Året der gik

Året der gik

2019 blev året hvor jeg satte absolut læserekord. Først havde jeg sat mig det mål at jeg ville nå 250 bøger, det nåede jeg efter efter par måneder, så hævede jeg det til 300 - hvilket jeg også nåede.

Det blev i alt til 454 bøger - fordelt på svimlende 73.741 sider. Og det er så uden de bøger jeg har læst for Iris undervejs i året. Så ja, det er blevet til ret mange bøger.

Som jeg har fortalt på min private Instagram-profil, skal Iris være storesøster til april. Det bliver rigtig spændende og vi glæder os meget, jeg er dog spændt på hvordan min læsning bliver efter lillebror er kommet. Jeg er sikker på at tallet for i år også havde været endnu højere, hvis jeg ikke havde været så dårlig i den første tid af min graviditet. Der var lige to måneder ca. hvor jeg både havde meget kvalme og var meget træt - heldigvis er jeg kommet af med kvalmen, så jeg er bare træt nu. Hvilket desværre også har indvirkning på hvor meget jeg får læst.

Jeg vil forsøge at bevare bloggen så længe jeg har lyst og tid til det - så jeg vil stadig snakke bøger og læsning her og på Instagram. Hvis I vil følge med i "Projekt Lillebror" og hvad der ellers ser i min hverdag, så skal I være velkomne til at følge med på min private Instagram-profil: hverdags_liv

Nå, ikke mere om det. Nu til bøgerne!

De sidste par år, når jeg har lavet status for året der gik, har jeg udvalgt forskellige genre jeg har læst indenfor, og så valgt årets bedste bog indenfor hver af de genre. Det vil jeg gøre igen, for jeg læser rigtig meget forskelligt og jeg føler det er ret godt for mig at se tilbage på hvad jeg har læst - især når det er blevet til så meget.

Her kommer kategorierne og de udvalgte bøger:


Bedste børnebog:
Der var noget ved den første Arlo Finch bog som jeg ikke rigtig brød mig om, men jeg har svært ved at sætte fingeren på hvad det er. Der er dog intet af det i bind to. Tværtimod er det en virkelig spændende, til tider uhyggelig og mystisk fortælling, hvor alting bare spiller. Det er den perfekte serie til de unge fantasylæsere og jeg glæder mig meget til at læse hvad der sker i næste bind.

Bedste billedbog:
"Bjørnebarn" er en stemningsfuld og smuk billedbog. Den fortæller om hvordan pigen Gro har det når forældrene skændes og når hun bliver skældt ud - så har hun nemlig mest lyst til at være en bjørn. Ane Bjørns flotte illustrationer bærer historien rigtig fint, og har man ikke tidligere læst noget af hende, vil jeg varmt anbefale det.

Bedste danske ungdomsbog (realisme):
Vi har virkelig mange dygtige forfattere her i landet og derfor har det også været svært at vælge én bog her, men jeg holder mig til min første indskydelse som er "Og så drukner jeg ...". Både fordi den er utrolig velskrevet og fordi det er en virkelig vigtig historie om det pres unge udsætter sig selv, men også det pres som samfundet sætter dem under. Vi skal ikke lære dem at det ikke er ok at fejle og at man kun er noget værd hvis man kun får 12-taller. Ditte har skrevet en meget vigtig bog og jeg vil råde alle - både voksne og unge til at læse den.

Bedste udenlandske ungdomsbog (realisme):
Jeg hørte "Sadie" som lydbog og det var den vildeste oplevelse. Jeg har ikke tidligere hørt en bog med "full cast" og lige til denne fortælling passede det bare rigtig godt. Det er en dyster fortælling om unge pigers forsvinden, om omsorgssvigt, søsterskab og om ikke at give op. Det er egentlig ikke sær rar læsning, men jeg var alligevel utrolig fanget af historien og heppede lige til det sidste.

Bedste new adult bog:
Jeg kan vist ikke komme udenom at "Off-Campus" er en af mine yndlings new adult serier, derfor var det super fedt at vende tilbage. Selvom "Jagten" (og de kommende bøger) ikke handler om de samme personer som i "Off-Campus", så er de alligevel med. Humoren, stemningen, de lækre fyre og meget mere er næsten lige så godt som i den anden, og derfor nød jeg rigtig meget at læse "Jagten" og jeg glæder mig til de næste!

Bedste danske fantasy/dystopiske bog:
Jeg har haft sværest ved at vælge en bog til denne kategori, for der har virkelig været mange at vælge i mellem. Bl.a. "Roser og violer", "Livets blod" og "Dødeklokken", men selvom de historier stadig sidder i mig, har "Den sorte enkes by" alligevel gjort størst indtryk. Jeg har læst rigtig meget af Nicole, men det her er den bedste bog hun har skrevet. Den er spændende, skræmmende og umuligt at lægge fra sig når først man er gået i gang.

Bedste udenlandske fantasybog:
Der var mange kandidater i denne kategori, men jeg må gå med "Den besatte konge". Jeg elsker "Grishaverse", personerne, stemningen og ja, det hele. Det spiller bare. Det er en serie jeg anbefaler til alle der er vilde med fantasy i den mere dystre ende og jeg glæder mig virkelig til at se hvad der kommer til at ske med Nikolaj, Nina og Zoya. Mine forventninger er høje!

Årets bedste tegneserie/graphic novel:
Det er ingen hemmelighed at jeg er vild med "Det gyldne kompas"-serien og jeg var derfor rigtig glad da jeg så at den kom som tegneserie. Jeg var lidt lunken ved tegnestilen til at starte med, men nu synes jeg den passer rigtig godt til historien. Stemningen fra bøgerne er med og der er ikke meget der er udeladt - hvis noget overhovedet. Det er en rigtig fin fortolkning af bogen og jeg kan varmt anbefale den.

Bedste voksenroman:
Jeg har ikke læst så mange deciderede voksenromaner, men da jeg så at Jojo Moyes var tilbage, måtte jeg læse den og den skuffede på ingen måde. Moyes er tilbage med en storslået historie om venskab, søsterskab og kærlighed til bøger. Jeg nød historien fra første side og det er helt klart en af de bedre bøger hun har skrevet.

Årets bedste bog:
Hvordan vælger man lige årets bedste bog når man har læst over 400 bøger? Jeg ved det faktisk ikke rigtig, og jeg fortryder lidt at jeg har givet mig selv den opgave, men nuvel.
Årets bedste bog er en tegneserie. Og selvom serien ikke er slut endnu samt at jeg ikke har læst det hele i år, vil jeg vælge bind syv i serien. Jeg vælger "The Girl From the Other Side". Det er en helt utrolig læseoplevelse. Den er stemningsfuld, skræmmende, skrøbelig og smuk. Bind syv i serien sad i mig længe efter jeg var færdig med bogen og jeg frygter hvad der vil ske fremadrettet. Hvis du ikke kender serien, giver jeg den mine varmeste anbefalinger - også selvom det er manga. Jeg elsker den!

Det var alt fra mig i år og så er der vist kun tilbage at sige tak til 2019!

Tak for endnu et fuldstændig fantastisk læseår.

Tak til alle forfatterne for at skrive bøgerne!

Tak fordi I vil læse med derude.

Tak for i år!

Malene Sølvsten; Livets blod [Anmeldereksemplar]

Malene Sølvsten; Livets blod [Anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Bagsidetekst:
Allerede i 1700-tallet er Elias besat af at overvinde døden, og han er tæt på at aflure guderne deres hemmelighed. Men Odin vil ikke dele sin magt med nogen, og som straf dræber han Elias' familie. En seer fortæller ham, at der alligevel findes en fremtid, hvor han ikke er alene. Find den, som hersker over tiden, siger seeren. Men da han finder hende, ændrer det alt. For selv Elias kan ikke leve to liv.

Hvis han ikke slipper sin fortid, vil det koste ham fremtiden. Kan han opgive det, han har kæmpet i århundrede for at få tilbage?

Det er ingen hemmelighed at jeg er begejstret for "Ravnenes hvisken", Anne, Varnar, Monster, Luna og alle de andre, men jeg tror at jeg - som mange andre - nok har holdt lidt ekstra af Elias. Ikke fordi han nødvendigvis er en bedre person end de andre, men fordi man har kunnet fornemme at han har sår på sjælen. At han har det svært med sig selv og med andre. At han ofte er sig selv nærmest og ikke er sådan at komme ind på livet af. At han er et gråzonemenneske.

Et menneske der, selvom han forsøger at skjule det, ofte er i sine følelsers vold og derfor ikke altid handler helt rationelt. Jeg tror Elias har det rigtig svært med sig selv. Jeg tror der er mange ting han fortryder at have gjort, men samtidig tror jeg også at han er utrolig stolt og stædig.

Det var det billede jeg havde af ham inden jeg gik i gang med hans historie. Med "Blodravn". Og åh altså, Malene! Du har givet liv til Elias, til en person du havde svært ved at slippe igen, til en person som jeg fornemmer du både elsker og hader. Fordi han ikke ville gøre som du ville have ham til og samtidig fordi han er helt sin egen.

Jeg tror ikke det er sundt at elske Elias, man vil højst sandsynligt blive ofret hvis man gør, men jeg kan alligevel ikke undgå at give ham en plads i mit hjerte. For efter alt det hans stræben efter magt, hans stædighed og stolthed har givet ham og gjort mod ham, så tror jeg nu at jeg forstår ham bare en lille smule bedre. At han inderst inde vil kæmpe for dem han elsker, også selvom han må ofre nogle af dem.

Da jeg havde vendt sidste side i "Livets blod", havde jeg lyst til at genlæse hele "Ravnenes hvisken"-serien. For nu havde jeg informationer jeg ikke havde før og jeg er spændt på om det ændre noget ved læseoplevelsen af de første tre bind. Jeg har dog ikke fået det gjort endnu, det kan være det skal være en barselsting, men jeg tror virkelig at jeg ville forstå "Ravnenes hvisken" bedre - i hvert fald den Elias vi møder i "Ravnenes hvisken".

Selvom jeg egentlig så mig selv som "Team Varnar", må jeg godt nok indrømme at der er kamp om hvem jeg holder med nu - kan man godt holde med dem begge?

Hvis du har læst "Ravnenes hvisken" og "Verden styrter", så er "Livets blod" et absolut must! Jeg ved ikke om det er den bedste bog Malene har skrevet, men jeg synes det er tydeligt at hun er vokset som forfatter og at hun - selvom det er Elias vi snakker om - forstår sin hovedperson bedre. Hun skriver helt fantastisk. Følelserne sidder uden på tøjet under det meste af læsningen, hjertet slår hårdt i brystet og der er gåsehud på armene. Selvom "Livets blod" er en lille bog, er der intet småt over indholdet. Det er storslået.

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i: 2019
Antal sider: 220 sider
6 ud af 6 stjerner

Katharine McGee; American Royals [Anmeldereksemplar]

Katharine McGee; American Royals [Anmeldereksemplar fra CarlsenPuls]

Bagsidetekst:
Tænk, hvis USA havde en royal familie ....
Magten. Dramaet. Intrigerne.
Dette er historien om American Royals.

I 250 år har Washington-familien siddet på den amerikanske trone, lige siden folket gjorde general George Washington til deres konge. Men de er ikke som andre royale familier. De er amerikanere.

Kronprinsesse Beatrice er den perfekte tronfølger. Hun er ærbar, sød og smuk, og hun ved, at tronen altid kommer i første række. Hendes lillesøster, prinsesse Samantha, er den royale rebel, som altid bryder reglerne. Og så er der prins Jefferson, Samanthas tvillingebror. Hvis han var blevet født en generation tidligere, ville han have været direkte arving til tronen. Befolkningen forguder den flotte prins - og to unge kvinder vil gøre hvad som helst for at vinde hans kærlighed. 

Til at begynde med var jeg faktisk en smule skuffet over denne bog. Ikke fordi historien ikke var god, men fordi den lignede så meget historien i "Tusinde etager". Der er pigen der har det hele, Beatrice i denne og Avery i "Tusinde etager". Der er venner omkring dem begge - i Beas tilfælde er det hendes søskende og bodyguard. Der er pigen der intet har, men ønsker sig det hele, Eris i "Tusinde etager" og Nina i denne. Så er der pigen der har potentiale til at få alt hvad hun drømmer om, Daphne i denne og Rylin i den anden. Der er så mange paralleller at jeg havde svært ved at koncentrere mig om historien i "American Royals". Samtidig er der utrolig mange hemmeligheder og løgne blandt dem alle sammen.

Men, jo længere jeg kom ind i historien, jo mere blev jeg alligevel bidt af den. Især fordi der begyndte at ske ting jeg ikke lige havde regnet med, ting som ikke var sket i den anden serie. Det var faktisk ganske forfriskende at der skete noget uventet.

Det er dog stadig en ret rodet læseoplevelse. Normalt kan jeg godt lide at vi følger flere af personerne, men i denne skifter det ret meget og jeg følte ikke at vi kom tæt nok på nogen af dem, til at man lærte dem særlig godt at kende. Vi har kun lige kradset lidt i overfladen. Hvilket egentlig er ærgerligt, for jeg vil gerne lære dem at kende og blive klogere på deres bevæggrunde.

Det er ikke stor kunst, men jeg kan godt lide hele ideen med en royal amerikansk familie. Det er ikke bare en royal familie, det er en amerikansk royal familie, med alt hvad det indebærer. Det er storslået på den næsten vulgære måde. Tronfølgerne er vokset op med at sætte America først - altid, ligemeget hvad. Hvis man ikke gør det, bliver man skrevet ud af historien. Om Beatrice også vil tænke sådan eller rent faktisk følge sit hjerte, ja, det finder vi ikke rigtig ud af. Men mon ikke der bliver endnu mere drama i næste bind.

Jeg tænker at fans til "Tusinde etager"-serien (hvornår kommer sidste bind egentlig?!) og fans af "The Selection" vil finde den her meget underholdende og medrivende. Der er i hvert fald masser af paralleller der kan drækkes. I det hele taget unge læsere der er vilde med intriger, hemmeligheder og drama - for der er ikke sparet på nogen af dele i "American Royals".

Tak til CarlsenPuls for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: CarlsenPuls
Original titel: American Royals
Udgivet i: 2019 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 438
5 ud af 6 stjerner

Jenny Fagerlund; 24 gode gerninger [Anmeldereksemplar]

Jenny Fagerlund; 24 gode gerninger [Anmeldereksemplar fra Palatium Books]

Bagsidetekst:
Juleaften for to år siden var den værste dag i Emmas liv. Den aften mistede hun sin mand, og siden har hun haft mere end svært ved at finde mening med sit liv. Skyldfølelsen er ved at slide hende i stykker, og hun kan ikke slippe tanken om, at hun måske kunne have reddet hans liv. Juletiden med al dens hjemmebag og varme gløgg er blevet en lidelse, som bare gør det hele meget værre.

Emma driver en lille butik med brugskunst og boliginteriør midt i Stockholm. Før i tiden betød butikken alt, men nu har hun vanskeligt ved at finde motivationen. Det er slemt nok, at butikkens økonomi efterhånden er temmelig anstrengt, men værre er det, at Emmas nærmest er ligeglad. En aften, da hun er på vej hjem, støder hun bogstaveligt talt ind i en ældre mand. Han er faret vild i snestormen, og hun beslutter sig for at følge ham hjem. Den aften fødes der en idé i Emma: Hun vil gøre 24 gode gerninger. En for hver dag frem til juleaften.

Normalt lever Emma et farveløst og måske lidt ensomt liv, men i løbet af de næste 24 vinterlige decemberdage møder hun en lang række fremmede, som alle, på forskellig vis, har brug for en god gerning. Langsomt samler en lille aparte gruppe sig omkring Emma og butikken, og næsten umærkeligt begynder tilværelsen at forandre sig. Men mørket bor stadig i hende, og er hendes gode gerninger nok til at jage det på flugt. Og hvordan ser hendes liv ud, når hun vågner op juleaftensdag?

Sidste år læste jeg "Hjem til jul", som var en hjertevarm og meget julet historie. Det var sådan en slags bog jeg sagtens kunne se blive til en film. Det kunne jeg egentlig også godt med denne, men selve historien er desværre ikke ligeså god som "Hjem til jul".

Det er stadig en utrolig julet historie og den kan næsten læses som kalenderhistorie, da hver dag i december har sit eget kapitel. Beskrivelserne af Stockholm med julepynt og sne, var rigtig fine - jeg kunne sagtens fornemme julestemningen, kulden og sneen. Jeg kan også fint se Emmas butik for mit indre blik - jeg tror det vil være en farlig butik for mig at handle i!

Ideen med de 24 gerninger kan jeg også godt lide og jo tættere vi kommer på jul, jo mere kommer Emma til live - hun får ikke sit gamle liv tilbage, men mon ikke hun får et liv hun finder værd at leve alligevel? Jeg kunne også godt lide de personer hun hjælper undervejs og de virker som en rigtig hyggelig flok.

Så langt så godt. Men, noget af det der irriterede mig mest undervejs var Emmas forhold til søsteren, Magda og hvordan Magda er overfor Emma. Nu vil jeg forsøge at lade være med at spoile alt for meget, men jeg synes virkelig hun blander sig. Jeg ved godt hun gør det af kærlighed, men det føles ikke altid sådan. Tværtimod fik jeg følelsen af, at Emma var et projekt for Magda. Emma tør heller rigtig sige fra overfor hende og det irriterede mig også. Der er enkelte steder hvor Emma får mandet sig op og sagt fra, men jeg ville ønske hun havde gjort det mere.

Jeg kan overhovedet ikke sætte mig ind i hvor hårdt det må være at miste min mand, men jeg tror dog ikke at jeg ville afskære mig selv fuldstændig fra venner og familie. Emma har distanceret sig fra alle der kunne have været en støtte for hende, måske fordi hun tror det er hendes skyld at Nick døde, men stadigvæk. Jeg tror ikke jeg ville handle sådan og derfor irriterer Emma mig også lidt på det punkt.

Alt i alt er det dog en rigtig fin julehistorie. Selvom det på nogle punkter er en trist historie, er den alligevel fyldt med humor, gode karakterer og en underholdende handling, der gør at man gerne lige vil læse det næste kapitel også.

Tak til Palatium Books for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: PalatiumBooks
Original titel: 24 goda gärningar
Udgivet i: 2018 (på svensk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 256 sider
4 ud af 6 stjerner

Kate Clayborn; Held i uheld [Anmeldereksemplar]

Kate Clayborn; Held i uheld (A Chance of af Lifetime, #2) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Da Zoe Farris vinder i lotteriet, siger hun op. Hun er led og ked af jobbet som skruppelløs virksomhedsadvokat, og tynget af dårlig samvittighed beslutter hun sig for at råde bod, så godt hun kan.

Zoe er især ked af den måde, hendes firma behandlede O'Leary-familien på, da en af familiens sønner døde, men hun finder hurtigt ud af, at den reserverede Aiden O'Leary ikke har brug for - eller ønsker - hendes undskyldning. Der er til gengæld noget helt andet, hun kan hjælpe ham med.

Aiden ved, at det er skørt at spørge sin families værste fjende om at spille sin falske forlovede. Men det er, hvad han har brug for, hvis han skal gøre sig håb om at kunne overtage den lejr, som han vil købe til minde om sin afdøde bror. Hvad Aiden ikke forventede, var, at Zoe også vil være sjov og hjertevarm, og at de ville blive tiltrukket af hinanden. Inden længe går det op for ham, at han er ved at falde for den kvinde, han havde svoret aldrig at tilgive.

Første bind, "Begynderheld" og andet bind, "Held i uheld", er virkelig nogle dejlige læseoplevelser - lige i tråd med Flamingos tidligere udgivelser - og den passer rigtig godt som feel good-efterårslæsning, hvor man kan putte sig under et tæppe med en kop varm kakao.

Det var en hjælp at have læst "Begynderheld" inden jeg gik i gang med "Held i uheld". Kit (og Ben) og Greer spiller nemlig også en rolle i denne historie og det er rart at kende deres baggrundshistorie inden man går i gang. Der kommer endnu flere lag på dem vi lærte at kende i "Begynderheld" og jeg synes det er charmen ved den her slags bøger - at jo flere bøger man læser i samme "univers", jo bedre kender man personerne.

Samtidig kan jeg rigtig godt lide at vi følger både Zoe og Aiden. Det fungerer rigtig godt for de her kærlighedshistorier at man hører fra begge parter - især fordi man får indblik i deres tanker og følelser, men også fordi det giver en indsigt i hvorfor de opfører sig som de gør - selvom de måske mener noget andet. Jeg håber det giver mening - det er lidt knudret at beskrive!

Zoe og Aiden er skønne mennesker og jeg kan sagtens se dem for mit indre blik. De kampe de begge to går igennem er relaterbare - også selvom det hele ikke er noget jeg selv har prøvet. Jeg kan godt lide at Zoe kommer til at virke mere nede på jorden og usikker på sig selv, end som hun fremstår i "Begynderheld" og at både hun og Aiden skal forsøge at finde sig selv, gør at de måske minder mere om hinanden end de bryder sig om. Deres interne spil fungerer i hvert fald rigtig godt og som læser er vi ikke i tvivl om at de hver især kæmper. 

Jeg bliver ved med at skrive at den her slags bøger ikke er stor kunst og det er jo egentlig noget sludder. For hvem bestemmer hvad der er stor kunst? Jeg synes den her slags bøger er skønne at læse af mange grunde. De tager ikke så lang tid at læse. De er ofte ret underholdende at læse og fyldt med sjove og interessante personer. De efterlader én med en god følelse indeni - de gør mig glad og det er vel egentlig en ret god egenskab for en bog at have.

Tak til Flamingo for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Flamingo
Original titel: Luck of the Draw
Udgivet i: 2018 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 315
5 ud af 6 stjerner