Julia Quinn; Den ugifte hertug [Anmeldereksemplar]

Julia Quinn; Den ugifte hertug (Familien Bridgerton, #1) [Anmeldereksemplar fra People's Press]

Bagsidetekst:
London, 1813. Daphne Bridgerton er både begavet og smuk – alligevel modtager hun kun ægteskabstilbud fra bejlere, hun ikke synes om. Men da den unge hertug Simon Bassett kommer til byen, forandres alt.

Sammen lægger Daphne og Simon en snedig plan: Hvis de indgår en falsk forlovelse, vil den rette type friere måske endelig få øjnene op for Daphne, og samtidig vil overklassens ægteskabsgale mødre forhåbentlig holde sig langt væk fra Simon, som ingen intentioner har om at gifte sig. Nogensinde.

I begyndelsen går planen som smurt, men efterhånden som dagene går, bliver det sværere og sværere for både Daphne og Simon at skelne mellem skuespil og ægte følelser.

Som så mange andre, faldt jeg i ”Bridgerton”-fælden på Netflix og jeg slugte serien på blog få dage sammen med en god veninde. Det var den perfekte blanding af drama, spirende kærlighed, erotik og storslåede fester. Jeg havde ikke læst bøgerne inden jeg så serien, så jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle forvente, men jeg elskede hvert øjeblik.

Efterfølgende har jeg læst ”Den ugifte hertug”, som første sæson af Netflix-serien bygger på. Jeg vidste derfor hvad jeg gik ind til, men alligevel sad jeg limet til siderne og kunne slet ikke slippe historien. Som med serien er den meget vanedannende og jeg glæder mig til at læse videre i bøgerne!

Der er dog ret meget der er lavet om til Netflix-serien, nogle ting synes jeg fungerer godt, andre knap så godt. Jeg kan ikke lide at de laver om på de små detaljer – fx at herren af Featherington-familien er død (han er levende i serien), at dronningen ikke er med i bøgerne (hun spiller en ret stor rolle i serien), at Daphne allerede har været på ”markedet” i to sæsoner i bøgerne – i serien er det hendes første år. Der er flere, men vil ikke spoile alt for meget.

Udover det – og det er ting man sagtens kan se bort fra – så lægger serien sig ret godt op af bogen. Fx scenen hvor Daphne og Anthony skal varme mælk er med og det er en genial scene. Samtidig synes jeg at de har fanget sproget, tonen og humoren ret godt. Jeg sad i hvert fald og klukkede for mig selv flere gange. Jeg er vild med samspillet mellem Daphne og Simon – det fungerer rigtig godt både i bogen og i serien.

Alt i alt er jeg blevet endnu mere hooked og jeg skal helt klart læse resten af bøgerne – de er underholdende, medrivende og indeholder alt det, en god kærlighedshistorie skal indeholde.

Tak til People's Press for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: People's Press
Original titel: The Duke and I
Udgivet i: 2000 (på engelsk) og 2020 (på dansk)
Antal sider: 350
6 ud af 6 stjerner

Aurora Rose Reynolds; Indtil Lilly [Anmeldereksemplar]

Aurora Rose Reynolds; Indtil Lilly [Anmeldereksemplar fra Palatium Books]

Bagsidetekst:
Cash Mayson er ikke en, der har kærester. Hvis han har lyst til sex, siger han de direkte, og der er ikke mange kvinder, der siger nej. To af hans brødre har fundet deres livs kærlighed og var ikke i tvivl, da de mødte den eneste ene, men Cash tror ikke på familiemyten, der siger, at alle mænd i Mayson-familien bliver ramt af lynet, når de bliver forelskede. Den gælder ikke for ham. Lige indtil han møder Lilly. Han bliver forelsket i hende med det samme, også selvom hun spilder en hel kop kaffe ned ad ham. På trods af at de bor tre timers kørsel fra hinanden, får Cash til sidst overbevidst Lilly om, at de skal være sammen.

Lilly leder egentlig ikke efter en kæreste, og da slet ikke sådan en som Cash, der er lige så smuk som en filmstjerne. Hun er overbevist om, at han ikke kan være interesseret i en helt almindelig pige som hende. Men til sidst lader hun sig overtale, og de bliver kærester.

Desværre viser det sig, at Cash interesse i Lilly var for god til at være sand. Han slår op med hende på sms og beder hende om aldrig at kontakte ham igen. Selv da Lilly indrømmer over for ham, at hun er gravid, er hans svar, at det vil han ikke blandes ind i.

Nogle år senere mødes Cash og Lilly tilfældigt. De er begge i trampolinland med hver deres fireårige barn. Cashs søn og Lillys datter ligner hinanden så meget, at man kunne tro, de var tvillinger. Cash bliver med det samme forelsket i Lilly igen, men Lilly har lært lektien og er ikke interesseret. Det er noget af en udfordring for Cash at forklare, hvad der egentlig skete dengang, og overbevise Lilly om, at nu er hans kærlighed ægte.

Den her serie har indtil videre både budt på en rigtig god læseoplevelse ("Indtil November") og en mindre god ("Indtil Trevor"). Derfor jeg var meget spændt da jeg gik i gang med "Indtil Lilly" - for hvad ville den vise sig at være? Heldigvis viste den sig at være rigtig god! Nok den bedste af dem indtil videre - jeg forventer meget at der kommer en historie mere med Nick.

Jeg ved ikke om det er fordi der er gået nogle år fra vi slipper handlingen i "Indtil Trevor" og så til nu. I hvert fald synes jeg personerne opfører sig mere modent - nogle gange, Cash kan stadig være en hulemænd ligesom sine brødre, men det fungerer rigtig godt. Der er en god kemi mellem Cash og Lilly og deres forhold byder både på op og nedture, men de virker ikke forcerede eller opstillede.

Cash har nogle problemer med sin ekskone, som får store konsekvenser for forholdet til Lilly, men selvom det er meget dramatisk, virker det som noget der godt kunne ske i virkeligheden. Lillys tvivl om at prøve med Cash igen og hans forsøg på at overtale hende føles også ægte. Jeg synes "Indtil Trevor" var lidt for meget og overfladisk, det er "Indtil Lilly" ikke. Måske også fordi jeg efterhånden kender Mayson-familien og både hvor dumme og søde de kan være.

Sammenholdet i familien spiller også en stor rolle i denne bog og igen falder en Mayson-dreng for en pige med ikke så meget familie. Lilly har kun sine forældre, der bor i Canada, så dem ser hun ikke så tit. Hun bliver overvældet af alle medlemmerne af familien Mayson - og hvem ville ikke blive det? Det er dog en lykkelig familie, og selvom de er lidt usikre på hinanden til at starte med, ved vi som læsere jo fra de andre bøger, hvor stor en støtte Cashs brødre og forældre er. Selvom de ikke altid er enige i de valg der bliver truffet, støtter de op om hinanden.

Man kan heller ikke komme udenom at der er sex i denne serie, men igen bliver det beskrevet på en fin og troværdig måde. Det bliver ikke for meget og det er ikke det der er det bærende i nogen af bøgerne, men det er nok til at give lidt røde kinder undervejs!

Jeg synes det er en udmærket serie. Den er underholdende og sjov. Medrivende og spændende. Selvom jeg ikke var så stor fan af nummer to, er den er stadig god at læse og man skal helst læse dem i rækkefølge for at få det hele med.

Tak til Palatium Books for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Palatium Books
Original titel: Until Lilly
Udgivet i: 2014 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 252
5 ud af 6 stjerner

Nora Roberts; Samleren [Anmeldereksemplar]

Nora Roberts; Samleren [Anmeldereksemplar modtaget som boggave af Flamingo]

Bagsidetekst:
Da Lila Emerson, forfatter og professionel huspasser ved et tilfælde bliver vidne til et mord, tager hendes liv en mørk drejning.

Politiet siger, at hans bror er morder, men Ashton Archer ved at Oliver aldrig kunne finde på at slå nogen ihjel. Han overtaler Lila, forbrydelsens eneste øjenvidne, til at hjælpe ham med at opklare, hvad der virkelig skete. Ash er kunstmaler og ved med det samme, at Lila skal være hans næste motiv, og jo mere han lærer hende at kende, jo mere overbevist bliver han om, at hun skal være meget mere end det. Men Lila er vant til at klare alting selv og er ikke nem at overtale til at give ham og kærligheden en chance.

Sammen rejser Ash og Lila på tværs af verden i jagten på sandheden - fra New Yorks tætpakkede gader til Firenzes brostensbelagte plazaer. Deres efterforskning bringer dem ind i en eksklusiv kreds af kunstsamlere, hvor uvurderlige antikviteter bliver købt, solgt, spillet borg og stjålet - hvor det, du ejer, er den, du er, og hvor det, du begærer, bliver en dødbringende besættelse ...

Jeg indrømmer gerne at jeg ikke havde troet at jeg nogensinde skulle læse noget af Nora Roberts. Jeg havde den ide i mit hoved at det var triviellitteratur, at målgruppen var modne kvinder og at jeg ikke ville finde det særlig spændende, at læse. Jeg har taget fejl. Det kan godt være andre stadig ser på det sådan, men jeg vil nu nok mene at min mening om hendes bøger er ændret. Nu har jeg kun læst to af hendes bøger, men det bliver ikke de sidste.

Noget af det jeg holdt virkelig meget af ved bogen - og som jeg faktisk også fandt rimelig irriterende, var hendes evne til at beskrive omgivelserne som personerne befinder sig. Jeg kunne sagtens se New Yorks travle gader, høje huse og mylderet af mennesker for mit indre blik. Ligesom jeg sagtens kunne forestille mig hvordan de smalle brostensgader med små butikker, cafeer og det næsten eventyrlige lys, så ud i Firenze - selvom jeg ikke har været der. Jeg sætter virkelig sådanne beskrivelser højt, da det er med til at gøre bogen mere virkelig. Dog bliver det til mange beskrivelser når personerne befinder sig så mange forskellige steder. Vi er i flere forskellige byer og huse, og alting er meget detaljeret beskrevet. Det kan godt give lidt overflod af informationer, jeg ved ikke om jeg lagde ekstra meget mærke til dem, fordi jeg har hørt det meste af bogen som lydbog. Det irriterende mig ikke så meget, så jeg opgav at læse videre, men jeg bed nok ikke helt så meget mærke til netop de detaljer til slut. Måske også fordi handlingen virkelig tager fart hen mod slutningen. Jeg havde forventet en langt mere spændende historie om netop jagten på den kunstgenstand som Oliver er kommet i besiddelse af, men jagten bliver først rigtig interessant til slut. Jeg savnede lidt noget mere aktion undervejs. Jeg blev ikke lullet i søvn eller noget, men der måtte godt være sket lidt mere på kunstfronten. Der skete dog masser af andet undervejs: Lila skal males, hendes veninde bliver bestjålet og møder en gammel flamme, så det spor skal vi også lige følge. Der er lejemorderen, som går efter souvenirs når hun dræber og håndlangeren med det hidsige temperament. Der er nok at holde styr på, på de 500 sider. Det er ikke kedeligt.

Nora Roberts' sprog har et godt flow, og hun skriver med et godt indblik i de karakterer som hun har skabt. Jeg kan godt lide at personernes træk er så tydelige: Lila, der vil klare sig selv, men samtidig er utrolig nysgerrig på alt hvad der rør sig omkring hende og inderst inde vil hun gerne have en der kan sige hende lidt imod og stadig elske. Ash, der er vant til at folk gør hvad han siger og som ikke er vant til at kæmpe så hårdt for det han gerne vil have. Julie, pigen der lod sin store kærlighed gå, og som har omgivet sig med dyre tasker, sko, parfume og alt andet materiel luksus i stedet for at finde ham og få ham tilbage. Luke, bageren der tør tage kampen op for Julie og som, selvom han er et ordentligt brød, er blød som smør (hæhæ!). Jang (XX), lejemorderen med smag for dyre ting og som uden samvittighed gør hvad hun får besked på. XX, der omgiver sig selv med kunst, som var det altafgørende for hans liv, men egentlig så har han ingenting. Alle disse personer bliver flettet sammen og selvom det måske lyder forvirrende, så spiller det hele bare rigtig godt sammen.

Udover at få en god historie, får vi også et historisk indblik i en verden som få kender. Jeg kendte den i hvert fald ikke, og fandt alt det vi lærer om Rusland, zarene og deres kunst, meget spændende. Den har lidt samme følelse som "Ikonen" af danske Nina Vad Holtum - her er der nemlig også kræset om detaljerne omkring mad, drikke og ikke mindst kunsten.

Hvis du vil underholdes med en spændende fortælling om forsvunden kunst, om mord, kærlighed og drama, så vil jeg varmt anbefale denne bog. Hvis du bare vil læse en god bog, så vil jeg også anbefale den!

Bogen er modtaget som overraskelses pakke fra Flamingo.

Fakta:
Forlag: Flamingo
Original titel: The Collector
Udgivet i: 2014 (på engelsk) og 2018 (på dansk)
Antal sider: 504
5 ud af 6 stjerner

Pamela Fagan Hutchins; Paradis i Caribien? [Anmeldereksemplar]

Pamela Fagan Hutchins; Paradis i Caribien? [Anmeldereksemplar modtaget af Palatium Books]

Bagsidetekst:
Lidt for meget at drikke. Lidt for lidt kærlighed. Grov ydmygelse som advokat i en sag, der bliver fulgt tæt af pressen i Dallas. Det er ikke så mærkeligt, at den overspændte advokat fra Texas, Katie Connell, flygter ind i det fredfyldte paradis på en tropisk ø, der ligner, men ikke er, St. Croix. Men det var der, hendes forældre døde i en tragisk bilulykke, og da hun begynder at grave lidt i sine forældres mistænkelige dødsfald, ligner ulykken dog ikke en ulykke, og øen er mere truende end fredfyldt. Hun bliver betaget af en voodoo-ånd i et forladt hus i regnskoven og opdager, at hun i virkeligheden er lige så farlig for sig selv som øens skurke. 

Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet af denne historie, men jeg fik i hvert fald noget helt andet. Jeg tror jeg havde forventet en historie med erotiske undertoner, en masse mystik og voodoo-snak og en spændende mordgåde. Jeg fik desværre ikke for meget af nogen af dele, men historien var alligevel spændende - i hvert fald nogle steder.

Hvis man læser den for at læse erotik eller en romantisk krimi som der står på forsiden, vil jeg sige at jeg blev skuffet. Der er ikke særlig meget af nogen af delene - mest fordi ham Katie er forelsket i, bestemt ikke føler det samme for hende. Hun skal indse at det ikke bliver til noget, og selvom det tager lang tid, vil jeg ikke kalde historien romantisk. Der er intet sødt over historien. Katie er blevet alkoholiker og kan ikke fungere uden sprut. Hun er blevet selvdestruktiv og kan slet ikke hænge sammen - det bliver kun lidt bedre af besøget på trope øen. Det er først da hun møder "Annalise" at hun begynder at tage livsomvæltende beslutninger - om de så er gode eller dårlige, det vil jeg lade jer beslutte, når I læser bogen.

Hele voodoo-delen bliver heller aldrig rigtig skummel, i hvert fald ikke så man fik kuldegysninger og lige måtte kigge sig over skulderen. Jeg synes dog det var spændende at hun blev så draget mod huse, at hun ligefrem så Annalise og at Annalise hjalp hende flere gange. Tydeligvis er der noget mystisk der, men det blev bare aldrig helt nok - i hvert fald ikke efter min mening. Jeg ville gerne have haft mere mystik, men måske kommer det i næste bind - hvem ved. Der var faktisk også flere gange hvor jeg helt glemte at Katie var på jagt efter sandheden om forældrenes død. Jovist, hun indleder sin rejse med at besøge politigården og snakke med en privatdetektiv, men så er det først til sidst der begynder at ske noget. Jeg siger ikke at det skulle have været nævnt i hvert kapitel, men bare lidt oftere.

Selvom disse små irritationsmomenter var der, var det bestemt en spændende læseoplevelse. Jeg synes forfatteren har skrevet en meget levende og virkelighedstro historie med gode beskrivelser af både hvordan livet på en tropisk ø kan være - både som fastboende og som turist - og modsætningen, livet i storbyen. Det er tydeligt hvad ø-livet gør ved Katie, kontra hvad by-livet gør ved hende. Jeg kunne også fint fornemme en varm brise, køligt sand mellem tæerne og en kold drink - jeg fik helt lyst til et fancy drink med parasol og stjernekaster i. Katies kamp om at holde op med at drikke tegner et billede af en kvinde på vej ud hvor hun ikke kan bunde - eller også er hun der allerede. Jeg har prøvet at være tæt på en alkoholiker og jeg ved hvor svær en kamp det kan være. Den kamp rammer forfatteren godt i historien. Som læser er man ikke i tvivl om at Katie gerne vil lægge sit liv om, men simpelthen ikke rigtig magter det, så er det altså nemmere at tage en drink mere.

Jeg glæder mig til at læse videre om Katie og hendes nye liv som ø-boer. Jeg vil klart anbefale bogen til krimilæsere der ikke bryder sig om alt for meget vold og blod, men derimod en krimi med flere lag end blot at skulle opklare en forbrydelse. Læs den og drøm dig væk til dit eget lille paradis - måske bare minus mordene!

Tak til Palatium Books for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Palatium Books
Original titel: Saving Grace
Udgivet i: 2012 (på engelsk) og 2018 (på dansk)
Antal sider: 297
4 ud af 6 stjerner