Anne-Marie Vedsø Olesen; Vølvens vej - Snehild [Anmeldereksemplar]

Anne-Marie Vedsø Olesen; Vølvens vej - Snehild [Anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof]

Bagsidetekst:
Snehild kommer til verden midt under en blodig krig. Hendes mor flygter gennem skovene og videre til Himlinge, hvor Snehild vokser op. Da byens magtfulde ypperstepræstinde Ragnfrid får mistanke om, at Snehild har evner, der overgår hendes egne, beslutter hun, at Snehild må skaffes af vejen.

Anne-Marie Vedsø Olesens nye serie "Vølvens vej" er inspireret af nordisk mytologi og udspiller sig i jernalderen i Danmark. En medrivende fortælling om stærke kvinder, blodhævn, skæbne og gudernes gunst fra en tid, hvor lidenskab og ære bestemte slagets gang.

Så for den. Fantasy for voksne. Fantasy der handler om den nordiske mytologi - for voksne. Det er ikke hver dag jeg støder på sådan noget. Jeg må dog også indrømme at jeg læser mest ungdomsfantasy, men jeg elsker nordisk mytologi og var meget fascineret af, først forsiden på denne bog, og herefter den utrolig intense historie.

For selvom Snehild og andre af karaktererne er unge (teengere), kan jeg sagtens mærke at det ikke er en børne- eller ungdomsbog. Historien er kompliceret og detaljeret. Sproget er virkelig stemningsladet og intenst. Selvom bogen er på over 400 sider, er handlingen ikke tempofyldt. Der er derimod brugt lang tid på at kæle for detaljerne. Lige fra beskrivelserne af naturen, af blomster og årstidernes skiften, til Snehilds syner. 

Bogen er ikke kun en fortælling om forvandlingen en pige går igennem, når hun går fra at være barn, til ung kvinde. Det er også fortællingen om en vølves voksende kræfter. Om de prøvelser hun må stå igennem for at få indsigt og evnerne til at styre synerne. Derudover er det også en historie om politik og magtspil. Om løgne og intriger. Om broderkærlighed, der bliver til had. Om mænd og kvinders begær og drømme. Det er en uhyre velkomponeret historie, der kapitel for kapitel vokser i styrke. 

Hvis man kender lidt til sin nordiske mytologi, vil man kunne genkende mange af de gamle historier. Fx historien om Bygmesteren, der byggede muren rundt om Asgård og håbede at få Freja som belønning - det endte jo desværre ikke så godt. Vi møder også jættekvinden Hyrrokin, der bor i en jernskov sammen med sine børn - Hate, Månegarm og Skoll. Vi bliver også introduceret for nornerne og de styrker - og svagheder - de har.

Jeg er imponeret over hvor godt det hele spiller sammen og at det går op i en højere enhed. For det gør det virkelig. Det er en medrivende historie, der langsomt kryber under huden på læseren. Jeg blev indfanget af stemningen, af sproget og spændingen der langsomt, men sikkert, bygges op. En ting er helt sikkert; jeg glæder mig til at læse videre!

Tak til Lindhardt & Ringhof for (uopfordret) anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Udgivet i: 2021
Antal sider: 416
6 ud af 6 stjerner

Nathali & Bettina Liane; Arven fra fortiden [Anmeldereksemplar]

Nathali & Bettina Liane; Arven fra fortiden (Awen, #2) [Anmeldereksemplar fra Turbine]

Bagsidetekst:
Kære Aia og Peter
I dette hemmelige testamente overdrager jeg hermed en rikir til jer. Når dagen kommer, hvor I svæver i livsfare, vil svaret findes heri.
Så vil I forstå alting.

Et nyt skoleår begynder på det magiske skib Galathea, hvor Aia og hendes tvillingebror Peter har påbegyndt deres uddannelse om vogtere af den forunderlige verden Igdrafell. Men tvillingernes fortid og familiebaggrund truer med at indhente dem. Deres afdøde far, der skulle have været leder af de onde Morkinskinna, hvis han ikke var død i en ulykke, har efterladt dem noget, som de for alt i verden må finde. Problemet er bare, at de ikke aner, hvad det er …

Jeg mindes den første bog i denne serie, som absolut fremragende. Derfor var det også med bankende hjerte og tilbageholdt åndedrag at jeg gik i gang med to’eren. Der var dog ingen grund til nervøsitet. Bog to er yderst medrivende, stemningsfuld og spændende.

Hvis jeg skal sætte fingeren på én jeg ikke helt var hooked på, er det, at, i midten af historien går handlingen lidt i stå. Det er ikke fordi der ikke sker noget, men det er lidt som om der er en pause i fremdriften. Det ødelagde ikke min læseoplevelse, men historien tabte lidt pusten.

Heldigvis kom den bestemt op i fart igen! Jeg nød at følge Aia og hendes tanker omkring Peter, om testamentet, hende selv og spirende følelser for det modsatte køn. Hun tænker meget over, at det er hende der skal redde alle - helst alene, så hun skåner sine venner for unødvendig smerte. Undervejs finder hun dog ud af, at man altså klarer sig bedst når man er omgivet af folk der stoler på og støttet en. Peter derimod - for ham hører vi nemlig også fra - kæmper med at føle sig mindre værd, fordi han har den opfattelse at Aia altid kommer ham til undsætning. Han vil i hvert fald gerne vise sit værd - næsten koste hvad det vil.

Første bog, husker jeg også som dyster, og at stemningen langsomt blev mere og mere trykket, jo større presset fra Morkinskinna blev. Sådan er denne også. Morkinskinna tager stikprøver og tester igraderne, Vogterne og ikke mindst Aia og hendes venner. Vi som læsere er ikke i tvivl om at der kommer en konfrontation - men hvem er stærkest?

Jeg er især vild med at vi får udbygget skoleskemaet med endnu flere spændende lektioner (i hvert fald for os læsere, jeg er ikke sikker på at aspiranterne er enige), skibet får nye rum og vi får kendskab til flere Slør. Det er et omfattende univers og det er strøget ind i toppen af min liste med favorit fantasysteder. Der er virkelig kælet for detaljer i både stemninger, personer, steder handlingen udspiller sig og ikke mindst flora og fauna er helt exceptionelt godt fundet på og veldokumenteret.

Tesen om den svære to’er, er blevet gjort til skamme med denne. Den er alt det man kunne ønske sig af en to’er - og selvom handlingen, som sagt, har et lille dyk midt i bogen, var fortællingen umulig for mig at slippe da jeg først var kommet i gang. Jeg nød at være tilbage på Galathea og jeg er mere end klar til næste gang kaldet kommer!

Tak til Turbine for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Turbine
Udgivet i: 2021
Antal sider: 576
6 ud af 6 stjerner

Karoline Stjernfelt; I morgen bliver bedre

Karoline Stjernfelt; I morgen bliver bedre - "Kongen" og "Dronningen"

Bagsidetekst på "Kongen":
I oktober 1766 bliver den kun syttenårige Christian 7. viet til sin engelske kusine, prinsesse Caroline Mathilde. En purung konge med et skrøbeligt sind - og hans importerede barnebrud. Hver for sig lever de en skyggetilværelse på Christiansborg: han som forvirret kransekagefigur i et såkaldt enevælde, hun som kongelig fødemaskine. Samtidig kæmper stadsfysikus Johann Friedrich Struensee i Altona en stille kamp for det anstændige liv, for sig selv og for samfundets svageste. Alle tre drømmer de om, at i morgen bliver bedre.

Jeg har længe haft kig på denne tegneserie og da jeg skulle skrive om forfatteren i forbindelse med mit arbejde, besluttede jeg mig for, at nu skulle det være. Jeg lånte bøgerne af en kollega og jeg nød hver en side af de to flotte tegneserier – bind to, mere end bind et.

Det er den kendte historie om Christian d. 7, Caroline Mathilde og Struensee i nye, moderne, ærlige, skrøbelige og flotte klæder. Karolines streg er helt utrolig. Bind et, ”Kongen”, er ikke helt på niveau med bind to, ”Dronningen”. Der er noget med farvespillet, jeg synes er bedre i toeren. Måske Karoline lige skulle løbes lidt i gang eller måske er det for at illustrere fortællerens personlighed og følelser. Jeg er ikke helt sikker, men jeg synes dog at ”Dronningen” er flottere end ”Kongen”.

Historierne i begge bind er dog interessante og medrivende. Selvom jeg kendte historien sådan perifert, er det anderledes at læse den som tegneserie og jeg må sige at det fungerer ganske glimrende. Det er tydeligt at se personernes følelser, ubehag, glæde, sorg og meget mere i Karolines streg.

Netop følelser fylder rigtig meget i begge bøger. Christian der kæmper med kronens vægt, sit eget sind og modstridende følelser for Caroline Mathilde. Dronningen kæmper med at føle sig værdig, set og forstået - ikke kun af kongen, men af alle dem hun omgiver sig med. Denne forståelse finder hun i Struensee og det er nok derfor hun indleder et forhold til ham.

Jeg er meget spændt på at se og læse tredje bind. Hvis jeg skal komme med et kvalificeret gæt, vil jeg gætte på at det er Struensee der pryder den forside. Hvordan stregen og farvevalget bliver, ved jeg ikke, men jeg er ikke i tvivl om at det nok skal blive en storslået afslutning på "I morgen bliver bedre".

Fakta:
Forlag: Cobolt
Udgivet i: "Kongen" (2015) og "Dronningen" (2020)
Antal sider: "Kongen" - 157 og "Dronningen" - 229
"Kongen" - 5 ud af 6 stjerner
"Dronningen" - 6 ud af 6 stjerner 

Christopher Paolini; To Sleep In a Sea of Stars

Christopher Paolini; To Sleep In a Sea of Stars

Bagsidetekst:
Space holds countless secrets. She just found the deadliest one.

During a routine survey mission on an uncolonized planet, Kira finds an alien relic. At first she's delighted, but elation turns to terror when the ancient dust around her begins to move. 

As war erupts amon the stars, Kira is launched into a galaxy-spanning odyssey of discovery and transformation. First contact isn't at all what she imagined, and events push her to the very limits of what it means to be human.

While Kira faces her own horrors, Earth and its colonies stand upon the brink of annihilation. Now, Kira might be humanity's greatest and final hope ...

Jeg ville nok aldrig været gå i gang med denne mursten af en sci-fi roman, hvis ikke det var fordi havde vundet prisen for bedste sci-fi på Goodreads sidste år, og at jeg derfor skulle læse den sammen med Goodreads-gutterne. Jeg kan egentlig godt lide at læse sci-fi, men 800+ sider? Og så endda på engelsk. Men jeg er en stædig læser og jeg kom igennem - selvom det holdt hårdt.

Det er egentlig ikke fordi det er en dårlig historie. Tværtimod, er den faktisk ret interessant, men der er bare virkelig mange lange scener med meget lidt handling og det trækker altså virkelig læseoplevelsen i langdrag. Efter de første sider havde jeg fornemmelsen af at den ville være meget Extant-agtig (en sci-fi tv-serie), men hvor tog jeg dog fejl. Det er derimod en historie om overlevelse, om magtmisbrug og vold. Men samtidig også en historie om tilgivelse og håb. Hvis altså man er villig til at ofre alt for at få det.

Hovedpersonen Kira bliver gang på gang sat i situationer hvor hendes dømmekraft testes. Hun står overfor livsomvæltende beslutninger og jeg ved faktisk ikke helt om hun træffer de rigtige valg. Der er ret mange andre karakterer at holde styr på - nogle mere underholdende end andre, Gregorovich, er helt klart en favorit, men jeg kunne nu også godt lide Falconi og resten af besætningen på Wallfish. Det er dog Kira der er fortælleren og det bliver en kende ensformigt efter så mange sider - især fordi hun danser meget om den varme grød og alting tager lang tid.

Som sagt, følte jeg at det var en meget lang historie. Jeg mistede fokus flere gange undervejs og der er helt sikkert detaljer jeg har misset fordi jeg lige var uopmærksom. Det er faktisk sådan en slags historie jeg tror ville gøre sig meget bedre som fx tv-serie eller film.

Jeg tænker dog at hvis man er sci-fi-fan og ikke har noget imod en ret langstrakt historie, med et komplekst persongalleri og handling, så kunne dette godt være et bud på en bog man skulle kaste sig over. Til os andre dødelige, vil jeg nok sige at vi godt kan springe over i denne omgang. 

Fakta:
Forlag: Tom Doherty Associates
Udgivet i: 2020
Antal sider: 878
4 ud af 6 stjerner

Charlotte Fischer; Darling Daniel [Anmeldereksemplar]

Charlotte Fischer; Darling Daniel [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
"Jeg kunne ikke stoppe det. Jeg ville have det. Æren, succesen. Følelsen af at være i toppen af hierarkiet. Jeg havde begæret. Drivet. Talentet. Jeg burde have været bange. Jeg blev advaret. Men jeg kunne ikke se det. Og hun var en del af rusen. Pigen med porcelænshuden og det blonde hår."

16-årige Daniel er lige flyttet til Hellerup med sin mor og lillesøster. På den elitære privatskole, Agathe Kilde, tager smukke Ama og Mynte godt imod ham, og han forelsker sig hurtigt i Ama. Pigerne styrer skolen, og de vil ikke dele Daniel med nogen. Slet ikke Huda som er deres BFFN - best friend for never. Daniel begynder at tvivle på deres hensigter da mystiske ulykker rammer skolen.

Én falder og kommer voldsomt til skade. Én bliver kørt ned. Én døde.

Han mistænker at alle tre piger skjuler noget, og snart er han selv en del af løgnene. Men hemmeligheder kan ikke holdes gemt for evigt, og det er for sent at sige fra. "Vi gør alt sammen" er Ama og Myntes motto. Du er enten med dem eller i vejen. Og nogen kommer i vejen ...

Med "Darling Daniel" er vi tilbage i Nordsjælland, som vi forlod i "Smukke dreng". Historierne hænger ikke sammen, udover at de foregår i samme miljø. Daniel er nok lidt en mors-dreng, men god nok. Han sætter familien og venskabet med Mads højt - disse ting bliver dog presset da han møder Ama og Mynte og de andre fra Lapin Vert - en studenterforening, som vi kender dem fra USA, med skumle optagelsesprøvelser og et skræmmende sammenhold. Daniel udvikler sig fra at være en ordentlig god dreng, til at ignorere alle advarselslamper. Indtil det kommer for tæt på.

Som med "Smukke dreng" efterlades man som læser med en klump i halsen og ondt i maven over at man kan behandle ens medmennesker som Ama og Mynte gør. Bare fordi man er født med et platinkort i munden og en guldske i røven, må man gerne opføre sig ordentligt. På den anden side, hvis man har været overladt til sig selv stort set hele ens opvækst, ikke kender til ordet "nej" eller ved hvad grænser er, så må det forskubbe på ens morale kodeks. Det er i hvert fald tydeligt at Ama og Mynte (mest Ama), trænger til at blive opdraget, lære konsekvenser og at man skal behandle andre, som man selv ønsker at blive behandlet.

Jeg ved ikke hvor meget af det der sker i bogen rent faktisk kunne ske i virkeligheden. Hen af vejen er det meste af det plausibelt, men der er et par gange hvor jeg alligevel synes det bliver lidt for overdrevet - vil ikke nævne dem her, men læg selv mærke til det. Jeg kan igen ikke lade være med at tænke på filmen "Rich Kids" - unge, med penge og midler og virkelig langt væk fra virkeligheden.

Et af temaerne i bogen er voldtægt, men her, er det Daniel der bliver voldtaget. Og kan en fyr blive voldtaget? Det er meget tabu og det kan jeg godt forstå. Daniel ønsker ikke at snakke om det, men indser at det kan æde ham op, hvis ikke han åbner op for det. Og det er ikke hans skyld! Det kan aldrig være offerets skyld. Mand eller kvinde, er lige meget. Offeret er uden skyld. Netop denne oplevelse er med til at åbne Daniels øjne for hvad det er han er kommet ud i og er startskuddet til at han vil løsrive sig fra Lapin Vert - hvilket jo selvfølelig ikke er noget man bare lige gør. Ikke uden konsekvenser i hvert fald.

Hvis man er til de barske og rå realistiske ungdomsbøger, bør man ikke snyde sig selv for hverken "Smukke dreng" eller denne. Samtidig er det utrolig forfriskende at have en mandlig hovedperson - ungdomsbøger er ofte med kvindelige hovedpersoner, men fyrene har også ret til at få en stemme med.

Tak til Tellerup for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2021
Antal sider: 336
5 ud af 6 stjerner

Mikala Rosenkilde; Kongamato [Anmeldereksemplar]

Mikala Rosenkilde; Kongamato [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Morten Lange er kryptozoolog med drømmen om at finde verdens sidste flyveøgler. Han rejser derfor ud for at lede efter kongamatoerne, øglefugle, der siges af hrge et afsidesliggende område af Afrika.

Samme sted har dyreværnsorganisationen Lion & Lamb et shelter for aflivningstruede, eksotiske kæledyr som løver, næsehorn og giraffer. Dyr, der enten er blevet tilovers eller er blevet for store og farlige at omgås for deres tidligere ejere. Nu rehabiliteres de til et nyt liv som frie dyr. 27-årige Anne Wahlin fra Nørrebro skal være frivillig dyrepasser i tre måneder på shelteret, og hun glæder sig til en oplevelse for livet.

Men intet er, hvad det udgiver sig for i den afrikanske ødemark, og det viser sig snart, at Lion & Lamb har helt andre og skjulte agendaer end at rehabilitere eksotiske kæledyr. Både dyreværnsorganisationen og den afrikanske savanne og jungle skjuler mere, end de åbenbarer, og snart truer farerne, både de menneskeskabte og de naturlige, Anna og morten fra alle sider. Før de får set sig om, er jagten gået ind på dem begge.

Jeg er ret ambivalent over denne bog, og når jeg har det sådan, er det virkelig svært for mig at få skrevet en anmeldelse. For på den ene side synes jeg historien var spændende og original. Jeg kunne godt lide spændingen i fortællingen, hemmelighederne der skulle afdækkes og at historien flere gange blev vendt på hovedet, når jeg lige havde troet jeg havde regnet den ud.

På den anden side er det en virkelig lang historie og jeg synes egentlig ikke at den bliver afsluttet særlig godt. Så da jeg havde læst de 665 sider, som bogen fylder, sad jeg med en lidt flad fornemmelse af; ”var det det?”

Samtidig er der virkelig mange personer at holde styr på og vi skifter mellem dem i et hæsblæsende tempo af, ofte, meget korte kapitler. Jeg er fan af at høre fra forskellige karakterer i de bøger jeg læser, men i denne giver det historien et forjaget udtryk og jeg følte slet ikke at vi kom nok i dybden med dem – hvilket er utroligt, når historien netop er så lang som den er. Jeg ville hellere have haft lidt længere og mere dybdegående kapitler, end de korte og til tider lidt overfladiske kapitler vi får.

Når jeg ikke kan relatere til karakterne er det svært for mig at føle mig investeret i historien, og jeg må indrømme at, selvom ”Kongamato” havde sine øjeblikke, var det ikke lige min kop the. Måske havde det fungeret bedre hvis bogen havde været delt i to, måske tre bøger, så man kunne have fået en bedre forståelse for personerne og en mere ordentlig afslutning. Nu ved jeg ikke om der er en toer på tegnebrættet, men jeg føler i hvert fald at der manglede noget til sidst.

Jeg kan se potentialet i forfatterens skrivestil, grad af detaljer og personkarakteristik og jeg er frisk på at give hende en chance mere. ”Kongamato” var desværre bare ikke lige mig.

Tak til DreamLitt for anmeldereksemplar. 

Fakta:
Forlag: DreamLitt
Udgivet i: 2020
Antal sider: 664
3 ud af 6 stjerner

Christian Engkilde; Sandstorm [Anmeldereksemplar]

Christian Engkilde; Sandstorm (Pandora, #2) [Anmeldereksemplar fra Silhuet]

Bagsidetekst:
Alt går galt, da Pandora og Alexander tager på skrottertur i ruinerne fra den gamle verden. Pandora og Alexander tages til fange af en gruppe Fixere, og snart tegner der sig et dystert billede af de to venners fremtid. Hvilken skæbne venter dem, og hvad bruger Fixerne de andre kidnappede børn til?

For at finde svaret kaster Pandora sig ud på en rejse, hvor udfordringerne er større end noget, hun har oplevet før. Hun må forlade sine elskede bjerge og møde en ny verden, der er spiret frem, efter at supervulkanen Toba ødelagde alt 31 år tidligere.

”Det, der engang havde været et tætbefolket, frodigt lanbrugsområde, lå nu hen uden det mindste tegn på menneskeliv. Alle bygninger, Pandora så, lå i ruiner, markerne var forvandlet til vildvoksende natur, og de asfalterede veje skar sig som dybe ar hen over jordens overflade. Et sted derude var Alexander på vej væk fra hende.”

Første bind i serien om Pandora var en hæsblæsende redningsaktion og ”Sandstorm” er ligeså. Denne gang er det Alexander som Pandora skal forsøge at redde. Jeg må indrømme at jeg havde det lidt stramt med Pandora i den første bog, men det er blevet bedre i denne. Hun er stadig rapkæftet og snakker ofte før hun tænker sig om, men vi ved også at hun har et hjerte af guld og vil gøre alt hvad hun kan for at beskytte dem hun holder af.

Ikke alene skal Pandora kæmpe mod tørst, sult, hævngerrige mennesker, udspekulerede skurke og folk fra hendes forældres fortid, men hun kæmper også med sig selv om hvad hun føler for Alexander og for Maarten. Jeg er spændt på at se hvem af dem hun ender med at vælge. Netop denne usikkerhed i forhold til sine følelser er noget af det jeg godt kan lide ved hende. Hun er ikke så bad ass som hun giver sig ud for at være.

Jeg ved dog ikke helt hvad jeg synes om Alexander. Nogle gange virker han som en god fyr og andre gange er bare clingy og virkelig irriterende. Jeg er med på at de har kendt hinanden altid, men derfor er jeg ikke helt overbevist om at jeg kan lide ham. Jeg er nok mere på Team Maarten, hvis det skulle være.

Selvom der er kærlighed med, er det på ingen måde det der fylder mest i historien. Hvilket faktisk er ret forfriskende. Det er Pandoras historie, udvikling og prøvelser der er i fokus. Det er samfundet, der på ingen måde fungerer, hvor alle har deres egne agender og ikke er bange for at bruge Pandora, Alexander og de andre børn, til at gøre det beskidte arbejde.

Jeg er spændt på hvor meget Pandora skal igennem i næste bind og hvilke prøvelser hun skal stå overfor. Jeg er sikker på at det ikke kommer til at gå stille for sig og forhåbentlig får vi igen et gensyn med Maarten!

Tak til forlaget Silhuet for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Silhuet
Udgivet i: 2020
Antal sider: 492
5 ud af 6 stjerner

Linda Victoria; Mørklagt [Anmeldereksemplar]

Linda Victoria; Mørklagt [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Den 30-årige Martin Blackwood er direktør for virksomheden Illumitron. I en ung alder har han nærmest alt, men gemmer på hemmeligheder fra en dyster opvækst. Da han møder Danielle, forestiller hun sig den klassiske historie "kvinde redder mand". Martin vil bare ikke reddes, og snart er Danielle viklet ind i et spil om magt, milliarder og maniplation. Alle Martins ambitioner kan blive til virkelighed, da han accepterer et tilbud om at få den excentriske forretningsmand Marcus Marcelis som mentor - men prisen viser sig at være høj, og CIA følger med i kulissen. For at vinde alt er Matin nødt til at satse alt - og det indebærer at gå dybere ind i mørket af den barndom, som i hele Martins voksenliv har gjort det nødvendigt at undertrykke smerten med piller og hård sex.

Det er sjældent at jeg læser noget, hvor det virkelig er en kamp at komme igennem bogen. Jeg synes ellers at bagsideteksten lød spændende og jeg tænkte at det nok ville være i stil med Fifty Shades - en serie, som jeg holder meget af, omend den skiller vandene, men den snak skal vi ikke tage her. Jeg har læst flere erotiske serier. De fleste af dem har hovedpersoner med visse problemer, en hård opvækst eller andet som de forsøger at fortrænge med sex. 

Sådan er det også i denne serie. Martin Blackwood har haft en forfærdelig opvækst og som læser burde man nok egentlig have ondt af ham. Der var dog ikke meget ved ham jeg brød mig om. Han er dominerende, manipulerende, voldelig, irriterende - en rigtig røvhul, for at være ærlig. Jo jo, Christian Grey havde da også sine fejl og mangler, men ham fandt jeg dog fascinerende. Det gør jeg ikke med Martin. Han er virkelig led overfor Danielle og han forsøger at bryde hende psykisk ned. Ja, han voldtager hende endda. Er det nok til at få hende til at vende ham ryggen? Selvfølgelig ikke. Hvilket gør at jeg heller ikke har meget til overs for hende. Hun er naiv - går kun i 3.g da vi møder hende første gang. Selvom hun virker intelligent nok, burde hun være rendt skrigende væk da hun lærer Martin bedre at kende. 

Miljøet som historien foregår i, er skiftevis i København og forstæderne og rundt om i verden på storslåede hoteller. Martin færdes i de rige kredse, han har selv masser af penge og er ikke bleg for at købe nyt dyrt legetøj. Da han kommer tættere på Marcus Marcelis tager det dog en voldsom - og for mig - total urealistisk drejning. Der overføres ekstreme summer penge, der festes for ublu priser og snakken om økonomi, fremtidsudsigter og kommende produkter, kan jeg slet ikke sætte mig ind. Måske fordi økonomi og big business aldrig har interesseret mig, så for mig var den del af historien kedelig. Marcus Marcelis er ikke meget bedre end Martin og den verden vi bliver introduceret for her, er simpelthen for langt ude. I hvert fald til at det skal give mening for mig. 

Udover at følge Martin og Daniella, møder vi også CIA-agenten Adam Michael, der bliver sendt til Danmark under dæknavnet Martin Mikkelsen. Vi hører dog ikke så meget til ham, andet end at han har en mission - både udstedt fra CIA, men bestemt også sin egen og den går ud på at få hævn!

Der var flere steder hvor jeg simpelthen måtte lukke bogen og lægge den fra mig, fordi jeg blev næsten fysisk dårlig. Jeg sad i hvert fald med en virkelig dårlig smag i munden og en knude i maven. Det var virkelig ubehagelig læsning. Jeg giver for det meste en serie en fair chance, men med denne, må jeg desværre indrømme at jeg slet ikke har lyst til eller er fristet til at læse videre. Puha for en omgang!

Tak til Victoria Publishing for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Victoria Publishing
Udgivet i: 2020
Antal sider: 409
2 ud af 6 stjerner

Suzanne Collins; Hunger Games [Anmeldereksemplar]

Suzanne Collins; Hunger Games [Anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Bagsidetekst fra "Dødsspillet":
Vinderen bliver rig og berømt. Taberen dør. Lad Dødsspillet begynde.

I landet Panem er magthaverne nådesløse over for befolkningen og tvinger dem hvert år til at udvælge én pige og én dreng fra hvert af Panems tolv distrikter, som skal deltage i Dødsspillet  en kamp om liv og død på direkte tv.

Da 16-årige Katniss frivilligt tager sin lillesøsters plads i Dødsspillet, betragter hun det som en dødsdom. Men Katniss har før haft døden tæt på.

Så skete det endelig! Jeg har fået læst "Hunger Games"-bøgerne. Jeg har haft dem stående i min bogreol virkelig længe, men da jeg modtog "En fortælling om sangfugle og slanger", blev jeg tilbudt bøgerne i den nye udgave og jeg sagde ja tak. Jeg frygtede at de bare ville strande, men nej, jeg var fire dage om at læse dem! Og wow - hvilken læseoplevelse det var!

Jeg har set filmene flere gange - bl.a. lige efter jeg havde læst historien om Snow, så jeg havde handlingen frisk i erindring og selvom jeg synes filmene er gode, så er der ingen tvivl om at bøgerne er bedre. Meget bedre! Dog synes jeg at filmene lægger sig rigtig meget op af bøgerne og det er jeg glad for. Der er ikke noget værre end når der bliver lavet alt for meget om fra bog til film. Der er selvfølgelig ting der er lavet om og udeladt, men jeg synes alligevel at filmene matcher bøgerne godt. 

Jeg var dog overrasket hvor langt ude Katniss er i bøgerne, i modsætning til filmene. Jo bevares, hun er ked af det, rasende, gal, såret, fortvivlet og meget mere i filmene, men i bøgerne ender hun jo med at være helt til rotterne flere gange. Hun er med andre ord; fuldstændig knust. Hun har haft et skrækkeligt liv og er bare nedbrudt. Det bliver ikke bedre af at skulle deltage to gange i Hunger Games og hvad hun ellers bliver udsat for. 

Da jeg mødtes med min bogklub snakkede vi om, om Katniss og Peeta mon egentlig er lykkelige sammen. Jeg tror ikke nødvendigvis at de har et lykkeligt liv, men jeg tror at de støtter hinanden. Elsker hinanden - på deres egen måde. De har oplevet forfærdelige ting sammen, og jeg tror at det er en af hoved årsagerne til at de er sammen. Der er ingen andre der kan forstå det de har været igennem. 

Selvom bøgerne efterhånden har en del år på bagen, den første bog kom i 2008, så er de stadig værd at læse. Jeg var - selvom jeg kender historien - fuldstændig opslugt af alle de små detaljer der ikke er med i filmene. Jeg har opslugt af historien og skildringen af personerne. Der er så meget mere dybde i bøgerne. Jeg strøg igennem dem og jeg nød virkelig at læse Katniss' historie og lære hende bedre at kende.

Jeg er virkelig glad for at jeg har fået dem læst og jeg synes bestemt at de er alle roserne værd. De er utrolig medrivende, nervepirrende og spændende. Som læser sidder man helt ude på kanten af stolen, og ja, selvom jeg kendte fortællingen fra filmene, er det altså noget andet at læse om alle de prøvelser som Katniss skal igennem. Det er ikke småting og jeg forstår godt hendes kvaler og nedbrudte sind.

Hvis du, som mig, endnu ikke har fået dem læst, kan jeg kun opfordre dig til at gøre det. Det er en suveræn læseoplevelse, som bliver siddende hos dig længe efter du har vendt sidste side.

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: "The Hunger Games", "Catching Fire" og "Mockingjay"
Samlet bedømmelse: 6 ud af 6 stjerner

Cecilie Eken; Forbund [Anmeldereksemplar]

Cecilie Eken; Forbund (Karanagalaksen, #3) [Anmeldereksemplar fra Bog & Idé]

Bagsidetekst:
Saga og hendes medrejsende om bord på rumskibet Brimdir sætter kurs mod planeten Aohm for at advare Den Øverste Cirkel og afværge fyrst Almaz' forsøg på at overtage magten i galaksen. Men de er oppe mod stærke og kyniske kræfter, for fyrsterne fra Kamenia er ikke alene om at mene, at tiden er løbet fra Forbundet. For at finde allierede i en afgørende kamp for det, hun tror på, må Saga tage chancer, der kan koste både hende og andre livet. Og for Illarion - den fjende, hun har valgt at stole på - er tiden nu inde til endeligt at vælge side.

Denne serie er en helt unik. Det er en helt speciel læseoplevelse - lidt a la "Illuminae", som også er en helt særlig læseoplevelse (i hvert fald første bind i den serie). Der er dog ikke noget fancy setup som i "Illuminae", til gengæld er det en sproglig perle at læse.

Alle tre bøger er skrevet på hver deres måde og i dette tredje bind er historien så fortalt gennem logbogsnotater fra både Saga og flere af de andre karakterer. Det er deres beskrivelser og gengivelser af begivenheder og den er mere eller mindre blottet for følelser. Det gør det dog ikke til en mindre intens læseoplevelse.

Kapitlerne er forholdsvis korte og de mange skift gør at historien har et hastigt tempo, selvom den spænder over lang tid. Der er lange passager hvor der ikke er notater, fordi personerne skal rejse rundt i galaksen - og det er ikke bare lige sådan. Men historien taber ikke pusten af den grund, for der er heldigvis flere personer vi så hører fra. Der bliver flyttet på skakbrikkerne hele tiden og det er uvist i lang tid hvordan historien rent faktisk vil ende. Flere gange var jeg ikke overbevist om at det i det hele taget ville ende godt.

Det er dog med at holde tungen lige munden, for der er mange tråde der skal flettes sammen. Det lykkes heldigvis rigtig godt. Det er noget tid siden jeg har læst "Tillid", men historien kom hurtigt tilbage og det synes jeg var dejligt, netop fordi det er så kompleks en historie.

Alt i alt var det en virkelig fremragende læseoplevelse. Det er en virkelig spændende serie, der ikke kun handler om rumrejser, men også samfundsstruktur, magt, teknologi, traditioner og modet til at gøre hvad der er rigtigt - også selvom det kan koste en dyrt. Jeg giver serien mine varmeste anbefalinger!

Tak til Bog & Idé for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Høst & Søn
Udgivet i: 2019
Antal sider: 437
6 ud af 6 stjerner

Læs mere om Cecilie Eken og hendes bøger her
Læs mere om "Forbund" her

Victoria Aveyard; Sværd af glas

Victoria Aveyard; Sværd af glas (Rød dronning, #2)

Bagsidetekst:
Jeg er et sværd, et sværd af glas, og jeg er ved at gå itu.

Mare Barrows blod er rødt. Hun hører til samfundets bund: den almindelige befolkning, som skal tjene den sølvblodede elite. Men det viser sig, at Mare har Sølver-egenskaber. På overmenneskelig vis kan hun kontrollere lyn, og det gør hende til et våben, som de magtfulde Sølvere ønsker at styre. Kongen kalder hende en umulighed, men hun finder ud af, at hun ikke er den eneste af sin slags. Hun undslipper den intrigante prins Maven og tager af sted for at finde og redde de andre Røde med Sølver-egenskaber. Hendes håb er, at de vil slutte sig til hende i kampen mod de magtfulde Sølvere, men den mission er livsfarlig og bringe hende på kant med sine allierede i Den Højrøde Garde. 

Krigen mellem den voksende oprørshær og de sølvblodede magthavere intensiveres, og det samme gør Mares kamp mod det mørke, der vokser i hendes sjæl. Vil hun vakle under vægen af de mange liv, der må ofres for oprøret? Eller har forræderi og svigt allerede gjort hende hård?

Mare står over for sit livs kamp - eller det er faktiske mange kampe hun står over for. Skal hun redde de mange Røde hun har fra Julians liste eller skal hun forhindre 5000 børn i at dø? Mare kæmper med en mørkere og mørkere samvittighed. Hun har svært ved at skelne mellem hvad der vil gavne Gardens sag og hendes egen hævntørst mod kong Maven, der har taget så meget fra hende og de andre Røde, og han bliver ved med at tage.

Mares personlighed og kvaler skinner tydeligt igennem i dette andet bind i serien. Hun er konstant på kant med sig sig selv, med dem hun burde stole på og med dem hun elsker. Det er dog også et irritationsmoment når man læser - for hendes humør skifter konstant og som læser, fandt jeg det irriterende at hun ikke bare kan stå ved sine handlinger. Hun elsker Cal, elsker ham ikke. Hader ham for ikke at se ting fra hendes synspunkt. Elsker ham for at støtte hende. Hader ham for ikke at støtte hende. Ligegyldigt hvad hun føler, er det helt tydeligt at hun vil gøre alt for at beskytte ham - også selvom hun fortæller ham (og sig selv) noget andet. 

"Hvor gerne jeg end ville føle med ham, 

så må jeg ikke. Jeg skal holde blikket rettet fremad

og ikke lade det dvæle ved flammerne fra en falden prins.

Jeg må lade mit hjerte fryse til for det ene menneske,

der ikke kan lade være med at sætte ild til det."

Ligesom i "Rød opstand" af Pierce Brown og "Rød dronning" spiller magt, intriger og hemmeligheder en stor rolle i denne fortælling. Det kan godt gøre handlingen svær at gennemskue, da man som læser ikke kender alle svarene. Ikke desto mindre er fortællingen medrivende og spændende. Det er en serie jeg finder yderst interessant og svær at lægge fra mig. Når man lige tror at det hele nok skal løse sig, bliver der afsløret nye hemmeligheder, der sætter det hele over styr.

Er Mares evner i sidste ende nok til at redde dem hun elsker? Næppe, og med den cliffhanger af en slutninger forventer jeg mig store ting af næste bind. For der er tab der skal hævnes, folk der skal dræbes og skæbner der skal besegles. Jeg er hooked og jeg vil have mere!

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Glass Sword
Udgivet i: 2016 (på engelsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 459
5 ud af 5 stjerner

Andre bogbloggere skriver:
Læsehest med fantasy
De unges ord

Veronica Roth; Dødens mærker

Veronica Roth; Dødens mærker

Bagsidetekst:
Cyra er søster til en brutal tyran, der regerer over sit folk med en jernnæve. Hun har et unikt talent for at påføre smerte, som hun tvinges til at udnytte. Men Cyra ønsker at være andet end bare sin brors våben - og i hemmelighed lægger hun planer ... Akos bliver som barn kidnappet af Cyras bror, og mod sin vilje tvinges han ind i en verden af vold og frygt. Men efterhånden udvikler han alligevel et slægtskab med sine dødsfjender. Hadet mellem Cyra og Akos' lande og familier virker uoverstigeligt. De to må bestemme sig for enten at hjælpes ad med at overleve - eller tilintetgøre hinanden.

Jeg kunne godt lide "Divergent"-serien, hermed ment bøgerne, for filmene er ikke nær så gode (som det jo oftest er). Jeg kunne godt lide den dunkle dystopiske fremtid vi befandt os i. Personerne, selvom de havde fejl og karakterbrister, spillede de sammen og fik historien til at føles ægte. Veronica Roth har skabt det samme i "Dødens mærker".


Vi er i en fremtid hvor alles skæbner bliver udset af tre orakler. Man kan ikke løbe fra, ændre eller snyde sin skæbne - den er som den er. Da Cyras bror lærer sandheden om sin skæbne, begynder hans moralske fald. Han snyder, myrder, torturerer (eller han får Cyra til den del) og bruger frygt til at fastholde magten. Cyra ønsker ikke sin skæbne. Eller den kraft hun besidder. Da hun møder Akos, som bestemt heller ikke ønsker sin skæbne, men besidder evnen til at fjerne Cyras smerte, begynder hun at ane en mulighed for en bedre fremtid. For at nå dertil må hun dog også snyde, myrde og torturere - og mærkerne hober sig op.

Det er en utrolig mørk og dyster historie. Der er dog lyspunkter og underspillet humor, men det er ikke nok til at løfte stemningen. På en måde minder den mig om "Rød opstand" og "Rød dronning" - for som i dem, er der magt, intriger og hemmeligheder, der står i vejen for retfærdighed og en bedre fremtid.

Både Cyra og Akos må træffe svære valg undervejs i bogen og som jeg sad flere gange og rev mig i håret og råbte lidt af dem, fordi jeg syntes de traf de forkerte. Til slut giver de dog mening, men det er bestemt ikke fordi man har fået flere svar end man har stillet spørgsmål. Faktisk ville jeg ønske at der ikke var et bind mere. Ikke fordi jeg ikke vil have mere af historien, universet og personer. Jeg ville bare gerne have det hele på én gang. For det er en fremragende, fængslende og fascinerende historie!

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: Carve The Mark
Udgivet i: 2017 (både på engelsk og dansk)
Antal sider: 455
5 ud af 5 stjerner