Maja Lunde; Vindmageren [Uopfordret anmeldereksemplar]

Maja Lunde; Vindmageren [Uopfordret anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Det er juni, og årets sommerferie vil blive anderledes end alle andre. En frygtelig krig er endelig slut i landet, hvor Tobias bor, og mens de voksne bliver for at arbejde, sendes børnene ud af byen. Tobias håber, at han kommer til en bondegård med smør, mælk og søde folk, men han havner i stedet i et lukket rum i Lorthes hus, fyldt med mærkelige tegninger. Tobias’ nysgerrighed vækkes, og snart er han i gang med at undersøge et gammelt mysterium. Hvem var det barn, der engang boede i huset?

Hvad er der sket i det nedbrændte fyrtårn yderst på klipperne? Og hvem er egentlig Vindmageren?

Hvert år til jul læser jeg ”Snesøsteren” – og jeg tuder lige meget hver gang jeg læser den. ”Snesøsteren” er første bind i Maja Lunde og Lisa Aisatos ”Årstidserie”, der også tæller ”Solvogteren” og nu ”Vindmageren”.

Fælles for bøgerne er de rørende historier. Historier der går lige i hjertet og handler både om sorg, døden, de svære følelser, men også om håb, kærlighed og varme.

Allerede fra første side i ”Vindmageren” vidste jeg at det her var en historie der ville gøre ondt at læse – og hvor fik jeg ret. Det var med en klump i halsen at alle knap 200 sider blev læst og våde øjne da jeg nåede til sidste side.

”Vindmageren” er en virkelig rørende historie om hvad krig gør ved mennesker – både store og små. Om hvor svær kommunikation kan være og at tiden ikke nødvendigvis heler alle sår. Det er historien om vigtighed af fantasi – selv når verden står i flammer rundt om os. Fantasi og eventyr kan redde mange liv og den er måske mest vigtig når man er voksen.

Det er ikke kun historien der går lige i hjertet, men også illustrationerne. Jeg elsker – som i ELSKER – Lisa Aisatos illustrationer. Der findes rigtig mange dygtige illustratorer, men hun kan få mig til at grine eller græde med et enkelt billede. Det er altså kraftfuldt.

Illustrationen med alle postkortene i ”Snesøsteren” går lige i hjertet hver gang og der er virkelig mange illustrationer i ”Vindmageren” der gør det samme. Jeg har på en og samme tid lyst til at bo i dem og til at kigge på dem hele tiden. De er så stemningsfulde, så smukke, så levende. De er simpelthen i verdensklasse.

”Vindmageren” er en storslået bog, som alle burde læse. Det er en bog man kan samles om og læse igen og igen.

Jeg glæder mig til at se hvad sidste del i serien kommer til at byde på.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Turbine
Original titel: Vindmakeren
Udgivet i: 2024 (på dansk)
Antal sider: 192
6 ud af 6 stjerner

Line Lybecker; Døden kalder [Anmeldereksemplar]

Line Lybecker; Døden kalder (Ulveblod, #1) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Hvis tænderne gik gennem hendes hud, ville de lave mærker… Ar ligesom dem på hendes arme. De smukke ar… Grunden til at hun var hos ham, beviset på at hun var i live.

Efter flokkens død sidder Tina tilbage med en hemmelighed og sin fars jagtkniv. Ulve er ikke skabt til at leve alene. Døden kalder, og hun vil følge den.

Frederik er medicinstuderende, og al hans tid går på bøger og arbejde. Det har han ingen planer om at lave om på – indtil den dag han følger lugten af blod og finder en livløs kvinde.

Når folk udtaler at ”fantasy kun er for børn”, er de helt forkert på den. For ja, der er meget fantasy der er for børn og så er der det der bestemt ikke er for børn. ”Døden kalder” er i sidste kategori.

Og her snakker vi ikke fantasy som i ”romantasy”-genren med en masse spice (der er lidt, men ikke meget), men mere måden den er skrevet på og de tematikker historien behandler.

Det er langt fra den ”klassiske” vampyr-varulve-historie, men en urban fantasy historie der sagtens kunne foregå i nutidens Danmark. For ja, Frederik er en slags vampyr, ikke som vi kender dem og så alligevel lidt. Tina er varulv, og igen, ikke helt som vi kender dem, men der er ligheder. Scenerne hvor de to går tur, er meget fint beskrevet og giver læseren et smil på læben.

Nogle af de tematikker som historien behandler, er fx selvskade og det endda i en ret detaljeret grad – så meget af der er en advarsel i starten af bogen. Og selvom selve handlingen er i starten af bogen, bliver det ved med at blive nævnt flere gange.

Et andet tema er sorgbearbejdelse efter dødsfald. Tina er helt alene efter hendes ”flok” er blevet slået ihjel – hun tror det er et uheld, men undervejs bliver hun klogere. Flokken var alt for Tina og uden den, ved hun ikke hvordan hun skal komme videre. Hun finder dog ud af at selv de personer hun troede hun stolede mest på, holdt hemmeligheder for hende – og hun kommer ud på en rejse, både fysisk, men også en udviklingsrejse, fra hjælpeløs, til stålsat på at finde svar.

Noget andet der fascinerede mig meget var hele forfatterens research til videnskaben. Der er virkelig mange videnskabelige fakta undervejs, både med navne på udstyr, undersøgelser og teknologi. Det giver virkelig historien en dybde og tyngde, og som læser er man ikke i tvivl om at den her historie er gennemresearchet. Hele det videnskabelige aspekt omkring både vampyrerne og varulvene er også veldokumentet. Begge racer har styrker og svagheder, hele samfund der er bygget op og deres egen måde at håndtere tingene på.

Det her er ikke bare en roman du læser på få timer og så har glemt igen. Det er en roman der kryber under huden på dig og slår klørene i dig. Jeg var meget fascineret og underholdt af historien. Der er ikke meget humor deri, men det der er, er velplaceret. Samtidig er det en velskrevet roman og skiftene mellem Frederik og Tina fungerer rigtig godt. Siderne vender nærmest sig selv og før du ved af det, er du ved sidste side, og har næsten flere spørgsmål end da du startede.

Du kan roligt sætte denne bog på din TBR hvis du er til dansk urban fantasy. Til vampyrer og varulve. Til en smule romance og en masse videnskab. Og ja, bare en virkelig god historie. Jeg glæder mig meget til at læse videre!

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Ulven & Uglen
Udgivet i: 2023
Antal sider: 422
5 ud af 6 stjerner

Jakob Brodersen; Næsten [Anmeldereksemplar]

Jakob Brodersen; Næsten [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Mens bomberne falder, forsøger en kræftsyg far at redde sin familie ud af Aleppo. En sønderjysk slagteriarbejder mister grebet om tilværelsen, da han mister sit job og møder sin fortid. En ung marokkaner søger mod lykken på den anden side af Middelhavets bølger, og i en flygtningelejr i Østafrika forsøger en engelsk smerteforsker at kortlægge sammenhængen mellem fysisk og psykisk smerte.

Jeg må ærligt indrømme at jeg takkede ja til den her bog, uden helt at vide hvad jeg gik ind til. Da jeg så læste bagsideteksten, var jeg ikke i tvivl om det her ville blive en historie der kom til at gøre ondt. Derfor tog det mig også lige lidt tid at finde modet frem. Så opdagede jeg den som lydbog, endda indtil af forfatteren selv, og jeg trykkede på afspil.

Først kunne jeg ikke helt finde hoved og hale i alle de personer vi blev præsenteret for, men jo længere jeg kom ind i historien, jo mere krøb den under huden på mig og jo mere kunne jeg se de mange forskellige menneskers vigtighed for bogens historie.

Det er en rørende historie om skæbner i Europa, Afrika og Mellemøsten der hver især udsættes for konsekvenserne af krig. Der er unge og voksne, kvinder og mænd, alle sammen nogen hvis liv og tilværelse bliver påvirket.

Især en af historierne gjorde et meget stort indtryk på mig og efterlod mig grædende i bilen.

Det er i det hele taget en bog der sætter sig dybt i en. Den viser brutaliteten af krig. Af hvor langt nogle mennesker vil gå. Ikke kun for at få dem de holder af i sikkerhed, men også hvor langt ”fjenden” vil gå for at skræmme, terrorisere og fastholde en magt, de nok ikke skulle have haft i første omgang.

Den viser at selv om krig ofte er langt fra fx os i Danmark, har den alligevel konsekvenser. Arbejdspladser der bliver nedlagt, fødevarer der bliver dyrere, flygtninge der kommer til landet og har svært ved at finde fodfæste i et fremmet land og fremmede mennesker, der måske ikke altid tager så pænt imod som vi burde.

Men udover at være en historie der gør ondt, er det også en historie om håb. Mange af de skæbner vi møder har ikke opgivet håbet, selvom de har været igennem skrækkelig mange prøvelser.

Det er historier der sætter livet i perspektiv. For selvom jeg kan synes livet er hårdt fra tid til anden, er det jo på ingen måde hård i forhold til de skæbner vi møder i bogen. Jeg må ærligt indrømme at jeg har krammet mine børn lidt ekstra og husket mig selv på, at vi har det godt og at vi ikke lider nogen form for nød.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Svane & Bilgrav
Udgivet i: 2024
Antal sider: 304
6 ud af 6 stjerner

Victoria Larm; Den maskerede gud [Anmeldereksemplar]

Victoria Larm; Den maskerede gud [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Vi befinder os i 1936. Der er gået tre år, siden Livia Seigel under dramatiske omstændigheder bortførte et barn fra en rigmandsvilla i Djurgården. Mikael Kejser, der pådrog sig uhelbredelige skader under bortførelsen, har fået at vide, at han nu kun har kort tid tilbage at leve i, og han beslutter sig for at tage en grusom hævn. Han sætter alt ind på at finde Livia og det forsvundne barn.

Noel Bråkensköld, en velrenommeret læge, der bærer på en mørk fortid, påtager sig opgaven, som fører ham fra Stockholm over Zürich til Venedig og Laguna Morta, ”Den døde lagune”. Her kommer han faretruende tæt på familien Seigels hemmeligheder og tvinges til at tage nogle livsfarlige beslutninger.

Men der er flere, der har indledt jagten på det forsvundne barn. Mennesker, der er villige til ofre deres venner, stikke deres nærmeste i ryggen, forråde deres velgørere og slutte sig sammen med deres fjender. Hvem er de, og hvorfor vil de gå så vidt for at nå deres mål?

Jeg bliver ved med at sige at jeg egentlig ikke læser så mange krimier, og alligevel sniger der sig fra tid til en anden krimi med i stakken af læste bøger. Nogle gange trænger man bare til noget andet end romance og fantasy – ja, det kan faktisk ske at jeg vil læse noget andet end det.

Da jeg sidste år læste ”Den niende kreds” blev jeg med det samme indfanget af både skrivestilen, men bestemt også historien der som en edderkop spredte sine tråde ud i hele Europa og fangede mange personer i sit spind. En krimi behøver egentlig ikke være vildt voldsom, efter min mening. Jeg kan bedre lide at skulle samle brikkerne til et puslespil, der forhåbentlig til sidst afslører sandheden.

Da jeg begyndte på ”Den maskerede gud” tænkte jeg at jeg ville få svar på nogle af alle de spørgsmål jeg havde – men da jeg havde vendt sidste side, sad jeg, ikke forvirret, men i hvert fald stadig spørgende tilbage. Jovist, jeg fik da svar på nogle spørgsmål, men der er også kommet nye til.

Lidt af den store sammenhæng er afdækket og alligevel er jeg ikke helt sikker på hvor det er vi skal hen – hvilket jeg synes er virkelig spændende. Jeg kan godt lide at blive overrasket, og det bliver man i den grad af at læse denne serie.

Begge bøger er velskrevet og fanger fra første side. Jeg havde i hvert fald svært at slippe dem da først jeg var gået i gang – måske fordi jeg netop er nysgerrig og gerne vil følge de mange brødkrummer der bliver lagt ud.

Er du til krimier med et storslået plot, mange personer og handlingsforløb, så snyd ikke dig selv for denne læseoplevelse.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i: 2024 (på dansk)
Original titel: Den förklädda guden
På dansk ved: Allan Hilton Andersen
Antal sider: 331
5 ud af 6 stjerner

Sara Rahmeh; Betonhjerter

Sara Rahmeh; Betonhjerter

Bagsidetekst:
Jeg ved godt, hvad folk siger om mit hjem. Det burde rives ned og erstattes med ældreboliger og udendørstræningsfaciliteter for nybagte mødre med barnevogne. En Starbucks ville også pynte. Og flere farver. Alt andet end grå.

Yasmin bor på Blokken. Mellem Bazaaren, legepladsen, vandpibecafeen og vægge af beton. Blokken er fyldt med menneskeskæbner, poesi og historier, der venter på at blive fortalt. Hvis du spørger Yasmin, foræller hun dig sandheden om det sted, hun er vokset op. Om Abdulrahman, der engang hed Rasmus, Namaste Niels og Taina med i. Om Malik med de brune øjne, halal-tanterne og måske historien om sin mama.

Jeg har netop haft den udsøgte fornøjelse at snakke med Sara Rahmeh til denne weekends Ordkraft Litteraturfestival i Nordkraft. Og det var virkelig en fornøjelse. Inden vores samtale om Saras debutroman ”Betonhjerter”, fik vi lige ”bonded” over romancebøger vi har fundet på TikTok og selve samtalen gik rigtig godt.

Jeg er altid nervøs for om jeg nu har nok spørgsmål og om jeg klikker godt nok med forfatteren. I dette tilfælde gik de tre kvarter hurtigt og vi kunne sagtens have snakket meget længere – det gør vi en anden god gang.

”Betonhjerter” er nomineret til Læsernes Bogpris 2024 og Sara vandt endda også en Mofibo Award for indlæsningen af lydbogen. Jeg har hørt bogen to gange som lydbog og det er virkelig en stor fornøjelse. Saras måde at læse op på er med både indlevelse, kærlighed og stor respekt det arabiske sprog og dets traditioner.

Det er den bog Sara selv manglede da hun voksede op. Som en ivrig læser var der ikke mange bøger med en pige som hende selv i hovedrollen, da hun gik på skolebiblioteket som barn. Og de historier der var, var tragiske, voldsomme og meget langt fra den opvækst hun selv havde.

Der skal være plads til de historier, men som Sara fortalte, så er det langt fra alle der kan genkende sig selv i dem og derfor er de gode historier – ”hverdagshistorierne” – også vigtige at fortælle. ”Betonhjerter” er en ode til den blok Sara selv voksede op i. Det er en kærlighedshistorie til både det arabiske sammenhold hun oplevede på blokken og til de svære ting, som der kan være svære at snakke om.

Det er historien om en teenageforelskelse og om virkelig mange forskellige skæbner der på fineste vis flettes sammen til Blokkens, Yasmins og Saras historie.

Måske en ungdomsbog, men i hvert fald en bog som alle burde læse – eller lytte, for som sagt, er lydbogen virkelig god.

Fakta:
Forlag: Alpha
Udgivet i: 2023
Antal sider: 291
6 ud af 6 stjerner