Suzanne Collins; Solopgang over høsten [Anmeldereksemplar]

Suzanne Collins; Solopgang over høsten (Hunger Games, 0,5) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Når du er blevet udvalgt til at miste alt, du elsker, hvad er der så tilbage at kæmpe for?

Da solen står op over Panem på dagen for det 50. Dødsspil, bliver alle indbyggere mødt af en gruopvækkende nyhed. Det er nemlig blevet besluttet, at man for at fejre jubilæet vil udvælge dobbelt så mange deltagere fra hvert distrikt til Spillet.

I Distrikt 12 forsøger Haymitch Abernathy ikke at ænke for meget over dagens udfald. Han vil helst bare passe sit arbejde og glæde sig til at mødes med sin kæreste.

Så da Haymitch' navn bliver udtrukket, mærker han alle sine drømme smuldre. Han bliver flået væk fra sin familie og sin kæreste og sammen med de tre andre deltagere fra Distrikt 12 fragtet til Capitol, og langsomt indser han, at det er meningen at han skal tabe.

Men der er noget i ahm, der ønsker at kæmpe imod ... og at den kamp skal kunne mærkes langt uden for dødsarenaens mure.

Jeg må med skam indrømme at jeg kom meget for sent til "Hunger Games"-festen. Mit første møde var med filmene og dem så jeg mange gange, inden jeg kom til at læse bøgerne - og jeg synes faktisk at begge er rigtig gode.

Så kom bogen om Snow - og her har jeg stadig filmen til gode. Jeg er en af dem der godt kunne lide bogen (don't shoot me), så jeg er spændt på filmen. 

Da jeg så læste af Haymitch skulle have bog vidste jeg at det ville blive barsk læsning. Især fordi den udgave af Haymitch som vi møder i historien om Katniss og Peeta er et plaget menneske. Vi er klar over at han er blevet udsat for voldsomme ting, men jeg havde ikke forestille mig at det ville være så voldsomt.

Når man har læst de andre bøger er der mange glædelige gensyn - IKKE med Snow - med andre personer, som også spiller en større eller mindre rolle her. Det er altid interessant at møde tidligere udgaver af personer man ved kommer til at gøre enten gode eller onde ting. 

Det er også endnu en tur i Spillet og det er ligeså uhyrligt at læse om, som i de andre bøger. At tilfældige mennesker udvælges for at slå hinanden ihjel i et grusomt spil, er så ubehageligt at tænke på som det næsten kan blive.

Og det er ikke småting Haymitch bliver udsat for. Både før, under og efter spillet. Jeg sad og forventede det værste hver gang jeg bladrede og det blev mødt hver gang. Det er så grufuldt, at selv nu hvor jeg tænker på det, giver det mig ondt i maven og en klump i halsen.

Men det er det Hunger Games-bøgerne kan. De kan provokere os. De kan skræmme os og vise os et billede af en verden hvor ingen kan føle sig sikre. Hvor håb er en som en fugl der enten kan plejes og passes, eller knuses med et knips med fingrene. 

Det er hård og brutal læsning - præcis som jeg havde forventet det skulle være. 

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
På dansk ved: Sarah Louise Pedersen
Original titel: Sunrise on the Reaping
Udgivet i: 2025 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 420
6 ud af 6 stjerner

Sidsel Sander Mittet; De sidste drager [Anmeldereksemplar]

Sidsel Sander Mittet; De sidste drager (Flammen & Bølgen, #3) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Indlandsisens kollaps, undersøiske jordskred og en flodbølge, der udslettede den gamle verden.

For de fleste i Øhavet er dette kun historie, men ikke for Mashal og Ignis.

Efter at have reddet Sunniva, broens sagnomspundne dronning, har de begge fået adgang til kaosnettet og de traumatiske erindringer, der gemmer sig i dets dybder.

Fanget i en ørkesløs venteposition i flygtningelejren på Hvide Pynt kæmper de med fordomme, forventninger og forræderi. Alt er tilsyneladende til salg og meget lidt er, hvad det giver sig ud for.

Men der er håb. Måske vil Bølgen atter engang oversvømme Øhavet - spørgsmålet er blot, om det er en god ting?

Det her er en af de helt store episke danske dystopiske fortællinger. Sidsel har tidligere kastet sig ud i storslåede projekter, ”Morika” og ”Bjergtaget”, men ”Flammen & Bølgen” er i særklasse.

Den er gennemført på en niveau jeg sjældent har set. Alt fra Innovanternes byer, teknologi og skole, til sumpbyerne, dårligdommene og stemningen der er blandt Ignis’ folk. Der er modsætninger, folk med meninger, drømme og håb og der er forrædere der vil gøre alt for at være velset og blive belønnet.

Alting kulminerer i ”De sidste drager” – og hvis jeg må sige en eneste dårlig ting, inden jeg går videre med det gode. Så er det at det er en lang bog. 504 sider lang – og det smerter mig at sige, men der er et par steder hvor det føles meget langt. Heldigvis er Sidsel er fabelagtig historiefortæller og hun gør rigelig op for de lange stræk, med aktion, drama og hemmeligheder.

Når man så er færdig med bogen, kan man godt se værdien og vigtigheden af de lange seje stræk – for det hele giver mening til sidst. Det hele går op i en højere enhed – og der var virkelig ting jeg ikke forventede. Det er fedt at blive overrasket.

Når sproget, historien og indholdet så er et match, vil jeg lige knytte en kommentar til de smukke covers. For nej, man skal ikke dømme en bog på dens cover, og så alligevel. De tre bøger står knivskarpt sammen – de viser en samhørighed og nærmest treenighed på ens boghylde. De er smukke, indbydende og tidsløse. Godt klaret.

Alt i alt er det en læseoplevelse i høj klasse og jeg kan kun give den mine varmeste anbefalinger.

Bogen er først modtaget til udarbejdelse af lektørudtalelsen og sidenhen som anmeldereksemplar. 

Fakta:
Forlag: Facet
Udgivet i: 2023
Antal sider: 504
5 ud af 6 stjerner

Mette Engel-Holm; Sort storm

Mette Engel-Holm; Sort storm

Bagsidetekst:
"Løb for pokker, knægt," råbte en stemme.
Reef kiggede op i Dennies alvorlige ansigt og vristede sig fri. Han havde ikke tænkt sig at efterlade momse. Hun og Joonie var hans ansvar. Joonie! Erkendelsen ramte ham som en hammer. Han kunne ikke længere mærke hendes små hænder holde fast i sig. Dennie havde endnu engang fat i ham.
"Løb," råbte han igen og pegede insisterende i retningen af busserne. Han måtte have slået hovedet, for bloddråber træk røde streger ned over hans nakke og hals. "De har Joonie."

17-årige Reef fra Yderzonen bor kun et stenkast fra den mur, der skal holde hans verden i sikkerhed for sandmasserne. I et tørkeplaget USA i fremtiden regerer de magtfulde Gaias Disciple. Nu lover de et nyt og bedre liv for alle i indkapslede megabyer. Reef og hans familie tvinges væk fra deres hjem. Han opdager dog efterhånden, at der er noget om det, når der hviskes om folk, der forsvinder, og at der er sandheder, der ikke tåler dagens lys.

”Sort storm” er velskrevet, spændende og foruroligende læsning – og dansk endda!

Tænk ”Legend” af Marie Lu og tilsæt så ørken, fanatiske troende, nedbrudte skæbner og venskaber under pres. Så kan du måske forestille dig hvordan ”Sort storm” er. Forfatter Mette Engel-Holm har skrevet en dystopisk fortælling om en verden ødelagt af klimaforandring. Om kampen for overlevelse og de fatale valg, man skal trække når man er presset til det yderste.

Hovedpersonen Reef må se i øjnene at for at redde dem han elsker, må han træffe umulige valg. Men han giver ikke op. Sammen med kammeraten Alex må han ud på en farefuld færd, der både giver Reef indsigt i sig selv, men også et indblik i hvor langt magthaverne vil gå for at overleve. Eller hvor langt de vil gå for at nogle udvalgte skal overleve - for der er ikke plads til alle i de indkapslede megabyer. En af de sandheder der bestemt ikke må komme frem i lyset.

Forfatteren har skabt et helstøbt univers med mange forskellige problemstillinger - ikke bare klimaet, men også hvordan man vil leve sit liv. Reef er en kompliceret person og selvom jeg synes han klynker lige vel rigeligt, føles han også troværdig - men hvem ville ikke også føle sig presset, hvis man var hvor han er?

Der bliver udgivet mere og mere klimafiktion, se bare på ”Skoven” af Sarah Engell eller ”Grønklode” af Eva Munk. Det er ikke altid særlig opmuntrende læsning, men alligevel fascinerende og interessant da det sætter fokus på nogle store spørgsmål: Er vi selv på vej til at ødelægge vores Jord? Gør vi nok for at undgå naturkatastrofer der kan ændre vores liv?

I denne roman her befolkningen i hvert fald ikke gjort noget. Hvis der overhovedet var noget man kunne gøre. Hvornår er der ingen vej tilbage? Reef og hans familie overlever jo som de bor der i Yderzonen, men spørgsmålet er vel mere om de lever?

Bogen er modtaget i forbindelse med udarbejdelse af lektørudtalelse.

Fakta:
Forlag: Krabat
Udgivet i: 2022
Antal sider: 328
5 ud af 6 stjerner

Christian Engkilde; Jordskælv [Anmeldereksemplar]

Christian Engkilde; Jordskælv (Pandora, #3) [Anmeldereksemplar fra Silhuet]

Bagsidetekst:
Fortiden har indhentet Pandoras far, og Enklaven har tvunget ham tilbage til den by, han flygtede fra mange år tidligere.

Pandora og Alexander følger efter, men de er dårligt trådt ind i Slummens støvede gader, før de bliver hvirvlet ind i spillet om hele befolkningens fremtid. En fremtid, der styrer lige mod kaos og død i et omfang, der ikke er set siden Toba udryddede størstedelen af jordens befolkning.

Pandora stilles over for umulige valg. Hvordan vælger hun side, når der er mennesker, hun elsker på begge sider af Enklavens høje mure? Ikke at vælge, kan hurtigt vise sig at blive det farligste valg.

"Jordskælv” er en storslået afslutning på en medrivende dystopisk fortælling.

Christian Engkilde har begået en virkelig spændende og medrivende serie om pigen Pandora, der lever i en verden der er forandret af et vulkanudbrud. I dette tredje bind i serien må Pandora endnu engang ud på en farefuld rejse for at redde sin far.

Pandora er stadig helt sin egen og gør tingene på sin egen måde. Hun vil helst bare storme ind og redde sin far, men må indse at ting tager tid og at hun får brug for alt den hjælp hun kan få – også den der kommer fra en uventet kant.

Jeg var godt underholdt og siderne vender nærmest sig selv. Jeg føler at Pandora virkelig er vokset gennem bøgerne og at hun føles som en troværdig hovedperson. For at den kunne have scoret topkarakter, skulle der have været kælet lidt mere for detaljer og den skulle have haft lidt mere dybde. Det kan være underligt at sige om en bog på 497 sider, men der manglede lige det ekstra.

Men! Det er en spændende og medrivende serie. Man er ikke helt klar over hvordan Pandora skal klare prøvelserne og der var da også et par gange, hvor jeg var i tvivl om det rent faktisk ville lykkes og det er fedt når man bliver holdt til ilden på den måde.

Nu gælder jeg mig til at se hvad Christians næste projekt bliver!

Tak til Silhuet for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Silhuet
Udgivet i: 2021
Antal sider: 497
5 ud af 6 stjerner

Simon Zander; Inden det blå lys falmer [Anmeldereksemplar]

Simon Zander; Inden det blå lys falmer [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Med blåkraften følger overmenneskelige evner, pligten til at forsvare den sidste by i verden og et liv i luksus. Men det er også en dødsdum. Fra du får den, er der præcis ét år til, at du skal dø.

16-årige Noël bor i Grå Zone, den fattige del af Azrone. Han drømmer om at få den berømte blåkraft, at blive hædret og gøre en forskel. Men blåkraften er forbeholdt de, der er så heldige at bo i Blå Zone.

En dag sker det utænkelige, og Noël har kun 365 dage tilbage at leve i. Var drømmen om blåkræften overhovedet værd at stræbe efter? Eller var det kedelige, trivielle liv at foretrække?

Nedtællingen er begyndt.

Dette er en i den grad velfungerende og spændende debutroman. Det er dystopisk fantasy og menneskehedens moral er sat på spidsen. Jeg kan rigtig godt lide det univers som forfatteren har bygget op – ikke forstået sådan, at jeg gerne vil bo der, men at det er godt gennemtænkt og skruet sammen. Det fungerer godt sammen med den historie der fortælles. Historien om Noël med de store drømme om at kunne gøre en forskel, men måske ikke helt når det kommer til stykket.

Historien er fortalt i forholdsvis korte kapitaler, som hver starter med en nedtælling til hvornår Noëls tid rinder ud – hvilket til tider gør handlingen ret kompakt, da der nogle gange sker meget på kort tid, mens der andre gange springes meget i tid. Især den sidste fjerde del er meget tempofyldt, fordi der sker rigtig meget på meget kort tid … tiden er ved at løbe fra Noël.

Lige præcis der, synes jeg måske det bliver lidt for forhastet. Jeg kan godt se at det er med til at skabe et højt tempo og som læser sidder man nærmest og bliver forpustet, men jeg ville måske have ønsket at der var lidt bedre tid til sidst, da der et langt stykke hvor tiden bare går uden at vi hører om hvad der sker.

Sproget har et godt flow og da jeg først var gået i gang havde jeg svært ved at slippe den igen. Måske netop pga. den konstante nedtælling. Vi vil vide hvad der sker. Hvad Disciplene skjuler – og jeg kan afsløre (uden at spoile) at jeg var meget chokeret over at finde ud af hvad de egentlig er ude på! Godt tænkt der, Simon!

Noël er homoseksuel, men det fede er, at der slet ikke bliver kigget skævt til ham af den grund. Som jeg læser det, er det fuldstændig accepteret at han er det og selv da han kommer til ”Blå Zone”, er der ingen der lader sig mærke af det. Det var egentlig ret forfriskende. For selvom Noëls følelser og kærlighedsliv fylder en del, er det meget naturligt at han er homoseksuel. Det var i hvert fald ikke noget jeg undrede mig over.

Jeg kunne derimod ikke helt se hvorfor det var nødvendigt at gøre Ace til en ”hen”-person – jeg opfattede det ikke i starten, men først efter et par sider gik det op for mig. Jeg manglede lidt præsentation af hvordan Noël så hurtigt kunne regne det ud, for det bliver ikke præciseret af nogen anden - og som jeg undrede mig i hvert fald, over at det var nødvendigt. Det ændrede ikke ved min opfattelse af historien af Ace var en ”hen” og ikke en han/hun. Jeg håber virkelig ikke at jeg støder nogen ved at sige sådan – det er i hvert fald, på ingen måde min hensigt!

Jeg synes Simon har skrevet en kanon god debutroman! Den er velovervejet, spændende og medrivende. Den sætter tankerne i gang – for ville man virkelig gerne gøre en forskel, hvis det var ensbetydende med at man skulle dø efter ét år? Det er jeg ikke så sikker på at jeg ville. Samtidig viser den også at kærlighed og venskab, er stærke kræfter, man ikke skal undervurdere.

Tak til forfatteren for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Petunia
Udgivet i: 2021
Antal sider: 367
5 ud af 6 stjerner

Sidsel Sander Mittet; Den røde drage [Anmeldereksemplar]

Sidsel Sander Mittet; Den røde drage (Flammen & Bølgen, #1) [Anmeldereksemplar fra Facet]

Bagsidetekst:
200 år efter Flodbølgen har lagt den kendte verden i ruiner, forsøger den unge ildgøgler Ignis at overleve i Øhavets sumpede ghettoer.

Samtidig lever Innovant-aspiranten Kahlil et sikkert liv bag Øhavets diger fyldt med undervisning, piger og skydespil.

Mens Ignis flygter fra ghettovagter og blæser ild for at skaffe penge til mad, joker Khalil med sine venner over det mentale net og forsøger at sikre sig en sejr i den store Innovationskonkurrence.

Ignis og Khalil kunne ikke være mere forskellige. Alligevel er de bundet sammen af mærkelige syner, der fylder Ignis' flammer og hjemsøger Khalils mareridt.

"Den røde drage" første bind i Sidsel Sander Mittets nye serie. Hendes tidligere fantasyserie har været fantastiske læseoplevelser, så jeg var spændt på denne kunne holde niveauet. Da det ikke er fantasy, men en dystopisk fortælling, er det lidt en anden boldgade. Heldigvis lykkes det Sidsel at skrive en utrolig medrivende historie.

Som hun er kendt for i hendes tidligere bøger, skifter vi mellem at høre fra Ignis og Kahlil og det fungerer virkelig godt. Især fordi de, i en stor del af historien, er adskilt og derfor er det ikke den samme historie vi får fra to perspektiver. Ignis lever i fattigdom og må kæmpe for overlevelse, mens Kahlil lever i sus og dus i en bygning hvor han ikke kender til at mangle noget. Alligevel er Kahlil ikke lykkelig - der er minder der trænger sig på og gør det svært for ham at fastholde fokus på at nyde tilværelsen.

Langsomt drages Ignis og Kahlil mod hinanden. De drages mod hinanden i en fælles søgen efter svar på Kahlils minder og Ignis uforløste spørgsmål om fortiden. De må kæmpe for overlevelse og langsomt går det op for dem begge, at intet er hvad det giver sig ud for at være. Kahlil må revurdere hvem han kan stole på og Ignis på lære at stole på andre, selvom det kan være svært.

Flowet i historien er godt og siderne vender nærmest sig selv. Selvom handlingen spænder over et godt stykke tid, føles den ikke langtrukken og kedelig. Tværtimod. Der er hele tiden nyt information der skal bearbejdes og kædes sammen. Der er kælet for detaljer som kort, opslag på det mentale net samt den måde Kahlil tanketaler med sine venner. Det fungerer godt og underbygger den forskel der er på Ignis og Kahlil.

Alt i alt er det en rigtig spændende intro til en serie, jeg fornemmer kan gå hen og blive den danske udgave af "Legend". Fundamentet er der i hvert fald til en virkelig gennemført læseoplevelse. 

Tak til Forlaget Facet for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Facet
Udgivet i: 2021
Antal sider: 368
5 ud af 6 stjerner