tirsdag den 12. december 2017

Synne Kristine Eriksen; De tre tyste 1-2 [Sponsoreret]

Synne Kristine Eriksen; De tre tyste 1-2 [Sponsoreret af forfatteren og Turbine]

Bagsidetekst til "Beskytteren":
Sigurd har kun én tanke i hovedet. At finde sin lillesøster Svanhild og bringe hende sikkert hjem. Men det er ikke så let, for Svanhild er blevet bortført og er nu forsvundet i Skoven, et uvejsomt sted præget af dystre kræfter, hvor klokkemagerne forsøger at holde såvel Mørket som skyggefolket på afstand. Og da Sigurd møder klokkemageren Myrhat, går det op for ham, at ingen nogensinde har fortalt ham sandheden. Om hans hjem. Om hans forældre. Om den skov, han har boet i hele sit liv. Og om, hvad der lurer i Skovens mørke ... 

Jeg har flere gange kigget på disse forsider når jeg var på arbejde og tænkt at de var utrolig smukke og stemningsfulde. Jeg har tidligere nævnt at forsiden ikke lever op til indholdet af bogen - det er ikke tilfældet her! Historien indeni begge bøger er mindst ligeså flot, spændende og stemningsfuld som forsiderne er.

Selvom aldersgruppen er for 10-14 år, er det bestemt læseværdigt fantasy - også for voksne. Jeg var virkelig grebet af historien og kunne slet ikke lægge bøgerne fra mig igen - derfor er det lidt øv at 3'eren endnu ikke er udkommet. Det er fantasy på et meget højt niveau for aldersgruppen. Det er high fantasy, men ikke noget der skræmmer sin læser væk. Jo, der er lidt underlige navne, men historien har en utrolig god rytme og et godt sprog, der gør at man ikke lægger mærke til de underlige navne, det mærkelige land, den uhyggelige og skræmmende skov og de mørke kløfter vi bevæger os rundt i. For det er virkelig en stor verden vi befinder os i. En verden fuld af fare og ukendte monstre der lurer i mørket og som kun venter på at spise dig mens du sover, surret fast til en gren i et højt træ. Det er en utrolig velfungerende fantasyverden, som læser satte jeg ikke på noget tidspunkt spørgsmålstegn ved noget, men jeg lod mig føre af fortællingen.

Det er en både fascinerende og utrolig sørgelig historie. Den er fascinerende fordi vi netop befinder os i en så velbeskrevet og defineret verden at man virkelig føler man er der. Jeg kunne næsten smage alt det underlige mad de spiste. Jeg tager ydmygt hatten af for de forfattere der ikke alene skaber et nyt univers, men også har fantasi nok til at skabe nye træer, blomster, mad og dufte. Selvom jeg ikke kender nogen af alle disse i virkeligheden, kunne jeg fint forestille mig det mens jeg læste. Historien er sørgelig fordi alle vores hovedpersoner har mistet nogen de holder af - nogle flere end andre, og det gennemsyrer virkelig historien. Sigurd har mistet far, mor, og nu sin lillesøster til en skov og en fortid, som han intet kender til. Han er dog parat til at gøre alt for at få sin søster igen - i "Elaras trøst" gribes han dog af magtesløshed og han er flere gange på nippet til at give op, og han kommer meget tæt på. Myrhat frygter for sit folk og de hemmeligheder som hendes mor har for hende. For selvom hun godt kan forstå morens bevæggrunden, tvivler hun stadig på at hun har handlet korrekt, og Myrhat må selv træffe svære og umulige valg, for at kunne forstå sin mor. Hun er også på en rejse til at blive den næste leder, den næste der skal træffe de umulige valg som kan få store konsekvenser for et helt folk.

Noget andet jeg også godt kan lide ved denne historie er de små bider af information vi får undervejs. Først bliver vi præsenteret for de enkelte personer, for så kapitel efter kapitel at bygge mere og mere på deres personlighed og fortid. Der bliver afdækket mange hemmeligheder, og jeg er helt sikker på at vi endnu ikke har hørt de værste sandheder. Jeg frygter for hovedpersonernes ve og vel. Samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke på både "Ringenes Herre" og "Tir-Nâzrals arving" når jeg læser denne - jeg ved godt at de ikke helt kan sammenlignes, og dog alligevel. I alle tre historier skal vore hovedpersoner ud på farefulde rejser for at finde frem til en sandhed, for at aflevere noget eller finde noget. De er omgivet af medrejsende som både vil dem godt og ondt, og undervejs bliver de testet flere gange i umulige situationer. Det er mig en gåde at forfatteren kan holde tungen lige i munden, men jeg er virkelig glad for at hun har bragt liv til historien!

Jeg er også glad for at jeg endelig har taget mig sammen til at læse dem. Det er helt klart bøger jeg vil anbefale til alle der elsker fantasy, der trænger til en god historie, hvor selv dem der skal forestille at være gode, kan træffe dårlige valg. Til dem der vil læse om en verden så ulig vores som vi overhovedet kan komme. Til dem der bare trænger til en god bog! Jeg er i hvert fald hooked og jeg glæder mig til at læse afslutningen!

Tak til Turbine og forfatteren for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Turbine
Udgivet i: Beskytteren (2016) og Elaras trøst (2017)
Antal sider: Beskytteren: 307 sider og Elaras trøst: 327 sider
5 ud af 5 stjerner


1 kommentar:

  1. Hej, jeg hedder "Inger Pedersen" Jeg er fra Danmark. Jeg var gift i 9 år med Oscar. Ting begyndte at blive grimt, og vi havde kampe og argumenter næsten hver gang på grund af min manglende evne til at føde ham et barn. Min mand pludselig begyndte at sove ude og give forskellige undskyldninger for, hvorfor han ikke kan komme hjem. Han begyndte at have anliggender med andre kvinder uden for at overveje, hvordan jeg vil have det.

    Hele min verden blev knust, og det ser ud til, at jeg mistede den eneste person, jeg nogensinde virkelig har elsket. Oscar var min bedste ven, min soulmate, min Superhelt og min hjerteslag, men han ser ikke længere noget godt i mig. Det blev værre på et tidspunkt, at han anmodede om skilsmisse ... Jeg prøvede mit bedste for at få ham til at skifte mening og blive hos mig, men al indsats var nytteløs. Jeg bønfaldt og prøvede alt, men stadig, intet virkede.

    Gennembruddet kom, da nogen introducerede mig for denne vidunderlige, store stavebeslag, der til sidst hjalp mig med ... Jeg har aldrig været tilhænger af ting som dette, men besluttede bare at prøve modvilligt, fordi jeg var desperat og havde intet valg ... Han holdt specielle bønner og brugte rødder og urter ... Inden for 2 dage ringede han til mig og var ked af det følelsesmæssige traume, han havde forårsaget mig, han flyttede tilbage til huset, og vi fortsætter med at leve lykkeligt. hvad et vidunderligt mirakel Baba Egbe gjorde for mig og min familie. Den gode nyhed er Oscar, og jeg er nu tilbage sammen og lever lykkeligt, og vi er blevet velsignet med tre børn, to drenge og en dejlig pige efter 9 år med barnløshed. Han hjalp mig også med at løse mit gigtproblem, som jeg har beskæftiget mig med i årevis

    Jeg har introduceret ham for en masse par med problemer overalt i verden, og de har haft gode nyheder ... Jeg er overbevist om, at nogen derude har brug for hans hjælp. For hurtig hjælp af enhver art, kontakt Baba Egbe nu via hans e-mail: babaegbetemple@gmail.com eller WhatsApp ham på +2347013499818

    SvarSlet