Line Lybecker; Døden kalder (Ulveblod, #1) [Anmeldereksemplar]
Bagsidetekst:
Hvis tænderne gik gennem hendes hud, ville de lave mærker… Ar ligesom dem på hendes arme. De smukke ar… Grunden til at hun var hos ham, beviset på at hun var i live.
Efter flokkens død sidder Tina tilbage med en hemmelighed og sin fars jagtkniv. Ulve er ikke skabt til at leve alene. Døden kalder, og hun vil følge den.
Frederik er medicinstuderende, og al hans tid går på bøger og arbejde. Det har han ingen planer om at lave om på – indtil den dag han følger lugten af blod og finder en livløs kvinde.
Når folk udtaler at ”fantasy kun er for børn”, er de helt forkert på den. For ja, der er meget fantasy der er for børn og så er der det der bestemt ikke er for børn. ”Døden kalder” er i sidste kategori.
Og her snakker vi ikke fantasy som i ”romantasy”-genren med en masse spice (der er lidt, men ikke meget), men mere måden den er skrevet på og de tematikker historien behandler.
Det er langt fra den ”klassiske” vampyr-varulve-historie, men en urban fantasy historie der sagtens kunne foregå i nutidens Danmark. For ja, Frederik er en slags vampyr, ikke som vi kender dem og så alligevel lidt. Tina er varulv, og igen, ikke helt som vi kender dem, men der er ligheder. Scenerne hvor de to går tur, er meget fint beskrevet og giver læseren et smil på læben.
Nogle af de tematikker som historien behandler, er fx selvskade og det endda i en ret detaljeret grad – så meget af der er en advarsel i starten af bogen. Og selvom selve handlingen er i starten af bogen, bliver det ved med at blive nævnt flere gange.
Et andet tema er sorgbearbejdelse efter dødsfald. Tina er helt alene efter hendes ”flok” er blevet slået ihjel – hun tror det er et uheld, men undervejs bliver hun klogere. Flokken var alt for Tina og uden den, ved hun ikke hvordan hun skal komme videre. Hun finder dog ud af at selv de personer hun troede hun stolede mest på, holdt hemmeligheder for hende – og hun kommer ud på en rejse, både fysisk, men også en udviklingsrejse, fra hjælpeløs, til stålsat på at finde svar.
Noget andet der fascinerede mig meget var hele forfatterens research til videnskaben. Der er virkelig mange videnskabelige fakta undervejs, både med navne på udstyr, undersøgelser og teknologi. Det giver virkelig historien en dybde og tyngde, og som læser er man ikke i tvivl om at den her historie er gennemresearchet. Hele det videnskabelige aspekt omkring både vampyrerne og varulvene er også veldokumentet. Begge racer har styrker og svagheder, hele samfund der er bygget op og deres egen måde at håndtere tingene på.
Det her er ikke bare en roman du læser på få timer og så har glemt igen. Det er en roman der kryber under huden på dig og slår klørene i dig. Jeg var meget fascineret og underholdt af historien. Der er ikke meget humor deri, men det der er, er velplaceret. Samtidig er det en velskrevet roman og skiftene mellem Frederik og Tina fungerer rigtig godt. Siderne vender nærmest sig selv og før du ved af det, er du ved sidste side, og har næsten flere spørgsmål end da du startede.
Du kan roligt sætte denne bog på din TBR hvis du er til dansk urban fantasy. Til vampyrer og varulve. Til en smule romance og en masse videnskab. Og ja, bare en virkelig god historie. Jeg glæder mig meget til at læse videre!
Tak til forlaget for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Ulven & Uglen
Udgivet i: 2023
Antal sider: 422
5 ud af 6 stjerner
Viser opslag med etiketten videnskab. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten videnskab. Vis alle opslag
onsdag den 24. april 2024
onsdag den 10. oktober 2018
Gertrude Kiel; Hvad himlen kan fortælle os [Anmeldereksemplar]
Gertrude Kiel; Hvad himlen kan fortælle os [Anmeldereksemplar modtaget af forlaget]
Bagsidetekst:
Mor er på kursus. Far er på rejse med arbejdet. Alle andre er på ferie, så 8-årige William ender hos tante Gunvor. Han kender hende ikke så godt, men han ved, at hun IKKE bryder sig om børn (og vistnok heller ingen andre). Og dér skal han være en HEL uge - måske den værste uge i Williams liv. Men sådan går det slet ikke, for tante Gunvor er nemlig vild med videnskab! Hun får vakt Williams nysgerrighed, så ugen går med fantastiske historier om planeter og stjerner, videnskabsfolk og teleskoper, tøvende lys og faldende æbler.
Jeg var lidt skeptisk da jeg sagde ja til at anmelde denne bog. Jeg læser ikke faglitteratur, og jeg frygtede lidt at det ville blive en lidt for faglig omgang for mit vedkommende. Det blev det ikke og det var en glædelig overraskelse. For selvom bogen handler om videnskab, bliver det fortalt på en meget fin måde, så man ikke føler man læser faglitteratur - giver det mening?
Alt det videnskabelige bliver pakket ind i samtaler mellem William og tante Gunvor. I starten er William ikke meget for at snakke med hende, men efterhånden som ugen skrider frem, begynder han at se frem til disse samtaler, for han synes det er spændende og han begynder selv at tænke over mange ting. Fx om lyset i køleskabet er tøvende eller hvor de mærkelige lyde kommer fra, som han hører i løbet af dagen. William er begyndt at stille spørgsmål og være nysgerrig - den vigtigste egenskab en videnskabsmand kan have.
Som læser bliver vi introduceret til videnskaben på en overskuelig måde, så selvom der bliver præsenteret mange forskellige personer, bliver det ikke overvældende eller uoverskueligt. Hvert kapitel omhandler en bestemt person, og efter hvert kapitel, er der en lille fakta-side om den person. På den måde behøver man ikke kigge hele kapitlet igennem igen, for at finde de vigtigste ting. Samtalerne mellem William og Gunvor er grundige og William er god til at stille spørgsmål, som medfører mere uddybende svar. Udover at lære mere om videnskab, bliver William også klogere på sin tante og familie.
Udover at være en god historie om både videnskab og familie, fandt jeg illustrationerne virkelig fine - meget i tråd med dem i "Da natten blev væk" af Ane Bjørn. De er simple, farverige blyantstegninger, der understøtter historien fin. Jeg kan godt lide portrætteringen af Gunvor, med de sjove briller og det lidt mærkelige tøj.
Jeg læser ikke meget faglitteratur, men denne her vil jeg varmt anbefale til alle børn (og voksne) der gerne vil have en kort introduktion til astronomi, stjerner, lys og lyd. Historien er underholdende, og kan både fungerer som godnatlæsning eller højtlæsning i løbet af dagen. Hvis man vil bruge den som mere en bare en god historie, tror jeg også at skolebørn, ville kunne få noget ud af at arbejde med den. En blanding af historiefortælling og videnskab. Jeg synes det er en historie der virkelig fungerer godt og jeg håber ikke det er sidste bog om William eller om videnskaben!
Tak til Character Publishing for anmeldereksemplar!
Fakta:
Forlag. Character Publishing
Udgivet i: 2018
Antal sider: 251
5 ud af 6 stjerner
Bagsidetekst:
Mor er på kursus. Far er på rejse med arbejdet. Alle andre er på ferie, så 8-årige William ender hos tante Gunvor. Han kender hende ikke så godt, men han ved, at hun IKKE bryder sig om børn (og vistnok heller ingen andre). Og dér skal han være en HEL uge - måske den værste uge i Williams liv. Men sådan går det slet ikke, for tante Gunvor er nemlig vild med videnskab! Hun får vakt Williams nysgerrighed, så ugen går med fantastiske historier om planeter og stjerner, videnskabsfolk og teleskoper, tøvende lys og faldende æbler.
Jeg var lidt skeptisk da jeg sagde ja til at anmelde denne bog. Jeg læser ikke faglitteratur, og jeg frygtede lidt at det ville blive en lidt for faglig omgang for mit vedkommende. Det blev det ikke og det var en glædelig overraskelse. For selvom bogen handler om videnskab, bliver det fortalt på en meget fin måde, så man ikke føler man læser faglitteratur - giver det mening?
Alt det videnskabelige bliver pakket ind i samtaler mellem William og tante Gunvor. I starten er William ikke meget for at snakke med hende, men efterhånden som ugen skrider frem, begynder han at se frem til disse samtaler, for han synes det er spændende og han begynder selv at tænke over mange ting. Fx om lyset i køleskabet er tøvende eller hvor de mærkelige lyde kommer fra, som han hører i løbet af dagen. William er begyndt at stille spørgsmål og være nysgerrig - den vigtigste egenskab en videnskabsmand kan have.
Som læser bliver vi introduceret til videnskaben på en overskuelig måde, så selvom der bliver præsenteret mange forskellige personer, bliver det ikke overvældende eller uoverskueligt. Hvert kapitel omhandler en bestemt person, og efter hvert kapitel, er der en lille fakta-side om den person. På den måde behøver man ikke kigge hele kapitlet igennem igen, for at finde de vigtigste ting. Samtalerne mellem William og Gunvor er grundige og William er god til at stille spørgsmål, som medfører mere uddybende svar. Udover at lære mere om videnskab, bliver William også klogere på sin tante og familie.
Udover at være en god historie om både videnskab og familie, fandt jeg illustrationerne virkelig fine - meget i tråd med dem i "Da natten blev væk" af Ane Bjørn. De er simple, farverige blyantstegninger, der understøtter historien fin. Jeg kan godt lide portrætteringen af Gunvor, med de sjove briller og det lidt mærkelige tøj.
Jeg læser ikke meget faglitteratur, men denne her vil jeg varmt anbefale til alle børn (og voksne) der gerne vil have en kort introduktion til astronomi, stjerner, lys og lyd. Historien er underholdende, og kan både fungerer som godnatlæsning eller højtlæsning i løbet af dagen. Hvis man vil bruge den som mere en bare en god historie, tror jeg også at skolebørn, ville kunne få noget ud af at arbejde med den. En blanding af historiefortælling og videnskab. Jeg synes det er en historie der virkelig fungerer godt og jeg håber ikke det er sidste bog om William eller om videnskaben!
Fakta:
Forlag. Character Publishing
Udgivet i: 2018
Antal sider: 251
5 ud af 6 stjerner
onsdag den 20. december 2017
Philip Pullman; La Belle Sauvage [Sponsoreret]
Philip Pullman; La Belle Sauvage (Forestillinger om Støv, #1) [Sponsoreret indlæg af Gyldendal]
Bagsidetekst:
Så var der ordet Støv, med stort S, som om det ikke var almindeligt støv, men noget særligt ...
Malcolm Polsteads liv på kroen ved floden er trygt og rart, selvom det til tider er lidt kedeligt. Men så kommer en helt særlig vinter, hvor det regner som aldrig før, og hvor konflikten mellem videnskab, religion og politik for alvor spidser til. Malcolms øjne åbnes for en helt ny verden, og en skæbnesvanger aften får han ansvaret for spædbarnet Lyra. Sammen må de nu begive sig ud på en rejse, der ændrer deres liv for altid.
Serien om Lyra og "Det gyldne kompas" er en af mine yndlingsserier. Jeg har læst "Det gyldne kompas" flere gange, men jeg må indrømme, at turen tilbage til Oxford har givet mig lyst til at læse hele serien igen og ikke blot første bind. Jeg er ret sikker på at min læseoplevelse af den som voksen vil være noget anderledes end den var da jeg læste den første gang som teenager. Dengang så jeg den som et fantastisk eventyr til en verden fuld af mystik og fortællinger. Jeg var (og er stadig) vild med ideen om en daimon - dengang jeg læste den første gang, var jeg ensom og ville virkelig ønske at jeg havde haft sådan en, så jeg aldrig var alene. Det tror jeg var en af grundene til at jeg holder så meget af bogen - fordi den repræsenterer en vigtig, om end trist, del af min opvækst.
Da jeg hørte at Pullman ville vende tilbage til Lyra og hendes verden, var jeg først jublende glad, for derefter at blive lidt skeptisk. Det er efterhånden mange år siden - 21, for at være korrekt (for den danske udgave) - at han begyndte historien, kunne han bibeholde niveauet? Fortællingens helt særlige stemning? Ville han kunne bygge en intro op, der var værd at læse? Jeg var nysgerrig og spændt på samme tid. Det er nok også derfor jeg har ventet et stykke tid med at læse den. Fordi, årh, hvis nu den skuffede? Hvis nu jeg ikke følte det som at vende hjem? Det var også med bankende hjerte at jeg begyndte at læse den. Jeg har med vilje ikke læst hele anmeldelser af den, af frygt for at mit billede ville blive alt for malet af hvad andre synes. Det har dog været svært at undgå overskrifter helt, men jeg kan kun give mig til at synge med samme stemme. For Pullman har virkelig gjort det igen!
Hånden på hjertet, jeg har kun læst én anden bog af ham, og det er en helt anden genre. Men den her genre? Fantasy, videnskab, religion og politik blandet sammen? Det kan han bare. Jeg følte mig velkommen af sproget i historien og befandt mig straks i Oxford igen - dog ikke helt med de samme personer, men stemningen er perfekt. Jeg er virkelig imponeret over, at han, efter så mange år, kan finde tråden og fortsætte - eller begynde endnu tidligere, må del vel være. For jo, vi er tilbage i Oxford, men det er ikke det Oxford som Lyra kender - ikke endnu i hvert fald. Jeg synes det var rigtig fedt at flere af personerne er nogle som Lyra også møder - og den måde vi får disse møder beskrevet er sublimt gennemført og helt i tråd med resten af fortællestilen, som er lige så magisk og fængslende som i "Det gyldne kompas". Vi føres ind i en verden hvor kristendommen bliver sat på prøve af videnskaben og hvor videnskaben må arbejde i det skjulte på grund af kristendommen. Vi får ikke smagt så meget på den politiske del i denne, men mon ikke det kommer? Jeg vil dog sige at hele Malcolm og Alices rejse med Lyra er ret spændende læsning, for ikke alene må han kæmpe for at overleve, han er også fast besluttet på at redde Lyra og de ting de bliver udsat for er ikke for sarte sjæle og slet ikke for små børn. De klarer det virkelig godt, taget dette i betragtning. Rejsen foregår ikke kun i vores verden, men pga. det der sker i havene (og i himlen) kommer de også på en rejse ind i de mytiske, i fantasien og i de farer disse skjuler. Jeg fik kuldegysninger og en knugen om hjertet flere gange undervejs.
Jeg håber på at min tid næste år vil være til at genlæse "Det gyldne kompas"-serien, så jeg er helt klar når næste del i denne udkommer - den foregår nemlig efter "Ravkikkerten" og jeg er lidt rusten i hvad der helt præcis sker i den. Jeg vil slutte med at sige at jeg er ligeså hooked nu, som jeg var da jeg læste "Det gyldne kompas" første gang. Dette er og bliver noget af det bedste fantasy - både for store og små - for det kan Pullman nemlig: skrive en fantasyhistorie, hvor læseren, alt efter alder, vil læse to (eller flere) vidt forskellige historier. Som en lille bøn til sidst, vil jeg dog håbe at denne ikke bliver filmatiseret og hvis den gør, så gør det dog ordentligt!
Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: La Belle Sauvage
Udgivet i: 2017 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 574
5 ud af 5 stjerner
Bagsidetekst:
Så var der ordet Støv, med stort S, som om det ikke var almindeligt støv, men noget særligt ...
Malcolm Polsteads liv på kroen ved floden er trygt og rart, selvom det til tider er lidt kedeligt. Men så kommer en helt særlig vinter, hvor det regner som aldrig før, og hvor konflikten mellem videnskab, religion og politik for alvor spidser til. Malcolms øjne åbnes for en helt ny verden, og en skæbnesvanger aften får han ansvaret for spædbarnet Lyra. Sammen må de nu begive sig ud på en rejse, der ændrer deres liv for altid.
Serien om Lyra og "Det gyldne kompas" er en af mine yndlingsserier. Jeg har læst "Det gyldne kompas" flere gange, men jeg må indrømme, at turen tilbage til Oxford har givet mig lyst til at læse hele serien igen og ikke blot første bind. Jeg er ret sikker på at min læseoplevelse af den som voksen vil være noget anderledes end den var da jeg læste den første gang som teenager. Dengang så jeg den som et fantastisk eventyr til en verden fuld af mystik og fortællinger. Jeg var (og er stadig) vild med ideen om en daimon - dengang jeg læste den første gang, var jeg ensom og ville virkelig ønske at jeg havde haft sådan en, så jeg aldrig var alene. Det tror jeg var en af grundene til at jeg holder så meget af bogen - fordi den repræsenterer en vigtig, om end trist, del af min opvækst.
Da jeg hørte at Pullman ville vende tilbage til Lyra og hendes verden, var jeg først jublende glad, for derefter at blive lidt skeptisk. Det er efterhånden mange år siden - 21, for at være korrekt (for den danske udgave) - at han begyndte historien, kunne han bibeholde niveauet? Fortællingens helt særlige stemning? Ville han kunne bygge en intro op, der var værd at læse? Jeg var nysgerrig og spændt på samme tid. Det er nok også derfor jeg har ventet et stykke tid med at læse den. Fordi, årh, hvis nu den skuffede? Hvis nu jeg ikke følte det som at vende hjem? Det var også med bankende hjerte at jeg begyndte at læse den. Jeg har med vilje ikke læst hele anmeldelser af den, af frygt for at mit billede ville blive alt for malet af hvad andre synes. Det har dog været svært at undgå overskrifter helt, men jeg kan kun give mig til at synge med samme stemme. For Pullman har virkelig gjort det igen!
Hånden på hjertet, jeg har kun læst én anden bog af ham, og det er en helt anden genre. Men den her genre? Fantasy, videnskab, religion og politik blandet sammen? Det kan han bare. Jeg følte mig velkommen af sproget i historien og befandt mig straks i Oxford igen - dog ikke helt med de samme personer, men stemningen er perfekt. Jeg er virkelig imponeret over, at han, efter så mange år, kan finde tråden og fortsætte - eller begynde endnu tidligere, må del vel være. For jo, vi er tilbage i Oxford, men det er ikke det Oxford som Lyra kender - ikke endnu i hvert fald. Jeg synes det var rigtig fedt at flere af personerne er nogle som Lyra også møder - og den måde vi får disse møder beskrevet er sublimt gennemført og helt i tråd med resten af fortællestilen, som er lige så magisk og fængslende som i "Det gyldne kompas". Vi føres ind i en verden hvor kristendommen bliver sat på prøve af videnskaben og hvor videnskaben må arbejde i det skjulte på grund af kristendommen. Vi får ikke smagt så meget på den politiske del i denne, men mon ikke det kommer? Jeg vil dog sige at hele Malcolm og Alices rejse med Lyra er ret spændende læsning, for ikke alene må han kæmpe for at overleve, han er også fast besluttet på at redde Lyra og de ting de bliver udsat for er ikke for sarte sjæle og slet ikke for små børn. De klarer det virkelig godt, taget dette i betragtning. Rejsen foregår ikke kun i vores verden, men pga. det der sker i havene (og i himlen) kommer de også på en rejse ind i de mytiske, i fantasien og i de farer disse skjuler. Jeg fik kuldegysninger og en knugen om hjertet flere gange undervejs.
Jeg håber på at min tid næste år vil være til at genlæse "Det gyldne kompas"-serien, så jeg er helt klar når næste del i denne udkommer - den foregår nemlig efter "Ravkikkerten" og jeg er lidt rusten i hvad der helt præcis sker i den. Jeg vil slutte med at sige at jeg er ligeså hooked nu, som jeg var da jeg læste "Det gyldne kompas" første gang. Dette er og bliver noget af det bedste fantasy - både for store og små - for det kan Pullman nemlig: skrive en fantasyhistorie, hvor læseren, alt efter alder, vil læse to (eller flere) vidt forskellige historier. Som en lille bøn til sidst, vil jeg dog håbe at denne ikke bliver filmatiseret og hvis den gør, så gør det dog ordentligt!
Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: La Belle Sauvage
Udgivet i: 2017 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 574
5 ud af 5 stjerner
Abonner på:
Opslag (Atom)





