Viser opslag med etiketten børn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten børn. Vis alle opslag

tirsdag den 11. april 2017

Livet som mor #13: Aktivitetsniveau

Livet som mor #13: Aktivitetsniveau

Jeg ved godt at dette indlæg kommer lidt for sent, men som jeg skrev i søndags, har jeg været lidt presset på tid i de sidste par uger. Det er gået lidt udover bloggen, heldigvis har jeg fået skrevet et par indlæg, men jeg havde helt glemt denne lille føljeton - jeg beklager!

Jeg ved ikke om jeg har et über aktivt barn eller om alle 14 måneder gamle børn har samme aktivitetsniveau som Iris har. I hvert fald synes jeg godt det kan være svært at aktivere hende nok til hun kan tage sin lange lur om eftermiddagen, når vi er hjemme i weekenden. Jeg ved også godt at luren jo nok bliver kortere og kortere, men lad mig nu nyde den (når den er tre timer) lidt endnu. Når vi har været i gang i weekenden fra ved halv 7 tiden og til kl. 13, trænger mor her også til en pause!

Nu begynder vejret jo heldigvis at blive bedre, så de sidste par weekender har vi været på legepladsen - og at gynge er bare et kæmpe hit - eller bare gået en god tur. Jeg synes det har været svært de par gange det så har været dårligt vejr og vi skal være indendøre. Jeg ved ikke om jeg bare er mega uopfindsom når det kommer til ting vi kan lave - gode forslag modtages gerne! - men der skal bare ske noget hele tiden.


Iris kan godt sidde stille lidt og lege for sig selv eller læse i en af hendes mange bøger. Men oftest er der dog bare fart over feltet. Hun løber rundt, vælter alle Lego-klodserne ud på gulvet eller hiver ting ud fra hylderne mens hun fortæller vilde historier. Kravler op og ned af ting. Henter sko ude i bryggerset eller hvad hun nu kan finde på. Misforstå mig ikke, det er mega fedt at hun er så god til at gå/løbe og at hun vil så meget - men det kræver også at vi er på hele tiden og holder øje med at hun ikke gør ting hun ikke må.

Nu er der så påskeferie fra dagplejen indtil på tirsdag! Vi har været på lege date i dag med en veninde som også har en lille pige, fredag og søndag skal vi til påskefrokost, og mandag regner jeg med vi skal en tur i Zoo hvis vejret er til det. Men der er jo lige nogle dage der imellem, hvor der jo også skal ske noget. Lille suk her fra. Jeg tror faktisk jeg trænger til ferie når Iris skal i dagpleje igen. Jeg glæder mig i hvert fald til at holde fri tirsdag efter påske og være "alene" hjemme en hel dag - ja, I know, onde mor, men sådan er det.

Jeg tager virkelig hatten af for dagplejemødre rundt omkring i landet - I fortjener en medalje for alt det i laver og gør med børnene. Jeg ville ikke kunne holde til at have 5 børn på Iris' størrelse i 9 timer hver dag - jeg tør slet ikke tænke på at have 5 børn hele tiden. Jeg bliver helt træt bare ved tanken. Så, jeg synes godt I - både dagplejemødre, børnehavepædagoger og mødre/fædre med mange børn - kan klappe jer selv på skulderen og tage et ekstra stykke kage en dag. Det er imponerende og respektfyldt det I gør - jeg kunne ikke gøre det.

tirsdag den 28. marts 2017

Klaus Frederiksen; Williams jul

Klaus Frederiksen; Williams jul

Bagsidetekst:
William er en dreng på fire år, der går i børnehave. Vi følger ham i december måned, hvor der hver dag sker forskellige juleting. William har aftalt med sine forældre, at han skal give julemanden sin sut den 24. december, men han er lidt bekymret for, hvordan det skal gå. William tænker dog ikke på sutten hele tiden, for der sker så mange forskellige ting, som sætter hans tanker i gang. Hver dag dukker nye spørgsmål op om, hvad julen er for noget, og det er ikke altid nemt at finde svarene. Hvorfor er æbleskiver for eksempel runde? Hvor kravler kravlenisser hen? Og hvor bor julemanden egentlig henne? Kender du svarene? Nej vel? Men det gør du, når du har hørt historien om William.

Ja, jeg ved det godt - vi er lidt meget forbi jul og julestemning, men nogen siger jo at julen varer lige til påske - så i den optik kan jeg lige nå det!

Inden jul, blev jeg spurgt om jeg vil læse og anmelde denne lille fine julebog og jeg takkede ja. Det er så først blevet her, knap tre måneder senere, at jeg har fået den anmeldt. Jeg beklager ventetiden!

Bogen er en sød fortælling om et barns glæde, forundring og til tider også forvirring, når det kommer til de ting vi skal til jul. William skal forsøge at holde op med at bruge sut og heldigvis bliver han distraheret mange gange op til jul, så til sidst er det slet ikke så slemt som han troede. Derudover lærer William en masse om juletraditioner og hvor hurtigt tiden føles, når man har noget at glæde sig til.

Samtidig er det en fin fortælling om hvad skilsmissebørn (og deres forældre) må gå igennem i en højtid som julen. Heldigvis er der ikke så meget drama i denne bog, men jeg har da hørt om familier, hvor det går knapt så rolig for sig. Udover emner som juletraditioner og skilsmisse, bliver der, efter hvert kapitel, besvaret nogle af de spørgsmål som William stiller den pågældende dag - nogle af svarene er lidt for opstillede til min smag, men de er hyggelige nok og jeg er sikker på, at hvis man læste højt sammen med et barn, vil de fungere meget bedre, end da jeg bare læste dem alene. Samtidig irriterer illustrationerne mig lidt - det skal forestille at være vinter, men William og søsteren har ikke vintertøj på når de er ude - det ville jeg måske undre mig over hvis jeg var barn ...

Alt i alt en ganske fin julehistorie, der måske ikke indbyder så meget til at julehygge, men mere til at få snakket om juletraditioner og hvad julen bringer.

Tak til Mellemgaard for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Mellemgaard
Udgivet i: 2016
Antal sider: 55
3 ud af 5 stjerner

fredag den 6. januar 2017

Livet som mor #10: Jul, nytår og fødselsdag

Livet som mor #10: Jul, nytår og fødselsdag

Jeg har skrevet lidt om hvordan det var at holde jul med Iris for første gang, så det vil jeg ikke fortælle mere om. I stedet vil jeg fortælle lidt om nytårsaften - som jo blev stille og rolig i år. Iris fik ikke sovet så meget i løbet af eftermiddagen som hun plejer, fordi mange allerede der var ude og skyde krudt af. Heldigvis var hun stadig og glad og smilende hele aftenen, selvom man godt kunne mærke på hende at hun var træt.

Da vi havde spist aftensmad, blev hun og far pakket godt ind, og så gik de ud og så på fyrværkeri. Hun havde sikkerhedsbriller på - bare rolig! Hun blev lidt forskrækket over lydene, men blev ikke ked af det og synes vist i det hele taget at det var ret spændende. Hun kom i seng lidt senere end normalt, men sådan er det jo med de dage hvor programmet skubber det hele. Hun vågnede dog omkring midnat da der begyndte at blive fyret mere af og efter klokken 24, var det svært at skelne krudtlyd og hendes lyde i babyalarmen - omkring kl. 01 vækkede vi hende og gik hjem i seng. Det var lidt hårdt at skulle op igen allerede 5 timer efter jeg var kommet i seng, men fik heldigvis slappet godt af på sofaen mens hun sov om eftermiddagen.

Så blev det mandag og dagplejestart igen. Hvor blev den juleferie lige af? Synes ikke vi fik nået noget af det jeg gerne ville, men Emil lå også syg hele ferien, så ham var der ikke meget go i. Nu er det hverdag igen, og dagene går hurtigt.

I dag fylder Iris 11 måneder! Så er det rundt og 1 år næste gang. Det er slet ikke til at fatte. Når jeg tænker tilbage på de tre-fire første måneder, som jeg bare syntes gik SÅ langsomt, er de sidste måneder bare gået så hurtigt. Måske fordi der sker så meget med hende nu? Hun snakker (altså ikke ord, men pludren) hele tiden! Rejser sig op af alt og kan næsten gå selv. Hvor blev den lille baby af, der bare lå og nød livet i mine arme?

Jeg glæder mig dog til at fejre fødselsdag! Har købt en fin guld ballon formet som et 1-tal og går lidt og tænker på, om hun skal have lov til at smadre en kage! Emil og jeg ved også godt hvad vi skal give hende i gave, men det må I vente med at finde ud af til næste indlæg!

Godt bagnytår herfra!

fredag den 9. december 2016

J. K. Rowling; Harry Potter og Det forbandede barn

J. K. Rowling; Harry Potter og Det forbandede barn

Bagsidetekst:
Den ottende historie. Nitten år senere ...

Det har altid været svært at være Harry Potter, og det er ikke blevet nemmere nu, hvor han er en overbebyrdet ansat i Ministeriet for Magi, ægtemand - og far til tre børn i skolealderen. Harry kæmper med en fortid, som ikke vil give slip, og hans søn, Albus, må bære den tunge byrde fra en arv, han aldrig har ønsket. Da fortiden og nutiden smelter ildevarslende sammen, må både far og søn erkende den ubehagelige sandhed: Nogle gange kommer mørket fra uventede steder. 

Da sidste side i "Harry Potter og Dødsregalierne" var vendt, tror jeg at vi alle sad med en følelse af at det da ikke kunne slutte der. Heldigvis må J. K. Rowling have haft det på samme måde, for nu har hun skrevet teaterstykket der foregår 19 år efter - den lille smagsprøve vi får i "Harry Potter og Dødsregalierne" er selvfølgelig med, og hvis man har set filmen, står billedet af Harry, Ron og Hermione på perronen knivskarpt. Det gjorde det i hvert fald for mig.

Hvordan er det så at læse en Harry Potter bog, som egentlig er et teaterstykke? I starten var det lige mærkeligt. Man savner alle de små detaljer der ikke er med. Vi får jo kun den direkte tale og en lille beskrivelse af hvor vi er henne, resten må vi forestille os. Det er dog på ingen måde svært. Jeg kunne sagtens se både Harry, Ron og Hermione for mig. Se hvordan de bor, hvordan Harrys kontor ser ud og hvordan Hogwarts ser ud 19 år efter det store slag.  

Og lad mig sige en ting, jeg var virkelig glad for at være tilbage! Selvom det er et teaterstykke, er det så tydeligt at det er J. K. Rowling der har skrevet. Jeg kan fornemme hende gennem siderne, ja, det lyder måske mærkeligt, men det var virkelig som at komme hjem. Harry Potter-bøgerne var den der fik mig til at læse og vil derfor altid have en særlig plads i mit hjerte. "Det forbandede barn" er den afslutning vi aldrig fik. Og ja, jeg kneb en tåre undervejs - hvis du har læst den, kan du nok godt gætte hvor.

Selvom der er gået 19 år, kan man stadig fornemme det tætte venskab mellem Harry, Ron og Hermione og som historien skrider frem, også Draco. Harry er stadig lidt småforvirret, men vil alle det bedste, han prøver virkelig. Ron er stadig den uhøjtidelige, der ikke altid tager ting så seriøst (hvilket godt kan virkelig lidt irriterende ind i mellem, men sådan er han jo bare) og Hermione er stadig den der har styr på det hele.

Som sagt, det var som at komme hjem!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Harry Potter and the Cursed Child, Part One and Two 
Udgivet i: 2016 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 369
5 ud af 5 stjerner

Andre bogbloggere skriver:
Xenia's bogblog
Ruskjærs bøger
Skrivepulten