Anne-Marie Vedsø Olesen; Vølvens vej - Snehild [Anmeldereksemplar]

Anne-Marie Vedsø Olesen; Vølvens vej - Snehild [Anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof]

Bagsidetekst:
Snehild kommer til verden midt under en blodig krig. Hendes mor flygter gennem skovene og videre til Himlinge, hvor Snehild vokser op. Da byens magtfulde ypperstepræstinde Ragnfrid får mistanke om, at Snehild har evner, der overgår hendes egne, beslutter hun, at Snehild må skaffes af vejen.

Anne-Marie Vedsø Olesens nye serie "Vølvens vej" er inspireret af nordisk mytologi og udspiller sig i jernalderen i Danmark. En medrivende fortælling om stærke kvinder, blodhævn, skæbne og gudernes gunst fra en tid, hvor lidenskab og ære bestemte slagets gang.

Så for den. Fantasy for voksne. Fantasy der handler om den nordiske mytologi - for voksne. Det er ikke hver dag jeg støder på sådan noget. Jeg må dog også indrømme at jeg læser mest ungdomsfantasy, men jeg elsker nordisk mytologi og var meget fascineret af, først forsiden på denne bog, og herefter den utrolig intense historie.

For selvom Snehild og andre af karaktererne er unge (teengere), kan jeg sagtens mærke at det ikke er en børne- eller ungdomsbog. Historien er kompliceret og detaljeret. Sproget er virkelig stemningsladet og intenst. Selvom bogen er på over 400 sider, er handlingen ikke tempofyldt. Der er derimod brugt lang tid på at kæle for detaljerne. Lige fra beskrivelserne af naturen, af blomster og årstidernes skiften, til Snehilds syner. 

Bogen er ikke kun en fortælling om forvandlingen en pige går igennem, når hun går fra at være barn, til ung kvinde. Det er også fortællingen om en vølves voksende kræfter. Om de prøvelser hun må stå igennem for at få indsigt og evnerne til at styre synerne. Derudover er det også en historie om politik og magtspil. Om løgne og intriger. Om broderkærlighed, der bliver til had. Om mænd og kvinders begær og drømme. Det er en uhyre velkomponeret historie, der kapitel for kapitel vokser i styrke. 

Hvis man kender lidt til sin nordiske mytologi, vil man kunne genkende mange af de gamle historier. Fx historien om Bygmesteren, der byggede muren rundt om Asgård og håbede at få Freja som belønning - det endte jo desværre ikke så godt. Vi møder også jættekvinden Hyrrokin, der bor i en jernskov sammen med sine børn - Hate, Månegarm og Skoll. Vi bliver også introduceret for nornerne og de styrker - og svagheder - de har.

Jeg er imponeret over hvor godt det hele spiller sammen og at det går op i en højere enhed. For det gør det virkelig. Det er en medrivende historie, der langsomt kryber under huden på læseren. Jeg blev indfanget af stemningen, af sproget og spændingen der langsomt, men sikkert, bygges op. En ting er helt sikkert; jeg glæder mig til at læse videre!

Tak til Lindhardt & Ringhof for (uopfordret) anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Udgivet i: 2021
Antal sider: 416
6 ud af 6 stjerner

Malene Sølvsten; Livets blod [Anmeldereksemplar]

Malene Sølvsten; Livets blod [Anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Bagsidetekst:
Allerede i 1700-tallet er Elias besat af at overvinde døden, og han er tæt på at aflure guderne deres hemmelighed. Men Odin vil ikke dele sin magt med nogen, og som straf dræber han Elias' familie. En seer fortæller ham, at der alligevel findes en fremtid, hvor han ikke er alene. Find den, som hersker over tiden, siger seeren. Men da han finder hende, ændrer det alt. For selv Elias kan ikke leve to liv.

Hvis han ikke slipper sin fortid, vil det koste ham fremtiden. Kan han opgive det, han har kæmpet i århundrede for at få tilbage?

Det er ingen hemmelighed at jeg er begejstret for "Ravnenes hvisken", Anne, Varnar, Monster, Luna og alle de andre, men jeg tror at jeg - som mange andre - nok har holdt lidt ekstra af Elias. Ikke fordi han nødvendigvis er en bedre person end de andre, men fordi man har kunnet fornemme at han har sår på sjælen. At han har det svært med sig selv og med andre. At han ofte er sig selv nærmest og ikke er sådan at komme ind på livet af. At han er et gråzonemenneske.

Et menneske der, selvom han forsøger at skjule det, ofte er i sine følelsers vold og derfor ikke altid handler helt rationelt. Jeg tror Elias har det rigtig svært med sig selv. Jeg tror der er mange ting han fortryder at have gjort, men samtidig tror jeg også at han er utrolig stolt og stædig.

Det var det billede jeg havde af ham inden jeg gik i gang med hans historie. Med "Blodravn". Og åh altså, Malene! Du har givet liv til Elias, til en person du havde svært ved at slippe igen, til en person som jeg fornemmer du både elsker og hader. Fordi han ikke ville gøre som du ville have ham til og samtidig fordi han er helt sin egen.

Jeg tror ikke det er sundt at elske Elias, man vil højst sandsynligt blive ofret hvis man gør, men jeg kan alligevel ikke undgå at give ham en plads i mit hjerte. For efter alt det hans stræben efter magt, hans stædighed og stolthed har givet ham og gjort mod ham, så tror jeg nu at jeg forstår ham bare en lille smule bedre. At han inderst inde vil kæmpe for dem han elsker, også selvom han må ofre nogle af dem.

Da jeg havde vendt sidste side i "Livets blod", havde jeg lyst til at genlæse hele "Ravnenes hvisken"-serien. For nu havde jeg informationer jeg ikke havde før og jeg er spændt på om det ændre noget ved læseoplevelsen af de første tre bind. Jeg har dog ikke fået det gjort endnu, det kan være det skal være en barselsting, men jeg tror virkelig at jeg ville forstå "Ravnenes hvisken" bedre - i hvert fald den Elias vi møder i "Ravnenes hvisken".

Selvom jeg egentlig så mig selv som "Team Varnar", må jeg godt nok indrømme at der er kamp om hvem jeg holder med nu - kan man godt holde med dem begge?

Hvis du har læst "Ravnenes hvisken" og "Verden styrter", så er "Livets blod" et absolut must! Jeg ved ikke om det er den bedste bog Malene har skrevet, men jeg synes det er tydeligt at hun er vokset som forfatter og at hun - selvom det er Elias vi snakker om - forstår sin hovedperson bedre. Hun skriver helt fantastisk. Følelserne sidder uden på tøjet under det meste af læsningen, hjertet slår hårdt i brystet og der er gåsehud på armene. Selvom "Livets blod" er en lille bog, er der intet småt over indholdet. Det er storslået.

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i: 2019
Antal sider: 220 sider
6 ud af 6 stjerner

Sidsel Katrine Slej; Valkyrien

Sidsel Katrine Slej; Valkyrien

Bagsidetekst:
"I det fjerne kunne Fréa høre kampen. Lyden af stål imod stål og høje, dumpe brag, der fik jorden til at skævle. Lige over bjergkammen kunne hun igennem den isnende tåge, der svøbte sig om landskabet, se lyset fra tusindvis af ildsværd."

Efter at Fréa begyndte sin oplæring som Valkyrie i Asgård, har hun dårligt nok haft et eneste roligt øjeblik. Den magtfulde Od brygger konstant på sine onde planer for at overtage magten i Asgård, og han er slet ikke færdig endnu. Knapt er det lykkedes Fréa og veninden Ranveig at lokke Midgårdsormen tilbage i verdenshavets bølger, førend de opdager en mistænksom, ubevægelig dis over havet. Disen viser sig at skjule en hel flåde af ondsindede ildjætter fra Muspelheim, men ikke nok med det: Midt i flåden får de også øje på Naglfar. Skibet, der er bygget af døde mænds negle. Skibet, der ifølge forudsigelserne om Ragnarok skal sejle til Vígrídrsletten med ulykkesguden Loke som kaptajn, hvor det endelige slag skal stå. Det sidste slag.

Fréa får brug for al sin magi, hvis hun skal bremse Ragnarok, og samtidig må hun tøjle sin længsel efter sin elskede Magne, der er som forsvundet. Det bliver et hæsblæsende ridt mod tiden for at stoppe jordens undergang, mens det endelige slag rykker nærmere og nærmere ...

Det her er sådan en serie der bare bliver bedre og bedre! Jeg synes de to første bøger var gode, men den her suveræn! Det er tydeligt at forfatteren har udviklet sig - sproget fungerer rigtig godt og det er medrivende. Sørg endelig for at have tid til at læse den i et stræk, for den er meget svær at lægge fra sig! Jeg er virkelig en sucker for bøger der handler om nordisk mytologi - jeg elskede "Erik Menneskesøn"-serien - og denne serie gør det på en spændende og medrivende måde, så man virkelig kan forestille sig alle de farer Fréa står overfor.

Der er masser af aktion i denne bog. Ikke alene skal Fréa og vennerne stort set kæmpe hele tiden, de får ikke mange timers søvn eller tid til at hvile og tænke over tingene, men det virker ikke forjaget eller forhastet på nogen måde. Det fungerer rigtig godt. Udover at stå overfor fjender hele tiden, må Fréa også kæmpe med sin længsel efter Magne og hun frygter hvad der vil ske hvis han virkelig er død.

Selvom problemer synes at være uendelige, fornemmer man som læser, hele tiden at håbet ligger lige under overfladen. Fréa er en snarrådig og klog pige der nok skal finde på en løsning, også selvom det til tider ser meget sort ud. Heldigvis har hun sine drømme der kan guide og hjælpe hende på vej. De er også med til at holde troen oppe.

Samtidig er der en masse bureaukrati og politikske forhandlinger i bogen. Det er et interessant indblik i hvordan det måske kunne have fungeret dengang. Ranveigs forfærdelige ægteskab med Hymer, der har hæmmet hende og gjort hende bange for at elske, Frederiks kamp for hendes kærlighed og Lokes børns had til både Loke selv og Odin, er også emner der tages op. Vi kommer vidt omkring og det er på ingen måde kedeligt!

Som altid er det trist at sige farvel til en serie, men jeg blev rigtig vemodig over at skulle sige farvel til Fréa. Jeg synes virkelig hun er vokset med sin opgave og jeg håber at fremtiden ser lys ud for hende! Tak til Sidsel for at give historien liv!

Tak til Turbine for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Turbine
Udgivet i: 2016
Antal sider: 292
5 ud af 5 stjerner

Sidsel Katrine Slej; Sanddrømmeren

Sidsel Katrine Slej; Sanddrømmeren

Fréa er en helt almindelig pige, der går i skole, har fritidsinteresser (især klaver) og venner. Dog har hun nogle ualmindelige drømme - der har en tendens til at blive til virkelighed. Alt dette bliver vendt på hovedet en dag en jætte bryder ind i hendes hus og hendes mor hugger armen af den med et sværd.

Først vil Fréa ikke tro på sin mors forklaring - helt ærligt, skulle valkyrier og einherjer findes i virkeligheden? Ligesom Asgård og de nordiske guder? Fréa har svært ved at tro på det, men da hendes mors hest, Aslak, kommer for at bringe dem til Asgård begynder Fréa at forstå. Hun kommer fra en meget gammel og betydningsfuld slægt der lever i Asgård og hun er udset til at blive sanddrømmer og valkyrie!

I Asgård forlader hendes mor hende for at lede efter Fréas far, der er forsvundet under en mission. Samtidig skal Fréa starte i valkyrie-skole, lære at ride og hele sår. Men ikke alt er som det skal være i Asgård og selvom Fréa hurtigt får venner, får hun også fjender. Derudover er Asgård ikke ligesom Midgård, ingen telefon, ingen tv og ingen nymodens tanker om hvad kvinder må og ikke må.

Da hun bliver kidnappet af jætterne og taget med til Udgård, finder hun sin far og ikke mindst en spion - men hvem er han spion for? Under hendes flugt møder hun både venner og fjender.

Hjemvendt i sikkerhed, får hun sandheden at vide - hun er blevet forudset til at blive den mægtigste sanddrømmer og hun er også forlovet, hvilket Fréa i starten har meget svært ved, for hvordan kunne hendes forældre love hende væk, allerede fra hun var helt lille.

Fréas prøvelser er bestemt ikke overstået efter hendes kidnappelse og da en af hendes bedste venner fra Asgård bortføres tager Fréa kampen op, hvilket får store konsekvenser - ikke blot for Fréa, men også hendes familie og de andre beboere i Asgård.

"Sanddrømmeren" er en udmærket bog om den nordiske mytologi - da jeg læste den, havde jeg hele tiden tankerne på Erik Menneskesøn serien. "Sanddrømmeren" er en spændende børnebog til dem der kan lidt at læse om mytologi, men også stadig almindelige hverdags problemer - som mobning, kæresteri og forelskelse, familieproblemer og forræderi.

Fakta:
Forlag: Turbine
Udgivet i 2013
251 sider