Siri Pettersen; Boble [Anmeldereksemplar]

Siri Pettersen; Boble [Anmeldereksemplar fra Bog & Idé]

Bagsidetekst:
Da Kine finder en glaskugle på kirkegården og tager den med hjem, ved hun ikke, at det i virkeligheden er en magisk boble. En boble, der kan opfylde alle hendes ønsker, men også blive så stor, at hun kan flytte ind og bo der, uden at nogen kan trænge igennem til hende. Endelig kan hun være helt i fred for krævende forældre, svømmeundervisning, det latterlige julekor og drengene, der driller. Kine er fri! Eller er hun i virkeligheden fanget? Og hvad er det for en mystisk dødningedukke, som også bor i boblen, og som langsomt vokser sig større og større ...

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg fangirler for vildt over Siri Pettersen og "Ravneringene"! Det er en fuldstændig fantastisk læseoplevelse og jeg måtte også forsøge at styre mig da jeg hilste på hende til BogForum, da hun var der.

Nu er hun så tilbage. Denne gang med en børnebog og en meget anderledes end af slagsen end jeg tidligere har læst. Den er også meget langt fra "Ravneringene" og jeg var meget spændt på om hun kunne skrive noget der ikke havde med mystiske kræfter, mytologi og tidsrejser at gøre.

Svaret er, ja. Ja, det kan hun godt!

Bagsideteksten til bogen lyder nok lidt mærkelig, men når man først er kommet i gang tænker man slet ikke over det underlige i at Kine finder glaskuglen, at den vokser over natten og at hun flytter ind i den. Det føles faktisk ret normalt - og så noget rigtig mange teenagere (og sikkert også voksne) kunne finde på at gøre.

Kine er en pige der føler sig meget ensom og mobbet i skolen, selvom hun faktisk ikke er det. Hun føler sig misforstået derhjemme, selvom hendes forældre faktisk prøver på at forstå hende. Kine er bare virkelig dårlig til at tale om de ting der gør ondt, men når man bor i boble, behøver man ikke tale om det. Hun behøver ikke ransage sin hjerte og hjerte, for de ting hun måske selv har gjort forkert. Den slags behøver hun ikke tage stilling til ... eller gør hun?

Der bliver tegnet et billede af en teenager der har det svært, jovist, men også om hvor svært det kan være for teenagere at tale om hvordan de har det. De skal helst virke som om de er oven på. Som om de har styr på det hele. Hvis man viser særheder, risikerer man at blive holdt udenfor. Kine hader svømmehallen - fordi der fik hun øgenavnet, "Boble", men er det nu også et øgenavn? Ligeså meget som Kine dømmer sine klassekammerater, ligeså meget er hun forkert på den.

Selvom bogen kan være ret forstyrrende at læse - jeg ville få herre meget nøjeren over den der dødninge dukke (bare rolig, det kommer til at give mening) - så er det en rigtig fin historie om venskab, tålmodighed, at finde ud af hvem man er og at man er god nok som man er.

Måske er det ikke et mesterværk som "Ravneringene", men ikke desto mindre er det en bog som både børn og unge ville kunne spejle sig i og som nok vil sætte tingene lidt i perspektiv. Ligegyldigt hvad, tror jeg ikke at der er mange der inderst inde ville vælge boblen frem for den virkelige verden - lige meget hvor svært man så havde det, for ofte vil der være mindst ét lyspunkt, som gør livet udenfor boblen værd at leve.

Tak til Bog & Idé for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Høst & Søn
Original title: Bobla
Udgivet i: 2017 (på norsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 292
5 ud af 6 stjerner

Læs mere om Siri Pettersen og hendes bøger her
Læs mere om "Boble" her

Janni Olsen; Hvad så hvis jeg er? [Anmeldereksemplar]

Janni Olsen; Hvad så hvis jeg er? [Anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Bagsidetekst:
Det er ikke let at være semigrønlænderbonderøvshomojomfru i Fjerritslev og omegn.

Jonny er 17 år. Han går i gymnasiet, og han hader det. Og i den lille by, hvor han bor, er der ikke meget plads til at være anderledes. Heldigvis lykkes det Jonny at undslippe til et sted, hvor det er okay bare at være den, man er.

At bo i en lille provinsby og være homoseksuel kan ikke være nemt. Især ikke når man i forvejen skiller sig ud fra mængden. Jonny har det på alle måder svært der hvor han er. Han passer ikke ind på gymnasiet, han føler sig alene når han er derhjemme og at ingen kan forstå hvordan det er at være ham. For inde bagved i Jonnys skab gemmer der sig en hemmelighed - en hemmelighed som han frygter vil ødelægge hans i forvejen knap så gode ry.

Jonny for chancen for at begynde forfra på en musikhøjskole og her opdager han at der er plads til ham. Han bliver accepteret som den han er og folk omkring ham kan se hans musikalske talent. I et gæstehus til højskolen flytter der en musiker ind og han kommer til at spille en stor rolle i Jonnys liv. Langsomt går flere og flere sandheder op for Jonny og han indser at det faktisk er helt ok at være den han er.

"Hvad så hvis jeg er?" er en utrolig ærlig historie og som læser sad jeg flere gange med ondt i maven over hvor fortvivlet Jonny er. Der bliver ikke lagt fingre i mellem på noget tidspunkt og det tror jeg er rigtig sundt for fortællingen. Der bliver ikke pyntet på sandheden, vi får den serveret som den er og der er intet lyserødt og pænt over det - hvilket er godt! Den giver lidt samme følelse som "Tag gaden tilbage", hvor vi der heller ikke bliver lagt fingre i mellem.

Dette er en bog der vil fungere rigtig godt som både lystlæsning - da den giver et godt indblik i de tanker og følelser man kan tumle med, når man ikke føler at man passer ind og til brug i undervisningen. Den viser vigtigheden af at acceptere at vi ikke er ens og at der skal være plads til alle. Den kan læses af både piger og drenge, unge og voksne og jeg vil håbe at alle får noget ud af den.

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i: 2019
Antal sider: 251
5 ud af 6 stjerner

Sarah Engell & Sanne Munk Jensen; Tag gaden tilbage [Anmeldereksemplar]

Sarah Engell & Sanne Munk Jensen; Tag gaden tilbage [Anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Bagsidetekst:
Jeg var egentlig allerede stået af i Hjørring og på vej hen mod Caros hus, da min telefon bippede i lommen. Change of plans. Vi er taget hjem til TGs storebror i Aalborg. See ya in Plaza :-D
Beskeden var fra Caro. Hun havde vedhæftet adressen og en selfie af Sofie TG, Asta-My og sig selv foran et stor vindue, hvis udsigt godt kunne ligne Aalborg set fra en etageejendom. Men hvad vidste jeg? Jeg havde kun været i Aalborg én gang siden Blå Mandag, og kun for at gå i butikker med Kat og kigge tøj, vi alligevel ikke havde råd til.

Da Polly starter på gymnasiet, åbner der sig en helt ny verden for hende - ikke mindst da den sejeste pigeklike pludselig inviterer hende ind i varmen. Endelig er Polly andet og mere end bare Polly fra Hirtshals. Men bedst som festerne ruller, bryder uvejret løs. Hvad stiller hun op, når alt er fucked? Og hvem kan hun stole på?

Som indfødt aalborgenser og tidligere fast inventar i Gaden (yep, i mine unge dage, gik jeg meget i byen), var det især en fryd at læse Sarah og Sannes beskrivelse af hvordan det var for Polly at gå i Gaden for første gang. Det hurtige tempo, sceneskiftene, musikken, bassen der pumper, drinks der skal drikkes, billeder der skal tages, videre og vildere hele tiden. Det er så godt ramt. Det er virkelig som at være der selv. I det hele taget er bogen godt ramt.

Jeg hørte lidt af bogen som lydbog, og der er lagt baggrundsstøj ind. Det er ikke forstyrrende, men derimod er det med til at underbygge stemningerne i bogen. Knallertlyde, bølgeskvulp, biler der kører, musik der spiller og så videre. Det fungerer virkelig godt og er med til at man føler sig inde i historien.

Historien om Polly der vil gøre alt for at passe ind hos de populære piger, er velkendt. Jeg tror at mange piger på et eller andet tidspunkt har gjort noget de senere har fortrudt, i kampen for at være blandt de seje piger. Jeg har i hvert fald og jeg kan roligt sige, at det ikke er det værd. Selvom det kan være koldt væk fra de strålende piger, kan de små glimt af varme man kan få fra de piger, ikke hamle op med varmen fra ægte venskaber. Den lektie lærer Polly og mere til. Hun indser også nogle ting om sig selv og sin mor, og selvom det hele ser sort ud - kommer hun stærkere ud på den anden side.

Som i "21 måder at dø" får vi at se hvor onde piger kan være mod hinanden og jeg væmmes lidt ved mit eget køn over det. Jeg var selv mobbeoffer i min folkeskoletid, men aldrig så slemt som det jeg læser om i dag. Samtidig er jeg glad for at sociale medier ikke fandtes dengang. Behandl dog hinanden pænt. Jeg er vild med måden Polly får håndteret Caro, Sofie TG og Asta-My på til sidst. I stedet for at tage hævn, som man nok ville tro, så får hun i stedet bevist sit værd på en rigtig god måde. En måde som gør at de andre piger, godt ved at de ikke skal fucke med Polly igen.

"Tag gaden tilbage" bør være på et hver skole- og folkebibliotek. Den bør læses, diskuteres og behandles af unge - både piger og drenge, og deres voksne. Nu har jeg ikke selv teenagebørn (endnu), men jeg har en ide om at det kan være svært for forældre at vide hvad deres børn laver på sociale medier. "Tag gaden tilbage" (og "21 måder at dø") kan måske være en øjenåbner for hvad der egentlig sker.

Jeg er stor fan af begge de dygtige forfatter og jeg tager hatten af for at de har begået et mesterværk sammen. Det er en historie der giver ondt i hjertet, men også giver en håb og troen på alting nok skal gå, hvis man er tro mod sig selv og godt tør skille sig ud. Det er en historie om finde sig plads, også selvom man ikke føler man passer ind. Det er en vigtig historie, som jeg synes alle unge burde læse.

Jeg giver den mine varmeste anbefalinger!

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i: 2019
Antal sider: 268
6 ud af 6 stjerner

Louise O'Neill; Skabt for dig [Anmeldereksemplar]

Louise O'Neill; Skabt for dig [Anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Bagsidetekst:
Jeg åbner øjnene og ser direkte op i mit spejlbillede i loftet. Mine lå er for store, mit hår er for uglet, jeg hader mig selv, jeg hader mig selv, jeg hader mig selv.

evaer er designet, ikke født. Skolen oplærer dem til at være perfekte: smukke, gode og Altid Villige. Og til ikke at tænke for meet. Det bryder ingen mænd sig om. evaerne har ventet hele deres liv. Efter seksten år er de parate til at bidrage til det samfund, der har skabt dem. Til at blive kone ... konkubine ... eller en af de kyske. Kun de bedste kommer helt til tops. Og det er Mændene, der vælger. 

Det er sjældent jeg får virkelig ondt i maven over en historie, men denne. Puha, den var ikke rar at læse. Selvom den foregår i et dystopisk samfund, har den så mange tråde til det samfund vi lever i, i dag, at den næsten kunne være foregå i det samfund vi har i dag.

Umiddelbart befinder vi os i et samfund hvor dyr, planteliv og et liv udenfor er forsvundet. Der bliver ikke omtalt nogle naturkatastrofer som kunne skyldes det, men der bliver omtalt at der ikke findes noget udenfor storbyerne. freida er kan godt lide at se naturkanalen og blive klogere på uddøde dyr og det liv vi levede engang. Hun er dog ikke klog nok til at aflæse hvordan dyrene overlevede - kun de stærkeste og klogeste dyr overlever. Fuldstændig ligesom det liv freida lever nu. Da hun begynder at tænke selv og tvivle, forsegles hendes skæbne. Selvom jeg havde lidt håb undervejs, formår hendes egen usikkerhed at stemple hende som uduelig og som en man ikke vil vælge.

freidas dagligdag er fyldt med kontrol over alt hvad hun foretager. Hvad hun skal have på af tøj, hvordan hendes make-up sidder, hvad hun skal spise, hvornår hun skal i skole, hvor meget hun må veje og alt andet. Hun og de andre evaer dyster mod hinanden om hvem der er smukkest, klogest og hvem der ligger på første pladsen. Hele hendes liv har været en kamp om at forblive i toppen og derfor have størst chance for at blive kone. Men som den berygtede ceremoni kommer nærmere, begynder hendes liv at falde fra hinanden. Presset bliver for meget. freida kapitulerer og bryder sammen. Ligesom der er alt for mange unge mennesker der gør i "nutiden".

Når jeg skriver at der er tydelige tråde til det samfund vi lever i, i dag, mener jeg det pres som vi udsætter hinanden for. Børn skal kunne læse tidligere og tidligere, unge skal helst få høje karakterer, klare sig godt i skolen, gå til de rigtige fritidsaktiviteter, have de rigtige venner, det rigtige tøj osv. Nutidens unge presses også til at lyve eller gøre ting som de ikke er trygge ved, blot for at være inde i varmen. Som voksne bliver vi også presset til at kunne klare alt hvad vores arbejde beder os om, vi skal have den perfekte familie og hjem. Der skal være styr på alting og man må ikke vise at livet godt kan være hårdt.

Jeg tror det er vigtigt at vi stopper op, trækker vejret og spørger os selv, om vi virkelig vil leve i et samfund hvor alt er en konkurrence. Hvor selv de tætteste veninder kan vende sig mod hinanden, fordi den ene har noget den anden vil have. Vil vi have stressede børn og unge, allerede mens de går i skole, og burde koncentrere sig om at leve livet? Vi skal huske at stoppe op og dufte til roserne, mærke græsset under fødderne, kysse og kramme dem vi holder af. Ikke alting behøver at være perfekt - jeg tror ikke nødvendigvis at dem med perfekte liv, har et godt liv. Mit liv er ikke perfekt, men jeg er glad - er det ikke det vigtigste?

"Skabt for dig" burde læses af alle. Det er en historie vi kan lære af - både unge og voksne. Det er en historie om at kunne lide den man ser i spejlet, om at være tilfreds med hvem man er og ikke give efter for det høje pres fra samfundet. En gentænkning af hvad der er vigtig, er vist på sin plads!

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Only ever yours
Udgivet i: 2014 (på engelsk) og 2018 (på dansk)
Antal sider: 549
5 ud af 6 stjerner

Sarah Engell; 21 måder at dø

Sarah Engell; 21 måder at dø

Stella bliver mobbet af hele hendes klasse, men især hendes gamle bedsteveninde Amalie. De er blevet uvenner og det har ikke taget Amalie særlig lang tid at vende hele klassen mod Stella. Så Stella googler og undersøger .... undersøger hvordan man kan begå selvmord. Stella har en udførlig liste med 21 måder hvorpå hun kan dø.

Stellas mor er død af kræft og faren er endnu ikke kommet sig over tabet - hvilket Stella i bund og grund heller ikke er. Stellas kærlighed til musikken er også ved at forsvinde, for jo værre mobningen bliver, jo sværere bliver det for hende at holde modet oppe.

En ting der hjælper på det er Filippa, men Filippa vil ikke ses offentligt med Stella, af frygt for at Amalies vrede også skal ramme hende og da Filippa forsøger at hjælpe Stella får det konsekvenser for dem begge. En anden der har været en støtte for Stella er hendes internetven Aum, de snakker om alting og det hjælper, men da Stella sender ham en sang, som ender hos Amalie, frygter Stella at hun heller ikke kan stole på ham.

Da Stellas far endelig finder ud af hvad Stella går og gemmer på, tager han hende med på skolen til snak med hendes lærer. Der er desværre ikke meget hjælp at hente - "lad os snakke det igennem med hele klassen" er kommentaren og Stella føler sig endnu mere udstillet og sårbar end før.

En eftermiddag får Stella den geniale ide at filme sit selvmord - men ikke hendes faktiske selvmord, bare for at skræmme de andre og da Amalie går over grænsen med mobningen, virker ideen om selvmordet tættere på end nogensinde.

Denne bog er skræmmende læsning. Igennem bogen er der 13 sorte sider med selvmordshistorier fra det virkelige liv - om børn der har taget deres eget liv fordi de blev mobbet, både i skolen og i cyberspace og det er ikke særlig rar læsning. Tænk at børn kan være så onde ved hinanden?

Men bogen er god - virkelig god! Den sætter fokus på noget der er svært at gøre noget ved i praksis og samtidig giver den et indblik i hvad der foregår i "offerets" hoved. Når man har været i samme situation selv, kan man se mange lighedstegn - især frustrationen over læreres manglende indsats, de skulle skamme sig!

Bogen vil være god til skolebrug, da der vil være masser af samtaleemner; mobning, kræft, død, kærlighed, venskab - men mest af alt en bog der sætter fokus, nu skal vi bare holde det og gøre noget ved det!

Fakta:
Forlag: Carlsen
Udgivet i 2014
Antal sider: 335 sider
Målgruppe: 14-16 år

Rainbow Rowell; Eleanor & Park

Rainbow Rowell; Eleanor & Park

Eleanor er den nye pige på skole og hun er bestemt ikke som alle de andre. Hun har knaldrødt hår, er lidt buttet og går i underligt tøj og så dufter hun af jordbær. Den første dag i bussen er der ikke andre pladser end ved siden Park. I starten ignorerer de hinanden, indtil han finder ud af at hun sidder og læser de tegneserier han har med hver dag - en dag låner han en af dem ud til hende.

Park synes at Eleanor er underlig, hun går i noget mærkeligt tøj, men hun dufter af jordbær. Da han ser hende første gang på bussen passer hun slet ikke ind og da der ikke er plads andre steder end ved siden af ham, lader han hende sidde der. Han låner hende tegneserie og kassettebånd. De bliver venner.

De bliver mere end det.

Men Eleanor kommer fra et socialt belastet hjem, hendes stedfar smed hende ud og hun boede ikke hjemme i over et år. Hendes mor tør ikke gå fra stedfaren og Eleanors søskende er også skræmt af ham. Park derimod kommer fra et pænt hjem, hvor der ikke mangler noget - han har svært ved at forstå at Eleanor vil spare på batterierne til en walkman fordi han aldrig har oplevet at være fattig.

De forelsker sig - men det er ikke nemt, når omverdenen har svært ved at acceptere dem. Eleanor bliver mobbet på skolen, Park kommer op at slås - de bliver kærester, slår op og finder sammen igen, alt sammen fordi de opdager at hverdagen er nemmere når de er sammen.

Men da en frygtelig sandhed får op for Park er han nødt til at hjælpe Eleanor med at flygte - også selvom det kan betyde at han aldrig ser hende igen!

Dette er en meget smuk og rørende historie om den første forelskelse, og hvor svært det kan være at følge sit hjerte selvom det er det man har allermest lyst til!

Fakta:
Forlag: Gads Forlag
Udgivet i 2014
Original titel: Eleanor & Park
309 sider