Katherine Marsh; Den skjulte dreng [Anmeldereksemplar fra Carlsen]
Bagsidetekst:
Fjortenårige Ahmed bor i en fremmed by, hvor ingen vil have noget med at ham at gøre.
På den farefulde flugt fra Syrien mistede Ahmed sin far. Nu kæmper han for at overleve på egen hånd i et nyt land, men det er svært, for der er ikke nogen, han kan stole på, og håbet om et godt liv er ved at svinde ud.
Så møder han Max, en trettenårig amerikansk dreng, der er ensom og fuld af hjemve. Max har det svært på sin nye skole, og han føler ikke, at han passer ind. De to drenge mødes ved et tilfælde, og de ender med at udvikle et helt særligt venskab. Sammen trodser de alle odds og hjælper hinanden med at finde en ny vej ... til et andet og bedre liv.
Jeg kan rigtig godt lide at der er flere bøger der omhandler flygtninge og hvordan livet som flygtning må være - og for dem der forsøger at hjælpe dem. At der udgives bøger om netop dette emne, bunder nok i, at det stadig er oppe i tiden og har stor betydning for rigtig mange. Det er svært at undgå at falde over artikler om flygtninge på diverse nyhedsmedier. Sarah Engells "Valget" og Annie Bahnsons "Hvor solen skinner om natten" er ungdomsbøger, som netop tager dette emne op.
Jeg er dog ikke i tvivl om at netop denne slags bøger er hårde at skrive, og der er heller ikke mange af dem for børn. Nu er "Den skjulte dreng" så udkommet og den fortjener al den ros den kan få! Den er uhyre velskrevet, hjertegribende og jeg sad flere gange med en stor knude i maven, og hvor uretfærdigt verden er skruet sammen. Der er mennesker på flugt fra deres hjemland, og i stedet for at blive taget godt imod, bliver de placeret i centre, som mere minder om et fængsel end et sted hvor de kan føle sig trygge. Prøv at forestille dig at sidde i Sjælsmark og ikke vide hvad der skulle blive af dig? Uf, jeg får helt ondt i maven!
"Den skjulte dreng" er historien om, at det ligegyldigt hvor man kommer fra, så må man ikke få frataget retten til at leve frit, få venner, føle sig tryg og forfølge sine drømme. Ahmeds eneste ønske er at gå i skole, men i stedet bliver han behandlet som en terrorist. Jovist, dem er der jo også nogen af, men Ahmed er ikke en af dem. Jeg synes det er meget inspirerende at Max, finder modet til at hjælpe Ahmed, også selvom han ved det er farligt for ham selv. Han får et forbillede i en jødesympatisør, der boede lidt længere nede af gaden, og som også risikerede sit liv for at hjælpe andre. Når voksne snakker om at hjælpe flygtninge, får de det til at lyde som om det er den værste ting i hele verden at ville hjælpe et andet menneske.
"Drengen i den stribede pyjamas" viser også på fineste vis, hvordan to børn, med to meget forskellige liv, kan blive venner, og mens jeg læste "Den skjulte dreng" kunne jeg ikke lade være med at tænke på den. "Drengen i den stribede pyjamas" giver et frygteligt indblik i hvordan Anden Verdenskrig kunne have været for børn. "Den skjulte dreng" viser et billede af et Europa i krise, og hvordan to børn, med to forskellige liv, kan blive venner, støtte og hjælpe hinanden. Selvom bogen er trist, er det alligevel virkelig opløftende læsning. For der er håb, og selvom det ofte er lille, er det der stadig. Max og Ahmed er tæt på at give op flere gange, men gør det ikke. Max har - nok fordi han er barn - en ukuelig tro på at alting nok skal gå. Selvom Ahmed er tæt på at opgive håbet og troen, hjælper Max ham med at bibeholde den smule han har tilbage.
Alle burde læse denne bog. Voksne, unge og børn! Man behøver ikke have en interesse i krig eller flygtninge for at læse den, man kan læse den fordi det er en fremragende og vigtig bog, der giver stof til eftertanke og den giver en smule lys i mørket i et samfund, hvor vi burde passe bedre på hinanden! Vi skal ikke bare lukke øjnene og kigge bort - vi skal være modige som Max og Ahmed og turde hjælpe dem der har brug for det!
Tak til Carlsen for anmeldereksemplar!
Fakta:
Forlag: Carlsen
Original titel: Nowhere boy
Udgivet i: 2018 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 376
6 ud af 6 stjerner
mandag den 29. april 2019
fredag den 26. april 2019
Sebastian de Castell; Tryllebinder [Anmeldereksemplar]
Sebastian de Castell; Tryllebinder (Spellslinger, #3) [Anmeldereksemplar fra Gyldendal]
Bagsidetekst:
Kellens liv som lovløs spellslinger går alt andet end godt. På flugt fra magere og dusørjægere ender han i landet Gitabria, der er kendt for sine fantastiske opfindelser.
Gitabrias største opfinder har skabt en utrolig mekanisk fugl, der har tiltrukket spioner fra hele kontinentet - og spionerne vil gøre hvad som helst for at få fingre i den.
Men fuglen rummer en mørk hemmelighed, der kan starte en krig, hvis ikke Kellen og hans følgere når at afsløre den først.
Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med denne serie, så vil jeg bestemt råde dig til at komme i gang! Jeg forsøger ofte at sælge den til unge læsere (især drenge), der gerne vil have en actionpræget og underholdende fantasy fortælling. Som det er med så mange andre ungdomsbøger (og fantasy) skal der meget til for at de bliver omtalt i medierne - og denne serie fortjener helt sikkert omtale!
For mig er der virkelig mange gode ting der spiller i den her serie. For det første er den meget anderledes end så meget andet fantasy jeg læser. For det første er det en dreng i hovedrollen, selvom det sker, er det mest piger der har hovedrollen. Samtidig er universet ikke noget jeg tidligere har læst. Det er et ørkenland, hvor forskellige klaner lever. Nogen med magi, andre uden. Nogen med magt, andre uden. Kellen er en af dem der burde have magi, men har det ikke og det har gjort ham til lovløs og eftersøgt.
Jeg kan også godt lide at vi aldrig helt ved hvor vi har Kellens læremester, Ferius. Hun er rapkæftet, ydmyg og ret skarp. Vi lærer mere om hendes fortid i dette bind, og det svarer på en del af de spørgsmål jeg havde fra de første bind. Som læser er vi ofte i tvivl om rent faktisk holder af Kellen eller finder ham irriterende - Kellen er også selv i tvivl, men inderst inde er der et helt særligt bånd mellem de to.
Kellen er skøn at læse om. Selvom han godt kan være lidt klynkende en gang i mellem, fordi de konstant ender i problemer, som er hans skyld, så er han faktisk en god ven og han vil bare beskytte sine nærmeste. Han ender ofte i problemer, fordi han ikke altid gennemtænker situationerne, men det lykkes altid på en eller anden måde at komme helskindet igennem. Samtidig har både ham, Ferius og de andre karakterer en skøn humor, der løfter det ofte lidt dystre stemning.
Alt i alt er det virkelig gået skruet sammen. Jeg var fanget fra første side og læste bogen på to dage, og jeg glæder mig til at læse mere! Jeg har på fornemmelsen af Kellen går hårde tider i møde og han bliver udsat for endnu flere prøvelser. Skriv mig på Kellens fanliste - det er en eksklusiv en af slagsen, men jeg er hooked og klar til flere eventyr med ham og hans venner!
Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar!
Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Charmcaster
Udgivet i: 2018 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 396

onsdag den 24. april 2019
Jessica Townsend; Wundersmeden - Morrigan Crows hemmelige kraft [Anmeldereksemplar]
Jessica Townsend; Wundersmeden - Morrigan Crows hemmelige kraft [Anmeldereksemplar fra Gyldendal]
Bagsidetekst:
Morrigan Crow er undsluppet sin forbandelse. Hun er blevet optaget i Det Forunderlige Selskab og skal begynde på Nevermoors magiske skole. Endelig har hun chancen for at få venner og blive en del af en enhed.
Men alt går galt. Da de andre elever finder ud af, hvad Morrigans hemmelige evne er, vil de ikke have noget med hende at gøre. Og da flere personer begynder at forsvinde på mystisk vis, rettes mistanken mod hende.
Morrigan må bevise sin uskyld og lære at kontrollere sin ustyrlige kraft, hvis ikke hun skal miste sine nye venner og det eneste rigtige hjem, hun nogensinde har haft.
Hvis Harry Potter ikke havde fået mig til at læse, så er jeg ret sikker på at denne serie havde. Yep, det er store ord fra en der fik sin læselyst vakt af netop Harry Potter, men det passer. Den her serie virkelig god! Jeg kan slet ikke få armene ned.
Præmissen for det hele er virkelig genial - jeg er vild med Morrigan som person, der har haft en utålelig opvækst hos nogle forældre, der ikke holdt af hende, og nu skal hun bevise at hun rent faktisk er værd at elske. Hun kommer stadig i problemer, men nu er der en god forklaring på hendes tidligere uheld. Hun er Wundersmed, men alle husker dem for noget dårligt - hvilket medfører at ingen vil undervise hende i hvad en Wundersmed kan. Hun har dog gå-på-mod og giver ikke så let op. Selv når tingene bliver komplicerede, opgiver hun ikke.
Hele Nevermoor lyder som et virkelig fantastisk sted - lidt ligesom Lundinor, i "De Ualmindelige", er det en verden parallel med vores, hvor alt muligt fantastisk og magisk finder sted. Det er gennemarbejdet, dufte, lugte og sanseindtryk går tydeligt igennem, og jeg følte virkelig at jeg var der sammen med Morrigan.
Der er også mange der med garanti kan nikke genkendende til følelsen af at være udenfor i en vennegruppe. At føle at man ikke hører til og gør alting forkert. Den følelse tumler Morrigan meget med, hvilket gør hende relaterbar for en masse unge i målgruppen. Hun skal - ligesom os andre - lære at stå på egne ben, træffe sine egen beslutninger og stole på sin dømmekraft. De andre karakterer spiller også en stor rolle, og de er ligeså gennemførte som Morrigan.
Sproget og handlingen har et virkelig godt flow, og jeg var fanget fra første side, og var slet ikke klar til at slutte - jeg er hooked og er klar til mere! Hvis du endnu ikke har læst den første bog, så skynd dig enten på biblioteket eller i boghandleren og køb den!
Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar!
Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Wundersmith - The Calling of Morrigan Crow
Udgivet i: 2018 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 415

mandag den 22. april 2019
Astrid Bakkegaard Lindbjerg mf.; Før vi forsvinder [Anmeldereksemplar]
Astrid Bakkegaard Lindbjerg mf.; Før vi forsvinder [Anmeldereksemplar fra Calibat]
Bagsidetekst:
Hvad gør du, når verden ligger for dine fødder, men samtidig føles, som om du kunne forsvinde hvert øjeblik?
Kan du tillade dig at fare vild, når alle andre mener, at du bør følge en bestemt retning? Er det perfekte Tinderbillede altafgørende for din selvopfattelse? Og er mindet om dit første kys lige så stærkt som mindet om dit sidste?
"Før vi forsvinder" er en novellesamling med bidrag fra ti forfattere. Novellerne handler om at være ung og mærke livet helt tæt på - på godt og ondt.
Normalt er novellesamlinger ikke lige noget for mig - jeg ved egentlig ikke rigtig hvorfor, måske burde jeg give det en chance - især hvis det er ligeså godt som denne. Jeg synes det er rigtig fedt at der bliver udgivet så meget young adult af unge forfatter, der omhandler det som unge mennesker ofte tumler med: identitetsproblemer, store forventninger, kærlighed der enten spirer eller forgår og venskaber der smuldrer eller starter. Jeg kunne helt sikkert godt have brugt mange af disse historier da jeg selv gik med tanker om jeg var god nok, pæn nok, klog nok - i det hele taget bare nok.
Der er mange ungdsombøger der også tager disse emner op, men det gode ved novellesamlinger er, klart nok, at historierne er kortere og derfor hurtigere at finde tid til at læse, end en tyk roman. Især i en hverdag hvor der er sportsgrene der skal passes, lektier der skal læses, sociale medier der skal opdateres osv.
Jeg kan godt lide disse noveller fordi de er meget forskellige. Selvom mange af dem omhandler det samme, tankerne om ikke at være god nok og hvordan man kommer videre når man har mistet en man elsker, er de sat meget forskelligt op. Der er en fin blanding af pige- og drengefortællere. Så der noget for alle. Der er ikke nogen af dem der er for meget og urealistiske, hvilket er dejligt.
Historierne behandler deres respektive emner meget fint og flere af historierne giver læseren ondt i hjertet. De bliver holdt i et nærværende, levende og virkelighedstro sprog, som de unge vil kunne nikke genkendende til. De bliver ikke snakket ned til, men med og det tror jeg er vigtigt for at fange deres opmærksomhed.
Det er en fin samling over historier som beskriver unge mennesker på tidspunkter af deres liv hvor de er mest følsomme, mest sårbare og ofte mest ensomme. For hvor skal man hen efter gymnasiet, hvis man ikke har klaret sig så godt som man ville? Hvordan kommer man videre efter en vens død, især når man måske ikke var så tætte som man troede? Hvis man ikke lever op til skønheds idealerne og frygter at man ikke er værd at elske, hvordan lærer man så at elske sig selv?
"Før vi forsvinder" kan både læses som lystlæsning, men vil også kunne bruges i udskolingen, da den netop tager en emner op, som de unge vil kunne spejle sig i og der vil være mulighed for at få en god dialog stablet på benene!
Tak til Calibat for anmeldereksemplar!
Fakta:
Forlag: Calibat
Udgivet i: 2018
Antal sider: 148
5 ud af 6 stjerner

onsdag den 17. april 2019
Cecilie Eken; Tillid [Anmeldereksemplar]
Cecilie Eken; Tillid (Karanagalaksen, #2) [Anmeldereksemplar fra Bog & Idé]
Bagsidetekst:
Saga er rejst til fyrst Almaz' planet, Kamenia, sammen med sin mormor og en repræsentant for Forbundet. Meningen er, at de skal videregive Den Øverste Cirkels dom til fyrsten: Opgiv straks din besættelse af Hvidøy, eller du bliver straffet. Mødet med fyrst Almaz går dog langt fra som planlagt, og snart er Saga på flugt for sit liv på en fremmed og fjendtlig planet. Hvem blandt fyrstens lydige undersåtter vil hjælpe hende? Og kan hun få kontakt med den eneste på Kamenia, hun har bare en lille smule tillid til: fyrst Almaz' søn, Illarion?
Hold op for en science fiction-saga Cecilie Eken har begyndt på! Den er virkelig magisk og glimrende!
I første bind "Styrke" var det gennem Sagas dag- og logbøger vi hørte historien, hvilket i sig selv er en ret interessant måde at fortælle en historie på. I "Tillid" er jeg ikke helt klar over hvem der er fortælleren. Det er en der følger Saga tæt, uden at hun ved det. Det er ikke nødvendigvis en kendt livsform - hvis den overhovedet er i live? - men, som sagt følger den Saga hvor hun går hen. Den følger også nogle af de andre personer vi møder, hvilket gør fortællestilen ret interessant. Vi hører aldrig Saga selv fortælle hvordan hun har det, kun hvordan det her væsen tror at hun har det. Om det så passer, er jo ikke godt at vide. Det er i hvert fald med til at skabe en hel unik læseoplevelse og jeg kunne slet ikke slippe bogen da først jeg var gået i gang.
Det har helt sikkert også noget at gøre med at handlingen er virkelig spændende. Der sker noget man skal forholde sig til hele tiden. Uventede drejninger og plottwists jeg ikke havde set komme. Flere gange sad jeg med åben mund og frygtede for hvordan Saga nu skulle komme videre. Det er en ret enestående læseoplevelse når det hele bare spiller sammen. Jeg er meget imponeret over Ekens world building. I "Styrke" var der flere ting fra den nordiske mytologi og samfund, jeg kunne nikke genkendende til. Nu er vi i et meget anderledes samfund, styret af en diktator, der ingen midler skyr for at blive den mest magtfulde.
Der er lidt følelsen af "Illuminae-filerne" over denne serie. Den er ikke så kompleks som "Illuminae", men fordi man netop ikke hører fra Saga selv, får man et mere distanceret billede af hende og man ved aldrig helt hvordan hun har det eller hvad hun har tænkt sig at gøre. Det er interessant at læse en bog med både en fortæller, man ikke ved hvem er og en hovedperson, man ikke er inde i hovedet på. Heri fungerer det dog virkelig godt!
Jeg er virkelig vild med alt i denne serie, og jeg glæder mig meget til at se hvad der kommer til at ske i tredje bind - for jeg er ret sikker på, at det ikke kommer til at gå stille for sig!
Tak til Bog & Idé for anmeldereksemplar!
Fakta:
Forlag: Høst & Søn
Udgivet i: 2019
Antal sider:
6 ud af 6 stjerner
Link til flere af Cecilie Ekens bøger - her
Link til "Tillid" - her

Abonner på:
Opslag (Atom)