Rikke Havner Alrø; Stormtid [Anmeldereksemplar]

Rikke Havner Alrø; Stormtid [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
"I samme sekund jeg rører ved hans hud, suser jeg ned i en hvirvlende malstrøm, hvis midtpunkt er et par sorte øjne, der ser intenst på mig. Er det sådan, det føles at røre ved en underjordisk mand? For det er lige, hvad han er."

Maren er 32 år og bor i Odense. Det lyder måske meget normalt, men Maren er ikke et menneske. Hun er en ellekvinde. Det har hun altid vidst, men hun ved ikke, hvad det betyder. Hun er også ligeglad.

Hendes magiske ophav har givet hende et job hos det mystiske firma, Urtid, der laver lommeure og smykker. Hendes titel er projektleder, men det er kun et dække. I virkeligheden er hun hemmelig agent, og på alle hendes missioner rejser hun i tiden.

På en rejse til 1920 går noget galt, og det bliver startskuddet på en række begivenheder, der vender op og ned på alt. For hvem er Maren egentlig? Hvem er hendes mor og far? Og hvem er de magiske skabninger, der nu begynder at trænge ind i hendes liv?

”Stormtid” er fantasy, magi og tidsrejser for voksne og det er rigtig fedt at der også er fantasy for det voksne publikum, men hvis det ikke var fordi personerne var voksne (af alder), kunne det sagtens have været en ungdomsbog. Faktisk synes jeg ikke at hovedpersonen, Maren, opfører sig som en på 32, men nærmere en på 22. Hun er ikke umiddelbart en karakter jeg kommer til at holde af. Der er alt for meget drama omkring hendes personlighed. Hun snakker irriterende, er opfarende og egoistisk.

Derudover blev Maren og Esbens forhold udpenslet hele tiden og så igen. Det havde – for mit vedkommende – ikke være nødvendigt konstant at blive mindet om at de er vilde med hinanden og at de vil rive hovedet af enhver der stiller sig i vejen. Det mindede mig lidt om Edward og Bella i ”Twiligth” – deres sværmeri og ”åh-han-er-perfekt”-beskrivelser.

Hvilket leder mig hen til den sproglige del af bogen. Bogen er lang. Næsten 500 sider. Den kunne godt have stået skarpere, fx kunne jeg godt have undværet de små historier fra bipersonernes synsvinkel. Jeg kan på sin vis godt forstå at de er med, men historien havde også fungeret godt uden dem. De mange engelske udtryk var heller ikke lige min kop the.

Når det så er sagt så var jeg alligevel revet med af historien. Jeg forstod godt Marens frustrationer over at være blevet holdt hen med løgne og skjulte dagsordener hele sit liv. Tidsrejse-delen fungerede også godt, det ville jeg gerne have set meget mere til og så synes jeg det med duftene var rigtig fedt. At hver person har en signaturduft der også stemmer overens med hvordan de er som person. Og så er bogen bare smuk – både med og uden dust jacket. Jeg er vild med detaljerne og den stemning forsiden skaber.

Jeg har dog ikke afskrevet serien og jeg vil meget gerne læse videre om Maren og alle de andre – for der er virkelig lagt op til at faren lagt fra er drevet over. 

Tak til forlaget Superlux for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Superlux
Udgivet i: 2021
Antal sider: 494
3 ud af 6 stjerner

Katrine Skovgaard; Midsommerens offer [Anmeldereksemplar]

Katrine Skovgaard; Midsommerens offer [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:

Magien er ved at forsvinde.

Hvis Kajsa og resten af hendes heksesøstre ikke bringer et menneskeoffer til midsommer, vil Moderens magi forsvinde for altid. Heldigvis er Kajsas mor gravid med et drengebarn, som alligevel aldrig kan blive en del af deres verden. Men Kajsas mor skjuler barnet i verden udenfor, og Kajsa drager ud for at finde ham. Her møder hun Camilla, der introducerer hende for en verden af teknologi, fester og venskaber. Og så er der Mathias, der er uendeligt langt fra de skrækhistorier, hun har hørt om mænd.

Kajsa må finde ud af, hvad sandheden er om denne nye verden. Men vigtigst af alt må hun finde sin lillebror inden midsommer, så de kan få magien tilbage, før deres samfund smuldrer.

Den her historie var slet ikke som jeg havde regnet med – og det var faktisk dejligt forfriskende. Jeg havde ikke forventet at jeg ville sidde med en så dårlig smag i munden som jeg gjorde. At jeg ville blive chokeret og forarget over Kajsas heksesøstre og deres valg som jeg gjorde. At jeg til at starte med virkelig ikke brød mig om hovedpersonen, for til sidst at holde af hende. Det er fedt når bøger overrasker. 

Selvom der er lyspunkter i historien, er stemningen over all meget dyster og tragisk. Der er meget tab og sorg i historien og selvom Kajsa er hurtig til at tilpasse sig livet i den ”virkelige” verden, er det tydeligt at hun kæmper med de tab hun har oplevet. Det kan godt være hun tilpasser sig hurtigt, men hun føler sig stadig udenfor og kæmper med følelsen af ikke at vide hvor hun i virkeligheden hører til. Hører hun til hos heksene eller skal hun prøve lykken udenfor deres lukkede samfund?

Beskrivelserne af magien får mig til at tænke på Nicole Boyle Rødtnes’ ”Elverskud”-serie – selvom den i ”Midsommerens offer” ikke beskrives helt præcist. Hvilket giver det en diffus og uvirkelig feel, men det fungerer på en eller anden måde. Det passer også med de følelser Kajsa har. For hun forelsker sig i den virkelige verden – selvom her også er farer – samtidig med at hun ikke kan opgive sine heksesøstre. 

Alt i alt er det en spændende, medrivende og anderledes heksehistorie. Den er dyster og som skrevet tidligere, meget chokerende – jeg blev i hvert fald overrasket flere gange! Den er svær at slippe når først man er gået i gang og det er faktisk sådan en bog jeg sagtens kunne se blive filmatiseret. 

Tak til forfatteren for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Calibat
Udgivet i: 2021

Antal sider: 261

5 ud af 6 stjerner

Gry Kappel Jensen; Natskygge [Anmeldereksemplar]

Gry Kappel Jensen; Natskygge (Rosenholm trilogien, #3) [Anmeldereksemplar fra Turbine]

Bagsidetekst:
Fire piger. Fire skæbner. En jagt på sandheden.

Den første vil gå ind i mørket.
Den anden må vælge mellem dem, hun elsker.
Den tredje skal give et offer.
Og den fjerde vil afsige dommen.

Kamille, Kirstine, Victoria og Malou har efter to hektiske år på Rosenholm Kostskole fundet ud af, hvem der tilbage i 1980’erne dræbte en ung kvinde ved navn Trine. Men intet er ovre endnu. Snart går det op for dem, at mørket stikker meget dybere, end de først troede, og bid for bid må de nu løse den gåde, som hviler dybt under Rosenholms mure. Inden det er for sent.

”Natskygge” starter umiddelbart efter ”Forglem mig ej” slutter – Kamille, Kirstine, Victoria og Malou har endelig fundet ud af hvem der dræbte Trine og nu vil de have morderen til at indrømme det. Det er dog ikke lige til og snart er pigerne i endnu større fare end de har været før. Og denne gang har de ikke hinandens støtte …

Der er splittelse mellem de fire piger – Malou er blevet på Rosenholm sammen med Kragerne og Zlavko, der støtter op om forstander Jens Andersens nye planer for Rosenholm. Kamille, Kirstine og Victoria er ikke kommet tilbage til endnu et år på Rosenholm og vil ikke støtte op om Jens’ vision. I de foregående serier har vi skiftevis hørt fra de fire piger – det gør vi også denne gang, men første del er det kun de tre udenfor Rosenholm der fortæller, mens Malou får sin egen del og efter skiftes de igen.

Historien er virkelig godt skruet sammen og når man først er begyndt at læse den, er den meget svær at lægge fra sig igen. Der er skruet helt op for dramaet, intrigerne og hemmelighederne, som pigerne skal afsløre. Der var plottvists undervejs, som jeg ikke havde regnet ud og forfatteren formår at holde læseren til ilden, så siderne nærmest vender sig selv.

Selvom det er fantasy med magi, gamle folkeviser og myter, er det sat i et nutidigt samfund, hvor folk med magten ikke vil afgive den og hvor de korrupte skuer til fortidens mørke og vil trække tråde til nutiden. Pigerne opdager at det ikke kun er Trine der er blevet slået ihjel, men derimod er der mange andre der har lidt samme skæbne. Så vores firkløver skal ikke kun sikre Trine retfærdighed, men også alle dem der gik før hende.

Forfatteren viser også at det ikke nødvendigvis er de stærkeste der sejrer, men derimod dem der kæmper for en større sag. For retfærdighed. Og for kærlighed.

Hvis man er opmærksom, vil man kunne se at de fine vignetter til hvert kapitel ændrer sig undervejs – alt efter hvor personerne er henne. Det er ret fint fundet på, samtidig er forside og årstidsskiftene virkelig flotte.

Alt i alt er det en fremragende afslutning på en storslået historie, i et helstøbt og gennemført fantasyunivers - der måske ikke er så lang fra vores egen virkelig. Jeg har grint og grædt og jeg er sikker på at det er en serie jeg vil genlæse igen og se om jeg finder endnu flere små ledetråde, jeg ikke havde set første gang jeg læste den.

Tak til Turbine for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Turbine
Udgivet i: 2021
Antal sider: 598
6 ud af 6 stjerner

Trine Appel; Fortidens port [Anmeldereksemplar]

Trine Appel; Fortidens port (Ildfuglen, #1) [Anmeldereksemplar fra Alpha forlag] 

Bagsidetekst:
Ingen af de tre børn ser en fiskehejre lette fra kornet, tæt ved gravhøjen. Den flyver efter dem ud til vejen, før den vender om og sætter kurs mod Nykøbing Falster centrum. Men jeg kan se den. Jeg ved, hvem det er. Fra nu af er der ingen vej tilbage.

Tvillingerne Mark og Ivan på snart 14 år er som nat og dag og kan aldrig enes. Men da Ivan forsvinder efter en brand på skolen, opdager Mark, at han er nødt til at sætte alt ind på at få sin bror hjem igen.

Mystiske ting begynder at ske, og noget kunne tyde på, at Ivans forsvinden har forbindelse til drabet på en dansk konge for over 700 år siden. Med hjælp fra sine søskende og deres særlige fylgjedyr må Mark finde ud af, hvordan han får åbnet fortidens port, så han kan krydse tiden og redde Ivan – og kongeriget.

Der er en del ting der er - i min optik - er lidt for karikeret i denne bog. Jeg synes det er for meget at udsætte børnene for deres forældre - også selvom de opper sig lidt til sidst. Der er et enormt omsorgssvigt fra både mor og far - moren er deprimeret og jeg frygtede at hun kun kunne komme ud af huset ved hjælp af en stor kran. Faren er alkoholiker og “opfinder” og tyr gerne til korporlig afstraffelse når ungerne ikke hører efter. De dem børn er overladt meget til sig selv - og hvordan er det ordsproget er: de rige har mange penge og de fattige har mange børn?

Børnenes indbyrdes forhold er som sådan ok, hvis man ser bort fra Mark og Ivans. De to piger forsøger at opretholde en vis form for stabilitet og tryghed. Den mindste dreng på fem, er helt tydelig ikke vant til rammer, regler eller til at få et nej. Han er uopdragen og selvom han har et par gode øjeblikke, var han mest et irritationsmoment, som fyldte meget.

Jeg kunne dog godt lide at Mark og Ivans forhold var så belastet. Tvillinger er normalt kendt for at være ens og kunne fornemme hinanden, men Mark og Ivan kan stort set ikke fordrage hinanden. Heldigvis ændrer det sig undervejs, da de opdager stærke sider ved hinanden og at de faktisk er ret ens - selvom det kommer til udtryk på meget forskellig vis.

Men havde problemerne behøvet at blive gjort så store? Selvom der ofte er problemer i hjemmet, som hovedpersonerne forsøger at bearbejde eller flygte fra, tager det lidt overhånd her.

Det er som om bogen vil for meget - selvom der er rigeligt med handling til de 400 sider den fylder, er der også ting jeg synes der bliver sprunget for let henover. Små episoder som godt kunne have fyldt mere eller udeladt.

Selve historien kunne jeg dog rigtig godt lide. Jeg kan godt lide fantasymomenterne sammen med danmarkshistorien og det overnaturlige. Der bliver stillet mange spørgsmål som man som læser skal til stilling til, hvilket gør at man ikke bare skøjter igennem bogen, for man skal lige holde tungen lige i munden. Samtidig er jeg ikke fan af at blive “snakket” til af en fortællerstemme. Det ødelægger mit læsemomentum, når der kommer indskudte ting jeg skal tage stilling til. Måske kan børn bedre arbejde med det end voksne kan.

Alt i alt var det for mig en ok læseoplevelse - jeg er ikke helt solgt på udformningen og fortællermetoden, men historien er god og der lægges op til meget mere drama i de kommende bind.

Tak til Alpha forlag for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Alpha
Udgivet i: 2020
Antal sider: 405
3 ud af 6 stjerner

J. L. Stricker; Den forsvundne skat [Anmeldereksemplar]

J. L. Stricker; Den forsvundne skat (Mysterier på Hvidegaard, #2) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
"Han trak vejret i små gispende stød. Det frygtelige væsen foran ham burde ikke eksistere. Alt i ham skreg, at det måtte være en drøm. Ja, en drøm, og lige om lidt ville han vågne ..."

Hvidegaard skal sælges og laves om til hotel, for onkel Nicolas mangler penge. Silje, Peter og Markus er dybt fortvivlede, indtil de kommer på sporet af en skjult skat, som kan redde klosteret. Men ældgamle kræfter er vågnet, og mens børnene kæmper for at løse fortidens gåder, er Hvidegaards mystiske køber, Robert Aritson med de kulsorte øjne, lige i hælene på dem.
Er han bare en sær rigmand, eller er sandheden langt mere uhyggelig? Spøger det virkelig i de gamle sale? Og kan de finde skatten, før det er for sent?

Er man til skattejagt og mysterieopklaring, så kan denne serie varmt anbefales. Selvom jeg er noget ældre end målgruppen (10-14 år), så finder jeg stadig denne historie rigtig spændende. Der er blevet gjort rigtig meget ud af detaljer og research og det kan man nemt mærke.

Det hjælper helt klart på læseoplevelsen hvis man har Markus' notesbog til at ligge ved siden af mens man læser. Flere gange undervejs i bogen er der et lille mærke, som henviser til steder i notesbogen. Her kan man så se Markus' "håndskrevne" notater, billeder af de ting børnene finder ud af, kort og meget mere. Det er virkelig en fryd at bladre den igennem og den er virkelig lækker. Efter jeg har taget billederne har jeg modtaget en fortrykt udgave af notesbogen, den er ikke helt så lækker, men den er stadig med til at give et ekstra lag til historien.

Samspillet mellem personerne i bogen er godt - de komplimenterer hinanden fint. Igen kan jeg godt mærke at jeg ikke helt er målgruppen, men jeg synes jeg opfører sig som børn i den alder gør. De er ikke helt urørlige overfor de farer de står overfor, de bliver stadig skræmt og de har små interne magtkampe - alt sammen noget, der er med til at gøre dem meget virkelighedstro.

Som sagt er der meget research og historie i den her serie, hvilket er noget jeg godt kan lide. Jeg synes det er fedt når der bliver gjort noget ud af tingene og forfatteren har i den grad sat sig ind i både hvordan samfundet var opbygget, dengang i 1400-tallet, og hvordan mytologi, sagn og magi spillede sammen. Uden dette lag, vil historien ikke hænge nær så godt sammen.

Alt i alt er det en fremragende, spændende, medrivende og til tider lidt uhyggelig historie om venskab, loyalitet, mysterier, overnaturlige kræfter og hemmeligheder. Jeg er helt klart fan!

Tak til forfatter for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Den Grønne Drage
Udgivet i: 2020
Antal sider: 240
5 ud af 6 stjerner

May-Britt Brændstrup; Tordenfuglens Arving (Glasfolket, #1)

May-Britt & Martin Brændstrup; Tordenfuglens Arving (Glasfolket, #1)

Jeg har i noget tid efterhånden gået og kigge på denne serie, og nu tog jeg mig endelig sammen til at komme igang.

Tordenfuglens Arving er første bind i serien om Glasfolket. Historien udspiller sig i Danmark, hvor vi møder Victoria der lider af glasknogler, og har tilbragt mere tid på hospitalet end hun har tal på. Efter et besøg på en klinik i Dredsen begynder der dog at ske ting og sager. En af lægerne får hende til at drikke en mikstur, der pludselig gør Victoria stærk som en okse mm. og han bliver meget interesseret i hende, mens hendes stedfar får hende heldigvis uden for fare.

Hjemme igen begynder Victoria at undersøge sin fars familie, en indianerstamme fra Canada, da troede på at deres medicinmand var en der havde fået brækket alle knogler i kroppen. For at blive klogere på sig selv og sin fars familie, tager Victoria med en veninde til Cananda, hvor de ikke alene lærer om åndemanere og trolddom, men også bliver stillet for større farer end de lige havde regnet med. 

Selvom bogen også omhandler magi og trolddom, er der stadig plads til tanker omkring forelskelse og venskab. Bogen er for børn mellem 12-15, men stadig velskrevet og handlingen er bestemt ikke kedelig.

Fakta:
Forlag: Facet
Udgivet i 2012
208 sider

Sanne Munk Jensen & Glenn Ringtved; Dig og mig ved daggry

Jeg har læst denne bog med stor indlevelse, ikke blot fordi den er god, velskrevet og spændende, men også fordi den handler om min by, det liv der leves der af forskellige mennesker, og mest af alt, fordi jeg til tider kan nikke genkendende til det Louise går igennem.

Det er ikke den typiske ungdomsbog, for man ved allerede fra første side hvordan bogen ender. Louise og Liam har begået selvmord. De er hoppet ud fra Limfjordsbroen, lænket til hinanden med håndjern. Louises død splitter Louises forældre, der arbejder sig igennem sorgen på forskellig vis. Samtidig følger vi Liams far, der bestemt heller ikke har det nemt.

Louise guider os igennem hendes liv, eller det vil sige efter hun har mødt Liam, for det er der hun synes hendes liv begynder. Igennem hendes fortælling oplever vi som læser en stor og ubrydelig kærlighed mellem de to unge mennesker, men samtidig oplever hun også stor sorg, fortvivlelse og modløshed.

Sproget er råt og direkte, men samtidig gør det bogen flydende og ekstremt beskrivende. Den campingvogn de bor i, skulle jeg bestemt ikke nyde noget af at sætte mine ben i. Samtidig tror jeg alle kan nikke genkendende til Louises følelse af at hade Liam fordi hun elsker ham så meget som hun gør. Denne følelse er hvad der driven bogen frem. For under overfladen ligger det store spørgsmål: Hvorfor begik de to forelskede unge selvmord?

Det er virkelig en bog der sætter tankerne i gang, især når både Aalborg og det miljø som Louise bliver introduceret for, ikke er så fjern fra den virkelighed jeg selv voksede op i. Derfor tror jeg at bogen gjorde så stort indtryk på mig, for tænk hvis jeg ikke havde sagt stop i tide dengang?

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i 2013
309 sider