Sidsel Sander Mittet; Solbiens brod

Sidsel Sander Mittet; Solbiens brod (Krøniken om Morika, #2)

Bagsidetekst:
Komplottet mod hilaernes dronning er slået fejl, og en krig med morikanerne synes uundgåelig. Midt i den tiltagende konflikt står morikaneren Itua og hilaen Aaton. De har begge forrådt deres slægt og er blevet udelukket fra magtens inderkreds. Samtidig er deres affære blevet afsløret, og de befinder sig nu, hver for sig, i en fremmed by, hvor ingen af dem er velkomne. Spørgsmålet er, om de skal vende deres folk ryggen og søge en fælles fremtid langt fra den strid, der er under opsejling, eller om der er kampe, som er vigtigere end dem selv?

Det er ingen hemmelighed at jeg er ret pjattet med Sidsel Sander Mittets Morika univers. Jeg synes hun skriver fængslende og spændende. Hun har formået at skabe nogle gode personer, der er komplicerede, men ikke for kedelige. Der er spændende handlinger og fantasiske naturbeskrivelser. Dette gør sig gældende både i "Krøniken om Morika" og i "Morika"-serien.

Vil dog mene at i "Krøniken om Morika" tager Sidsel skridtet videre. Først vil jeg sige, at jeg er glad for at hun har besluttet sig for at skrive denne trilogi, for det giver et godt indblik i nogle af de ting vi hører om i "Morika"-serien. I "Krøniken om Morika" får vi ikke alene baggrundshistorien for de myter, sagn og vigtige personer, som vi møder i "Morika", vi finder også ud af, at de personer der senere hen bliver omtalt som guder og helte, egentlig blot er normale mennesker med fejl og mangler. Mennesker der er fyldt med usikkerhed, mod og kærlighed. Mennesker der vil beskytte det de har kært, om det så vil kræve at de skal krydse deres egne grænser.

Jeg synes bestemt at der bliver krydset grænser i "Solbiens brod". Både Aaton og Itua er i situationer hvor de ikke kan tænke på den fremtid de to ønsker sammen, uden først at redde en masse andre og derved forandre hvordan livet leves for både morikanere og hilaer. Aaton er aldrig i tvivl om sin kærlighed til Itua, men da en ukendt faktor pludselig kan lærer ham om kraften, som hidtil har været lukket land for ham, drages han og vender - for en stund - Itua ryggen. Itua må - alene - vende tilbage til sin ægtemand, stå ved hans side og kæmpe hans kampe - alt sammen for at realisere den drøm hende og Aaton har om en fælles fremtid.

Jeg har sagt det før, men jeg siger det gerne igen: det her er er noget af det ypperste indenfor dansk fantasy jeg har læst længe! Historierne er dragende, personerne komplekse og interessante, beskrivelserne er detaljerede og igen kan man tydeligt forestille sig de forskellige steder vi befinder os undervejs. Vi kan mærke Aatons skræk og rædsel da sandheden om Itons store styrke går op for ham. Vi kan mærke Ituas kærlighed til Aaton også selvom de er adskilt.

Det er forrygende, spændende og umuligt at komme udenom - som fantasylæser, og som bibliotekar, vil jeg give den mine varmeste anbefalinger. Bøgerne bliver bedre og bedre og jeg er virkelig spændt på hvordan det hele skal ende!

Tak til Forlaget Facet for boggaven og for muligheden for at være betalæser!


Fakta:
Forlag: Facet
Udgivet i: 2017
Antal sider: 428
5 ud af 5 stjerner

Victoria Aveyard; Sværd af glas

Victoria Aveyard; Sværd af glas (Rød dronning, #2)

Bagsidetekst:
Jeg er et sværd, et sværd af glas, og jeg er ved at gå itu.

Mare Barrows blod er rødt. Hun hører til samfundets bund: den almindelige befolkning, som skal tjene den sølvblodede elite. Men det viser sig, at Mare har Sølver-egenskaber. På overmenneskelig vis kan hun kontrollere lyn, og det gør hende til et våben, som de magtfulde Sølvere ønsker at styre. Kongen kalder hende en umulighed, men hun finder ud af, at hun ikke er den eneste af sin slags. Hun undslipper den intrigante prins Maven og tager af sted for at finde og redde de andre Røde med Sølver-egenskaber. Hendes håb er, at de vil slutte sig til hende i kampen mod de magtfulde Sølvere, men den mission er livsfarlig og bringe hende på kant med sine allierede i Den Højrøde Garde. 

Krigen mellem den voksende oprørshær og de sølvblodede magthavere intensiveres, og det samme gør Mares kamp mod det mørke, der vokser i hendes sjæl. Vil hun vakle under vægen af de mange liv, der må ofres for oprøret? Eller har forræderi og svigt allerede gjort hende hård?

Mare står over for sit livs kamp - eller det er faktiske mange kampe hun står over for. Skal hun redde de mange Røde hun har fra Julians liste eller skal hun forhindre 5000 børn i at dø? Mare kæmper med en mørkere og mørkere samvittighed. Hun har svært ved at skelne mellem hvad der vil gavne Gardens sag og hendes egen hævntørst mod kong Maven, der har taget så meget fra hende og de andre Røde, og han bliver ved med at tage.

Mares personlighed og kvaler skinner tydeligt igennem i dette andet bind i serien. Hun er konstant på kant med sig sig selv, med dem hun burde stole på og med dem hun elsker. Det er dog også et irritationsmoment når man læser - for hendes humør skifter konstant og som læser, fandt jeg det irriterende at hun ikke bare kan stå ved sine handlinger. Hun elsker Cal, elsker ham ikke. Hader ham for ikke at se ting fra hendes synspunkt. Elsker ham for at støtte hende. Hader ham for ikke at støtte hende. Ligegyldigt hvad hun føler, er det helt tydeligt at hun vil gøre alt for at beskytte ham - også selvom hun fortæller ham (og sig selv) noget andet. 

"Hvor gerne jeg end ville føle med ham, 

så må jeg ikke. Jeg skal holde blikket rettet fremad

og ikke lade det dvæle ved flammerne fra en falden prins.

Jeg må lade mit hjerte fryse til for det ene menneske,

der ikke kan lade være med at sætte ild til det."

Ligesom i "Rød opstand" af Pierce Brown og "Rød dronning" spiller magt, intriger og hemmeligheder en stor rolle i denne fortælling. Det kan godt gøre handlingen svær at gennemskue, da man som læser ikke kender alle svarene. Ikke desto mindre er fortællingen medrivende og spændende. Det er en serie jeg finder yderst interessant og svær at lægge fra mig. Når man lige tror at det hele nok skal løse sig, bliver der afsløret nye hemmeligheder, der sætter det hele over styr.

Er Mares evner i sidste ende nok til at redde dem hun elsker? Næppe, og med den cliffhanger af en slutninger forventer jeg mig store ting af næste bind. For der er tab der skal hævnes, folk der skal dræbes og skæbner der skal besegles. Jeg er hooked og jeg vil have mere!

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Glass Sword
Udgivet i: 2016 (på engelsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 459
5 ud af 5 stjerner

Andre bogbloggere skriver:
Læsehest med fantasy
De unges ord

Veronica Roth; Dødens mærker

Veronica Roth; Dødens mærker

Bagsidetekst:
Cyra er søster til en brutal tyran, der regerer over sit folk med en jernnæve. Hun har et unikt talent for at påføre smerte, som hun tvinges til at udnytte. Men Cyra ønsker at være andet end bare sin brors våben - og i hemmelighed lægger hun planer ... Akos bliver som barn kidnappet af Cyras bror, og mod sin vilje tvinges han ind i en verden af vold og frygt. Men efterhånden udvikler han alligevel et slægtskab med sine dødsfjender. Hadet mellem Cyra og Akos' lande og familier virker uoverstigeligt. De to må bestemme sig for enten at hjælpes ad med at overleve - eller tilintetgøre hinanden.

Jeg kunne godt lide "Divergent"-serien, hermed ment bøgerne, for filmene er ikke nær så gode (som det jo oftest er). Jeg kunne godt lide den dunkle dystopiske fremtid vi befandt os i. Personerne, selvom de havde fejl og karakterbrister, spillede de sammen og fik historien til at føles ægte. Veronica Roth har skabt det samme i "Dødens mærker".


Vi er i en fremtid hvor alles skæbner bliver udset af tre orakler. Man kan ikke løbe fra, ændre eller snyde sin skæbne - den er som den er. Da Cyras bror lærer sandheden om sin skæbne, begynder hans moralske fald. Han snyder, myrder, torturerer (eller han får Cyra til den del) og bruger frygt til at fastholde magten. Cyra ønsker ikke sin skæbne. Eller den kraft hun besidder. Da hun møder Akos, som bestemt heller ikke ønsker sin skæbne, men besidder evnen til at fjerne Cyras smerte, begynder hun at ane en mulighed for en bedre fremtid. For at nå dertil må hun dog også snyde, myrde og torturere - og mærkerne hober sig op.

Det er en utrolig mørk og dyster historie. Der er dog lyspunkter og underspillet humor, men det er ikke nok til at løfte stemningen. På en måde minder den mig om "Rød opstand" og "Rød dronning" - for som i dem, er der magt, intriger og hemmeligheder, der står i vejen for retfærdighed og en bedre fremtid.

Både Cyra og Akos må træffe svære valg undervejs i bogen og som jeg sad flere gange og rev mig i håret og råbte lidt af dem, fordi jeg syntes de traf de forkerte. Til slut giver de dog mening, men det er bestemt ikke fordi man har fået flere svar end man har stillet spørgsmål. Faktisk ville jeg ønske at der ikke var et bind mere. Ikke fordi jeg ikke vil have mere af historien, universet og personer. Jeg ville bare gerne have det hele på én gang. For det er en fremragende, fængslende og fascinerende historie!

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: Carve The Mark
Udgivet i: 2017 (både på engelsk og dansk)
Antal sider: 455
5 ud af 5 stjerner

Melissa Grey; Skyggetimen

Melissa Grey; Skyggetimen (Fjer og flammer, #2)

Bagsidetekst:
Alt i Echos liv ændrer sig med ét, da den overvældende sandhed går op for hende: Hun er ildfuglen - der ifølge profetien skal bringe lys og fred.

Men sammen med ildfuglen kom også en anden kosmisk kræft ind i verden, og Echo fornemmer et forfærdeligt mørke rejse sig, et mørke, hvis skygger rækker og strækker sig efter hende ...

Echo har allerede mistet sit hjem, sin familie og sin kæreste - men et liv som ildfugl viser sig hurtigt at kræve endnu større ofre og bringe alle omkring hende i fare.

Mens Echo kæmper for at tøjle sin sande natur, arbejder Caius' søster, Drageprinsen, på den fuldstændige udryddelse af acivenerne. Drageprinsens planer bringer hende faretruende tæt på mørkets og dets almægtige kræfter ...

Som jeg skrev i anmeldelsen af "Midnatspigen" er jeg ret betaget af det her univers. Det minder mig om både Skyggejægernes univers i Cassandra Clares bøger og om Karous i "Ønskekræmmerens datter". Det her med en hemmelig verden skjult for øjnene af os dødelige og almindelige mennesker, det kan jeg godt lide. Jeg er ikke blevet mindre betaget her i andet bind om Echo og alle de prøvelser hun skal igennem. For i dette bind må hun igen træffe ufattelig svære beslutninger - der ikke alene kan bringe hendes eget liv i fare, men også dem hun holder af, befinder sig pludselig i skudlinjen.

Noget af det jeg rigtig godt kan lide ved den her historie, er de ord som Echo kan, på alle mulige sprog, til at beskrive situationer og følelser. Den her historie er dog meget mere dyster end den første, så derfor er ordene Echo bruger også mere dystre, men ikke desto mindre er jeg ret vild med dem.

""Setsunai," tænkte Echo. Japansk. "Bittersød". "Pinefuld".

Brugt til at beskrive en særlig og uoversættelig grusomhed, 

som hjertet udsættes for."

Echos håb og tro bliver for alvor testet i dette bind. Det er lidt den vrede og mørke 2'er. Det gør dog ikke noget for historien, for den er stadig virkelig spændende, medrivende og svær at lægge fra sig fra. Jeg er især vild med at vi hører fra både Echo og de andre hovedpersoner, på den måde får vi et rigtig godt indblik i deres tanker og følelser.

Der er virkelig meget godt fantasy ude lige nu og den her er helt klart en af mine favoritter. Det her er en af de bøger jeg virkelig ville ønske de lavede om til en film, men kun hvis de gør det ordentligt - ikke som "Det gyldne kompas" og "Dæmonernes by" - hvis man vil filmatisere en bog, så skal man gøre det helhjertet og ikke kun den første bog i serien!

Mine allervarmeste anbefaler til alle fantasyelskere!

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: The Shadow Hour
Udgivet i: 2016 (på både engelsk og dansk)
Antal sider: 458
5 ud af 5 stjerner

C. J. Redwine; Skyggernes dronning

C. J. Redwine; Skyggernes dronning

Bagsidetekst:
Lorelai Diederich er kronprinsesse og på flugt. Hun har kun én mission: At dræbe den onde dronning, som har taget både Ravenspires trone og hendes fars liv. For at gøre dette må Lorelai bruge netop det våben, som både hun og dronning Irina begge besidder - magi. Lorelai bliver nødt til at være hurtigere, stærkere og mere magtfuld end Irina, den farligste troldkvinde, Ravenspire nogensinde har set.
 
I nabolandet Eldr står den næstældste prins Kol pludselig alene med ansvaret for hele kongeriget, da hans far og storebror bliver slået ihjel af en hær af trolde med magiske evner. For at kunne nedkæmpe troldene og redde sit land har Kol brug for magi, men det kan han kun få adgang til, hvis han indgår en pagt med dronningen af Ravenspire og lover at blive hendes personlige jæger ... og bringe hende Lorelais hjerte.

Men Lorelai er slet ikke, som Kol forventede - hun er smuk, benhård og ustoppelig - og på trods af Irinas sorte magi bliver Lorelai tiltrukket af den lidenskabelige og komplekse konge. I sin kamp for hele tiden at være et skridt foran dragejægere - som hun er kommet til at holde meget mere af, end hun burde - må Lorelai gøre alt i sin magt for at knuse den onde dronning. Men Irina lader sig ikke uden videre besejre, og hendes sidste træk kan meget vel koste prinsessen det eneste, hun endnu har at miste ...

En gendigtning af "Snehvide". En historie om magtkampe, ubrydelige løfter og kærlighed. En fortælling der byder på drabelige slag, modige helte (og antihelte), magi der kan ødelægge hele lande, men også bygge dem op igen. Sort og tør humor, der nok skal få et lille smil til at spille i din mundvig. Hvis du kan nikke ja til det, så er den her bog helt klart noget for dig!

Jeg havde ikke troet at historien ville være så dyster som den er, men det fungerer rigtig godt. Lorelai bliver gang på gang testet. Hun mister stort set alle dem hun elsker, og alligevel formår hun at holde sit mål for øje og gøre hvad der kræves for at nå det. Leo og Lorelais kærlige søskende drillerier holder virkelig gejsten oppe og jeg kan fint forestille mig de to, gå og prikke til hinanden, mens de udtænker måder hvorpå de kan irritere dronning Irina.

Samtidig kan jeg også fint se Kol drikke sig fuld og frygte sine forældre, fordi han endnu en gang har skuffet dem. Jeg kan fint se ham og vennernes gemytlige drillerier, som de bruger for at holde sorgen og en utænkelig fremtid for døren. Samtidig er det ikke svært at forestille sig den onde dronning, der vil gøre alt for at bibeholde magten over et kongerige der aldrig var hendes til at starte med.

Det er en mørk version af det kendte eventyr. Men det er også helt sin egen. Jeg havde ikke lige fanget det med drager - men det fungerer. Jeg tænkte lidt på "Talon" af Julie Kagawa, mens jeg læste, netop fordi den også omhandler drager, og jeg kan godt lide at de samme karaktertræk om hvordan en drage er, går igen i begge historier - så er der samhørighed.

Herfra får den min varmeste anbefaling!

Tak til Turbine for anmeldereksemplar! (modtaget ved Bogbloggertræf 2016)

Fakta:
Forlag: Turbine
Original titel: The Shadow Queen
Udgivet i: 2016 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 358
5 ud af 5 stjerner

Andre bogbloggere skriver:
Læsehest med fantasy
Sus' bogblog
Readers Wall

Sabaa Tahir; En flamme i natten

Sabaa Tahir; En flamme i natten

Bagsidetekst:
Elias og Laia er på flugt. De løber for livet.

Efter de dramatiske begivenheder på militærakademiet jager en hær anført af masker de to flygtninge, mens de prøver at slippe ud af hovedstaden og finde gennem imperiets enorme og øde områder. Laia er fast besluttet på at bryde ind i Kauf - imperiet mest sikrede og farligste fængsel - for at redde sin bror, hvis viden om serransk stål er afgørende for oprørets fremtid. Og Elias er fast besluttet på at holde sig sammen med Laia ... også selvom det kan koste ham friheden. Men Elias og Laia må kæmpe benhårdt, hvis de skal overliste deres fjender: den blodtørstige kejser Marcus, den nådesløse kommandant, Kaufs sadistiske fængselsinspektør og mest fortvivlende af alt, Helene - Elias' tidligere veninde og imperiets nyeste blodtornskade.

Uha, den her serie bliver bare bedre og bedre! Hvis du endnu ikke har læst "Det ulmende oprør" - så kom i gang! Det er virkelig en historie der holder sin læser fast og som efterlader en hungrende efter mere!

Den første grund til at jeg elsker den her serie er hovedpersonerne. Laia er pigen der vokser med opgaven. Der først ikke tror på sig selv, men som efterhånden bliver mere selvsikker og tør tage chancer, også selvom de kan gå grueligt galt. Elias er den jernhårde maske, der ikke kan klare imperiets pres og som inderst inde bare gerne vil være fri og leve i fred og uden drab. Helene der har fået den frygteligste opgave: at finde og dræbe sin gamle bedste ven. Personerne er troværdige og deres handlinger afspejler virkelig deres sindstilstand og tanker bag.

For det andet, så er universet godt skruet sammen. Hovedstanden hvor det hele sker er beskrevet så man som læser, næsten kan mærke stemningen, støvet og varmen på egen krop. Ørkenområdet og den tørre blæst. Området omkring Kauf. Det hele er virkelig godt beskrevet. Detaljeret, men ikke så det bliver for meget eller kedeligt.

For det tredje er sproget godt. Flydende. Som læser bliver man grebet af følelserne hovedpersonerne føler, og flere gange sidder man helt ude på kanten af stolen fordi man ikke tør vende næste side og se hvad der nu sker. Der er mange hemmeligheder og hints, der skal stykkes sammen til en større og mere skrækindjagende sandhed end man kan forestille sig.

Det hele spiller bare! 

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: A torch against the night
Udgivet i: 2016 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 475
5 ud af 5 stjerner

J. K. Rowling; Harry Potter og Det forbandede barn

J. K. Rowling; Harry Potter og Det forbandede barn

Bagsidetekst:
Den ottende historie. Nitten år senere ...

Det har altid været svært at være Harry Potter, og det er ikke blevet nemmere nu, hvor han er en overbebyrdet ansat i Ministeriet for Magi, ægtemand - og far til tre børn i skolealderen. Harry kæmper med en fortid, som ikke vil give slip, og hans søn, Albus, må bære den tunge byrde fra en arv, han aldrig har ønsket. Da fortiden og nutiden smelter ildevarslende sammen, må både far og søn erkende den ubehagelige sandhed: Nogle gange kommer mørket fra uventede steder. 

Da sidste side i "Harry Potter og Dødsregalierne" var vendt, tror jeg at vi alle sad med en følelse af at det da ikke kunne slutte der. Heldigvis må J. K. Rowling have haft det på samme måde, for nu har hun skrevet teaterstykket der foregår 19 år efter - den lille smagsprøve vi får i "Harry Potter og Dødsregalierne" er selvfølgelig med, og hvis man har set filmen, står billedet af Harry, Ron og Hermione på perronen knivskarpt. Det gjorde det i hvert fald for mig.

Hvordan er det så at læse en Harry Potter bog, som egentlig er et teaterstykke? I starten var det lige mærkeligt. Man savner alle de små detaljer der ikke er med. Vi får jo kun den direkte tale og en lille beskrivelse af hvor vi er henne, resten må vi forestille os. Det er dog på ingen måde svært. Jeg kunne sagtens se både Harry, Ron og Hermione for mig. Se hvordan de bor, hvordan Harrys kontor ser ud og hvordan Hogwarts ser ud 19 år efter det store slag.  

Og lad mig sige en ting, jeg var virkelig glad for at være tilbage! Selvom det er et teaterstykke, er det så tydeligt at det er J. K. Rowling der har skrevet. Jeg kan fornemme hende gennem siderne, ja, det lyder måske mærkeligt, men det var virkelig som at komme hjem. Harry Potter-bøgerne var den der fik mig til at læse og vil derfor altid have en særlig plads i mit hjerte. "Det forbandede barn" er den afslutning vi aldrig fik. Og ja, jeg kneb en tåre undervejs - hvis du har læst den, kan du nok godt gætte hvor.

Selvom der er gået 19 år, kan man stadig fornemme det tætte venskab mellem Harry, Ron og Hermione og som historien skrider frem, også Draco. Harry er stadig lidt småforvirret, men vil alle det bedste, han prøver virkelig. Ron er stadig den uhøjtidelige, der ikke altid tager ting så seriøst (hvilket godt kan virkelig lidt irriterende ind i mellem, men sådan er han jo bare) og Hermione er stadig den der har styr på det hele.

Som sagt, det var som at komme hjem!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Harry Potter and the Cursed Child, Part One and Two 
Udgivet i: 2016 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 369
5 ud af 5 stjerner

Andre bogbloggere skriver:
Xenia's bogblog
Ruskjærs bøger
Skrivepulten

S. J. Kincaid; Diabolik

S. J. Kincaid; Diabolik

Bagsidetekst:
En diabolik er skabt til at være ubetinget loyal over for sin ejer. En diabolik er en nådesløs dræbermaskine. Nemesis er diabolik. Hun er bundet til Sidonia og vil ofre sig uden at tøve, hvis hendes ejer i fare. Nemesis er bare ikke helt almindelig. Hun har en svaghed, der gør hende til den farligste diabolik i imperiet - hun ved det bare ikke ... endnu.

Mens jeg læste denne bog blev jeg ved med at vente på at Darrow (fra "Rød Opstand") skulle gøre sit indtog. Ikke som sådan fordi handlingen i "Diabolik" minder om "Rød Opstand", men mere fordi den også foregår i rummet, med stjerneskibe, rumskibe og meget mere. Samtidig mindede handlingen mig om "Rød Dronning", hvor hovedpersonen også går undercover for at redde dem hun holder af.

Når det så er sagt, er "Diabolik" virkelig helt sin egen. Vi er lidt tilbage i tankegangen om en daimon (Det gyldne kompas), hvor en del af ens sjæl er udenfor kroppen og er det, for at beskytte en. Her er det bare en skræddersyet robot. Bygget til at elske og passe på ét bestemt menneske. Beskytte det for en hver pris. Det er en problematik der bliver diskuteret meget i bogen, mest fordi Nemesis pludselig begynder at føle noget for en anden en Sidonia, og det både skræmmer og fascinere hende. For Sidonia er sikker på at Nemesis er mere som hende selv, end Nemesis tror. At Nemesis også har ret til at være lykkelig og til at føle noget.

Sidonia har mere ret end hun lige tror. For ulykker, hævn og krig truer i horisonten og Nemesis må kæmpe flere gange for sin egen, men også Sidonias overlevelse. Hun må gå undercover og påtage sig rollen af den hun elsker højest, for at beskytte hende. For at redde hendes liv og tilværelse. Undervejs begynder Nemesis dog at føle - føle ting som hun ikke burde kunne. Har hun så svigtet som diabolik? Svigtet som menneske? Eller har hun netop opfyldt noget der er større end hende selv?

"Diabolik" er en hæsblæsende stjerneodysse, med storslåede beskrivelser af stjerneskibe, med sorte huller der truer med at ødelægge alt, med politik og intriger der skal navigeres rundt i. Med løgne der skal afdækkes. Med sandheder der kan ødelægge års planlægning. Det er en historie om umulig kærlighed. Om venskab. Troskab og loyalitet.

Hvis du har læst "Rød Opstand" og "Rød Dronning" kan den her varmt anbefales - det kan den også selvom du ikke har læst de andre!

Tak til Carlsen for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Carlsen
Original titel: The Diabolic
Udgivet i: 2016 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 372
5 ud af 5 stjerner