Becky Albertalli; Simon vs. verdens forventninger

Becky Albertalli; Simon vs. verdens forventninger

Bagsidetekst:
"Tiden står stille. Vi kigger på hinanden. Og så får jeg en fornemmelse i maven, der minder om et kabel, der bliver trukket stramt. "Det er dig," siger jeg."

Simon, 16 år, er bøsse, men han er ikke helt parat til at erkende det over for familie eller venner. Der er i forvejen så mange forventninger til, hvad man skal, når man er ung! Men så falder en af Simons e-mails i de forkerte hænder, og han risikerer, at han ikke selv kan vælge, hvornår han skal springe ud. Samtidig er han forelsket i en, han ikke ved, hvem er.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle forvente af denne bog, men jeg var meget positivt overrasket og underholdt hele bogen igennem. Jeg sad flere gange og smilte for mig selv, og krummede tær over de ting Simon må gå igennem for at finde frem til "Blue" (drengen han er forelsket i).

Simon har en fantastisk form for humor, hans venner er fantastiske - også selvom de bliver uvenner, formår de altid at tilgive og komme videre, hans familie er skøn - tænk sig at gå så meget op i reality shows som de gør.

"Harry Potter og Draco Malfoy snaver på tusind 

måder i samtlige kosteskabe på Hogwarts. 

Jeg fandt nogen, der var nogenlunde skrevet, 

og sad hele natten og læste. Det var et par sære uger. 

Det var også den sommer, jeg lærte selv at tage vasketøjet.

Visse strømper bør ikke overlades til ens mor."

Som bagsideteksten lægger op til, kommer Simon i store problemer da en af de mails han har sendt til "Blue", ved en uheld falder i de forkerte hænder. Hænder der ikke går af vejen for afpresning og snart er Simon ude hvor han ikke kan bunde. Snart må han krybe til bekendelse, og det er han ikke meget for - især fordi han ikke selv må bestemme hvordan og hvornår. 

Jeg er vild med de indblik vi får i Simon og "Blues" forhold gennem deres e-mails. De hjælper virkelig hinanden. Ikke blot med at samle mod til at springe ud, men også med at lære mere om dem selv - og hinanden, ikke mindst. Det er ikke svært at forstå hvorfor Simon forelsker sig.

"Noget i den stil. Men det viser sig at være 

en imponerende realistisk mangategning

af vores fransklærer, der udfører fellatio på en baguette.

Apropos ting, der minder mig om Blue."

Det er en helt igennem skøn fortælling om de forventninger vi alle har til livet, om de bliver indfriet eller glemt, om venskaber der opstår og bliver styrket, om familiesammenhold og ikke mindst om kærlighed. For kan man elske en man ikke har mødt?

Tak til Høst & Søn for anmeldereksemplar! (modtaget ved Bogbloggertræf 2016)

Fakta:

Forlag: Høst & Søn

Original titel: Simon vs. the Homo Sapiens Agenda

Udgivet i: 2015 (på engelsk) og 2016 (på dansk)

Antal sider: 250

5 ud af 5 stjerner

Andre bogbloggere skriver:

Kære dig

De unges ord

Nicole Boyle Rødtnes; Ar fra mit glemte liv

Nicole Boyle Rødtnes; Ar fra mit glemte liv

Bagsidetekst:
Kan man elske uden minder?

"Hvad laver du her?" spørger han. "Du kan sgu ikke bare dukke op ..." Han vender sig om, og jeg frygter, at han vil gå sin vej. Så jeg gør det første, der falder mig ind: Griber hårdt fat i min paryk og trækker til. Og så står jeg der. Med en fuglerede af hår i hånden og mit skaldede hoved. Han står og måber. "Jeg har fået fjernet en hjernetumor," siger jeg. "Og har mistet hukommelsen. Jeg kan ikke huske noget. Men jeg tror, jeg kan huske dig ..."

Lærke vågner efter en hjerneoperation uden minder - men med en krop fuld af ar og tatoveringer, som hun ikke ved, hvor stammer fra. Hendes eneste spor er den dagbog, hun skrev til sig selv inden operationen. I glimt kommer hun i tanke om Alexander, men alt om ham i dagbogen er streget ud. Kun en enkelt advarsel står tilbage: Hold dig væk!

Nicole afslutter sin fantastiske ungdomsserie om sygdom med endnu et mesterstykke. Hvis du endnu ikke har læst "Hul i hovedet" og "XY" - så kom i gang. For det er virkelige, nærværende og stærke historier om hvad der sker når en sygdom gør hverdagen svær og uhåndterlig.

Jeg var meget rørt over de to første bøger i serien (som kan læses uafhængigt af hinanden), men den her rammer virkelig hårdt. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i hvordan det må være at vågne og ikke kunne huske noget som helst, det eneste jeg har at sammenligne med, er morgenen efter vilde byture hvor hukommelsen er mudret og uden sammenhæng. Men at vågne og vide at man mangler et helt liv? Det må være forfærdeligt.


Samtidig belyser historien så fint den altoverskyggende kærlighed man kan føle som (stor) teenager. Jeg kan selv huske hvordan man følte at hele ens liv havde denne ene person som omdrejningspunkt og man var ligeglad med om man blev behandlet dårligt, for når man så endelig blev behandlet godt, var det, det hele værd. Jeg ved det lyder mærkeligt, men sådan var det. Jeg kan nikke genkendende til Lærkes veninde Vickys evige problemer med kæresten, for jeg har selv været der. Jeg kan nikke genkendende til Lærkes følelser omkring Alexander, for jeg kan godt huske hvordan det var.

Nicole har uden tvivl gjort det igen! Skrevet en smuk, skræmmende og rørende fortælling om kærlighed, venskab og svigt, fra dem der burde passe på en. Hvor ødelagt man bliver når ens forældre ikke kan tage vare på en, sådan som de burde gøre, og hvad man er villig til at gøre for dem man har i hjertet. Hvor langt Alexander er villig til at gå. Hvor langt Lærke går for ham. Og ikke mindst, hvor langt de går for at opfylde pagter og drømme.

Min anbefaling: læs den! (og de andre!)

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Udgivet i: 2016
Antal sider: 255
5 ud af 5 stjerner

10 spørgsmål #9: Sarah Engell

10 spørgsmål #9: Sarah Engell
Hvilken bog elskede du at få læst højt som barn?
Jeg var vild med "Bennys badekar" og også "Cykelmyggen Egon" selvom jeg (af en eller anden grund) syntes den var lidt uhyggelig. Også Grimms eventyr "Snehvid og Rosenrød" var blandt mine favoritter.

Hvad er den første bog du selv læste?
Det kan jeg desværre ikke huske. Men jeg kan tydeligt huske, at den bog, der gav mig lyst til selv at begynde at skrive var "Lille Virgil", som jeg læste om og om igen, fra jeg var 7-8 år og indtil ... tja, jeg kan faktisk stadig ret godt lide den.

Din yndlingsbog som barn/ung?
Som barn elskede jeg bøger af især Ole Lund Kierkegaard, Bjerne Reuter og Dennis Jürgensen. Da jeg blev teenager, forelskede jeg mig - ligesom resten af min generation - i ungdomsbogen "Martin og Victoria". Jeg har ikke turdet at genlæse den som voksen af frygt for knuse forelskelsen.

Din yndlingsbog som voksen?
"Spillelærerinde" af Elfriede Jelinik. Hun skriver vanvittigt godt.

En bog du aldrig er blevet færdig med at læse og hvorfor.
Jeg er flere gange startet på "Hypnotisøren" af Lars Kepler. Det ville jo ikke være dårligt at lure millionforfatterne nogle tricks af. Desværre når jeg aldrig ret mange sider ind i bogen, før jeg begynder at "overspringslæse" andre bøger. Måske er jeg bare ikke nået til det spændende sted endnu.

En bog du har på din tbr-liste, men som du godt ved at du aldrig får læst.
Jeg har en ongoing ambition om at få læst en masse tykke, støvede historiebøger og dermed rode bod på, at jeg gennem hele min skoletid lod, som om faget historie ikke fandtes. Indtil videre er det blevet ved ambitionen.

Når du skal vælge hvad du vil læse, hvordan gør du så?
Når jeg er i gang med at skrive på et nyt manuskript, læser jeg en del bøger som research. Lige nu er jeg eksempelvis ved at skrive en bog, der - blandt andet - handler om Syrien, og derfor har jeg stort set ryddet mit lokale bibliotek for bøger om Syrien: kogebøger, geografibøger, dokumentarbøger osv.

De bøger der ikke har med mit arbejde at gøre, vælger jeg, så vidt muligt, ud fra ren, egoistisk lyst. Som ung læste jeg en del bøger, fordi jeg syntes, jeg burde læse dem. Men efter jeg fik børn - og dermed min fritid blev reduceret med 90% - vælger jeg mere med hjertet.

En bog der minder dig om et særligt tidspunkt i dit liv.
Bente Clods "Englekraft" minder mig om det år, hvor jeg tog mit allerførste skrivekursus og begyndte på det, der senere blev min debutroman "Hvis bare ...". Når jeg genlæser bogen, kan jeg tydeligt huske Bentes hyggelige køkken, hvor vi sad og skrev, og de lange cykelture fra Nørrebro til Amager, hvor sætninger og idéer piskede rundt i hovedet.

Jeg hørte Michael Jacksons "History"-album mens jeg læste Harry Potter og når jeg hører sange derfra, minder det mig om specielle scener i bogen. Har du det også sådan med noget musik?
Det er faktisk sjældent, jeg hører musik, mens jeg læser. Til gengæld hører jeg tit musik, mens jeg skriver, og der kan jeg sagtens genkende det, du beskriver. Eksempelvis hørte jeg rigtig meget Marie Key, mens jeg skrev "Hjertet er 1 organ", så nu minder hendes musik mig altid om den historie.

Hvis du skulle anbefale mig en bog, hvilken skulle det så være?
Det er godt nok ikke en roman, men en skøn, lille kvadratisk bog, der altid gør mig i godt humør, når jeg åbner den: "F*ck alt - og bliv lykkelig" af John C. Parkin.

En romananbefaling kunne være "Hundens øre" af Maria Ernestam. En bog jeg har læst flere gange og elsker.

Nikolaj Johansen; Transformationsmaskinen

Nikolaj Johansen; Transformationsmaskingen

Bagsidetekst:
"Argone hørte dragens tænder knage, før de smækkede sammen foran ham, og de sidste rester af sollys forsvandt. Det mekaniske uhyre havde slugt ham."

Sammen med en præst, en kriger, en opfinder og en listetyv tager oprøreren Argone de Bellegarde kampen op mod de morderiske robotter, som pludselig angriber hans by. Jagten fører dem både gennem mørke gyder og storslåede luftskibe. Argone er overbevist om, at soldaterne fra Eire står bag, men sandheden kan vise sig at være endnu mere rædselsvækkende ...

Så vidt jeg ved er der ikke udgivet meget steam-punk på dansk og det er egentlig synd, for jeg synes det er en virkelig fed genre. Jeg er ret vild med Gail Carringers "Soulless"-serie, som foregår i London i noget der skal minde om 1800-tallet, men med det tvist at der er maskiner, teknologi, varulve og andre spændende sager.

Sådan er det også i denne roman. Det er ikke til at sige hvor vi befinder os, men tydeligvis er vi tilbage i tiden, samtidig med at teknologien er på sit højeste. Der er luftskibe drevet af dampmaskiner, robotter der næsten virker levende, skydevåben som man bestemt ikke havde dengang og andre mekaniske opfindelser, der gør det til steam-punk.

Handlingen i bogen spænder over meget kort tid, og derfor er den både hurtiglæst, fordi man nærmest bare løber igennem den, ligesom personerne i historien gør, og hæsblæsende. Der er hele tiden nye spor de skal tage hensyn til og revurdere deres egentlige mål.

Jeg var rigtig godt underholdt. Det er tydeligt at mærke hovedpersonens indre følelser og tanker omkring Eire, hans familie og hans lille flok af oprørere. Dog savnede jeg nogle beskrivelser af hvordan personerne så ud. Det er ikke dem alle sammen der bliver beskrevet lige godt, og jeg havde svært ved at danne mig et billede af bl.a. hovedpersonen.

Hvis du er til fantasy og steam-punk kan den dog varmt anbefales og jeg håber at der i fremtiden vil komme flere fortællinger om Argone de Bellegarde, for jeg har på fornemmelsen at hans kvaler ikke er slut endnu!

Tak til forfatter og Calibat for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Calibat
Udgivet i: 2016
Antal sider: 216
4 ud af 5 stjerner

Mads Schack-Lindhardt; Tir-Nâzrals arving

Mads Schack-Lindhardt; Tir-Nâzrals arving

Bagsidetekst:
Forestil dig, at alle de verdener, der nogensinde er skrevet bøger om, eksisterer - at de er lige så virkelige, som den verden, du lever i. Og forestil dig, at der findes et sted, der gør det muligt at rejse til disse verdener. 

Da Sebastian flytter ind i sin afdøde onkels hus sammen med sine forældre, møder han den sære nabo, Martha. Hun er en del af en hemmelig verden hvorfra man kan rejse ind i bøger og ændre historierne. Det venskab, der opstår mellem dem, sender Sebastian ud på et eventyr, der overgår hans vildeste fantasi. Sebastian opdager, at hans familie har tætte bånd til denne hemmelige verden af magi og forunderlige væsner - en verden, hans forfædre var med til at skabe.

Jeg ved godt at man ikke skal dømme en bog ud fra forsiden, men den her forside er virkelig smuk og stemningsfuld. Heldigvis holder forsiden hvad den lover, for historien er også spændende og stemningsfuld.

Jeg ved ikke hvor meget inspireret af Ringenes Herre forfatteren har været, men jeg synes der er tydelige tegn der viser at der er hentet inspiration fra denne fantastiske fortælling. Navnene fx er meget Tolkien-agtige, Navsgenthistarloek, Lharándaz og Thiyaranah, blot for at nævne nogle. At vore helte skal ud på en rejse, mod en ond troldmand, der bor i et tårn, med en sort troldmandskugle, ja, det lyder også bekendt. Samtidig kunne jeg også trække paralleller til "Himmelherren" af Kenneth Bøgh Andersen, for pludselig begynder ting og steder at forsvinde, fordi forfatteren gør noget, præcis som i "Himmelherren". Det er svært at sige om de handler efter deres eget hoved, eller om de blot gør som forfatteren vil have dem til.

Når det så er sagt, så er det virkelig en spændende og original fortælling. Der er de gode helte, en broget folk der samles om et fælles mål. Den onde troldmand, der selvfølgelig nedstammer fra andre onde troldmænd. En masse magi der skal læres, tøjles og styrkes undervejs til det endelige slag. Der er venskaber der opstår, kærlighed måske også. Alt sammen pakket ind i et fantastisk univers, der både virker indbydende og skræmmende.

Sproget er let og malende. Jeg havde nemt ved at forestille mig Tir-Nâzrals krone, Navs underjordiske gange, "Den Fede Gris" og Tågebjergene er virkelig godt beskrevet, uden at det bliver for meget. Tilsat en masse aktion og skønne karakterer, man nemt kan både relaterer til og føle med, er ingredienserne til en god fantasyroman der og det holder!

Jeg har på fornemmelsen at det ikke bliver sidste gang Sebastian ikke holder ord overfor Martha og bliver hvor han er! 

Tak til Mellemgaard for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Mellemgaard
Udgivet i: 2016
Antal sider: 327
5 ud af 5 stjerner