Ali Hazelwood; Brud - vampyrbruden [Uopfordret anmeldereksemplar]

Ali Hazelwood; Brud - vampyrbruden [Uopfordret anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Misery Lark har længe levet et stille liv blandt menneskene. Men nu er hun kaldt hjem, udvalgt til at danne en alliance mellem vampyrerne og deres forsvorne fjender, varulvene.

Varulve er hensynsløse og utilregnelige, og deres alfa er ingen undtagelse. Lowe Moreland leder sin flok med hård hånd, og det er tydeligt, at han ikke stoler på sin brud ... Han holder i hvert fald nøje øje med Misery.   

Misery har sine egne grunde til at sige ja til arrangementet, og det har intet at gøre med politik - der er meget mere på spil for hende.

Kender man Ali Hazelwood ret, så er hendes bøger altid underholdende, altid medrivende og ofte fulde af spicy-scener og hede romancer – ”Brud – vampyrbruden” er ingen undtagelse!

Og hvor ”Skakmat” var mere til de yngre læsere, er hun med ”Brud” tilbage hos de voksne.

For nok vil mange få associationer til ”Twilight” – jeg fik selv til ”Soulless” (en fabelagtig undervurderet steampunk/fantasy-serie) og nok er den skrevet i et meget ungdommeligt sprog, men selve historien er ikke for børn.

Jeg læste bogen på én dag og jeg kunne næsten ikke lægge den fra mig. Jeg er vild med Hazelwoods måde at skrive på. Der er lige dele informativ, beskrivende og detaljeret og samtidig fuld af humor og små kommentarer. Denne har, i modsætning til hendes andre voksenbøger, ikke et videnskabeligt fokus, men mere politisk – om end historien ikke udspiller sig i en virkelig verden.

Varulve, vampyrer og mennesker er en treenighed der går rigtig godt i spænd – i hvert fald i litteraturen, selvom de ofte ligger i krig med hinanden. De spiller på hinandens styrker og svagheder og jeg fascineres altid af historier der kan skrive det sammen på en god måde.

En styrende faktor i denne bog er netop det politiske og hvor meget den ene race skylder og ofrer for den anden. Misery har bestemt gjort sin del for sit folk, men det lader hendes Far til at være ligeglad med. Samtidig vil hun gerne finde et sted at høre til – men kan hun finde blandt nogen der ikke er hendes egne?

Udover at skrive en virkelig medrivende historie kan Hazelwood også skrive hede scener som ingen anden – og dem er der masser af i denne bog. Det er en slow burn og der bliver virkelig bygget op og op, indtil det hele kulminerer. Cadeau for det. Man sidder i hvert fald med hamrende hjerte og røde kinder flere gange undervejs.

Jeg er spændt på hvad det næste bliver, som Hazelwood kaster sig over. Hun er strøget direkte ind på ”auto buy”-listen hos mig og jeg glæder mig til at læse mere.

Tak til forlaget for uopfordret anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gutkind
Original titel: Bride
Udgivet i: 2024 (på dansk)
Antal sider: 434
5 ud af 6 stjerner

Karina Sejerø Bell; Blodrus [Anmeldereksemplar]

Karina Sejerø Bell; Blodrus [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Vores øje mødes, men der er noget helt galt med hans. Den blå farve bevæger sig, pulserer og flakker som flammer. Blå flammer.

Lias liv består af arbejde, træning af selvforsvar og kun meget lidt socialt. Det er sådan, hun gerne vil have det. Arrene fra et voldeligt forhold er stadig friske, og Liva er fast besluttet på aldrig at lukke sit hjerte op for nogen igen. Men da en fremmed med intense lyseblå øjne dukker op på Livas arbejde, begynder hendes ensformige hverdag langsomt at krakelerer.

Snart mærker hun en uforklarlig trang til at være i nærheden af den fremmede mand igen, men da det endelig lykkes, sker der noget, som forandrer Livas liv fra den ene dag til den anden.

En Twilight-lignende historie, der bestemt ikke er for børn. Så kort kan denne bog faktisk forklares.

Jeg ved ikke hvor meget forfatteren rent faktisk er inspireret af Twilight, men det var svært for mig at læse ”Blodrus” uden at tænke på den, hvilket faktisk er lidt ærgerligt. Ikke fordi hverken Twilight-serien eller ”Blodrus” er dårlige bøger, men fordi der næsten var for mange ligheder. Jeg vil ikke opremse dem alle sammen, men bare give et par eksempler.

Liva er menneske og forelsker sig i en vampyr. Bella var menneske og forelskede sig i en vampyr. Liva skal for Rådet og have sin skæbne afgjort. Bella og Edward skal også stå foran ”Rådet” aka Volturi. Vincent har en vampyrfamilie. Edward har en vampyrfamilie. Og så videre.

Som sagt, synes jeg desværre der var plukket lige lovlig meget fra den serie.

Samtidig synes jeg desværre der er alt for meget der bliver trukket i langdrag. Der er en masse drama frem og tilbage mellem Liva og Vincent, og nogle ting jeg gerne ville have haft forklaret i starten af bogen, bliver først forklaret til sidst. Måske er det bare mig?

Dog vil jeg sige at historien reddes rigtig meget af karaktererne. Selvom Liva ikke altid er en likeable hovedperson, er hun ret vittig og tør – for det meste – tage styringen. Cas er også en væsentlig faktor og jeg kan rigtig godt lide det venskab han og Liva får stablet på benene. Hele Vincents vampyrfamilie er ret skønne og scenerne hvor de alle sammen er med, står levende når man læser bogen.

Hvis man går ind til denne bog i den tro at det er en sukkersød historie om en pige og en vampyr, kan man godt tro om igen. Vi er i den ret dystre ende af skalaen for romance – for ja, der er herlig meget spice i historien. Også derfor jeg skriver at det ikke er for børn. Samtidig er der både trusler, voldelige forhold og masser af blod, så det skal man også lige kunne være i.

Jeg vaklede meget mellem 3 og 4 stjerner, men er endt på 4. Det er en spændende historie, og selvom den kan virke lidt langtrukken er der masser af overraskelser undervejs, drama og magtspil.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Superlux
Udgivet i: 2023
Antal sider: 337
4 ud af 6 stjerner

Stephenie Meyer; Midnatssol [Anmeldereksemplar]

Stephenie Meyer; Midnatssol (Twilight, #5) [Anmeldereksemplar fra Carlsen Puls]

Bagsidetekst:
"Jeg kan ikke sove," mumler jeg.
Hun er tavs i et øjeblik.
"Slet ikke?" spurgte hun.
"Aldrig," hviskede jeg.

Ved synet af hendes gennemtrængende blik, fuldt af overraskelse og medfølelse, fik jeg straks lyst til at sove. Ikke for at glemme, som tidligere, eller for at slippe for kedsomheden, men fordi jeg gerne ville drømme. Hvis jeg kunne være bevidstløs, hvis jeg kunne drømme, kunne jeg måske leve et par timer i en verden, hvor hun og jeg kunne være sammen. Hun drømte om mig. Jeg ville også gerne drømme om hende.

Hun stirrede på mig med et forundret udtryk. Jeg var nødt til at se væk. Jeg kunne ikke drømme om hende. Hun burde ikke drømme om mig.

Ok, hånden på hjertet - jeg har faktisk aldrig læst den første "Twilight"-bog, men jeg har læst resten af serien og jeg elskede den! Jeg hørte af omveje at den første bog gik meget ud på at Bella sukkede over Edward, og for at være helt ærlig, så magtede jeg ikke at læse det. Jeg beklager, men jeg er Team Jacob - og det er jeg stadig, selv efter jeg har læst "Midnatssol", men den snak skal vi ikke tage her. 

Jeg ved derfor ikke hvor mange af scenerne der er præcis som i "Tusmørke", men jeg håber da at Stephenie har bibeholdt dem som de er og det samme med dialogen. For selvom historien nu fortælles fra Edwards synspunkt, er handlingen stadig den samme.

For at være ærlig, synes jeg at bogen var ret tung at læse. Jeg kunne ikke holde ud til at læse mere end 100-200 sider af gangen - og så er der altså lang vej til side 824. Men jeg kom dog igennem. 

Det var bestemt ikke fordi historien ikke var spændende eller dårlig skrevet, men Edward er faktisk ikke særlig rar at læse om. Han kæmper rigtig meget med sig selv, sine valg, sine følelser for Bella, tanker om familien og frygten for om ham og Bella har en fremtid. Når man nu kender resten af serien, ved man jo godt hvordan det ender, men alligevel. Det er ikke særlig optimistisk at læse om. Det hele er meget dystert og en smule deprimerende. 

Dog må jeg indrømme at det også var interessant at følge hans tanker. Vi kommer meget tættere ind på livet af ham og nogle af de handlinger han begår i de senere bøger, giver pludselig meget mere mening. Samtidig oplever vi også familien Cullens utrolige familiebånd. De er meget tætte alle sammen og de har en helt særlig dynamik. Nu er det efterhånden mange år siden jeg har læst bøgerne, så jeg kan ikke huske hvor meget af det Edward tænker om sin familie, som vi rent faktisk får at vide senere hen i bøgerne. Jeg nød i hvert fald at læse om Edward og Alices forhold. Alice er - som også i de andre bøger - helt fantastisk. 

Jeg har hørt rygter om at Stephenie vil til at skrive flere bøger i universet, som foregår efter "Daggry" og det kunne jeg virkelig godt tænke mig blev til noget. Jeg har ofte spekuleret over hvad der sker med Edward, Bella, Jacob, Renesmee og alle de andre - måske får jeg endelig lov til at finde ud af det! Det kunne være fedt.

Hvis man er "Twilight"-fan skal man bestemt ikke snyde sig selv for "Midnatssol" - også selvom man er Team Jacob. Jeg har ikke skiftet hold, men jeg kan nok bedre sætte mig i Edwards sted end jeg kunne før. Det må vel også tælle lidt, ikke?

Tak til Carlsen Puls for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Carlsen Puls
Original titel: Midnight Sun
På dansk ved:
Udgivet i: 2020 (på engelsk og på dansk)
Antal sider: 768
5 ud af 6 stjerner

Gail Carriger; Uskyldig

Gail Carriger; Uskyldig (Soulless, #3)

Bagsidetekst:
Ulykkerne regner ned over Alexia. Hendes ægtemand vil ikke længere vide af hende, og hun må flytte hjem til sin utålelige familie. Slibrige rygter svirre om hende, dronningen tager det hemmelige hverv som muhjah fra hende, og den eneste som måske kan forklare hendes stadig mere ubelejlige tilstand, lord Akeldama, forsvinder sporløst. Oveni bliver hun angrebet af morderiske, mekaniske mariehøns der tydeligt indikerer af Londons vampyrer ønsker hende uhelbredeligt død.

Mens hendes ægtemand opfører sig mere end almindelig umuligt, og professor Lyall kæmper for at holde sammen på koblet, flygter Alexia til Italien for at opsøge de mystiske tempelriddere. De ved mere om fornaturlige end nogen andre, men er måske værre end vampyrerne ...

Hvor er jeg glad for at jeg endelig fik taget mig sammen til at læse dette tredje bind i den her fantastiske serie! Desværre tvivler jeg på at jeg kan få læst den færdig på dansk, da resten nok ikke bliver oversat. Jeg må bare tage mig sammen til at blive bedre til at læse på engelsk, om ikke andet, kan jeg altid vente på manga-udgaven (som forresten er helt eminent!).

Jeg havde frygtet at jeg ikke ville kunne huske handlingen fra de to tidligere bøger, da det efterhånden er et par år siden jeg har læst dem. Der er også en del personer med, som jeg også frygtede ikke at have helt styr på. Det kom dog meget hurtigt. Måske fordi jeg i mellemtiden har læst manga'en, men jeg synes i hvert fald ikke det var svært at falde tilbage i tonen, universet og handlingen. Heldigvis synes jeg at forfatteren er god til at holde tempoet oppe og historien er ligeså spændende og medrivende som jeg husker den. Krydret med en masse fremragende humoristiske beskrivelser, er det virkelig underholdende at læse. Selvom handlingen er lidt mere dyster end i de foregående, da Alexia nu er på flugt og ikke helt ved hvem hun kan stole på, så gør den tørre humor og de kvikke bemærkninger, historien lidt lettere. Samtidig er der et rigtig godt flow i historien. Vi hører fra flere af personerne undervejs, men jeg føltes aldrig at det blev for forvirrende eller irriterende. Det giver blot et rigtig godt indblik i deres tanker og følelser - og alle personerne er meget styrede af deres følelser, både de gode og dårlige. Fx har den kære Lord Maccon det med at fare i flint over meget lidt, og måske ville situationen have været en anden, hvis han havde lyttet til sin kone. Samtidig er Alexia utrolig stædig og står ved sine valg, omend dårlige fra tid til anden - selvom hun aldrig ville indrømme det, slet ikke overfor sin ægtemand.

Der findes ikke meget oversat steam-punk (ikke hvad jeg ved af i hvert fald) og det synes jeg er synd, for det kan virkelig være fascinerende læsning. Her er der blandet overnaturlige væsner ind i et samfund i rivende teknologisk udvikling, hvor elevatorer, luftskibe og dræberrobotter også lever. Forfatteren har dog formået at skrue det hele virkelig godt sammen, så selvom varulve og vampyrer måske ikke helt passer ind historisk set, så fungerer det bare her. Samfundet er godt beskrevet, især synet på kvinder, som Alexia ihærdigt forsøger at lave om, er tydeligt undervejs i historien - om hun så er i England eller Italien. Udover de dejligt underholdende beskrivelser af personer heri, er beskrivelserne af naturen og byerne også god. Jeg kan sagtens se både London og Paris for mit indre blik og mærke den uhumske lugt fra Themsen. Det bliver ikke for meget på noget tidspunkt.

Hvis du trænger til lidt nyt fantasy/steam-punk at kaste dig over her i sommeren (og på hvilket som helst andet tidspunkt), så vil jeg varmt anbefale denne. Det er underholdende, spændende og virkelig godt skrevet - for mig spiller det hele bare og jeg er vild med den!

Fakta:
Forlag: Tellerup
Original titel: Blameless
Udgivet i: 2010 (på engelsk) og 2016 (på dansk)
Antal sider: 384
5 ud af 6 stjerner

Gail Carriger; Sjælesluger

Gail Carriger; Sjælesluger (Soulless, #1)

Miss Alexia Tarabotti er halv italiensk, intelligent, rapkæftet og ikke mindst fornaturlig. Ingen af disse ting er særlig velset i 1800-tallets overklasse. Hun lever blandt varulve, vampyrer og spøgelser, men hun har evnen til at fjerne disse ting når hun rører ved en af disse overnaturlige. Hvilket vil sige at hun kan gøre en overnaturlig til menneskelig.

Alexia bliver - efter at have slået en nyskabt vampyr ihjel - mål for en del interesse fra forkert side, og selvom BRU (Beureau til Registreing af Unaturlige) forsøger at holde øje med hende, viser det sig at være en svær opgave.

Greven af Woolsey Castle (overhovedet for de lokale varulve) har om noget et godt øje til Alexia, men det er ikke uden problemer - for han er en respekteret "mand" og hun en pebermø. Da han finder ud af at hun også - selvom de har haft deres skænderier og bestemt ikke kan udstå hinanden - har et godt øje til ham, sætter han alt ind for at forsøge at redde hende.

Men det er ingen nem opgave, for når man lever i oplysningstiden, med videnskabsmænd, der vil undersøge om sjælen kan måles,forsøge at skabe egne vampyrer (uden om den naturlige skabelsesmetode) og opfinder nyt hele tiden, kan det svært for en 200 år gammel varulv at redde kvinden han elsker.

Dette er den første historie jeg har læst i steampunk-genret, og jeg må sige at jeg fandt det meget interessant. Sproget er formelt, kvinder ikke må gå en tur i Hyde Park alene og bestemt heller ikke være alene med en mand hun ikke er gift med, men alligevel er der masser af opfindelser der minder om dem vi kender i dag - elevatoren er blandt andet en nyhed.

Samtidig er bogen skrevet på en meget interessant måde, vi nøjes ikke kun med at følge Alexia, men vi skifter rundt mellen synsvinklerne og det giver bogen en hel del dybde. At vi først får at vide hvad Alexia tænker om Greven og derefter Grevens tanker om Alexia - lidt forvirrende i starten, men man vænner sig hurtigt til det.

Jeg synes bogen var spændende og en meget anderledes form for vampyr/dark-fantasy bog, men som kan være et frisk pust for dem der er kørt lidt sur i den "almindelige" vampyrgenre. Ganske underholdende og jeg synes man er fanget fra første side og har svært ved at lægge den fra sig igen.

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i 2014
Original titel: Soulless
400 sider

Cassandra Clare; De fortabte sjæles by

I denne bog kommer Clary og Jace's kærlighed virkelig på prøve, da Sebastian "besætter" Jace og får alle til at tvivle på om den virkelig Jace stadig er et sted derinde - selv Clary har sine tvivl. Samtidig blomstre kærligheden mellem andre af slænget, mens andres kærlighed går i stykker pga usikkerhed og tvivl.

Dette bind slutter også med en clifhanger, ikke lige så slem som den i De Faldne Engles By, og så alligevel. Nu vil jeg ikke afsløre for meget, men jeg vil sige at jeg ikke kan vente til det sidste bind kommer! Nu står vores venner overfor den største trussel af dem alle, kan de nu klare det og hvilke tab vil det medføre?

Fakta:
Forlag: Borgen
Udgivet på dansk i 2013
475 sider