Bagsidetekst:
Det er ti år siden, Anna ofrede sig for sine venner og det land, der lænkede hende. Ti år siden, Alexander traf et valg, hvis tyngde brænder ham op. Ti år siden, Ildens eleent blev slukket for altid og efterlod Elementa i forfald og kongen til at dø.
Dødekatheon ved, at noget altødelæggende er på vej - for Jörmungandr har forladt sin plads for første gang, siden verdnerne blev skabt.
Kan Alexander og hans venner stå overfor faren uden Befrieren?
Når Anna at finde hjem, inden det er for sent?
Jeg har før skrevet om min kærlighed til bøger om nordisk mytologi og da jeg læste første bind af Pernilles serie, ”Verdensherrerne”, var jeg imponeret over hendes inkorporering af netop den nordiske og mange andre mytologier. Det har jeg ikke set før. Samtidig har Pernille skabt et helt vildt gennemført univers med parallelle verdener, forskellige tidslinjer, teknologi og meget mere. Jeg er dybt imponeret.
Vi siger farvel i ”Afsløringen” med et stort slag, store tab og store hemmeligheder der afsløres – og som læser sad jeg hungrende efter mere og var slet ikke klar til at sige farvel til Anne, Alex og alle de andre. Nu er der gået 10 år (eller mere?!) og verden er stadig ikke reddet. Alex kæmper en ulige kamp for at finde spor efter Anna og for at holde styr på verden, så den ikke falder fuldstændig fra hinanden. Anna forsøger at finde sig selv og finde hjem. Men det er ikke kun de to der har dagsordener … og faktisk har de måske ikke så meget at skulle have sagt som de gerne ville.
Jeg måtte flere gange lige stoppe op og tænke tilbage. Læse siderne langsomt og dvæle mere ved detaljerne. For der sker virkelig meget i den her bog. Som i virkelig meget! Ligesom i de foregående bind følger vi flere fortællere: Alex, Anna og Kamon. Alex og Kamon i den nutid vi forlod i ”Afsløringen”, Anna, ja, det er ikke helt til at sige hvornår. Netop det med tidsparadokset fylder meget, især i den sidste del af bogen hvor der bindes knude på alle vinklerne, sådan nogenlunde i hvert fald. Jeg glæder mig meget til at se hvad der sker i næste bind – der er helt klart lagt op til store ting.
Der er om noget endnu mindre humor i den her og jeg savner meget samspillet mellem Anna, Alex, Casper, Michael og Ramon. Der gives stadig stikpiller, men ikke med samme glimt i øjnene som i ”Opvågningen”. Historien er dog også blevet mere dyster, så det er klart at der ikke er plads til alt for meget spas og lir. Samtidig er personerne blevet ældre og det kan også mærkes. Alex tynges af vægten af kronen, af tabet af Anna og mange flere. Han kæmper med samvittighedskvaler og omfanget af disse, går først op for læseren til allersidst og, altså! Helt ærligt, Pernille – det var bare ikke i orden!
Jeg elsker når bøger får mig helt ud på kanten af stolen. Når man kommer alle følelser igennem: chok, over hvad karakterner udsættes for; fortvivlelse, når det ikke lykkes; sorg; når karaktererne mister dem de kæmper for; glæde, håb og meget mere. Pernille forstår at skrive med indlevelse og en troværdighed, der gør at man både hepper på, elsker og hader personerne – ofte på samme tid, forvirrende? Ja, lidt, men det fungerer overraskende godt.
Nu vil jeg så sætte mig tilbage og vente utålmodigt på at Pernille får skrevet næste bind! Måske de tre foregående skal læses inden nr. fire? Så man har historien i frisk erindring. Genlæses skal de i hvert fald på et tidspunkt. Det er virkelig gennemført, pisse spændende og medrivende – jeg vil have mere!
Tak til forfatter for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: DreamLitt
Udgivet i: 2021
Antal sider: 426
6 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar