvandlet den skønne sensommerdag til et mareridt. Pludselig hører Sia en hårdt såret mand kalde på sig. "De har ham ... du må befri ham ... ellers dør vi alle," hvisker han, inden han dør. Sammen med sin mor drager Sia ud på en rejse mod det ukendte for at finde Liam og redde den ukendte mand - en rejse, der skal vise sig at trække tråde tilbage til en tid med rædsler, Sia aldrig har hørt om. En nat, hvor endnu en by hærges, forsvinder Sias mor, og Sia er nu alene om at finde Liam og redde den ukendte mand.
Det er ikke nogen hemmelighed at jeg er ret pjattet med nordisk mytologi og jeg synes det univers emmer af gode historier og mulige historier. "Ravneskrig" handler ikke om nordisk mytologi, men den emmer stadig af den stemning der er i middelalderen og det er en af grundene til at jeg rigtig godt kan lide den. For den får mig til at føle at Karstel er et virkeligt sted. Jeg har nemt ved at forestille mig byerne, skovene og ikke mindst bjergene hvor Sia bliver tilfangetaget. Jeg kunne mærke kulden, sulten og trætheden. I fantasyhistorier er netop beskrivelser af universet vi befinder os i meget vigtigt, fordi vi jo ikke kender det eller kan besøge det. Derfor er det vigtigt at det er beskrevet så man virkelig føler at man er der og det lykkes her. Man skal dog også passe på at det ikke bliver for langhåret og kedeligt, så man mister interessen, men det sker ikke her.
Jeg vil dog sige, at det ikke er en bog med meget action og tempo. Misforstå mig ikke, der sker en masse og historien er spændende, men jeg blev ikke forpustet på noget tidspunkt. Derimod blev jeg guidet igennem en fortælling om hvor langt Sia vil gå for at redde de mennesker hun elsker, hvor langt hun vil gå for sin familie - også dem der ikke er familie af kød og blod, men af venskab, og dem får hun mange af. Det er sammenhold og håb der holder Sia gående og gør at hun kommer igennem de mange prøvelser hun stilles overfor. Det er en historie om hævntørst og hvor langt man vil gå for netop hævn. Selvom "Ravneskrig" emmer af middelalder, hestehove mod brosten, smedeslag mod ildrødt jern, krydderurter der hænger til tørre og duften af nybagt brød, emmer den ikke af magi, som jeg måske havde troet. Jovist, man fornemmer at der er en smule magi til stede når vi befinder os sammen med den mystiske hær i bjergene, men det bliver aldrig be- eller afkræftet. Mon der kommer flere svar i næste bind?
Historien er spændende, sproget godt og flydende og personerne er nogen man kan relatere til - især Sia, der går så grueligt meget igennem, vokser sig større og stærkere igennem historien. Hun lærer at det ikke er en svaghed at elske og holde af andre, men at det derimod kan gøre dig stærkere og give dig mod til at gøre de rette ting. Hvis man har læst "Skammerens datter" kan dette fint være næste skridt på vejen til at læse mere fantasy. Jeg sad dog ikke med en hungerende følelse af at jeg ville have mere, måske fordi jeg netop manglede lidt action og lidt tju-bang. Noget der kunne sætte stemningen og hjerterytmen lidt op. Jeg synes vi nærmede os flere gange, men det blev aldrig rigtig til det jeg havde håbet - mon det også kommer i næste bind? Min interesse er dog bestemt vakt og jeg vil glæde mig til at læse mere!
Fakta:
Forlag: Mellemgaard
Udgivet i: 2017
Antal sider: 377
4 ud af 5 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar