Plan with me #1: Juli
Velkommen til den første måned i min kalender som jeg vil gennemgå her på bloggen. Jeg ser mange YouTube-videoer med temaet "Plan with me", som er gennemgange af journals. Jeg blev inspireret til julis cover her ved Miss Louie som jeg synes er virkelig dygtig og kreativ. Jeg er ikke ligeså god til at tegne som hun er og jeg har heller ikke brugt vandfarver, men mine Faber-Castell farveblyanter og en sort Staedtler Triplus Fineliner til omrids.
Hver måned har jeg, ved siden af mit cover for måneden, en liste over de indlæg jeg skal poste her på bloggen. Jeg forsøger at planlægge udgivelserne, så jeg ikke skal huske på at gøre det selv hver dag - det er en kæmpe hjælp at jeg kan det. De første udgaver af denne oversigt havde et felt hvor jeg krydsede af når de var udgivet, men det virkede overflødigt, så det har jeg fjernet.
Efter cover siden har jeg altid et månedsoverblik. Når jeg laver den, går jeg altid tilbage til starten af min kalender, til års oversigten og ser hvad der skal føjes til juli. Jeg føjer så løbede til her og derefter til uge siderne. Det kan godt være det er lidt dobbeltarbejde, men jeg kan godt lide det - for mig, gør det, det nemmere at bevare overblikket over hvad jeg skal i den kommende måned.
Her er så mine uge sider - jeg synes ikke jeg noterer nok til at kunne lave en dag pr side. Dette layout har også ændret sig helt vildt - og jeg er sikker på at det nok skal ændre sig igen. Jeg har kun prøvet at have dagene på langs én gang før og det kunne jeg rigtig godt lide - ellers har mine uge sider været delt op i bokse. Noget jeg forsøger at huske at gøre hver dag er at markere hvordan vejret har været. Jeg ved ikke helt hvorfor jeg gør det, men jeg synes det er hyggeligt. Jeg besluttede mig for at slå de sidste to uger af juli sammen, da jeg har sommerferie der, og derfor ikke har brug for plads til arbejdsrelaterede opgaver eller møder. "No junk"-klistermærkerne er købt her - hun har rigtig mange fine ting!
Til slut i juli har jeg min habit tracker, som jeg har haft lige siden jeg startede med denne kalender og jeg elsker det overblik den giver mig. Jeg synes selv jeg har en travl hverdag, hvor jeg godt kan glemme hvornår jeg vandede blomster sidst eller vaskede gulv - derfor er den side uundværlig for mig. I maj lavede jeg for første gang en købs oversigt (som ikke var så funktionel), så i juni og juli har jeg lavet den her oversigt i stedet. I juni har den fungeret godt, og den er med til at holde mine impulskøb nede - det er der brug for!
Som noget nyt vil jeg prøve at holde styr på hvor meget (eller hvor lidt) jeg går i løbet af juli - forhåbentlig kan det også motivere til at jeg får bevæget mig noget mere!
Slutteligt vil jeg vise jer en side med de YouTubere jeg følger der snakker om bullet journals, doodles og som jeg synes er rigtig dygtige og kreative! Samtidig har jeg lavet en side med antal læste sider - I know, jeg går meget op i at tracke min læsning, jeg er jo ikke bog/læsenørd for ingenting!
Tak fordi I kiggede forbi - jeg glæder mig til at vise jer hvad jeg finder på til august!
Materialer:
Leuchtturm1917 A5 ternet notesbog (købt i Bog&Ide)
Faber-Castell Colour Grip Farveblyanter (fyldfarve)
Staedtler Triplus Fineliner (omrids og optegninger)
Tombow Dual Brush Pen (overstregning af dage på uge sider)
Staedtler Calligraph Duo (rød - overskrift på habit tracker side)
Doodle Dual Deco Pens (kan købes her) (den mørke lyserøde overskrift på uge sider)
"No junk"-klistermærker (kan købes her)
fredag den 30. juni 2017
onsdag den 28. juni 2017
Janny Han; P.S.: Jeg elsker dig stadig
Janny Han; P.S.: Jeg elsker dig stadig
Bagsidetekst:
Lara Jean havde ikke regnet med, at hun ville falde for Peter. De lod jo bare, som om de var kærester. Indtil de ikke gjorde. Og nu skal Lara Jean til at lære, hvad det vil sige at være i et rigtigt forhold og ikke bare et, der ligner. Men da en anden fyr fra hendes fortid vender tilbage, begynder Lara Jean at få følelser for ham også. Kan man være forelsket i to fyre på samme tid?
Jeg skrev tidligere et indlæg om at jeg var lidt træt af kærlighedshistorier - det er jeg stadigvæk, men nu har jeg lånt den her på biblioteket og jeg var nysgerrig for at se hvordan det gik Lara Jean og Peter. Jeg må dog indrømme, at selvom bogen er underholdende, fin og sød, så er den klichefyldt og lidt for fluffy-tuttenut-sød.
Lad mig forklare. Lara Jean og Peter er ikke længere sammen - hverken som falsk par eller rigtigt. Det vil Lara Jean gerne rode bod på, så hun opsøger Peter - de kysser og bliver gode venner og alt tegner faktisk til at gå godt. Bortset fra at Lara Jeans tidligere bedsteveninder og Peters ekskæreste, Genevieve, er jaloux og vil gøre alt for at ødelægge Lara Jean og Peters nu, rigtige, forhold. Samtidig dukker endnu en modtager af et af Lara Jeans kærlighedsbreve op og laver rod i Lara Jeans hjerte og hjerne.
Der er altså masser af teenagedrama. Hun sagde. Han sagde. Mit ord imod dit. Hun gjorde. Han gjorde. Selvom der er alt dette drama, er man ikke i tvivl om at Lara Jean og Peter nok skal finde ud af det - for det gør de altid i sådanne bøger. Jeg har endnu ikke læst en, hvor de rent faktisk ikke kan finde ud af det. Den nye fyr, John, gør selvfølgelig alting rigtigt, i forhold til Peter, som virker som en elefant i en porcelænsbutik - lige indtil han mander sig op. Er det ikke altid sådan?
Selvom jeg er lidt træt af kærlighedshistorier, kunne jeg ikke undgå at smile og grine for mig selv flere gange undervejs i bogen. For ja, den er for meget, men den er også sød og uskyldig. Lara Jean kommer stadig ud på glatis, men formår på en eller anden måde at klare sig helskindet igennem og hun vokser kun med de knubs hun får undervejs. Læs den hvis du trænger til en hyggelig kærlighedshistorie, der på trods at en gennemskuelig handling, vil få dig til at smile og varme dit hjerte.
Fakta:
Forlag: Carlsen
Original titel: P.S. I Still Love You
Udgivet i: 2015 (på engelsk) og 2016 (på dansk)
Antal sider: 323
4 ud af 5 stjerner
Andre bogbloggere skriver:
Eva Lucia
Bagsidetekst:
Lara Jean havde ikke regnet med, at hun ville falde for Peter. De lod jo bare, som om de var kærester. Indtil de ikke gjorde. Og nu skal Lara Jean til at lære, hvad det vil sige at være i et rigtigt forhold og ikke bare et, der ligner. Men da en anden fyr fra hendes fortid vender tilbage, begynder Lara Jean at få følelser for ham også. Kan man være forelsket i to fyre på samme tid?
Jeg skrev tidligere et indlæg om at jeg var lidt træt af kærlighedshistorier - det er jeg stadigvæk, men nu har jeg lånt den her på biblioteket og jeg var nysgerrig for at se hvordan det gik Lara Jean og Peter. Jeg må dog indrømme, at selvom bogen er underholdende, fin og sød, så er den klichefyldt og lidt for fluffy-tuttenut-sød.
Lad mig forklare. Lara Jean og Peter er ikke længere sammen - hverken som falsk par eller rigtigt. Det vil Lara Jean gerne rode bod på, så hun opsøger Peter - de kysser og bliver gode venner og alt tegner faktisk til at gå godt. Bortset fra at Lara Jeans tidligere bedsteveninder og Peters ekskæreste, Genevieve, er jaloux og vil gøre alt for at ødelægge Lara Jean og Peters nu, rigtige, forhold. Samtidig dukker endnu en modtager af et af Lara Jeans kærlighedsbreve op og laver rod i Lara Jeans hjerte og hjerne.
Der er altså masser af teenagedrama. Hun sagde. Han sagde. Mit ord imod dit. Hun gjorde. Han gjorde. Selvom der er alt dette drama, er man ikke i tvivl om at Lara Jean og Peter nok skal finde ud af det - for det gør de altid i sådanne bøger. Jeg har endnu ikke læst en, hvor de rent faktisk ikke kan finde ud af det. Den nye fyr, John, gør selvfølgelig alting rigtigt, i forhold til Peter, som virker som en elefant i en porcelænsbutik - lige indtil han mander sig op. Er det ikke altid sådan?
Selvom jeg er lidt træt af kærlighedshistorier, kunne jeg ikke undgå at smile og grine for mig selv flere gange undervejs i bogen. For ja, den er for meget, men den er også sød og uskyldig. Lara Jean kommer stadig ud på glatis, men formår på en eller anden måde at klare sig helskindet igennem og hun vokser kun med de knubs hun får undervejs. Læs den hvis du trænger til en hyggelig kærlighedshistorie, der på trods at en gennemskuelig handling, vil få dig til at smile og varme dit hjerte.
Fakta:
Forlag: Carlsen
Original titel: P.S. I Still Love You
Udgivet i: 2015 (på engelsk) og 2016 (på dansk)
Antal sider: 323
4 ud af 5 stjerner
Andre bogbloggere skriver:
Eva Lucia
Etiketter:
familie,
kærlighed,
ungdomsbog,
venskab,
ya,
young adult
tirsdag den 27. juni 2017
Anika Eibe; Er du okay, Matthias?
Anika Eibe; Er du okay, Matthias?
Bagsidetekst:
Jeg er bøsse. Homoseksuel. Bæskubber. Bagdørsindianer. Bøssekarl. Jeg kan blive ved, for der findes tusind øgenavne. Problemet er bare at jeg 1) ikke ønskede at afsløre min hemmelighed, og 2) jeg havde faktisk slet ikke lyst til at være bøsse. Alt i mig skreg efter at være normal. At være ligesom alle de andre.
Matthias er homoseksuel. Ingen må vide det, for hans far vil slå ham ihjel hvis han finder ud af det. Men så er det godt at han har Thomas. Thomas forstår alt, og han er så sød og sjov. Problemet er bare at Matthias aldrig har mødt Thomas ... Kun på nettet.
Jeg ved ikke hvad det er Anika Eibe kan, men denne serie om unge med problemer, er nogle af de bedste realistiske ungdomsbøger jeg har læst. De er rå, ærlige, skrøbelige og de tager tunge tabuer op, som mange går og kæmper med i smug og forklarer det på en måde, så folk udenfor også kan sætte sig ind i hvad de går igennem. Det er noget helt unikt og jeg er glad for at have læst dem!
Jeg synes også det er fedt at de foregår i samme univers, men er uafhængige af hinanden. Jovist, bliver henvist til ting i de tidligere bøger, men det er ikke noget der går ud over læseoplevelsen hvis ikke man har læst dem. Af de tre bøger kan jeg mindst sætte mig ind i Matthias' problemer - af gode grunde, men jeg tror at unge drenge der går med de tanker, vil føle sig mindre alene ved at læse den.
Udover homoseksualitet, tager Anika også emner som PTSD op, og hvad det kan gøre ved en familie altid at leve i frygt for hvornår bomben springer. Er Matthias og familien i sikkerhed? Kunne Matthias' far virkelig finde på at gøre ham ondt? Uden at røbe for mig, vil jeg sige, at baseballbattet heldigvis ikke bliver brugt mod Matthias!
Hvor mange har ikke chattet med ukendte folk over nettet? Jeg har og har endda mødt et par af mine tidligere kærester over nettet. Med bogen viser Anika også hvor farligt internettet kan være - hvor nemt man lægger sine parader ned og lader følelserne voksne, for nogen man aldrig har mødt. Hun tegner et billede af hvor nemt det er vinde folks tillid, især dem der føler sig alene i verden og hun forvrænger dette billede, så man sidder tilbage med en lektie i at være forsigtigt med hvad man lægger på de sociale medier og hvad man deler. En løftet pegefinger på en fin måde, så man ikke føler sig irettesat.
Anika Eibe har gjort det igen - bøgerne kan varmt anbefales, og jeg håber bestemt ikke serien er slut endnu!
Tak til Tellerup for anmeldereksemplar!
Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2017
Antal sider: 196
5 ud af 5 stjerner
Andre bogbloggere skriver:
FiftyFabulous
Lunas Kaffekrog
Bagsidetekst:
Jeg er bøsse. Homoseksuel. Bæskubber. Bagdørsindianer. Bøssekarl. Jeg kan blive ved, for der findes tusind øgenavne. Problemet er bare at jeg 1) ikke ønskede at afsløre min hemmelighed, og 2) jeg havde faktisk slet ikke lyst til at være bøsse. Alt i mig skreg efter at være normal. At være ligesom alle de andre.
Matthias er homoseksuel. Ingen må vide det, for hans far vil slå ham ihjel hvis han finder ud af det. Men så er det godt at han har Thomas. Thomas forstår alt, og han er så sød og sjov. Problemet er bare at Matthias aldrig har mødt Thomas ... Kun på nettet.
Jeg ved ikke hvad det er Anika Eibe kan, men denne serie om unge med problemer, er nogle af de bedste realistiske ungdomsbøger jeg har læst. De er rå, ærlige, skrøbelige og de tager tunge tabuer op, som mange går og kæmper med i smug og forklarer det på en måde, så folk udenfor også kan sætte sig ind i hvad de går igennem. Det er noget helt unikt og jeg er glad for at have læst dem!
Jeg synes også det er fedt at de foregår i samme univers, men er uafhængige af hinanden. Jovist, bliver henvist til ting i de tidligere bøger, men det er ikke noget der går ud over læseoplevelsen hvis ikke man har læst dem. Af de tre bøger kan jeg mindst sætte mig ind i Matthias' problemer - af gode grunde, men jeg tror at unge drenge der går med de tanker, vil føle sig mindre alene ved at læse den.
Udover homoseksualitet, tager Anika også emner som PTSD op, og hvad det kan gøre ved en familie altid at leve i frygt for hvornår bomben springer. Er Matthias og familien i sikkerhed? Kunne Matthias' far virkelig finde på at gøre ham ondt? Uden at røbe for mig, vil jeg sige, at baseballbattet heldigvis ikke bliver brugt mod Matthias!
Hvor mange har ikke chattet med ukendte folk over nettet? Jeg har og har endda mødt et par af mine tidligere kærester over nettet. Med bogen viser Anika også hvor farligt internettet kan være - hvor nemt man lægger sine parader ned og lader følelserne voksne, for nogen man aldrig har mødt. Hun tegner et billede af hvor nemt det er vinde folks tillid, især dem der føler sig alene i verden og hun forvrænger dette billede, så man sidder tilbage med en lektie i at være forsigtigt med hvad man lægger på de sociale medier og hvad man deler. En løftet pegefinger på en fin måde, så man ikke føler sig irettesat.
Anika Eibe har gjort det igen - bøgerne kan varmt anbefales, og jeg håber bestemt ikke serien er slut endnu!
Tak til Tellerup for anmeldereksemplar!
Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2017
Antal sider: 196
5 ud af 5 stjerner
Andre bogbloggere skriver:
FiftyFabulous
Lunas Kaffekrog
søndag den 25. juni 2017
Søndags sandheder #24: Ikke helt en sandhed
Søndags sandheder #24: Ikke helt en sandhed
Denne søndag vil jeg dele en sandhed, som måske ikke helt er en sandhed, men mere noget jeg bare gerne vil fortælle og vise jer.
For nogle måneder siden stiftede jeg bekendtskab med en ny form for kalender. Der er sikkert mange af jer der har hørt om det og mange som ikke har. Det kaldes en bullet journal. Det er "opfundet" af amerikaneren Ryder Carroll - læs mere om det her - og jeg vil ikke gå i detaljer med hvordan han bruger den, for det er ikke helt sådan jeg bruger den. Jeg har tidligere skrevet om min kærlighed til notesbøger og kalendere, men en bullet journal ligger godt nok på førstepladsen. Jeg har tænkt mig at jeg hver måned omkring den første vil vise jer mit layout for den næste måned og vise lidt af de ting jeg bruger og hvad der fungerer (eller ikke fungerer) for mig.
Jeg vil med dette indlæg vise jer hvad jeg har lavet af titelblade, måneds- og uge oversigter og lister - for det fede ved en bullet journal er, at du kan sætte den op fuldstændig som du selv ønsker det og du kan lave det om fra uge til uge hvis det ikke fungerer for dig. Du kan lave lister med tv-serier, med sange, med bøger eller bruge den som en slags dagbog. En bullet journal har alle mulige tænkelige og utænkelige brugsfunktioner.
Jeg er ikke super kreativ eller særlig god til at tegne, men jeg prøver og heldigvis er der masser af måder at snyde på. Jeg har brugt washi tape i stedet for at tegne og jeg har printet billeder ud fra Pinterest og lagt under siden og derefter tegnet efter - ja, der er snyd, men der er ok! For ikke alle er dygtige til at tegne eller skrive. Mht at skrive, øver jeg mig så ofte jeg kan i at skrive pænt og med forskellige skrifttyper. Jeg er ikke særlig god, men jeg er faktisk ok tilfreds med hvad jeg kan. Jeg vil gerne blive bedre og har købt tuscher og bøger så jeg kan øve mig.
Nå, det er det jeg har lavet indtil videre i min bullet journal - jeg glæder mig til at lave flere sider jeg kan dele med jer og jeg håber at I har lyst til at dele jeres erfaringer (hvis I har nogen) med mig. Jeg ved godt at en gennemgang (flip through) fungerer bedre på youtube, men jeg har ingen erfaringer med video, så det kommer ikke til at ske lige foreløbig. I må nøjes med billeder og skrift - hvilket jeg håber går.
Denne søndag vil jeg dele en sandhed, som måske ikke helt er en sandhed, men mere noget jeg bare gerne vil fortælle og vise jer.
For nogle måneder siden stiftede jeg bekendtskab med en ny form for kalender. Der er sikkert mange af jer der har hørt om det og mange som ikke har. Det kaldes en bullet journal. Det er "opfundet" af amerikaneren Ryder Carroll - læs mere om det her - og jeg vil ikke gå i detaljer med hvordan han bruger den, for det er ikke helt sådan jeg bruger den. Jeg har tidligere skrevet om min kærlighed til notesbøger og kalendere, men en bullet journal ligger godt nok på førstepladsen. Jeg har tænkt mig at jeg hver måned omkring den første vil vise jer mit layout for den næste måned og vise lidt af de ting jeg bruger og hvad der fungerer (eller ikke fungerer) for mig.
Jeg vil med dette indlæg vise jer hvad jeg har lavet af titelblade, måneds- og uge oversigter og lister - for det fede ved en bullet journal er, at du kan sætte den op fuldstændig som du selv ønsker det og du kan lave det om fra uge til uge hvis det ikke fungerer for dig. Du kan lave lister med tv-serier, med sange, med bøger eller bruge den som en slags dagbog. En bullet journal har alle mulige tænkelige og utænkelige brugsfunktioner.
Jeg er ikke super kreativ eller særlig god til at tegne, men jeg prøver og heldigvis er der masser af måder at snyde på. Jeg har brugt washi tape i stedet for at tegne og jeg har printet billeder ud fra Pinterest og lagt under siden og derefter tegnet efter - ja, der er snyd, men der er ok! For ikke alle er dygtige til at tegne eller skrive. Mht at skrive, øver jeg mig så ofte jeg kan i at skrive pænt og med forskellige skrifttyper. Jeg er ikke særlig god, men jeg er faktisk ok tilfreds med hvad jeg kan. Jeg vil gerne blive bedre og har købt tuscher og bøger så jeg kan øve mig.
Nå, det er det jeg har lavet indtil videre i min bullet journal - jeg glæder mig til at lave flere sider jeg kan dele med jer og jeg håber at I har lyst til at dele jeres erfaringer (hvis I har nogen) med mig. Jeg ved godt at en gennemgang (flip through) fungerer bedre på youtube, men jeg har ingen erfaringer med video, så det kommer ikke til at ske lige foreløbig. I må nøjes med billeder og skrift - hvilket jeg håber går.
fredag den 23. juni 2017
Christina Nordstrøm & Kirsten Nordstrøm Hansen; Sort september
Christina Nordstrøm & Kirsten Nordstrøm Hansen; Sort september
Bagsidetekst:
Sofie, der er 15 år gammel, føler det, som sidder hun pludselig i orkanens øje. Hun har tit drømt om at blive lidt mere synlig, at blive genstand for klassekammeraternes interesse, men slet ikke på den måde, som det sker, da hendes højt beundrede storebror, Nikolaj, en nat ikke kommer hjem fra en gymnasiefest. Hvor er Nikolaj? Er der sket ham noget? Er han stukket af, eller ... I løbet af en uge forandres alting. Sofies mor er ved at bukke under for presset. Lag efter lag skrælles af familiens facade og efterlader dem nøgne og sårbare. Sofie søger hjælp hos Nikolajs bedste ven, Emil, og hos veninden Julie. Sofie må for altid sige farvel til barndommens uskyld, da hun kastes ind i en voksenverden, der er alt for barsk. På forskellige måder forsøger hun at takle situationen, mens hun skiftevis hader og elsker den storebror, der er forsvundet.
Jeg ved ikke helt præcis hvornår denne bog foregår, men ud fra sproget at dømme, er den ikke nutidig - og det er egentlig det eneste der irriterer mig ved bogen: Sofies og vennerens sprog. Ikke det at det er grimt, for det er det også, men det er det tit i ungdomsbøger, men mere de udtryk de bruger. Herre-noget - det tror jeg ikke unge på 15 siger i dag og den lidt afstumpede måde de også føre samtaler på.
Når det negative så er sagt, vil jeg sige at det er en meget følelsesladet historie. Vi følger Sofies op- og nedture. Hendes vekslende had- og kærlighedsforhold til storebroren der er forsvundet. Hendes frustrationer over at blive overset af moren, der er brudt fuldstændig sammen. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i hvor forfærdeligt det må være at stå i den situation - i uvished så længe. Den smerte og bekymring der gør det svært at hænge sammen. Jeg bliver helt syg om hjertet ved tanken om noget skulle ske for Iris, men at stå der i virkeligheden? Det må være forfærdeligt. Det er både forfærdeligt for moren, men også for Sofie. For hun står usikkert og med et ben i hadlejren og et i kærlighedslejren. Hun ved ikke hvad hun skal gøre af sig selv.
Hun får også vredesudbrud. Siger ting hun fortryder. Gør ting hun fortryder, men som i det gyldne øjeblik giver hende sjælefred og ro til bare at være Sofie, også selvom hun godt ved at virkeligheden banker på så snart øjeblikket er ovre.
Det korte handlingsforløb gør historien endnu mere intens, fordi Sofie skal igennem så meget på så kort tid. Hvis du fx har læst "Vores død" af Alice Kuipers, og kan lide dramaet om ikke helt at vide hvad der er sket, så kan denne historie varmt anbefales. Den kan også anbefales hvis du trænger til et virkeligt drama, som undervejs kryber under huden på dig og efterlader dig med en bitter smag i munden - på den fede måde.
Tak til forfatterne og Mellemgaard for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Mellemgaard
Udgivet i: 2017
Antal sider: 121
4 ud af 5 stjerner
Bagsidetekst:
Sofie, der er 15 år gammel, føler det, som sidder hun pludselig i orkanens øje. Hun har tit drømt om at blive lidt mere synlig, at blive genstand for klassekammeraternes interesse, men slet ikke på den måde, som det sker, da hendes højt beundrede storebror, Nikolaj, en nat ikke kommer hjem fra en gymnasiefest. Hvor er Nikolaj? Er der sket ham noget? Er han stukket af, eller ... I løbet af en uge forandres alting. Sofies mor er ved at bukke under for presset. Lag efter lag skrælles af familiens facade og efterlader dem nøgne og sårbare. Sofie søger hjælp hos Nikolajs bedste ven, Emil, og hos veninden Julie. Sofie må for altid sige farvel til barndommens uskyld, da hun kastes ind i en voksenverden, der er alt for barsk. På forskellige måder forsøger hun at takle situationen, mens hun skiftevis hader og elsker den storebror, der er forsvundet.
Jeg ved ikke helt præcis hvornår denne bog foregår, men ud fra sproget at dømme, er den ikke nutidig - og det er egentlig det eneste der irriterer mig ved bogen: Sofies og vennerens sprog. Ikke det at det er grimt, for det er det også, men det er det tit i ungdomsbøger, men mere de udtryk de bruger. Herre-noget - det tror jeg ikke unge på 15 siger i dag og den lidt afstumpede måde de også føre samtaler på.
Når det negative så er sagt, vil jeg sige at det er en meget følelsesladet historie. Vi følger Sofies op- og nedture. Hendes vekslende had- og kærlighedsforhold til storebroren der er forsvundet. Hendes frustrationer over at blive overset af moren, der er brudt fuldstændig sammen. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i hvor forfærdeligt det må være at stå i den situation - i uvished så længe. Den smerte og bekymring der gør det svært at hænge sammen. Jeg bliver helt syg om hjertet ved tanken om noget skulle ske for Iris, men at stå der i virkeligheden? Det må være forfærdeligt. Det er både forfærdeligt for moren, men også for Sofie. For hun står usikkert og med et ben i hadlejren og et i kærlighedslejren. Hun ved ikke hvad hun skal gøre af sig selv.
Hun får også vredesudbrud. Siger ting hun fortryder. Gør ting hun fortryder, men som i det gyldne øjeblik giver hende sjælefred og ro til bare at være Sofie, også selvom hun godt ved at virkeligheden banker på så snart øjeblikket er ovre.
Det korte handlingsforløb gør historien endnu mere intens, fordi Sofie skal igennem så meget på så kort tid. Hvis du fx har læst "Vores død" af Alice Kuipers, og kan lide dramaet om ikke helt at vide hvad der er sket, så kan denne historie varmt anbefales. Den kan også anbefales hvis du trænger til et virkeligt drama, som undervejs kryber under huden på dig og efterlader dig med en bitter smag i munden - på den fede måde.
Tak til forfatterne og Mellemgaard for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Mellemgaard
Udgivet i: 2017
Antal sider: 121
4 ud af 5 stjerner
Abonner på:
Opslag (Atom)