torsdag den 15. november 2018

Sebastian De Castell; Sorteskyggen [Anmeldereksemplar]

Sebastian De Castell; Sorteskyggen (Spellslinger, #2) [Anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Bagsidetekst:
Kallen har forladt jan'Tep-folket, men opdager snart, at han er en lige så elendig spellslinger, som ahn var jan'Tep-mager. Det hjælper ikke, at hans eneste allierede er en utilregnelig kortspiller og en tyvagtig egernkat.

Men Kallen kommer først for alvor i problemer, da han møder pigen Seneira, der ligesom ham selv bærer på en smertefuld hemmelighed. Samtidig breder den mystiske sygdom Sorteskyggen sig med voldsom hast. Skal Kallen redde sig selv - og alle omkring sig - må han finde årsagen til epidemien. Kallen vikles ind i et farligt eventyr med magi, afpresning og mord. Og stadig flere spor peger tilbage på hans eget folk ...

Der findes rigtig meget fantasy og derfor kan nogle serier godt blive lidt glemt eller forsvinde i masserne. Det synes jeg er rigtig synd, for der er faktisk meget godt fantasy der bliver lidt undervurderet. Denne serie, tror jeg, er en af dem.

Jeg kan rigtig godt lide denne serie, både fordi den er meget anderledes end andet jeg har læst. Samfundet vi befinder os i, ligner ikke noget jeg tidligere har læst og det er forfriskende. Selvom vi er i et samfund meget langt fra vores, kan der stadig trækkes paralleller til nutiden. Dem der har evnerne har magten og vil for alt i verden ikke dele. Dem uden evner bliver slaver - ligegyldigt om det er familie eller ej. Korruption spiller også en rolle og jeg er sikker på at det kun bliver "værre" i den sidste bog.

Samtidig synes jeg det er rigtig fedt at læse om en helt der er rimelig klodset, ikke har særlige evner og i det hele taget er rimelig irriterende. Kallen er ikke en heltetype og det er faktisk ret forfriskende. Han gør sit bedste, det er man som læser ikke i tvivl om, men han er uvidende om det land han bor i og hvordan man skal agere uden for jan'Tep-området. Det ender i en del misforståelser og han får også en del knubs undervejs - nogle mere fortjente end andre! Det gør også læsningen virkelig underholdende, da han flere gange undervejs må undskylde sin opførsel, samtidig med at han skal forsøge at redde dagen.

Kallens udvikling fra bog et til denne er dog synlig - han er ikke nær så pylret og klynkende som i første bog, og det er jeg glad for. Han må stadig gerne mande sig lidt op, men mon ikke det sker i næste bind. Hans rejsekammerater er stadig ikke helt til at regne ud og det er interessant at se hvordan de skiftevis vil ham det godt og vil forlade ham - jeg tror dog inderst inde at de holder af ham, og at det bare er deres måde at hjælpe ham til at vokse.

Jeg vil helt klart anbefale denne bog til fantasyelskere - og især dem (drengene!) der er trætte af at læse bøger med kvindelige hovedroller. Den er underholdende og spændende. Kapitlerne er forholdsvis korte, hvilket gør at man føler man læser bogen hurtigt. Jeg glæder mig meget til at se hvad det hele skal ende med - jeg har nogle ideer, men dem holder jeg for mig selv!


Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Shadowblack
Udgivet i: 2018 (på dansk)
Antal sider: 336
5 ud af 6 stjerner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar