Stine Bahrt; Mekaniske hjerter

Stine Bahrt; Mekaniske hjerter (Urværkerne, #2)

Bagsidetekst:
Med tilbageholdt åndedræt rører jeg ved den næsten usynlige cirkel. Det summer i fingerspidserne og i mit hoved. Evnen ligger efterhånden som en forlængelse af mine tanker, og jeg behøver ikke engang koncentrere mig. Portalen åbner sig.

Splittelsen mellem urværkere og evneløse vokser. Nil er fanget i konfliktens midtpunkt, og hvis hun skal redde dem hun elsker, må hun få kontrol over sin feyevner. Dorian har lært, at han må passe på sit hjerte, selv hvis det betyder, at han må give slip på Nil. Og da menneskehedens overlevelse trues, står han over for en skæbnesvanger beslutning. Men Kuppelbyens fjender er langt farligere, end nogen af dem kunne forestille sig.

Jeg roste første bind i den her serie fordi det var fedt med noget gennemført, velskrevet og spændende dansk steampunk – bind to her, er – efter en lidt lang start – ligeså god som første bog.

Første halvdel af bogen er lidt langsom i optrækket. Der er virkelig mange tanker fra Nil om usikkerhed, om hun gør det godt nok og om Dorian nu stadigvæk er interesseret – og om hun er interesseret i ham. Det blev faktisk lidt meget at læse om – jeg beklager, kære forfatter. Som med trekantsdramaet i første bind, bliver det lidt overgjort.

De mange referencer til at møtrikker inden i dem skurede, små urværker der slog og hvilke andre sammenligninger der blev lavet, blev også lidt i overkanten. Heldigvis bliver det bedre i anden halvdel – der synes jeg ikke det var nær så slemt. Samtidig er der en samtale jeg synes mangler – men det kan jeg ikke komme mere ind på uden at spoile alt for meget, så det må være op til jer om I også synes den mangler.

Da vi var kommet os over startvanskelighederne bliver historien ligeså spændende som jeg havde håbet den ville være. Forfatteren har virkelig formået at skrive en kompliceret historie med mange informationer, tidslinjer og ja, nærmest hovedbrud over hvad der kan lade sig gøre og hvad der ikke kan. Det er rigtig godt fundet på – og endnu vigtigere, rigtig godt udført! Cadeau for det!

Samspillet mellem Nil og de andre er også stadig stærkt og det føles troværdigt. Som ung tumler man følelser om utilstrækkelighed, usikkerhed og nervøsitet for at skuffe dem der stoler på en. Samtidig skal Nil (og Dorian) finde ud af om de stadig vil have hinanden, eller om de er kommet videre.

Jeg håber ikke at dette er sidste bind i serien – jeg er i hvert fald klar på flere eventyr!

Bogen er modtaget i forbindelse med udarbejdelse af lektørudtalelsen. 

Fakta:
Forlag: Krabat
Udgivet i: 2022
Antal sider: 486
5 ud af 6 stjerner

Stine Bahrt; Kuppelbyens Hemmelighed

Stine Bahrt; Kuppelbyens Hemmelighed (Urværkerne, #1)

Bagsidetekst:
Jeg ligger på ryggen i græsset og studerer mit værk, en lille kobberfugl med blågrønne vinger og en elegant nøgle til at trække den op med. Urværksfuglen flyver over mit hoved. Den pipper i takt med de klikkende tandhjul, som får vingerne til at bevæge sig. Jeg lukker øjnene og prøver at lade, som om fuglen ikke er der, at det ikke er mig, der har samlet den, og at jeg stadig er normal.

15-årige Nil bor under en gigantisk kuppel, som beskytter de sidste mennesker på Jorden mod en ødelagt verden. Befolkningen i Kuppelbyen er opdelt i evneløse og urværkere, for i Kuppelbyen er moderne teknologi bandlyst, og alt drives i stedet af mekaniske urværker. Da Nil opdager, at hun har urværksevner, må hun forlade sin familie og begynde på Urværkerskolen. Men noget er helt galt i Kuppelbyen, og snart er Nil hvirvlet ind i begivenheder, der truer det lille samfunds skrøbelige eksistens. Samtidig skal hun forholde sig til sine første svære oplevelser med kærligheden og en voksende forvirring omkring sin seksualitet.

Der er ikke meget dansk (eller oversat) steampunk og det synes jeg er synd! Det er en genre jeg bestemt synes har potentiale. Jeg forelskede mig i genren da jeg læste ”Soulless” af Gail Carriger, men der er ikke rigtig nogen serier der har været på niveau med den. Det er der så nu!

Selvom ”Urværkerne” ikke er overnaturlig på samme måde som ”Soulless” – ej eller, har personerne samme alder – men opfindelserne og iderigdommen er den samme. De skal dog ikke sammenlignes mere end det, for ”Urværkerne” er – efter min mening – en særdeles vellykket steampunk historie. Jeg er vild med Stines iderigdom når det kommer til navne, opfindelserne som bl.a. Nil opfinder og hele universet. Tankerne omkring at de sidste mennesker i verden er placeret i en kuppel for beskyttelse, sætter nogle tanker i gang hos læseren – hvorfor er de placeret der og hvad er der sket med Jorden?

Udover at være en virkelig medrivende og spændende steampunk historie, er det også en historie om at tro på sig selv. Om at, finde modet til at være tro mod sig selv og ens følelser. For Nil skal – udover at redde verden, selvfølgelig – også finde ud af om hun er til piger eller drenge, eller begge dele? Hendes følelser og tanker føles troværdige og jeg kan sagtens forestille mig at unge der går og tumler med de tanker. Samtidig er forfatterens sprog og beskrivelser levende og jeg kunne fint se det hele for mit indre blik mens jeg læste.

Dog synes jeg at trekantsdramaet mellem Nil, Dorian og Cirillia bliver lidt for meget en gang i mellem. Det bliver lidt meget tovtrækkeri – hvad vil Nil? Vil hun det ene eller det andet. Det ødelægger ikke min læseoplevelse, men der kunne godt være skruet lidt ned for det – nu må vi se hvordan det bliver i de næste bind.

Jeg glæder mig i hvert fald til at læse videre i serien og synes at det er fedt at der er god, velskrevet og spændende – dansk – steampunk, som man kan supplere alle os fantasyhungrende læsere!

Bogen er modtaget til udarbejdelse af lektørudtalelse.

Fakta:
Forlag: Krabat
Udgivet i: 2021
Antal sider: 389
5 ud af 6 stjerner

Nikolaj Johansen; Gennem kul og blod [Anmeldereksemplar]

Nikolaj Johansen; Gennem kul og blod [Anmeldereksemplar fra Calibat]

Bagsidetekst:
Revolutionen er på vej i vasken. Da Argone og hans oprørshær af occitanere indtager Eire Nuas hovedstad, bliver han selv arresteret og hans kammerater drevet under jorden.
Men alt håb er ikke ude, for der venter flere overraskelser forude ..

Jeg har tidligere skrevet om at der ikke er så meget steam punk på dansk - hvilket jeg synes er synd, for det er en ret interessant genre. Jeg kan godt lide blandingen af fx Victoria-tiden i England og nutidig robotteknologi.

I Nikolajs serie, er det ikke til at sige hvor og hvornår vi er - men steam punk er det og den del fungerer rigtig godt. I "Gennem kul og blod" bliver Argone bl.a. fængslet i en kulmine og den by, borg og kirke som Eamonn beskriver føles middelalderligt, men samtidig er der zeppelinere og geværer.

Alle vores hovedpersoner er i problemer i denne bog. Dog meget forskellige slags. Argone skal på en måde undslippe sit fængsel, Eamonn oplever endnu større mistillid til den stat han ellers elsker så højt og oprørshæren tumler med store kvaler med at slå ihjel. Der er lagt i ovnen til en storslået finale hvor intet er givet på forhånd og alle muligheder kan realiseres.

Dog falder det hele lidt til jorden. Jeg føler det hele er lidt forjaget og forhastet. Samtidig føler jeg ikke at vi når ikke helt i dybden med noget af det, fordi der skal bindes sløjfe på så mange løse ender. De steder hvor der er forklaret mere føles til gengæld langtrukne og det giver et mærkeligt flow i historien. Fortællingen flyder ikke nær så godt som i de foregående bind. Jeg ved ikke om det netop er fordi vi følger så mange personer at det bliver forvirrende, men jeg mistede overblikket et par gange og havde svært ved at få det tilbage.

Det er øv at det skal ende sådan, når de andre bind var så spændende!

Tak til Calibat og forfatteren for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Calibat
Udgivet i: 2019
Antal sider: 256
4 ud af 6 stjerner

Nikolaj Johansen; Moderlandets drage [Reklame]

Nikolaj Johansen; Moderlandets drage [Sponsoreret af Calibat]

Bagsidetekst:
Imperiet Eire slår sprækker, og det er kun et spørgsmål om tid, før riget bliver badet i blod. Argone og hans venner er på flugt fra imperiets soldater. Kaptajn Kavanaugh vil have hans hoved på et fad, men da alt håb synes ude, kommer der uventet hjælp fra de indfødtes land ...

Der er virkelig alt for lidt steam-punk på dansk. Jeg kunne jo bare tage mig sammen og læse det på engelsk, men I må efterhånden kende mig godt nok til, at jeg nødigt læser på engelsk. Jeg finder det bare virkelig fascinerende. At vi er i 17-1800-tallet, men at teknologien er meget fremme i skoene og at tekniske opfindelser ikke er unormale. Selvom jeg er vild med "Soulless"-serien, er det dog også rart at læse noget uden at der er overnaturlige med, måske lige bortset fra en drage ...

Der er lidt mere cowboy og indianer over dette bind end det første. Argone skal forsøge at overtale de indfødte i landet til at gøre oprør mod Imperiet, men det går bestemt ikke efter planen - lidt a la da indianerne blev jaget fra hus og hjem af den hvide mand. Her er det nemlig også teknologien der truer de indfødtes livestil. Det er interessant at se hvor godt forfatteren får skildret den problematik det er at flytte til byen. For selvom de indfødte er tilfredse (de fleste i hvert fald) med det liv de fører, kan de ikke lade være med at drømme sig lidt væk og fantasere om en bedre tilværelse i byerne. Problemet er dog, at man ofte ikke kan se hvad der er for enden af ens næste og selvom de måske ville få et bedre liv i byerne, ville de også skulle opgive noget meget værdifuldt: deres frihed til at gøre hvad de vil, hvor de vil og hvornår de vil. Så længe de lever i det fri, er det naturen og de indfødte selv der bestemmer hvilken vej deres tilværelse skal gå. Samtidig ser vi også at Argone, misunder dem - for selvom han voksede op i byen, startede hans liv, som de indfødtes gør. Det savner han.

Samtidig må præsten, Eamonn, indse at selvom kaptajn Kavanaugh lover en bedre fremtid, er det ikke sikker at hans midler for at nå målet, er helt i Guds ånd. Eamonn bliver presset på sin tro, på hvad der er godt og ondt og ikke mindst, hvor lidt (eller meget) han skal handle for at hjælpe borgerne mod en bedre fremtid. Ligesom i "Soulless" spiller Gud og tro også en stor rolle her - for hvordan kan man tro på teknologien, samtidig med at man tror på Gud? Hvem styrer teknologien og hvem bestemmer når teknologien er god eller ond? Eamonn er virkelig kommet på prøve - og ligesom Argone, er jeg sikker på, at der venter meget større problemer i fremtiden. For selvom Kavanaugh er en slagen mand, så har han ikke tabt krigen endnu og jeg frygter at han er endnu mere opsat på at vinde nu, end nogensinde før!

Jeg synes sproget haltede lidt i den første bog i serien, men jeg vil sige at forfatteren er kommet videre og har udviklet sig meget. Sproget flyder rigtig godt og som læser forsvinder de lidt over 200 sider meget hurtigt - alt for hurtigt. Jeg ville gerne have haft mere.

Tak til Calibat for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Calibat
Udgivet i: 2018
Antal sider: 254
5 ud af 6 stjerner

Gail Carriger; Uskyldig

Gail Carriger; Uskyldig (Soulless, #3)

Bagsidetekst:
Ulykkerne regner ned over Alexia. Hendes ægtemand vil ikke længere vide af hende, og hun må flytte hjem til sin utålelige familie. Slibrige rygter svirre om hende, dronningen tager det hemmelige hverv som muhjah fra hende, og den eneste som måske kan forklare hendes stadig mere ubelejlige tilstand, lord Akeldama, forsvinder sporløst. Oveni bliver hun angrebet af morderiske, mekaniske mariehøns der tydeligt indikerer af Londons vampyrer ønsker hende uhelbredeligt død.

Mens hendes ægtemand opfører sig mere end almindelig umuligt, og professor Lyall kæmper for at holde sammen på koblet, flygter Alexia til Italien for at opsøge de mystiske tempelriddere. De ved mere om fornaturlige end nogen andre, men er måske værre end vampyrerne ...

Hvor er jeg glad for at jeg endelig fik taget mig sammen til at læse dette tredje bind i den her fantastiske serie! Desværre tvivler jeg på at jeg kan få læst den færdig på dansk, da resten nok ikke bliver oversat. Jeg må bare tage mig sammen til at blive bedre til at læse på engelsk, om ikke andet, kan jeg altid vente på manga-udgaven (som forresten er helt eminent!).

Jeg havde frygtet at jeg ikke ville kunne huske handlingen fra de to tidligere bøger, da det efterhånden er et par år siden jeg har læst dem. Der er også en del personer med, som jeg også frygtede ikke at have helt styr på. Det kom dog meget hurtigt. Måske fordi jeg i mellemtiden har læst manga'en, men jeg synes i hvert fald ikke det var svært at falde tilbage i tonen, universet og handlingen. Heldigvis synes jeg at forfatteren er god til at holde tempoet oppe og historien er ligeså spændende og medrivende som jeg husker den. Krydret med en masse fremragende humoristiske beskrivelser, er det virkelig underholdende at læse. Selvom handlingen er lidt mere dyster end i de foregående, da Alexia nu er på flugt og ikke helt ved hvem hun kan stole på, så gør den tørre humor og de kvikke bemærkninger, historien lidt lettere. Samtidig er der et rigtig godt flow i historien. Vi hører fra flere af personerne undervejs, men jeg føltes aldrig at det blev for forvirrende eller irriterende. Det giver blot et rigtig godt indblik i deres tanker og følelser - og alle personerne er meget styrede af deres følelser, både de gode og dårlige. Fx har den kære Lord Maccon det med at fare i flint over meget lidt, og måske ville situationen have været en anden, hvis han havde lyttet til sin kone. Samtidig er Alexia utrolig stædig og står ved sine valg, omend dårlige fra tid til anden - selvom hun aldrig ville indrømme det, slet ikke overfor sin ægtemand.

Der findes ikke meget oversat steam-punk (ikke hvad jeg ved af i hvert fald) og det synes jeg er synd, for det kan virkelig være fascinerende læsning. Her er der blandet overnaturlige væsner ind i et samfund i rivende teknologisk udvikling, hvor elevatorer, luftskibe og dræberrobotter også lever. Forfatteren har dog formået at skrue det hele virkelig godt sammen, så selvom varulve og vampyrer måske ikke helt passer ind historisk set, så fungerer det bare her. Samfundet er godt beskrevet, især synet på kvinder, som Alexia ihærdigt forsøger at lave om, er tydeligt undervejs i historien - om hun så er i England eller Italien. Udover de dejligt underholdende beskrivelser af personer heri, er beskrivelserne af naturen og byerne også god. Jeg kan sagtens se både London og Paris for mit indre blik og mærke den uhumske lugt fra Themsen. Det bliver ikke for meget på noget tidspunkt.

Hvis du trænger til lidt nyt fantasy/steam-punk at kaste dig over her i sommeren (og på hvilket som helst andet tidspunkt), så vil jeg varmt anbefale denne. Det er underholdende, spændende og virkelig godt skrevet - for mig spiller det hele bare og jeg er vild med den!

Fakta:
Forlag: Tellerup
Original titel: Blameless
Udgivet i: 2010 (på engelsk) og 2016 (på dansk)
Antal sider: 384
5 ud af 6 stjerner

Arwen Elys Dayton; Det endelige opgør [Sponsoreret]

 

Arwen Elys Dayton; Det endelige opgør (Seeker, #3) [Sponsoreret af Alvilda]

Bagsidetekst:
Quin har gennem hele sit liv været en brik i sin fars spil. Hun er trænet til at dræbe og manipulere for at sikre sin families magt. Men nu, hvor hun er sluppet ud af sin fars kløer, er hun stadig gidsel i et plot, der trækker spor mange hundrede år bagud i tiden - og nu samler alle trådene sig til det endelige opgør. 

Shinobu er ikke længere sig selv. Unge Gru er gået i forbund med John, og Vægterne er blevet vækket og samlet under en ny og overraskende leder. 

Men Quin vil ikke længere lade stå til. Hun er Søger. Hun står for lys i en mørk verden. Hun vil kæmpe imod den blodige fortid og redde sig selv og dem, hun elsker. Eller dø i forsøget!

Nu tror jeg snart ikke jeg har flere sidste bind af serier til at ligge og det er jeg glad for. Det er altid så trist at sige farvel - især til serier der er rigtig gode og total undervurderede, ligesom denne. Måske er handlingen lidt for kryptisk eller mærkelig til at den har fanget den gængse fantasylæser, men jeg synes det er virkelig fedt. Det er meget anderledes end det andet fantasy jeg plejer at læse. En blanding af fantasy og steam punk. Vi er i en verden hvor enkelte udvalgte kan rejse mellem dimensioner ved hjælp af redskaber der er gået i arv fra generation til generation. Denne verden kunne sagtens være samtidig med vores, men alligevel ikke. Der er storslået bygninger, svævende luftskibe og broer med flere etager på der spænder over et næsten uendeligt dybt hav. Hele Søger-ideen synes jeg er virkelig spændende, for de har kræfterne til at ændre på historien, så uretfærdigheder ikke sker eller redde mennesker ud fra steder hvor de ellers ville dø. Dog er Søger-konceptet blevet korrupt og det er det Quin, Shinobu og John skal forsøge at rette op på - på hver deres måde.

Rejsen i dimensionerne og i tiden har stor relevans for denne historie, og især i dette tredje bind skal man holde tungen lige i munden. Især når Dex kommer med den helt store afsløring. Det måtte jeg lige læse et par gange, så jeg var sikker på at jeg havde forstået det korrekt. Søgernes historie er indviklet, men det er det der gør historien fed at læse. Fordi der er så mange tråde der skal bindes sammen til sidst, føles historien meget levende at læse og vi skifter synspunkt flere gange undervejs, hvilket også giver historien en god dybde. Undervejs når man både at blive frustreret, forvirret og forelsket på ny i både Shinobu og John. For selvom Shinobu gjorde Quin ondt i slutningen af bind to, gjorde han det fordi han elskede hende og troede han passede på hende - og så var han under indflydelse af Mellemste Grus tankeprisme. John er blevet opdraget til at tro på at andre Søgere er ude på at slå ham ihjel, men undervejs opdager han sandheden og det ændrer hans syn på Søgerne og sig selv.

Jeg ved ikke helt hvad der er med denne serie, men den tiltaler mig bare helt vildt. Stemningen i den er dyster og mørk, og jeg sad hele tiden med en følelse af at nu blev det hele meget værre lige om lidt. Der er et godt flow i historien, også selvom man skifter mellem så mange personer og flere af karaktererne overrasker undervejs - både negativt og positivt. Jeg ville ønske der var flere der fik øjnene op for denne serie, for den er virkelig værd at læse. Jeg kan i hvert fald ikke anbefale den nok.

Hvis I endnu ikke er kommet i gang med den, vil jeg bare sige: Sæt i gang!

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: Disruptor
Udgivet i: 2017 (på dansk)
Antal sider: 373
5 ud af 5 stjerner

Benni Bødker; Krystalskibet [Sponsoreret]

Benni Bødker; Krystalskibet [Sponsoreret]

Bagsidetekst:
Kajsa er byens bedste klatretyv. Hun bor i den druknede by, hvor alle huse og gader er oversvømmede. Heldigvis har hendes bedste ven Isak en ramponeret undervandsbåd, som de drømmer om at reparere og sejle langt væk i sammen. Men en dag stjæler Kajsa nogle værdifulde krystaller, og pludselig har hun og Isak byens mest frygtede forbryder efter sig ...

Benni Bødkers fantastiske og levende skrivestil passer så godt sammen med Rasmus Bregnhøis dystre og stemningsfulde sort/hvide illustrationer i denne fantasy/dystopi/steam punk-agtige fortælling der både er for de store og små.

Det er en historie om en verden der er druknet af massive vandmasser og om hvad man må gøre for at overleve. Kajsa har kæmpet for overlevelse og sammen med Isak klarer hun sig egentlig meget godt, men det er stadig en kamp at få mad på bordet og holde deres ubåd flydende (eller dykkende?). Selvom det med at jorden er oversvømmet ikke er nogen ny ide - "Kloden under vand" af Ida-Marie Rendtorff eller "Valentina" af Kevin McDermott - så er det her alligevel forfriskende og spændende læsning. For selvom det hele lugter af en fremtidsfortælling, er det samtidig steam punked med de mekaniske opfindelser og hjælpemiddel de har. Jeg elsker steam punk! Jeg synes det er en alt for undervurderet genre og ville ønske der var mere af det på dansk.

Samtidig er det en historie om venskab, loyalitet og om at forsøge at overleve i en dyster verden, der, hvis man ikke er stærk nok, vil æde en rå. Selvom Kajsa og Isak har deres uenigheder, finder de ud af det og løser problemerne på en pragmatisk måde - også selvom det indebærer at holde ting skjult for hinanden. Man skal ikke nødvendigvis være den stærkeste for at overleve, men den klogeste og smarteste. Den der kan tænke ud af boksen og tør tage chancer.

Jeg kan rigtig godt lide skrivestilen, der både er meget beskrivende og levende. Jeg kan sagtens se Londons gader for mig - også selvom de er under vand. Jeg kan mærke hvor desperat Kajsa er, da hun er ved at drukne og hvor dejligt et varmt bad må føles i en ellers kold og grå hverdag. Samtidig er illustrationerne kunstværker i sig selv. De er holdt i sort hvide nuancer er de stemningsfulde og meget detaljerede - jeg er meget imponeret over kreativiteten i dem og hvor godt de passer til historien. Det er Rasmus Bregnhøis klassiske streg, tilført Benni Bødkers talent for at skabe dysterhed - det fungerer rigtig godt!

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Udgivet i: 2017
Antal sider: 161
4 ud af 5 stjerner

Arwen Elys Dayton; Den mørke sandhed

Arwen Elys Dayton; Den mørke sandhed (Seeker, #1)

Bagsidetekst:
Hendes arv er ... et kald. En ære. En løgn.

Hele livet har Quin Kincaid trænet til den aften, hvor hun skal aflægge ed og træde i Søgernes rækker. Det er hendes arv, og det er en stor ære. Som Søger skal Quin kæmpe side om side med sine to nærmeste kammerater, Shinobu og John, for at beskytte de svage og de udsatte. Sammen skal de symbolisere lyset i en dunkel verden. Og hun skal være sammen med sin bedste ven - den dreng, hun også elsker. Men den aften, hvor Quin aflægger eden, forandrer alt sig. At være Søger er slet ikke, som hun troede. Hendes familie er ikke, som hun troede. Selv drengen, hun elsker, er ikke længere sig selv. Og nu er det for sent at vende om.

Man skal ikke dømme en bog på dens forside, men jeg er ret pjattet med den her. Den er mystisk og indbydende og lover et spændende eventyr. Det får du også!


Først troede jeg at vi var i middelalderen - eller i hvert fald noget der ligner det. Quin, Shinobu og John bor på et gods. De er middelalderligt klædt. Slås med sværd, knive og dolke fremstillet af et mystisk materiale der kan forandre sig. Derfor blev jeg noget overrasket da der pludselig dukkede en luftbil op. En luftbil, ja. Jeg vil nu nærmere tro at vi befinder os i et lidt steam punk-agtigt univers. For der er både luftskibe, højhuse, biler, ambulancer, mobiltelefoner, men også magi og underlige væsner, der ikke hører til en den "normal" virkelighed. Da jeg først havde vænnet mig til den tanke, gav fortællingen mere mening.

En Søger skal stå for retfærdighed. Beskytte de svage. Det er dog bestemt ikke det Quin oplever på sin første mission og snart står hele hendes tilværelse på den anden ende. Hun er pludselig på flugt fra sin far og drengen hun elsker. En Søger skal ikke købes for penge til at beskytte egne interesser, og derfor passer steam-punk-ideen godt - for en Søger er hævet over det materielle, og samtidig er man mere tilbøjelig til at tro på noget uforklarligt. Jeg ved godt at steam-punk typisk er i renæssancen, men alligevel.

I denne bog skifter vi fortællervinkel. Vi hører både fra Quin, Shinobu, John og en af Gruerne (det finder du af hvad er, når du læser den). Jeg kan virkelig godt lide den måde de skiftende fortællere giver dybde og en bedre forståelse for historien. Fortællingen har et godt flow og et godt sprog. Den er beskrivende, uden at blive for tung, men nok til at jeg sagtens kunne danne mig et billede af godset, London, Hongkong og Intetheden.

Jeg er meget spændt på hvad næste bind afslører - for som læser står man tilbage med mange ubesvarede spørgsmål og med en nagende følelse af, at det hele kun bliver værre!

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: Seeker
Udgivet i: 2015 (på engelsk) og 2016 (på dansk)
Antal sider: 441
5 ud af 5 stjerner

Nikolaj Johansen; Transformationsmaskinen

Nikolaj Johansen; Transformationsmaskingen

Bagsidetekst:
"Argone hørte dragens tænder knage, før de smækkede sammen foran ham, og de sidste rester af sollys forsvandt. Det mekaniske uhyre havde slugt ham."

Sammen med en præst, en kriger, en opfinder og en listetyv tager oprøreren Argone de Bellegarde kampen op mod de morderiske robotter, som pludselig angriber hans by. Jagten fører dem både gennem mørke gyder og storslåede luftskibe. Argone er overbevist om, at soldaterne fra Eire står bag, men sandheden kan vise sig at være endnu mere rædselsvækkende ...

Så vidt jeg ved er der ikke udgivet meget steam-punk på dansk og det er egentlig synd, for jeg synes det er en virkelig fed genre. Jeg er ret vild med Gail Carringers "Soulless"-serie, som foregår i London i noget der skal minde om 1800-tallet, men med det tvist at der er maskiner, teknologi, varulve og andre spændende sager.

Sådan er det også i denne roman. Det er ikke til at sige hvor vi befinder os, men tydeligvis er vi tilbage i tiden, samtidig med at teknologien er på sit højeste. Der er luftskibe drevet af dampmaskiner, robotter der næsten virker levende, skydevåben som man bestemt ikke havde dengang og andre mekaniske opfindelser, der gør det til steam-punk.

Handlingen i bogen spænder over meget kort tid, og derfor er den både hurtiglæst, fordi man nærmest bare løber igennem den, ligesom personerne i historien gør, og hæsblæsende. Der er hele tiden nye spor de skal tage hensyn til og revurdere deres egentlige mål.

Jeg var rigtig godt underholdt. Det er tydeligt at mærke hovedpersonens indre følelser og tanker omkring Eire, hans familie og hans lille flok af oprørere. Dog savnede jeg nogle beskrivelser af hvordan personerne så ud. Det er ikke dem alle sammen der bliver beskrevet lige godt, og jeg havde svært ved at danne mig et billede af bl.a. hovedpersonen.

Hvis du er til fantasy og steam-punk kan den dog varmt anbefales og jeg håber at der i fremtiden vil komme flere fortællinger om Argone de Bellegarde, for jeg har på fornemmelsen at hans kvaler ikke er slut endnu!

Tak til forfatter og Calibat for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Calibat
Udgivet i: 2016
Antal sider: 216
4 ud af 5 stjerner

Gail Carriger; Sjælesluger

Gail Carriger; Sjælesluger (Soulless, #1)

Miss Alexia Tarabotti er halv italiensk, intelligent, rapkæftet og ikke mindst fornaturlig. Ingen af disse ting er særlig velset i 1800-tallets overklasse. Hun lever blandt varulve, vampyrer og spøgelser, men hun har evnen til at fjerne disse ting når hun rører ved en af disse overnaturlige. Hvilket vil sige at hun kan gøre en overnaturlig til menneskelig.

Alexia bliver - efter at have slået en nyskabt vampyr ihjel - mål for en del interesse fra forkert side, og selvom BRU (Beureau til Registreing af Unaturlige) forsøger at holde øje med hende, viser det sig at være en svær opgave.

Greven af Woolsey Castle (overhovedet for de lokale varulve) har om noget et godt øje til Alexia, men det er ikke uden problemer - for han er en respekteret "mand" og hun en pebermø. Da han finder ud af at hun også - selvom de har haft deres skænderier og bestemt ikke kan udstå hinanden - har et godt øje til ham, sætter han alt ind for at forsøge at redde hende.

Men det er ingen nem opgave, for når man lever i oplysningstiden, med videnskabsmænd, der vil undersøge om sjælen kan måles,forsøge at skabe egne vampyrer (uden om den naturlige skabelsesmetode) og opfinder nyt hele tiden, kan det svært for en 200 år gammel varulv at redde kvinden han elsker.

Dette er den første historie jeg har læst i steampunk-genret, og jeg må sige at jeg fandt det meget interessant. Sproget er formelt, kvinder ikke må gå en tur i Hyde Park alene og bestemt heller ikke være alene med en mand hun ikke er gift med, men alligevel er der masser af opfindelser der minder om dem vi kender i dag - elevatoren er blandt andet en nyhed.

Samtidig er bogen skrevet på en meget interessant måde, vi nøjes ikke kun med at følge Alexia, men vi skifter rundt mellen synsvinklerne og det giver bogen en hel del dybde. At vi først får at vide hvad Alexia tænker om Greven og derefter Grevens tanker om Alexia - lidt forvirrende i starten, men man vænner sig hurtigt til det.

Jeg synes bogen var spændende og en meget anderledes form for vampyr/dark-fantasy bog, men som kan være et frisk pust for dem der er kørt lidt sur i den "almindelige" vampyrgenre. Ganske underholdende og jeg synes man er fanget fra første side og har svært ved at lægge den fra sig igen.

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i 2014
Original titel: Soulless
400 sider