Bagsidetekst:
Snehild kommer til verden midt under en blodig krig. Hendes mor flygter gennem skovene og videre til Himlinge, hvor Snehild vokser op. Da byens magtfulde ypperstepræstinde Ragnfrid får mistanke om, at Snehild har evner, der overgår hendes egne, beslutter hun, at Snehild må skaffes af vejen.
Anne-Marie Vedsø Olesens nye serie "Vølvens vej" er inspireret af nordisk mytologi og udspiller sig i jernalderen i Danmark. En medrivende fortælling om stærke kvinder, blodhævn, skæbne og gudernes gunst fra en tid, hvor lidenskab og ære bestemte slagets gang.
Så for den. Fantasy for voksne. Fantasy der handler om den nordiske mytologi - for voksne. Det er ikke hver dag jeg støder på sådan noget. Jeg må dog også indrømme at jeg læser mest ungdomsfantasy, men jeg elsker nordisk mytologi og var meget fascineret af, først forsiden på denne bog, og herefter den utrolig intense historie.
For selvom Snehild og andre af karaktererne er unge (teengere), kan jeg sagtens mærke at det ikke er en børne- eller ungdomsbog. Historien er kompliceret og detaljeret. Sproget er virkelig stemningsladet og intenst. Selvom bogen er på over 400 sider, er handlingen ikke tempofyldt. Der er derimod brugt lang tid på at kæle for detaljerne. Lige fra beskrivelserne af naturen, af blomster og årstidernes skiften, til Snehilds syner.
Bogen er ikke kun en fortælling om forvandlingen en pige går igennem, når hun går fra at være barn, til ung kvinde. Det er også fortællingen om en vølves voksende kræfter. Om de prøvelser hun må stå igennem for at få indsigt og evnerne til at styre synerne. Derudover er det også en historie om politik og magtspil. Om løgne og intriger. Om broderkærlighed, der bliver til had. Om mænd og kvinders begær og drømme. Det er en uhyre velkomponeret historie, der kapitel for kapitel vokser i styrke.
Hvis man kender lidt til sin nordiske mytologi, vil man kunne genkende mange af de gamle historier. Fx historien om Bygmesteren, der byggede muren rundt om Asgård og håbede at få Freja som belønning - det endte jo desværre ikke så godt. Vi møder også jættekvinden Hyrrokin, der bor i en jernskov sammen med sine børn - Hate, Månegarm og Skoll. Vi bliver også introduceret for nornerne og de styrker - og svagheder - de har.
Jeg er imponeret over hvor godt det hele spiller sammen og at det går op i en højere enhed. For det gør det virkelig. Det er en medrivende historie, der langsomt kryber under huden på læseren. Jeg blev indfanget af stemningen, af sproget og spændingen der langsomt, men sikkert, bygges op. En ting er helt sikkert; jeg glæder mig til at læse videre!
Tak til Lindhardt & Ringhof for (uopfordret) anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Udgivet i: 2021
Antal sider: 416
6 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar