Bagsidetekst:
Emmas forældre er gået fra hinanden, og Emma har boet alene sammen med sin mor, så lang tid hun kan huske. Da morens kæreste, Per, sammen med sønnen Hans flytter ind, betyder det, at Emmas liv ændres radikalt. Emma og Hans udvikler et tæt forhold, der i høj grad er belastet af Pers depression. Trods forældrenes advarsler om, at de kun skal være venner, bliver Emma og Hans hurtigt tiltrukket af hinanden. Forholdet kompliceres af Pers depression som følge af hans kones død. Derfor holder de deres følelser for hinanden hemmelige. Hans' og Emmas følelser forbliver en hemmelighed, indtil de må indse, at de er nødsaget til at se realiteterne i øjnene, selvom det får vidtrækkende konsekvenser.
At være forelsket i sin stedbror - som man iøvrigt bor sammen med - må være både irriterende og frustrerende. For kan man virkelig efterleve de følelser eller skal man holde dem skjult? Emma og Hans prøver at lade være med at reagere på de følelser de har, men det er svært og de indser at de ikke kan ignorere dem. Jeg kan ikke sætte mig ind hvordan det må være - andet end ekstremt akavet. Jeg ved godt at de ikke som sådan er i familie med hinanden - og at de derfor godt må. Jeg forstår ikke at deres venner og omverden ikke lægger mere mærke til og finder det underligt, at "bror" og "søster" er et par. Der er ingen der kommentere det, som jeg ellers havde forestillet mig at unge på 17-18 år ville. At deres forældre så også er blinde for hvad der foregår lige under næsen på dem, er mig også en gåde.
At Emma og Hans' forhold kompliceres af Pers depression kommer først til udtryk i den sidste fjerde del af bogen, og jeg syns ikke at depressionen har stor betydning for historien, som jeg egentlig troede den ville. Der går lang tid inden vi som læser får at vide hvad der er sket med Pers afdøde kone og at han tumler med de her mørke tanker.
Bogen er hurtig læst, men den bragte mig ikke ud på kanten af stolen eller fik min puls op. Jeg blev faktisk hurtig lidt træt af at læse om Emmas hverdags rutiner - hun går godt nok meget i bad! - og jeg blev ved med at forvente at der lå noget bag det. Dagene går egentlig bare uden de helt store begivenheder. Hans slæber Emma med i byen, de går i skole, hun laver lektier osv - det er dog fedt at se hendes personlige udvikling fra stille mus til en der rent faktisk siger hendes mening. Men ellers sker der ikke meget spændende før til sidst, og det bliver aldrig rigtig spændende. Der bliver bygget på og på, små hentydninger til Pers depression og hvordan Hans håndterer det, men jeg synes aldrig rigtig vi når et højdepunkt og et peak.
Det er interessant at se hvordan de forskellige personer håndtere de situationer de kommer i, nu vil jeg ikke afsløre dem alle sammen, men igen, der kommer aldrig nogen rigtig konfrontation og forløsning. Det glider bare lidt ud i sandet.
En ok læseoplevelse, men desværre ikke noget der trykkede på de rigtige knapper hos mig.
Tak til Mellemgaard for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Mellemgaard
Udgivet i: 2017
Antal sider: 283
3 ud af 5 stjerner
