John Kenn Mortensen; Troldmanden i træet [Uopfordret anmeldereksemplar]

John Kenn Mortensen; Troldmanden i træet (Midnatssolens Rige, #1) [Uopfordret anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Alice og hendes venner har aldrig set det før. Det forunderlige tårn, der pludselig stikker op af mosen. Gennem tårnet åbner en fantastisk og foruroligende verden sig. Her står solen aldrig op, og det vrimler med talende dyr, mageløse monstre og en fæl flok fjender kaldet Det Store Spetakel ...

Hvor stammer alle John Kenn Mortensens monstre fra? Måske bliver du klogere af at læse “Troldmanden i træet”  … hvis du tør …

Jeg har vist sagt det før, men jeg er faktisk ikke den store horrorfan - i hvert fald ikke når det kommer til film, men bøger er lidt noget andet. Sjovt nok - eller så har jeg bare ikke læst noget der er "nok" uhyggeligt, det kan også være.

Jeg har tidligere læst en håndfuld af Johns egne bøger som fx "Sorte Sally" og endnu flere hvor han har illustreret, bl.a. "Grimyrk" af Benni Bødker, "Grimm" af Kenneth Bøgh Andersen. John er en fremragende historiefortæller - både i illustrationer og i tekst. 

Med “Troldmanden i træet” slår han kimen an til en storslået fantasy/horrortrilogi. Af hvad jeg har hørt, er dette noget John har arbejdet på i flere år og jeg synes faktisk godt at man kan mærke at det lagt meget arbejde og hjerteblod i den.

Historien udfolder sig langsomt, men man kan hurtigt fornemme der er uhyggelige ting i vente. Som læser bliver vi fanget af, ikke blot det flotte og stemningsfulde sprog, men også de smukke (og uhyggelige) illustrationer der er undervejs.

John Kenn Mortensen er i sandhed en mester til mange ting og i “Troldmanden i træet” viser han alle sine styrker - det er virkelig godt!

Tak til Alvilda for uopfordret anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Udgivet i: 2022
Antal sider: 316
6 ud af 6 stjerner

Karen Inge Nielsen; Devotstjernens hånd [Anmeldereksemplar]

Karen Inge Nielsen; Devotstjernens hånd (Djævlepassagen, #2) [Anmeldereksemplar fra DreamLitt]

Bagsidetekst:
Månen skinner blegt over Sortedammen, da den nye Stormester træder frem. Som i trance lytter han til Slangens hvislende stemme, mens han stirrer ud over den bølgende tåge, hvor Helvedeshunden langsomt kommer til syne. Inden længe vil Djævlepassagen åbne sig, og Mørkets Herre vil indtage hans krop.

Mørket lukker sig om Marcus og Kira, da Sortedammens tåge indhyller herregården Herstedholm og med ét forandrer alt. Den ruin, lokalbefolkningen mener, Herstedholm er, viser sig for dem i al sit forfald. Selvom stedet er ubeboeligt for mennesker, er det tydeligt, at andre væsner kan skjule sig mellem de gamle mure. Herregårdens historie rummer mange dystre hemmeligheder, der rækker ud af historiens mørke, lige fra troldkvinden Maren og til det sidste århundredes sindssygehospital. Ikke alle fortidens rædsler forbliver glemt i den forbandede nat, som Marcus og Kira må kæmpe sig igennem for at overleve.

Hurtigt går det op for Marcus og Kira, at der er mere på spil end blot at slippe ud af den hjemsøgte herregård. Helvedes dæmoner kradser mod porten til Djævlepassagen, og kun de tre relikvier i Devotstjernens hånd kan forhindre den i at åbne sig. 

Opklaring af et mysterium, frelse af Herstedholm og lukning af Djævlepassagen på blot én enkelt nat? Marcus og Kira har travlt. Uret tæller langsomt ned og selv da de nærmer sig slutningen, er alt ikke forbi. Djævelen giver ikke op så let og Marcus og Kira har bestemt fået deres sag for. Måske faktisk lige lidt for meget.

Jeg var meget begejstret for første del af historien, "Sortedammens hemmeligheder", som både var uhyggelig og vildt spændende. Især de mange beskrivelser og detaljer var med til at gøre historien levende og interessant. Jeg mindes heller ikke at der var så mange spring i tiden, som der er i denne og det ødelagde lidt mit læseflow. Jeg havde også svært ved at holde styr på hvem der egentlig fortalte - især når vi var i fortiden.

Kapitlerne er også forholdsvis korte, så skiftene kommer ofte og med det hæsblæsende tempo som historien fortælles i, kunne jeg ikke altid følge med. Jeg følte simpelthen at der skete for meget, alt for hurtigt.

Det er to år siden jeg læste "Sortedammens hemmeligheder" og måske er det derfor at jeg synes "Devotstjernens hånd" var en lidt rodet affære. Jeg havde svært ved at komme ind i rytmen og selve fortællingen igen.

Ligesom tempoet er skruet i vejret, er uhyggen det også. Marcus og Kira får ikke mange sekunder til at trække vejret undervejs og det giver historien en følelse af at alting skal ske med det samme. Først det, så det og så videre. Når hovedpersonerne ikke har mulighed for at stoppe og trække vejret, så har læseren det heller ikke.

Når det så er sagt, så er det stadig en spændende og uhyggelig historie. Det er bestemt ikke en bog jeg ville læse lige inden jeg gik i seng - men jeg er også en bangebuks. Naturbeskrivelserne er detaljerede og jeg kunne fint se Herstedholms ruin for mit indre blik, med smadrede ruder, træværk i forfald og ødelagte mure.

Hvis du er til gys, horror, magi og overnaturlige væsner, kan denne serie være et godt bud på din næste læsning!

Tak til DreamLitt og forfatter for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: DreamLitt
Udgivet i: 2019
Antal sider: 354
4 ud af 6 stjerner

Kenneth Bøgh Andersen & Benni Bødker; Grimm II [Anmeldereksemplar]

Kenneth Bøgh Andersen & Benni Bødker; Grimm II [Anmeldereksemplar fra People's Press]

Bagsidetekst:
Flere historier, der er så modbydelige, at de næsten ikke bør fortælles ...

Velkommen tilbage til Grimms grumme verden og til ti historier, der på en og samme tid er både gamle og helt nye. Forfatterne Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødker har gendigtet endnu ti af brødrene Grimms bedste og mest grufulde eventyr, så vi kommer helt ind i fortællingerne og langt ind i den farlige verden, der var engang. Glæd dig til en samling rigtig gode historier, der får hårene til at rejse sig, og som samler familien.

Jeg gik og troede at de udvalgte eventyr til "Grimm" var de grumme eventyr - det var de til dels også, men der er et par enkelte heri, der er meget værre! Der er dog ingen af dem der er for sarte sjæle det er helt sikkert! Det er faktisk heller ikke nogen jeg ville læse højt for Iris inden hun skal i seng. Det er nok nærmere nogen der skal læses ved højlys dag så man undgår at få mareridt af dem!

Jeg gik også og troede at jeg kendte ret mange af Grimms eventyr - det gjorde jeg bestemt ikke! Faktisk er der kun tre historier i denne bog som jeg kendte i forvejen, "Snehvide", "Sommer og vinterhaven" og "Tornerose". Måske har jeg engang hørt de andre, men det er ikke noget jeg husker. Jeg tvivler dog på at jeg kommer til at glemme dem nu!

En af de historier der gjorde mest indtryk på mig var "Enebærtræet". Jeg ved egentlig ikke helt hvorfor, måske fordi jeg selv er mor, måske fordi den på en eller anden måde er mere morbid end de andre. Den trykkede i hvert fald bare på nogle rigtige knapper hos mig. Det samme gjorde "Sommer og vinterhaven" - for en der elsker historien om "Skønheden og Udyret" var det her faktisk en ret interessant læseoplevelse.

De andre eventyr i denne bog er "Hånden med kniven", "Bjørnemanden", "Det blå lys", "De tre håndværkssvende", "Sesambjerget" og "Mariabarnet" - mange grumme historier, med besøg af Djævelen, mødre der ikke vil have deres døtre skal blive smukkere end dem. Mødre der slet ikke skulle have haft børn og mange andre afskyeligheder. Som skrevet før, så er det ikke for sarte sjæle!

Denne udgave er også krydret med John Kenn Mortensens utrolig smukke, detaljerede, dystre og ofte ret uhyggelige illustrationer. Den mand er virkelig talentfuld og jeg tør slet ikke tænke på hvor mange timer han bruger på hver illustration. Detaljegraden er virkelig imponerende. Samtidig vil jeg faktisk også nødig vide hvad der foregår inde i hovedet på ham.

Alt i alt er "Grimm II" en storslået læseoplevelse og igen er der kræset for detaljerne. Bogens cover er lækkert at røre ved, den rykke ryg og sider gør at den føles solid og så gør det bare noget at sidde med en stor bog, med mange sider og læse. Det er svært at forklare, men det gør noget godt for læseoplevelsen - i hvert fald for min!

Tak til People's Press for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: People's Press
Udgivet i: 2019
Antal sider: 235
6 ud af 6 stjerner

Benni Bødker; Kraken [Anmeldereksemplar]

Benni Bødker; Kraken [Anmeldereksemplar fra Corto]

Bagsidetekst:
Den døde by under vandet ... Reykir ... den lurer på os ... venter på os ...

Marius' far er ikke med blandt de overlevende, da resten af ekspeditionen til Nordhavet vender hjem. Ingen ved, hvad der er blevet af ham, eller hvad der fik skibet til at gå ned. Men rygterne fortæller om et uhyre på havets bund. Et uhyre, der er blevet vækket af sin søvn. Et uhyre, som ikke kan dø. Et uhyre, som Marius meget snart skal møde ...

Der er mange udlægninger af fortællingen om det forfærdelige søuhyre Kraken - jeg har langt fra læst dem alle og jeg kender langt fra dem alle. Den jeg kender bedst er den fra "Pirates of the Caribbean"-filmene. Nu har Benni Bødker taget historien under sine kærlige vinger og tryllet som han nu kan og skabt et mesterværk.

Simon Bukhave, som jeg må indrømme at jeg ikke havde hørt om, har lavet nogle helt utrolig smukke papirklip illustrationer. De er sort/hvide (nok fordi de er papirklip, Line!), men de passer virkelig godt til den uhyggelige og stemningsfulde historie som Benni fortæller. Jeg er virkelig imponeret over detaljegraden i klippene, det må tage 100 år at lave sådan et. Samtidig ligner de slet ikke papirklip, men tegnede illustrationer. De er virkelig flotte.

Jeg har læst et par af Bennis børnebøger og jeg er vild med hans skrive- og fortællestil. Han forstår på en måde, så der er noget at komme efter for både børn og voksne, at skrive en virkelig spændende historie. Som voksen kan man nemt nyde hans skrivestil og hans detaljerede beskrivelser af handling, mens uhyggen drypper fra siderne. Som barn vil man sidde klistret til siderne for at høre hvad der så sker. Jeg er normalt ikke meget til gys, og selvom dette nok ikke er en decideret gyserhistorie, rejser hårene sig alligevel på armene og man må lige ryste stemningen af sig når bogen er færdiglæst.

"Kraken" vil jeg varmt anbefale til højtlæsning (10 år og opefter) eller selvlæsning til de mere øvede læsere. Jeg vil anbefale til dem der kan lide at blive skræmt lidt - eller i hvert opleve en hårrejsende fortælling med mytiske uhyre, uhyggelige øer og et mysterium der skal opklares.

I det hele taget - bare læs den!

Tak til Corto og forfatter for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Corto
Udgivet i: 2019
Antal sider: 120
6 ud af 6 stjerner