Bagsidetekst:
Den ene bror ønsker at ende krigen. Den anden bror ønsker at vinde krigen.
Det er lykkedes brødrene Emil og Brighton at besejre Blodstøberne med livet i behold. Tror de. Brighton har drukket den sidste dråbe Høsteblod, og det burde gøre ham uovervindelig. Men i stedet er giften ved at slå ham ihjel.
I Emils jagt på den modgift, som vil kunne redde hans bror, får han mere end nogensinde brug for Spell Walkernes hjælp. Men Spell Walkerne er dybt splittede, og sammenholdet er truet.
Efterhånden går det op for Emil, at han måske har kæmpet mod den forkerte fjende hele tiden.
Endelig! Endelig blev jeg færdig!
Nu har jeg også kun været fire måneder om at få den her læst. Det var bestemt ikke min mening at der skulle gå så lang tid, men jeg kunne desværre slet ikke med historien. Jeg synes ellers at ”Evighedssønnen” var rigtig god.
Det er urban fantasy – med både drager, magi og politik. Alt sammen i en stor blanding om magt, håb og frihed. Det burde være rigtig godt – og det var første bog også. Desværre synes jeg virkelig at bog to er langsom og faktisk ret kedelig. Indtil vi når den sidste fjerdedel, men det er for langt henne i bogen. Nu er jeg en stædig læser, men der er nok andre der ville give op undervejs.
Der er rigtig meget snak frem og tilbage. Parlementeren frem og tilbage. Først skal de det, så ikke alligevel. Så vil de det, så ikke alligevel. Så går den plan i vasken, det gør den næste også og den næste … Det bliver for langtrukkent. Alt for langtrukkent.
Derudover irriterer flere af personerne mig. Både Emil og Brighton, men også de andre Spell Walkeres. Emil og Brighton har deres egne kamp – både med dem selv og hinanden, og det er ikke engang sikkert at de ser hinanden som brødre når bogen er slut. Så er det bare lidt irriterende at have brugt rigtig lang tid på at opbygge forholdsvis gode relationer til dem, for så bare at få dem ødelagt. Nu håber jeg ikke at jeg siger for meget …
Samtidig synes jeg at sproget er for kluntet. Der er alt for mange lange passager der ikke rigtig fører til noget – eller som er nødvendige. Flere steder kunne det i hvert fald godt være skrevet kortere.
Jeg synes virkelig det er ærgerligt at den ikke lever op til mine forventninger. Jeg ville virkelig gerne kunne lide den, men ak. Jeg er dog ikke parat til at opgive serien, så håber at næste bind bliver bedre.
Jeg giver ikke op. Både fordi jeg er stædig, men også fordi jeg – trods denne ikke så gode læseoplevelse – er nysgerrig efter at se hvad der sker. Hvad ender det med? Det kan virkelig gå begge veje, og det er interessant.
Tak til forlaget for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: CarlsenPuls
Original titel: Infinity Reaper
På dansk ved: Tina Sakura
Udgivet i: 2021 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 474
3 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar