Julen nærmer sig med hastige skridt og jeg ville egentlig gerne have lavet mere julehygge for jer, men hverdagen har fyldt lidt meget og det er først nu at jeg kan trække vejret lidt friere. Mit overskud til at finde på sjove konkurrencer til jer, har derfor også været ret minimalt.
Heldigvis blev jeg kontaktet af søde Julie, som gerne ville sponsorere de to første bind i serien om Grace og hendes oplevelser i Trafallas. Hvis du endnu ikke kender serien, kan du roligt glæde dig - bind et var god, men to var et mesterværk! Hvis du kender den, men endnu ikke ejer den, så er dette jo en oplagt mulighed for at komme i besiddelse af serien - som også er ret fantastisk udenpå!
Jeg er selv meget begejstret for serien - især bind to, som virkelig har et godt flow og en virkelig medrivende og spændende handling, der gjorde at jeg læste bogen meget hurtigt - også selvom det er en ordentlig murstensroman. Jeg ville gerne have haft meget mere, men jeg må udholde spændingen!
Kunne du tænke dig at vinde?
Alt du skal gøre er at skrive i kommentarfeltet hvor mange stjerner jeg har givet henholdsvis "Den halves arv" og "Skyggen fra Nord", så er du med i lodtrækningen om begge bøger! Svaret kan du selvfølgelig finde et sted her på bloggen!Jeg trækker en vinder fredag d. 21. december. Så kan du være heldig enten at vinde den som en julegave til dig selv eller en du ved elsker en god fantasy historie!
God fornøjelse!







